Kommentar

Er der noget at debattere?

Her er blot nogle af de spørgsmål, som er med til at promovere agrobrændstoffer
Debat
26. november 2007

Ofte bliver miljøproblemer først debatteret i det offentlige rum, når de allerede har udviklet sig til alvorlige problemer, selv om forskere og miljøorganisationer har advaret om dem. Det gælder for klimaproblematikken. Det gælder også for problemerne med agrobrændstoffer.

Mange af de organisationer, der har været kritiske overfor agrobrændstoffer, er blevet overrumplede af det enorme pres, verdenssamfundet lige nu udsættes for, hvad angår øget anvendelse af flydende agrobrændstoffer i transportsektoren som løsning på klimaproblemerne.

Samtidig har mange af de organisationer, der traditionelt har været positive overfor agrobrændstoffer og betragtet dem som en ægte fornyelig ressource, nu ændret holdning. Der er derfor al mulig grund til at hilse debatten velkommen, og det virker uforståeligt, når tre professorer her i Information den 29. oktober advarer imod selve debatten.

Efter vores mening er der stadig så mange ukendte faktorer, at vi må håbe, debatten først lige er begyndt. Og når dele af forskningsverdenen foregiver, at man i Danmark og Europa kan producere tilstrækkeligt agrobrændstof til eget forbrug, yder de ikke debatten retfærdighed. EU's politikere erkender, at der ikke er dyrkningsmæssigt potentiale til at producere den mængde agrobrændstof, der skal bruges, hvis målsætningen om 10 pct. agrobrændstof i transportsektoren gennemføres. De taler åbent om nødvendigheden af at importere agrobrændstoffer fra Syd.

De mange ukendte

Her er blot nogle af de spørgsmål, vi gerne have svar på fra de aktører, som er med til at promovere agrobrændstoffer:

Hvad mener de med 'bæredygtig'? Og hvad er kriterierne for en certificering, som de anser for at være fyldestgørende?

Hvordan forestiller de sig, at kontrollen af disse kriterier kan gennemføres i producent-landene i Syd? Og hvad ved de om det?

Hvilken rolle tænker de sig at tildele gensplejsede organismer og gensplejsede planter?

Hvordan skal det danske forbrug af agrobrændstoffer dækkes? Og hvis det skal dækkes gennem produktion af agrobrændstoffer på hjemmefronten, hvordan skal det så monitoreres, at denne produktion ikke blot fortrænger andre produkter, som vi så skal importere?

Hvordan vil de forhindre, at der produceres 1. generation agrobrændstoffer til skade for lokalbefolkninger, miljø og biodiversitet, mens vi venter på 2. generation? Og hvad mener de egentlig, når de taler om 2. generation?

GMO i tanken?

Netop 2. generation bliver af mange fremhævet som værende fundamentalt forskellige fra 1. generation. Der har været en voksende kritik af agrobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder. En tilsvarende skepsis gælder ikke 2. generation. Men der er grund til at være betænkelig, når det drejer sig om en teknologi med markante risici. Betænkelighederne forstærkes yderligere af, at store ekspansioner i dyrkningen af 1. generation retfærdiggøres ved profileringen af 2. generations (snarlige) komme. Vi ved ikke, hvad der sker, hvis f.eks. de målsætninger, som EU og USA har vedtaget for brugen af agrobrændstoffer, bliver gennemført.

Men allerede nu opleves satsningen på dem som yderst problematisk for producentlande i Asien, Sydamerika og Afrika, der ser den som endnu et eksempel på de rige landes udnyttelse af deres jord, vand og arbejdskraft. En praksis, der af vores samarbejdspartnere i Syd opfattes som en forsættelse af kolonitidens udnyttelse og slaveri.

Et andet problem er, at produktionen af 1. generations agrobrændstoffer allerede er domineret af store multinationale selskaber. Produktionen af 2. generation vil bringe endnu flere på banen, idet de er baseret på industrielle teknologier, som (gensplejsede) mikroorganismer og enzymer.

