Kommentar

David Irving i Det Hvide Hus

Bush lefler for tyrkiske Holocaustbenægtere, fordi han ikke tør sige sandheden om de tyrkiske osmanneres folkedrab på halvanden million armeniere i 1915
13. november 2007

Så dybt de magtfulde falder! Korstogskongen præsident Bush trak sværdet imod Ondskabens kræfter og svor, at der kun findes "dem og os", og at han på vore vegne ville udkæmpe en evig "krig imod terror". Nu viser det sig så, at han er en tøsedreng. En håndfuld tyrkiske generaler og en multimillion-pr-kampagne sat i værk af tyrkiske holocaustbenægtere var nok til at forvandle løven til et lam. Nej, ikke et lam - det er jo uskyldens symbol. Lad os sige en husmus, denne diminutive skabning, der på afstand kan forveksles med en rotte.

I 1915 gennemførte Osmannerriget et systematisk folkemord på 1,5 mio. armeniere. Der findes fotografier, diplomatiske rapporter, original osmannisk dokumentation og akter fra den retsproces, der fandt sted efter Første Verdenskrig og en omfattende undersøgelse foretaget af Det Britiske Udenrigsministerium i 1915 og 1916 - alt sammen beviser på, at et ægte folkemord fandt sted. Fra arkiverne har man filmoptagelser fra vestlige militære kameramænd, der viser, at det 20. århundredes første holocaust - gennemført som det blev foran øjnene af tyske officerer, der senere skulle perfektionere dets metoder i udryddelsen af seks millioner jøder - var præcis så virkeligt som påstået af den lille håndfuld overlevende armeniere, der stadig lever.

Men tyrkerne tåler ikke sandheden. De har afpresset vestlige regeringer og nu også USA til at lefle for deres skamløse benægtelser. Disse indbefatter (og jeg beklager, at disse påstande skal viderekolporteres, men dette er, hvad nyhedsbureauer og regeringer gør af frygt for Ankaras vrede) skrønen om, at armenierne blev dræbt under en "borgerkrig", at de kollaborerede med Tyrkiets russiske fjender, at langt færre armeniere blev dræbt, end historikerne almindeligvis angiver, og at lige så mange tyrkiske muslimer som armeniere blev myrdet.

Bush gav efter

Nu er præsident Bush og De Forenede Staters kongres gået med på disse løgne. For et kort øjeblik havde Bush mulighed for at træde i historisk karakter, efter at udenrigskomiteen i Repræsentanternes Hus sidste måned stemte for officielt at fordømme massenedslagtningerne af armenierne som et folkemord. Men da Tyrkiets fossilerede generaler begyndte at true Bush, vidste jeg, han ville give efter.

Lyt engang til general Yasar Büyükanit, chef for Tyrkiets væbnede styrker, der i et interview med avisen Millyet klynker over vedtagelsen af udenrigskomiteens resolution, som han kalder "bedrøvelig og sørgelig" i lyset af Tyrkiets "stærke bånd" til sine NATO-partnere. Skulle denne resolution blive vedtaget af hele Repræsentanternes Hus, "vil vore militære relationer til USA aldrig kunne blive som før. Så vil USA have skudt sig selv i foden."

Og lyt nu til Bushs ilsomme afbigt over for den tyrkiske generalstab. "Vi beklager alle dybt det armenske folks tragiske lidelser (sic) - Men denne resolution er ikke svaret på disse historiske massedrab. Vedtages den, gør vi stor skade på vore relationer med en væsentlig forbundsfælle i NATO og i den globale krig imod terror." Jeg kan især godt lide sidste passage om 'den globale krig imod terror'. Intet andet folk, jøderne fraregnet, har lidt så meget under terror som Tyrkiets arme armeniere i 1915.

Blandt dem, som burde bøje deres hoveder i skam, er også de, som påstår, at de er ved at vinde i Irak: Den stedse mere desorienterede general Petraeus, USA's øverstkommanderende i Irak, og den stadig mere forblændede amerikanske ambassadør i Bagdad, Ryan Crocker, der begge har advaret om, at fuld vedtagelse af resolutionen om det armenske folkemord "vil skade krigsindsatsen i Irak".

Tag ikke fejl: Der står store midler bag denne afskyelige Holocaust-benægtelse.

Det tidligere kongresmedlem Robert L. Livingston, en republikaner fra Louisiana, har allerede indkasseret 12 millioner dollar fra tyrkerne udbetalt til hans selskab, Livingston Group, for dettes succesrige forsøg på at forpurre, at moralsk retfærdighed skete fyldest ved to tidligere folkemordsresolutioner i Kongressen. Endda eskorterede han personligt tyrkiske regeringsrepræsentanter til Capitol Hill, hvor deres ærinde var at true kongresmedlemmer. Og de forstod budskabet. Blev resolutionen vedtaget, ville Tyrkiet lukke for amerikansk adgang til luftbasen Incirlik, hvorigennem 70 procent af de amerikanske flyfragtforsyninger til Tyrkiet passerer.

I den normale verden kaldes sligt for afpresning!

Også frygtsom

Forsvarsminister Robert Gates har vist sig tilsvarende frygtsom. Petraeus og Crocker sagde han, "er klart af den opfattelse, at vi løber stor risiko for at miste vores adgang til lufthavne, veje osv. i Tyrkiet, hvis denne resolution går igennem..."

Hvilken historisk ironi! For det var nemlig ad de selv samme "veje osv.", at hundredtusindvis af armeniere vandrede på deres dødsmarch i 1915. Mange blev også tvunget ind i godsvogne, der bl. a. kørte ad en jernbanelinje øst for Adana - det store opsamlingspunkt for det vestlige Armeniens dødsdømte kristne - hvis første station kaldtes Incirlik, selv samme Incirklik, som nu huser den store flybase, Bush er så bange for at miste.

Var det folkemord, Bush nægter at anerkende, aldrig sket, som tyrkerne påstår, ville amerikanerne i dag skulle spørge armeniere om lov til at benytte Incirlik-basen. I Sussex lever endnu en aldrende armensk overlevende fra denne region, som husker, hvordan Osmannerrigets tyrkiske gendarmer satte ild til en dynge levende armenske spædbørn på vejen til Adana. Jo, det er de samme "veje osv.", som nu bekymrer rygradsløse Gates.

Men frygt ej. For har Tyrkiet skræmt Bush fra vid og sans, har han stadig mod og mandshjerte til at true de almægtige persere. Alle bør stræbe efter at hindre Iran i at opnå teknologisk viden til at fremstille atomvåben, "hvis de er interesseret i at afværge Tredje Verdenskrig," har Bush advaret os. Hvilket nonsens! Bush har end ikke mod nok til at fortælle os sandheden om et af Første Verdenskrigs mest tragiske kapitler.

Hvem skulle have troet, at den vestlige verdens leder - ham, som vil beskytte os imod 'global terror' - skulle vise sig at være Det Hvide Hus' David Irving?

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer