Læsetid: 5 min.

Delrapport fra bunden af en valgkamp

Når godhedsindustrien giver en hånd med
Jørgen Poulsen fik at vide, at han kommer fra godhedsindustrien. Underforstået så tilhører han den humanitært indstillede del af befolkningen, som samtidig er eliten, og det er det værste, man har.

Jørgen Poulsen fik at vide, at han kommer fra godhedsindustrien. Underforstået så tilhører han den humanitært indstillede del af befolkningen, som samtidig er eliten, og det er det værste, man har.

Linda Johansen

3. november 2007

Og så er der jo det valg. Det står mellem det forfærdelige at skulle fortsætte med VKO som flertalsregering og den noget mere spiselige og realistiske udgang, at V og K eller måske V alene - selvom V, der faktisk har mistet vælgere ved samtlige valg siden 2001, ser ud til at tabe endnu et - fortsætter som reel mindretalsregering fægtende sig frem fra sag til sag, som danske regeringer før har gjort. Valgresultatet kan give politisk ustabilitet, og det er storartet. Noget af det værste, der findes, er magthavere, der sidder for sikkert, hvilket de senere år har vist. Ikke mindst Dansk Folkepartis ledelse og de to pensionerede landsbypræsters brovten bekræfter, at de færreste, der får magt, også har karakteren til det. De forløbne år, som den ene af landsbypræsterne har dristet sig til at sidestille med Systemskiftet i 1901, demonstrerede, hvad der sker, når et ufølsomt flertal sætter sig på formidling og kulturforvaltning.

Ministeren for sidstnævnte kender også til brovten, som da han forleden år meddelte at han havde vundet kulturkampen. Det har han ikke, der er ikke fremkommet talentfulde nyreaktionære, ingen nye konservative kunstnere, intet morgengry for mørkemænd, skønt påstanden lød, at de kultur-radikale og venstreorienterede havde underkuet anderledes tænkende og holdt de alternativt begavede ude. Mikkelsen har imidlertid med magt over råd og nævn og nøglen til pengekassen ekskluderet, hvad han i de bestemmende og bevilgende lag ikke brød sig om, og så er det jo ingen sag at føre sig frem, som det er sket i hele samfundsoverbygningen.

Professor Henning Koch tog forleden sit gode tøj og forlod demokratikanon-udvalget. Alene at ville lave en demokratikanon er jo eksotisk og kan gøre én helt enevældig i knolden. Ud skred den gode jura-professor, som jo ikke er nogen ballademager. Når man så øjer udvalget, går der en prås op. Det er ikke just herfra, den nye franske revolution udgår: Knud J. V. Jespersen, Kurrild-Klitgaard, Katrine Lilleør og David Gress, de folk sidder bl.a. i demokratikanonudvalget. Jamen, du gode!

Rygende ruinhobe

Man må sige, at regeringsflertallet har levet smukt op til alle sine egne beskyldninger mod fortidens råds- og nævnssammensætninger om ensidighed og kammerateri og givet den hele armen ved at række så langt ud til højre, at det knager i alle led. Forestillingen om det samvirkende folkestyre ligner de public service-massemedier, regeringen efterlader som rygende ruinhobe. Idéen om oplyst alsidighed og dristigt frisind i folkestyrets beslutningsgrundlæggende organer er begravet under alle de falske påstande om, at oplysning, udvikling og forskning i landet før 2001 var groft kulturradikal og ensidig, og at regeringen i sidste sekund troppede op og reddede danskhed, værdier og sammenhængskraften.

Én ting må man lade DF's folk: De har mere end andre - selv mere end Fogh Rasmussen, hvis manipulerende evner ellers er betydelige - evnet at formulere den demagogi, som har lammet opposition og forstandige og sagtmodige opinionsdannere. Man har simpelthen savnet ord ansigt til ansigt med denne himmelråbende skamløshed. Som sagt før på denne plads er det vanskeligt at få vejret, når netop DF af alle partier bygger sin kampagne på begreberne ytringsfrihed, tolerance og frisind. Partiets ideologer, præsterne, har jo netop fremhævet intolerancens, snæversynets og de folkelige fordommes velsignelse; og partiet er i øvrigt det mest autoritære siden Estrup eller DKP. Dertil kommer den hyppige anvendelse af begrebet 'politisk korrekthed', som præsterne med Langballes overkomprimerede forkærlighed har smurt i ansigtet på folk, der mente noget andet eller modsat. Politisk korrekthed, hvad det så end dækker over af anstændighed og rimelige forbehold over for diskriminerende udskejelser, er dermed gjort til hadeobjekt for det politiske flertal, man kun kan håbe modereres ved valget eller bliver kørt på historiens losseplads.