Produktionen af 2. generation åbner for nye markeder for GM-afgrøder. Det udnytter gentekindustrien åbenlyst.

Store multinationale selskaber er varme fortalere for ideen om 2. generation og er på udkig efter alle muligheder for at udnytte enhver plet på jorden. Savanne, pampas, prærie og stepper - alt er potentielt opdyrkeligt. Men alle disse områder er jo ligesom skovene hjemsteder for kæmpe artsrigdomme.

Forskning

Forskning og udvikling af de gensplejsede planter, mikroorganismer og enzymer, der skal give os 2. generation, domineres af nogle få multinationale selskaber fra olie-, agrokemi-, gentek- og fødevareindustrien samt finansverdenen. Disse virksomheder indgår partnerskaber og skaber stærke monopoler, der fremmer en intensiv, storskala landbrugsproduktion, som inkluderer brugen af gensplejsning, kunstgødning og pesticider.

I Danmark bliver der også investeret. For eksempel er det politisk besluttet at yde 200 millioner kr. i støtte til udvikling og forskning af 2. generations agrobrændstoffer i årene 2007-2010. Det er centrale forskningsmiljøer (som Risø, DTU, KU) og virksomheder (DONG Energy, Novozymes, Statoil, Biogasol, mfl.), der modtager pengene. Disse miljøer har altså en økonomisk interesse i agrobrændstoffer.

Safania Eriksen (cand.scient.soc.) og Bente Hessellund Andersen (cand.hort.) sidder begge i NOAH's Landbrugs- og Fødevaregruppe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

martin sørensen

For mig er energi omkostningen det mest vænstlige i denne debat.

Er det godt energi købmands skab når vi i omkostningen forbruger næsten ligeså meget energi på at producere anden eller første genrations flydede transport brændstoffer som der er energi effekt i de flydede biobrændstoffer ?. Afbrændte vi samme biomasse for at producere bare ren varme så ville vi hente ca 7-8 gange større effekt. End vi har i biotransport brændstoffer. lavede vi kraft varme af samme bio brændstoffer så er effekten næsten 10 gange større end bio brændstoffer.

Forgasningen af biomassen er langt mere effektivt end at forgære den samme bio masse til etanol. langt de fleste ved ikke at der forbruges ca 20% af den samlede energi omkostning ved at fjerne de sidste 5% vand fra etanolen som der helt naturligt tiltrækker vand bio etanol er noget meget meget besværligt det må ikke ligge forlænge i tanken så tiltrækker etanolen vand fra luften der ødelægger motoren. bør alt den besvær med at omdanne bio masse til bio etanol og håntere bio entanolen. ikke fortælle os et klart budskab ? Dette er den forkerte vej. Jeg er kommet til en meget klar konklustion etanol er fint så længe man nyder det i begrænset omfang ellers brug kun etanol til desekfiktion og process. Skal man bruge etanol til energi foremål ja så er en spejer primus det eneste fornuftige sted at bruge etanol til energi foremål,

Denne debat er vandvittig så længe at vi forsat brænder tonsvis af kul i kraftvarme værker, bruger olie til opvarmning og naturgas til opvarming.

Når vi ikke længere går dette så kan vi tage denne debat igen indtil da brug biomassen der hvor den har den største effekt. co2 parkerings pladserne i himmlen er ligeglade med om de kommer fra transport eller opvarmning/kraft varme.

Rent olie forbrugs mæsstigt er det også logisk at fokucere olie forbruget på transport foremål det er ganske enkelt ren idoti at forsat bruge god transport energi på opvarming. tænk vi gør det samtidigt med at vi bruger næsten ligeså meget energi på at omdanne "træ piller" til etanol er nærmest ironisk for kom vi de samme "træ piller" i et stoker fyr så ville vi fjerne 8 gange mere co2 fra den besparde olien end ved at putte træ pillerne i bilen i form af etanol.

martin sørensen

For mig er energi omkostningen det mest vænstlige i denne debat.

