Læsetid: 2 min.

Ikke diskrimination men mangel på forudsætninger

Unge af anden etnisk herkomst bør spare på offerretorikken og i stedet dygtiggøre sig
Debat
24. november 2007

Naser Alsehli skriver 19. november: "Debatten der år efter år drejer sig om integration har stadig et fokus et andet sted end på de unges kundskaber, kompetencer og medborgerskab i det danske samfund. Det handler mere om hvad disse unge nydanskere - som er født og opvokset her - har af navn og hudfarve (-) Hvordan kan det ellers være, at en ung pige på 18 år med anden etnisk baggrund ved navn Aisha valgte at forlade skolen efter at have oplevet at hendes skolevejleder med et langt foredrag knuste hendes drømme om at blive læge ved at sige:'Danmark har ikke brug for indvandrere der kun bliver læger.'"

Jeg forstår ganske enkelt ikke citatet. Hvis størsteparten af indvandrerne rent faktisk havde de nødvendige forudsætninger for at kunne blive læger, som der er mangel på, ville det være fantastisk, så citatet er meningsløst. Men når studie- og skolevejledere gang på gang oplever, at unge nydanskere gerne vil være advokater, læger og ingeniører, til trods for at de ikke mestrer helt basale færdigheder, så er man nødt til at skyde deres drømme ned. Og foreslå jobs som f.eks social- og sundhedsassistent, pædagog, buschauffør og håndværker. Det gælder for nydanskere - og det gælder for gammeldanskere.

Indvandrere og udlændinge kan som hovedregel kun siges at være ofre for diskrimination, hvis diskrimination defineres på den måde, at en indvandrer/udlænding skal have jobbet, selv om hun/han ikke er lige så godt kvalificeret som sine konkurrenter. F.eks. pga af manglende (præcis) sprogbeherskelse. For sprogbeherskelse er i sig selv en kvalifikation - vel at mærke hvis der er efterspørgsel på det pågældende sprog, og i Danmark vil der nok lidt endnu være efterspørgsel på dansk.

Hvad er det for unge?

Når etniske unge udtaler, at de ikke kan få et arbejde, ikke føler sig som ligeværdige borgere, og derfor ikke føler sig forpligtede til at yde noget i samfundet, så vil jeg svare med et spørgsmål: Hvorfor føler de unge sig sat uden for samfundet? Hvad er det for nogle unge, der hævder ikke at kunne få et arbejde, hvis de har de nødvendige kvalifikationer til at bestride jobbet? Og er den bedste kandidat i ansøgerfeltet? Lad mig citere fra Karen Jespersen bog Til støtte for Fatima - indvandrernes omstilling til Danmark:

"Mange af de unge mangler de helt grundlæggende forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Næsten halvdelen læser så dårligt dansk, at de ikke umiddelbart kan leve op til kravene på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. " (s. 96)

Den karakteristik kan jeg skrive under på ud fra egne erfaringer. Diskrimination kan finde sted, indrømmet, men min modpåstand er, at den er langt sjældnere, end hvad der hævdes. I et land, hvor selv akademikere går arbejdsløse, viser diskrimination sig at være meget langt nede på forklaringslisten over, hvorfor indvandrere føler sig sat uden for samfundet. For årsagerne er i al deres banalitet at finde i komplekset: Manglende skolekundskaber og manglende læsning af, lytning til og brug af dansk, fastholdelse af forældrenes modersmål, manglende kontakt med danskere og følgelig med danske normer og dansk adfærd, ghettoisering og uddannelsesfremmede miljøer.

Sagt lidt anderledes: Spar på offerretorikken og brug i stedet tiden til at læse aviser, bøger og i det hele taget dygtiggøre sig.

Lone Nørgaard er cand. mag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor er det herligt at møde en skribent, som tydeligt og klart redegør for årsagerne til, at unge med fremmed baggrund ikke føler sig hjemme i det danske samfund.

Disse unge udelukker sig selv,- men det er lettere at skyde skylden herfor over på samfundet!

At være offer,- vi er efterhånden dødtrætte af dette rollespil

Jeg mangler, at nogle af deres egne, som klarer sig godt, står frem og tilretteviser disse unge.

I et skarpt toneleje,- disse unge skal ikke stryges med hårene.

Tak Lone for at sætte tingene på plads!

Jeg undrer mig ofte over hvorfor medierne helt ukritisk lægger så meget spalteplads til al den offerretorik - er det ren dovenskab fra journalisternes side?