En stinker

Et andet begreb, som man gudhjælpeén også har set kommentator Erik Meier Carlsen uden afstand eller forbehold anvende her i bladet, er 'godhedsindustrien'. Denne stinker lanceret af Ekstra Bladet i dettes værste fremmedfjendske år, og som vistnok tilskrives Søren Krarup - han går til valg på, at kvinder i burka skal have frataget stemmeretten - kom igen på bordet ved Jørgen Poulsens bebudede kandidatur for Alliancen. Godhedsindustrien. Denne omfatter folk, der arbejder i organisationer og andre steder med henblik på at hjælpe nødstedte, ikke mindst i katastroferamte tredjeverdenslande. For eksempel medarbejdere i Amnesty, Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, de er godhedsindustrien. Pudsigt nok omfatter godhedsindustrien ikke hospitalspersonale eller hjemmehjælpere. Pia Kjærsgaard ville jo i så fald være tidligere repræsentant for industrien. Men altså, det fik Jørgen Poulsen at vide i en artikel her i avisen: at han kommer fra godhedsindustrien. Underforstået så tilhører han den humanitært indstillede del af befolkningen, som samtidig er eliten, og det er det værste, man har, bortset fra når det er fodbold, og når Helge Sander efter alarmerende opråb fra sagkyndige om forskningens elendige forhold genvinder mælet, og vi skal være de bedste i hele verden, som vi i øvrigt ifølge finansministeren - ham med sommerhusene - snart kan købe.

Et andet af slagnumrene fra DF-landsbypræsterne, som med tiden har fået lidt tyndere ben at gå på, er 'menneskerettighedstyranniet'. Det er som oftest politisk korrekte folk fra godheds-industrien, der udøver menneskerettighedstyranniet. Men den er som sagt ikke så gangbar mere, ikke som krigsdeltagelsesforklaringerne er skiftet. Da der ikke var masseødelæggelsesvåben, måtte det jo være for at fjerne Saddam og indføre menneskerettigheder i Irak. Og man kan jo ikke så godt have, at DF og præsterne og hele regeringen beskylder de danske soldater for at udøve menneskerettighedstyranni. Så i den del af godhedsindustrien mangler der for tiden hænder!

Khaders halvtosser

Andre dele giver en hånd med hos Naser Khader, dansk politiks svar på fætter Højben - og glem ikke i den sammenhæng den dygtige Gitte Seeberg - som lader til at trække en række prominente halvtosser med ind på Borgen. Det bliver om ikke andet ret underholdende. Folk med succes i erhvervs-livet og både godheds- og ørevoksindustrien plejer jo altid at vide, hvordan man ondulerer den virkelige verden med forstæder; det har de selv prøvet i deres egen butik, og deres medarbejdere elsker dem for det, og resten af verden er ikke stort anderledes, bare man har knust is i indvoldene og bevarer overblikket. Og der må man jo så sige, at rigtige politikere er sat lidt anderledes sammen, for ellers var de ikke rigtige politikere. Det er ofte noget helt andet, der skal til, uden at man af den grund behøver forfalde til kreativ bogføring. Men man skal som Fogh kunne stå og hævde, at 50 milliarder er en vældig forbedring, skønt man inderst inde ved, at det er røv og nøgler. Og det må man også lade Søren Krarup. Han har vist, at han kan leve op til de krav, branchen stiller til en levebrødspolitiker. Man skal af og til kunne holde bøtte og ikke sige noget om menneskerettighedstyranni eller om, at konerne skal blive hjemme og passe børn, som også engang var et slagnummer, når ens politiske helt nu har rodet landet ud i en menneskerettighedstyranniserende krig, og ens partiformand er kvindfolk.

Mere om en uges tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Georg Metz:

"Et andet begreb, som man gudhjælpeén også har set kommentator Erik Meier Carlsen uden afstand eller forbehold anvende her i bladet, er 'godhedsindustrien'. Denne stinker lanceret af Ekstra Bladet i dettes værste fremmedfjendske år, og som vistnok tilskrives Søren Krarup - "

Selv Informations egne hæderkronede skribenter kan se, at den er helt gal.

Så stands dog Erik Meier Carlsens undergravende virksomhed i forhold til Dagbladet Informations troværdighed!