Er det godt energi købmands skab når vi i omkostningen forbruger næsten ligeså meget energi på at producere anden eller første genrations flydede transport brændstoffer som der er energi effekt i de flydede biobrændstoffer ?. Afbrændte vi samme biomasse for at producere bare ren varme så ville vi hente ca 7-8 gange større effekt. End vi har i biotransport brændstoffer. lavede vi kraft varme af samme bio brændstoffer så er effekten næsten 10 gange større end bio brændstoffer.

Forgasningen af biomassen er langt mere effektivt end at forgære den samme bio masse til etanol. langt de fleste ved ikke at der forbruges ca 20% af den samlede energi omkostning ved at fjerne de sidste 5% vand fra etanolen som der helt naturligt tiltrækker vand bio etanol er noget meget meget besværligt det må ikke ligge forlænge i tanken så tiltrækker etanolen vand fra luften der ødelægger motoren. bør alt den besvær med at omdanne bio masse til bio etanol og håntere bio entanolen. ikke fortælle os et klart budskab ? Dette er den forkerte vej. Jeg er kommet til en meget klar konklustion etanol er fint så længe man nyder det i begrænset omfang ellers brug kun etanol til desekfiktion og process. Skal man bruge etanol til energi foremål ja så er en spejer primus det eneste fornuftige sted at bruge etanol til energi foremål,

Denne debat er vandvittig så længe at vi forsat brænder tonsvis af kul i kraftvarme værker, bruger olie til opvarmning og naturgas til opvarming.

Når vi ikke længere går dette så kan vi tage denne debat igen indtil da brug biomassen der hvor den har den største effekt. co2 parkerings pladserne i himmlen er ligeglade med om de kommer fra transport eller opvarmning/kraft varme.

Rent olie forbrugs mæsstigt er det også logisk at fokucere olie forbruget på transport foremål det er ganske enkelt ren idoti at forsat bruge god transport energi på opvarming. tænk vi gør det samtidigt med at vi bruger næsten ligeså meget energi på at omdanne "træ piller" til etanol er nærmest ironisk for kom vi de samme "træ piller" i et stoker fyr så ville vi fjerne 8 gange mere co2 fra den besparde olien end ved at putte træ pillerne i bilen i form af etanol.

Bemærkelsesværdigt at ingen inddrager kødproduktionen i denne diskussion. Hvis verdens kødforbrug blev markant nedsat, ville der blive frigjort uendeligt store arealer til produktion af såvel vegetabilske fødevarer som biobrændstof (eftersom der i dag anvendes uendeligt store arealer til dyrkning af dyrefoder såvel som dyregræsning).

Og ikke nok med at biobrændstoffet i forhold til benzin vil begrænse den globale opvarmning - selve nedsættelsen af kødforbruget vil jo også bidrage kolossalt (jvf FNs FAO, ifølge hvem husdyrproduktionen er den største bidragsyder af alle til den globale opvarmning).

Så hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk?
Hvorfor nævner de to eksperter fra NOAH ikke dén mulighed?

Fordi de ikke selv vil nedsætte deres personlige kødforbrug?????

martin sørensen

hej peder

Dit opgør med os kødspisere det kommer helt naturligt.
olie prisen vil tvinge en reform af vores madvaner igennem, når olien om få år koster 200-500 dollar pr tønde (forudsat at olien afregnes i dollar efter 120-140 dollar pr tønde). Der vil prisen på kød blive så høj så vi helt naturligt vil begrænse vores kød spiseri.