Mvh. Frigg

Det kunne jo være begge dele. Der er bestemt indvandrergrupper som mangler forudsætninger. Til gengæld kender vi også alle historierne om 2. eller 3.G'ere med papirerne og kundskaberne i orden, som vitterlig ikke kan få job på deres kvalifikationer.

Desuden skal man være både blind og døv for ikke at bemærke den massive mistænkeliggørelse og tilsvining af muslimske medborgere som løbende pågår i den i den offentlige debat. Er det en "offerrolle" når mobbeofferet beklager sig over mobberiet?

Er det urimeligt at forvente at man ikke skærer alle indvandrere og efterkommere over en kam?

"...manglende kontakt med danskere og følgelig med danske normer og dansk adfærd..."

Det er da i sig selv en interessant analyse, i al sin xenofobiske, national-romantiske naivitet. Indvandrere er altså, uanset aktuelt statsborgerskab, ikke danskere. Og vel ej heller deres i Danmark fødte og opvoksede børn, som synes at være artiklens fokus. Deres normer er ikke danske, og deres adfærd er ikke dansk. Gad vide hvordan Lone Nørgaard så definerer danskhed?

Mon ikke dét bl.a. er netop dén mentalitet som ind imellem kan gå mørklødede danskere på?

Så anti-integrative tilstande som 'hvid hjemmehjælp' eller håndværksmestre der siger til de Tekniske Skoler at de 'ikke vil have perkere', er i virkeligheden de unge indvandrers skyld fordi de ikke underkaster sig den Danske kultur nok?

Markedsssvigt

Det nedenstående er eksempler på markedssvigt pga. tabuer og diskrimination.

Først er der singlerne. Dem er der ca. en 1 mio. af. Allligevel er det totalt umuligt at få en lejlighed som selv rige singler kan betale. Der er en skrigende efterspørgsel efter små højkvalitets lejligheder i københavnsområdet som er til at betale ( 25 kvardratmeter er nok), men de bygges ikke. Det er i den grad hip at være familie og staten og alle andre leger Kisrtsten Giftekniv ved at gøre singlernes forhold utålige. Hvem tør skildes med boliogmarked elller flytte hjemmefra. Men et gyldent bur er også et bur og et forhold som ekssistere fordi alternativet er for dårligt er ikke værd at samle på for nogen.

Det næste handler om toiletforhold for damer. Man har åbentlyst aldrig lavet en overvejelse eller et tidsstudie af området. Der er af samme grund altid kø ved dametoilettet. Kvinder er længere tid om det alllerede fordi de skal side og ikke stå og dermed bl.a. have mere tøj af og er nødt til atgå ind i en bås . Dertil kommer at en vis % del er gravide eller mestruerende hvilket også forlænger besøget elller øger hypiheden af disse.

Marie, du rammer et par sjove emner.

Mht. boligmarkedet er det at konstatere at der ikke eksisterer fri prisdannelse i københavn, ergo vil der være skævheder. Et godt eksempel er det politiske ønske om at holde flere familier i byen som medfører at små lejligheder nedlægges med offentlig støtte, også kaldet byfornyelse.

Toiletter er sjældent en ydelse der betales særskilt for. På et teater er den en gratis tillægsydelse. Hvis der var efterspørgsel (som du vil betale for) efter mange flere kvindetoiletter og I var villige til at betale, ville de blive bygget.

Og hvordan relaterer det sig til denne glimrende artikel? Jo, markedet svigter aldrig - der hvor det umiddelbart kan se ud til at der er markedsvigt, vil der altid være nogle af forudsætningerne som ikke har været til stede. Det samme gælder de borgere i samfundet som kun har været her i 1 eller 2 generationer.

Jeg arbejder selv i et liberalt erhverv hvor vi hungrer efter kvalificeret arbejdskraft. Forsætningerne er ret enkle: Du skal have en længeregående uddannelse (eller være villig til at læse ved siden af dit fuldtidsjob), være blandt den dygtigste 3. del i din årgang på studiet, tale et klart forståeligt (men ikke nødvendigvis perfekt) dansk - til gengæld skal du kunne skrive perfekt på dansk og engelsk. Endelig skal du udstråle ro, imødekommenhed og give kunderne en god behandling.