Hvor er det synd for Hr. Hetz og hans veluddannede venner i prestigefyldte og velbetalte jobs, at de i 6 år har måttet finde sig i at blive kaldt godhedsindustri og politisk korrekte.

Det var meget bedre i de 18 år før 2001, da alle dårligt uddannede danskere i dårlige jobs blev kaldt racister, hvis de ytrede sig kritisk.

Når nu Hr. Hetz, tykke Tøger og alle de andre fra Hakkebakkeskoven er så begejstrede over den mangfoldighed som 250.000 muslimer synes at repræsentere, hvordan kan det så være, at de altid bosætter sig i dyre boligområder, hvor ingen repræsentanter for mangfoldigheden er at finde?

Og hvis han ikke var politisk korrekt, hvorfor gløder Hr. Hetz pen så ikke efter en perlerække af ætsende indlæg rettet mod Enhedslistens lungesygdom, Islamisten Astma Babydoll-Hamas? Nå nej, hun er jo hverken højreorienteret, hvid eller kristen.

Og hvis Godhedsindustrien begyndte at takke nej til skattekroner, når modtageren var for korrupt eller despotisk, så ville øgenavnet nok forsvinde af sig selv.

Men alt det er jo for meget at håbe på.

Når Aage Øhle beskylder Georg Metz for at kalde DFs vælgere for "stinkende væsener" begår han en fejltagelse som man ofte ser, når DFere (som han siger, at han ikke tilhører) har svært ved at forsvare deres ytringer: Han forveksler et angreb på DFs ytringer og holdninger med et angreb på deres vælgere. Der er intet belæg for at sige at Georg Metz eller andre har angrebet partiets vælgere blot fordi vi kritiserer partiets holdninger.

Lad det være slået fast så det ikke kan misforstås: 450.000 vælgere kan godt tage fejl, uanset at de blot udøver deres demokratiske ret.

Det er interessant, men ikke overraskende, at både Øhle og Noesgård i deres personangreb på Metz benytter sig af et langt grovere og mere vulgært sprog, end Metz nogen sinde ville nedlade sig til.

Hvem var det nu, der kaldte den slags folk for "skallesmækkende mimoser"?

At en stor befolkningsandel stemmer på et politisk parti medfører ikke automatisk at partiets holdninger har ligitimitet. Nazisterne i tyskland fik faktisk mange flere stemmer ved demokratiske valg, end DF hidtil har opnået. Alligevel vil jeg uden at blinke hævde at nazisternes stramme udlændingepolitik ikke var ligitim! Jeg vil, trods at jeg respekterer demokratiet, endvidere hævde, at de tyske vælgere i 1930'erne burde have stemt anderledes!

Selv om Metz ikke gør det, vil jeg - uden ironi - hævde at DF's nationalchauvenistiske ideologi - hører 1930'erne til, og den burde have været begravet for længst. Derfor ligger der nu en dyne af fæl stank ud over hele Danmark!

Hr Aage Øgle ironiserer over at Metz nedgør DF, samtidig med at så mange stemmer på DF. Nu er der jo mere end 3 mio vælgere som IKKE stemmer på DF, men de har vel i Aage Øgles prallelvirkelighed ikke forstået omfanget af truslen fra det jød..... åh nej.... muslimske verdenssamfund! Jeg ved ikke om Thomsen har ret i at Øhles mangel på dømmekraft skyldes drukkenskab, eller om den pensionerede kommunaldirektør altid har haft det sådan, men jeg vil under alle omstændigheder ønske god bedring. Paranoide vrangforestillinger er hårde at leve med!

Rainer Verhoeven

Fald Fogh, for fanden!

Det kommer snart så vidt, at jeg skammer mig over at være bosat i Danmark. Altså hvis danskerne skulle svigte med at stemme Fogh ud af regeringskontoret. Det er simpelthen ikke nok, hvis DF mister sin indflydelse. Hvordan kan et flertal være bekendt at genvælge en regeringschef, der har været medansvarlig for denne dårligt begrundede krig og dermed medvirket til flere hundredetusindes død? Selv hvis han kun har taget fejl og ikke ligefrem begået kreativ bogføring, burde en statsminister med en sådan facitliste da egentlig trække sig af egen vilje. Men pyt med Fogh, på tirsdag er det danskernes tur. I skal vælte ham, skal I. Det er jeres borgerpligt. Hvis ikke I undsiger Fogh på tirsdag, så er det ikke ham alene, der har svigtet, så er det hele flertallet, der fortsat støtter ham. Polakkerne har formået at vælte deres pinlige regering, kan danskerne?