Det er utopisk at tvinge en sådanne reform igennem, hvordan vil du gøre det ?

personligt kan jeg godt leve med en at vi indføre en variabel co2 moms der afregner en moms afgift efter det samede co2 forbrug her vil kød naturligt blive noget dyre. det er faktisk ret enkelt at indføre en sådanne afgift .
For du har helt ret vi skal ændre vores diæt til at spise flere grøntsager, dit opgør med kødspiseri kommer helt naturligt sammen med at vi skal producere fødevarene mere lokalt globaliseringen ender når olie prisen når et vist nivue over 150 dollar.

Men bio brændstoffer er ikke det som de er reklameret op til at være- De er i værste fald øgede på co2 udslippet og har en negativ energi balance. energi effektivitivt er det langt bedre at bruge den samme bio masse der hvor den giver størst effekt men det har intet med kød spiseri at gøre. for sammen med olie prisen himmelflugt vil kunstgødnings prisen stige og dette giver en lavere fødevare produktion derfor vil der produceres mindre kød. men det giver ikke mere bio masse til rådighed for energi produktion. Den bio masse der er tilrådighed er sparsom og kan i beste fald hode varmen hos os i vores stuer når vi udfaser olie og kul og naturgas til opvarming.

hvad skal så drive vores transport el drift er svaret. vi skal indføre offenlige transport mider i hele danmark der er effektivt og eldrevne. her udover kan el biler klare den nære person transport. Vi skal holde op med at tænke dogmatisk i linjer med vores nuværnde samfund fremtiden bliver helt andreledes. og ja du har ret vi kommer til at spise meget midre kød i fremtiden peder.

"Efter vores mening er der stadig så mange ukendte faktorer, at vi må håbe, debatten først lige er begyndt." Jeg kune ikke være mere enig. I flere tråde har jeg prøvet at gøre opmærksom på farerne, og de allerede opståede konsekvenser ved at handle uden at have analyseret problemet på videnskabelig forsvarlig vis. Det samme gør Thorkild Saxe i tråden "Mindre forbrug har store konsekvenser", hvor han helt rigtig påpeger, at økologiske beslutninger ikke træffes i et "rum" fri fra politik og økonomi. Desværre præges debatten her af fantaster, der enten tror at dommedag, dvs det nuværende samfunds økonomiske systems sammenbrud, står umiddelbart for døren, ellet at om få år er Ring 4 omdannet til cyklesti og alle danskerne vegetarer.
Til vores nuværende økonomiske system har vi i øjeblikket ingen alternativer, og uden sund økonomi er det umuligt at opretholde f.eks. det uddannelsessytem og hospitalsvæsen, som vi har, eller som Thorkild Saxe udtrykker det, uden vækst ingen nye hofter.
At glemme den indsats, der i de sidste årtier er blever gjort for at bevare en intakt natur, at beskytte truede arter, at reducere forurening i indre farvande og vandløb og at reducere belastning med pesticider, og det har været mere end svært nok at opnå forbedringer, for nu at plastre landet til med vindmøller og monokulturer af GM majs og raps til biobrændstoffer, er simpelthen uoverlagt og dumt.

P. Lauritzen:

Læs mit indlæg under Thorkild Saxe-tråden. Det skaber ikke nødvendigvis arbejdsløshed og økonomisk stagnation at tage mere hensyn til miljøet og forbruge mindre.

Det er i sig selv en absurd tanke: At øget forbrug fører til øget velstand.

Sandheden er at det er øget arbejdsindsats/beskæftigelse, som fører til øget velstand.

"Desværre præges debatten her af fantaster" skriver du, og gør derpå tykt grin med cykelstier og vegetarer. Men det er selvfølgelig også det letteste, når du ikke har nogle saglige argumenter i forhold til de nyeste rapporter fra f.eks. FAO? Igen og igen misbruges ordet "dommedagstankegang" til at forsøge at liste udenom helt konkrete og særdeles alvorlige problemstillinger.

Til Peter. Jeg tror, at du i hvert fald delvis misforstår, hvad jeg prøver at udtrykke, og jeg har skam læst samtlige indæg i de to andre tråde om emnet, også dit. Jeg er selvfølgelig en stor tilhænger af cyklestier og cykling, det er godt for miljøet og for kroppen. Jeg forstår også, hvad du mener med bedre og dyrere varer som kompensation for et stadig højere styktal. økologisk landbrug er jo et glimrende eksempel på, at det kan lade sig gøre at opnå et godt økonomisk resultat uden nødvendigvis at producere mere og mere. Det kan lade sig gøre, fordi vi er nok, der er villige til at betale mere for et produkt, der enten er bedre eller er produceret under vilkår, der passer til vores ideologi.
Det jeg vender mig imod, er f.eks. når nogle mener, at vi kan indrette samfundet sådan, at produktionen tilpasses til den producerede vindenergi. Hvis du tænker det til ende, kan det kun karakteriseres som fantasteri. Hvis det blæser producerer vi/går vi på arbejde, hvis ikke bliver vi hjemme.
Du skriver selv: " Men det burde sige sig selv, at en lang række varer bør være væsentligt dyrere. Hvormed folk automatisk bliver tvunget til at forbruge mindre." Ja, vi kan jo sætte momsen op til 100%, men hvem er det, det kommer til at gå ud over. Hvem er det, der kommer til at forbruge mindre, overlægen eller sygeplejersken?
Det er ikke nok at tænke i økologi. Uden at tage hensyn til reale samfundsforhold bliver det kun til fantasterier.

P. Lauritzen

Vi er måske ikke fuldstændig uenige, men tillad mig alligevel at kommentere to ting:

Vedr vindmøller: Så vidt jeg ved er der udviklet en metode til at "binde" vindenergien, så den kan gemmes til de dage, hvor det ikke blæser. Måske husker jeg forkert, men er der ikke noget med, at det er muligt, det kræver bare solide investeringer i teknologi?

Vedr højere priser for at begrænse forbruget skriver du:
"Ja, vi kan jo sætte momsen op til 100%, men hvem er det, det kommer til at gå ud over?"

I mit indlæg på den anden tråd nævnte jeg først og fremmest, at man lovmæssigt bør tvinge virksomhederne til at overholde en lang række miljø-, øko-, arbejdsmiljø- og fairtrade-standarder. Hvilket vil hæve prisen helt naturligt. Dette ville langt være at foretrække - fremfor at hæve momsen.

Du bekymrer dig så for hvem, der kommer til at forbruge mindre, overlægen eller sygeplejersken. Jeg er udemærket klar over, at et nedsat forbrug selvfølgelig først og fremmest vil gå ud over fodfolket, fordi de rigeste fortsat vil have råd til hvad som helst.
MEN det er vel utopi at tro på, at man kan skabe en verden, hvor alle mennesker har lige muligheder for forbrug...? Der vil jo altid være nogen, der vil have råd til at bruge alt for mange ressourcer.
Målet bør derfor være, at SÅ FÅ som muligt bruger for mange ressourcer.
Jeg ved godt, at det reelt bliver en fredning af de rigeste rige, der så skal have lov til at nyde privilegier, som ingen andre kan komme i nærheden af.
MEN, eftersom alle miljøbelastende varer skal stige i pris, så vil selv de rigeste OGSÅ kunne mærke det på pengepungen, dvs de vil også RELATIVT forbruge mindre... tror du ikke?
Jeg vil i hvert fald hellere lade nogle få % rige svine og forbruge uhæmmet, end jeg vil lade den ganske verdensbefolkning svine og forbruge uhæmmet.

Sjovt, efter at have skrevet dette får jeg pludselig den tanke, at overdrevet marxisme (eller måske snarere kommunisme) faktisk kan være katastrofalt for miljøet... !!!???
Jeg ser i hvert fald en modsætning imellem på den ene side ambitionen om materialistisk lighed - og på den anden side bæredygtig levevis.

Vil ikke blande mig i hoveddebatten her (jeg har selv fået startet en anden i kraft af mit läserbrev om "Mindre forbrug har store konsekvenser). Men:

Til P. Lauritzen. Jeg har ikke skrevet "uden väkst, ingen nye hofter". Men jeg har efterlyst ökonomiske analyser af, hvordan en ny (u)balance i en situation med väsentligt lavere forbrug kan indfinde sig, og jeg har påpeget, at et af problemerne er, at ikke alene "slemme" ting som nye kökkener, men også "gode" ting som nye hofter vil blive ramt i förste omgang.

Til Peter. Dine indläg her og på den anden tråd virker meget velmente. Men jeg må sige, at jeg finder det ret uklart, om du mener, at der i den af dig forudsete fremtid med mindre klimapåvirkning vil väre mere eller mindre mängdemässigt forbrug, mere eller mindre ökonomisk indkomst og forbrug samt mere eller mindre arbejde. Og dine betragtninger om, at det er arbejde, ikke forbrug, der förer til öget velstand, er så vidt jeg kan se i bedste fald banale, i värste fald forkerte.

Tak for nu!

Svar til Thorkild Saxe - og andre interesserede:
- spørgsmålet lød,
"jeg finder det ret uklart, om du mener, at der i den af dig forudsete fremtid med mindre klimapåvirkning vil väre mere eller mindre mängdemässigt forbrug, mere eller mindre ökonomisk indkomst og forbrug samt mere eller mindre arbejde." (Thorkild Saxe, på tråden "Er der noget at debattere?")
- jeg svarer hér:

Jeg håber ikke, at jeg har givet indtryk af, at jeg havde det perfekte svar på de økonomiske problemstillinger, du rejste i dit læserbrev :-). Men jeg har ønsket at give udtryk for, at problemet ikke nødvendigvis er SÅ stort - og hvorfor det ikke er så stort.
Ved at gøre problemet FOR stort er jeg bange for at visse interesser og ideologier får alt for let spil.
Jeg sætter dog stor pris på dit udgangspunkt, og jeg synes så absolut, at dine spørgsmål er både gode og relevante.

Jeg tilhører dem, der vurderer, at der vitterlig ER en økologisk bæredygtigheds-grænse. Med 9-10 milliarder kommende beboere på kloden og med et stigende antal, der får samme levestandard som Vesten, tror jeg vitterligt, at det er usandsynligt, at der i længde er ressourcer nok til at et forbrugsbaseret samfund kan være bæredygtigt.
Mit udgangspunkt er derfor, at der i fremtiden vil (= må og skal) være MINDRE mængdemæssigt forbrug (jvf dit spørgsmål).

Mindre mængdemæssigt forbrug betyder ikke nødvendigvis mindre forbrug af energikilder: Jeg tror på, at sol, vind, bølge m.fl. vedvarende energier kan sikre det nødvendige elektricitets-forbrug o.l.
Når jeg tænker på mindre mængdemæssigt forbrug, så tænker jeg i langt højere grad på brug-og-smid-væk genstande (møbler, nipsgenstande, biler, huse, maskiner/elektronik) og ikke mindst fødevarer.
Fødevarer udgør, direkte og indirekte, en kolossal del af verdens samlede forbrug af alle mulige ressourcer (vand, olie, arealforbrug osv). Og jeg vurderer, at fødevarer er en ekstremt vigtig ressource, fordi det er dén ressource, der er afgørende for overlevelse. Fødevareproduktionen (læs: især kød) er desuden hovedansvarlig for tab af biodiversitet og skovarealer.
Og jvf FAO er kødproduktionen hovedansvarlig for den menneskeskabte del af global opvarmning.

Men tilbage til den generelle produktion af alverdens varer:
Min drøm om at man lovmæssigt pålægger virksomhederne at leve op til en række ekstremt skrappe miljøkrav (mv) skal selvfølgelig være globalt besluttet, ellers bliver danske virksomheder jo bare udkonkurreret.
Hvis samtlige virksomheder i hele verden pålægges virkeligt massive krav, vil det selvfølgelig hæve produktionsomkostningerne for virksomhederne. Især de virksomheder som i dag producerer på en meget miljøbelastende måde. Disse markant højere produktionsomkostninger vil nødvendigvis medføre, at priserne på en lang række varer vil stige drastisk. Hvilket vil betyde, at der vil være en række varer, som man kun sjældent kan købe/fornye, hvilket vil gøre folk mere bevidste om at genbruge og passe på ting. Det vil kunne mindske brug-og-smid-væk kulturen ganske markant.

Jeg tror, at en lang række af de ting, der vil blive fordyret, er ting, som reelt set ikke er særligt vigtige for at leve et godt liv.
Bemærk igen, at al elektricitet og energi fra vedvarende kilder er et område, hvor det IKKE burde være nødvendigt at hæve priserne og sænke forbruget.
De højere priser vil/bør således ramme det forbrug, der kommer fra kilder, der IKKE er vedvarende. Dvs træer, metaller, vand - og igen, vigtigst af alt: Fødevarer.

En højt skattet vare, der vil stige til helt astronomiske prishøjder, vil være kødprodukter, fordi de har ekstremt store miljøomkostninger. (Læs, eksempelvis: 50 % af USAs samlede (!) vandforbrug går til kødproduktion; 90 % af den majs og det korn, som USA dyrker, går til kødproduktion; o.s.v.).
Jeg siger ikke, at det bliver let at vænne verdensbefolkningen til en diæt, hvor kødprodukter kun indgår af og til. Men det er et område, hvor forbruget af én vare mindskes drastisk, imens forbruget af en anden vare forøges lige så drastisk - OG ALLIGEVEL: Det samlede miljø-regnskab er væsentligt bedre; dvs det samlede MILJØ-mæssige forbrug formindskes. Imens det samlede menneskelige forbrug (kost-indtag) forbliver det samme.

Et eksempel på at begrebet "mindre forbrug" ikke er så entydigt endda. Hvad der kan være mindre forbrug for naturen/miljøet, kan være det samme forbrug for menneskeheden.

Mht arbejdskraft, så vil der - i dette eksempel - være rigeligt brug for arbejdskraft til at dyrke korn og grøntsager i stedet for at passe kvæg og arbejde på slagterierne osv.

Nu har jeg fokuseret ret meget på kødproduktionen, som sagt fordi fødevareproduktionen i sidste ende er det mest ressourcekrævende af alt, fordi det er det, vores overlevelse bygger på, og det vi år ud og dag ind forbruger i endeløse mængder.

Men jeg er sikker på, at effekten i sidste ende vil være den samme indenfor andre områder (selvom regnestykket er anderledes):
Hvis udvindingen af forskellige former for ressourcer skal ske bæredygtigt og med godt arbejdsmiljø/fairtrade, vil det kræve, at virksomhederne ansætter FLERE medarbejdere til at udføre det samme arbejde, som de førhen kunne ansætte færre til at udføre.
ELLER/OG de producerede produkter skal være af en højere kvalitet, så de holder i længere tid (hvilket selvfølgelig også kræver større produktionsomkostninger).
Dvs:
- Samme beskæftigelse globalt set;
- samme timetal pr medarbejder
- samme løn pr medarbejder;
- større samlede udgifter pr produceret enhed;
- højere priser pr solgt enhed
- lavere efterspørgsel
- lavere forbrug

For at samle op på mine vurderinger, så er der altså tale om at:
- forbrug fra vedvarende energikilder (sol, vind, bølge mv) behøver IKKE nedsættes
- forbrug fra begrænsede ressourcer må nødvendigvis nedsættes

Vi kan ikke nedsætte forbruget af energi, hvis vi vil opretholde et højteknologisk samfund - men det er heller ikke nødvendigt, hvis energien er vedvarende.

Til gengæld så er vi nødt til at nedsætte forbruget af begrænsede ressourcer (metaller, mineraler, træ, vand, skove, planter, dyr), ganske enkelt fordi disse ressourcer er begrænsede og på ingen måde kan gøres "uendeligt vedvarende" (i modsætning til energien). Men dét strider heller ikke imod opretholdelsen af et højteknologisk samfund.

Kort sagt:
- vi kan vedligeholde energiforbruget (blot det er vedvarende energi)
- men vi er nødt til fremover at producere mere holdbare kvalitetsprodukter, der kan anvendes i længere tid
- og så er vi nødt til at sænke kostens animalske indhold til et minimum

Resultat: Mindre klimapåvirkning; bedre miljø; samme økonomiske indkomst; samme økonomiske forbrug; samme beskæftigelsesgrad og samme arbejdsløshed.
Og, på energi-området: SAMME forbrug.
Og, på vare-området (ekskl. fødevarer): MINDRE forbrug, længere holdbarhed og/eller anvendelse, dvs ikke nødvendigvis mindre livskvalitet.
Og, på fødevare-området: SAMME forbrug, men et ANDERLEDES forbrug.

Kom meget gerne med kommentarer til dette nu meget lange indlæg... men jeg mener altså ikke, at det er så langt ude...?

PS: Hvis der er nogle ulogiske argumenter/smuttere undervejs, så sig endelig til!

Til Peter:

Samme beskæftigelse, samme timetal og løn pr. medarbejder, hænger da ikke så godt sammen med højere produktionsomkostninger og lavere efterspørgsel ?

Ellers har jeg vist ikke forstået det dersens markedsøkonomi.

Kim Borch:

Bemærk først og fremmest min skelnen imellem tre typer produkter/varer: Energi, fødevarer og andre varer. Hvad angår energi og fødevarer skulle der vitterlig ikke være noget problem; bortset fra at kostvanerne skal lægges om, og energien fremover skal være vedvarende.

Hvad angår andre varer, så lad mig forsøge at forklare, hvorfor jeg tror, at tingene fortsat kan hænge sammen i fremtiden:

- Hvis prisen på en vare stiger, vil antaller af solgte varer falde. Ifølge almindelig økonomisk teori.
- MEN, hvorvidt, virksomhedens samlede indtægter alt i alt falder, er dog i høj grad et spørgsmål om det, der hedder pris-elasticitet. Dvs forholdet imellem en given prisændring og den derpå følgende ændring i antallet af solgte varer.
- Virksomhedens samlede indkomst svarer til pris ganget med antallet af solgte varer.
- Eftersom en række af de varer, der er tale om, fortsat i stor grad vil være nødvendige at købe, vil efterspørgslen - på trods af en langt højere pris - ikke nødvendigvis falde VOLDSOMMERE END PRISEN STIGER. Dvs virksomhederne vil pga miljøomkostninger kunne hæve priserne ganske drastisk, men antallet af solgte varer vil ikke nødvendigvis falde så voldsomt, at det alt i alt giver et fald i virksomhedens samlede indtægter.
- Og når først det nye prisniveau har indfundet sig, er det jo dér, at det nye ligevægtspunkt opstår (altså ligevægt imellem pris, udbud og efterspørgsel).
- Kort sagt: Det er ikke usandsynligt, at virksomhedens samlede indtægter bliver mere eller mindre de samme, hvilket betyder, at medarbejderne burde kunne fastholde samme løn og samme timetal. Og dermed forbliver den samlede beskæftigelse det samme.

Eftersom samtlige miljøbelastende virksomheder skal pålægges udgifter til miljø & fairtrade mv, vil den enkelte virksomhed indenfor en given vareproduktion ikke være dårligere stilligt end andre virksomheder indenfor produktionen af den samme vare. Og dermed burde alle virksomheder - sammenlignet med deres direkte konkurrenter - kunne klare sig lige så godt som nu.