Jeg genkender desværre billedet med de manglende kvalifikationer og alt for høje forventninger - og mit bedste råd er at justere på forventningerne. Om man også vil justere på kvalifikationerne er op til den enkeltes eget valg. Det håber jeg - for samfundet har brug for alle!

Lone Nørgård er en af de skribenter, jeg aldrig har kunnet forså, Information gad trykke noget af.

AAge Øhle: "Jeg mangler, at nogle af deres egne, som klarer sig godt, står frem og tilretteviser disse unge."

http://information.dk/60191

Men han har osse fået sin tak, for at gøre det:

http://www.humanisme.dk/hate-speech/farshad_kholgi.php

"En af de over 75 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med ca. 500 eksempler på forskellige typer islamofobisk, antisemitisk, racistisk eller indvandrerfjendsk retorik - fra generaliserende fordomsfuldhed over afstandtagen til hysteri og regulær propaganda, samt relevante udsagn i relation hertil."

Til Alex Hammersmith.
Normal nedgøre man ikke mennesker med forbier, om det er en forbi for flyve eller små rum eller edderkopper og hvor irrationelle mennesker end kan være i deres forestillings verden, har de brug for blive mødt med forståelse.

Som mennesker der ikke har haft samme forudsætninger, som andre brug for en blive mødt med forståelse, selvom man ikke skal på råbe sig offerrollen når man ikke er offer. Så ligger årsagen måske netop i den totale manglende forståelse for mange unge indvandre, har måske ikke altid haft den bedste opbakning hjemme fra på grund af deres forældres egne manglende danske kundskaber.

Som andre der ikke er blevet stimuleret motorisk igennem leg og bold spil, har jo en forståelse af et hold spil, som vi andre havde da vi var 12 – 13 år. Dette skyldes jo ikke manglende talenter, men manglen på en naturlig stimulering af sine børn.

Men problemet ligger i det danske samfund har ladet alt for mange forældre gå uden at gøre noget for gøre deres dansk bedre, så de kunne være lidt mere med i deres børn skole gang og det ganske grotesk vi ser mange ældre i landet som aldrig har fået lært dansk, men er blevet svigtet af det danske samfund, og har fået lov at gå der hjemme og passe kødgryderne og se tv fra hjemlandet.

Selvom nogle har kan læse dansk og lært at sætte ordrerne sammen, så forstår de langt fra altid betydningen af begreberne og en indvandre, jeg kommer ved havde aldrig set den danske grundlov selvom hun har boet i landet i omkring 10 år.

Og først nu hvor hun ville sørge et stats borger skab, og jeg skulle hjælpe hende havde jeg taget den med så der er voldsomme svigt og ansvarsløshed over for lære indvandre lidt om hvilken værdier vi bygger samfundet på.

Mvh

Til Per Vadmand!

Jeg giver dig ret. Debatten ville være meget nemmere hvis vi alle var enige fra starten af!

Problemet med Lone Nørgård er ikke hendes meninger, men hendes skråsikre generalioseringer - og hendes ofte ubehageligt nedladende tone over for folk, hun er uenig med, npget hun i øvrigt har tilfælles med en anden af Informations overflødige skribenter Søre Krarup.

Lad os bare få højresynspunkter i massevis, men helst serveret på en intelligent måde, tak.

Michael Skaarup

Der helt sikket masser af sandhed i at mange med anden hudfarve end lyserød, har dårlige faglige kvalifikationer, og derfor ikke kan får drømmen som læge opfyldt. - Fair skal være fair.

Det indlysende i den sammenhæng er jo, at man burde se på, hvorfor det er, at børn med anden hudfarve end lyserød, klare sig så dårligt i skolerne, og tilpasse det omgivende arbejde med børnene, ( børnehaver, SFO'er, ungdomskoler, sociale fritidsklubber, ungdomskoler, osv.), så man kunne imødekomme de særlige behov, som fatima, og muhammed har. - Netop fordi, de har en anden hudfarve end lyserød, og at i deres barndomshjem, er dansk ikke, det mest talte sprog. For ikke at tale om, barnets "eget" rum i familiens hjem, sommetider ikke er tilstrækkelig roligt, eller stort, til at kunne koncentrere sig om lektier i.

Jeg mener som social opsøgende medarbejder i de århusianske ghettoer, at man burde starte sit fokus på fatimas og muhammeds, dårlige skolekundskaber, ved at prioritere tilstrækkelige midler til gratis lektielæsning (som måske skal være obligatorisk indtil 3.-4. kl. for børn af socialt belastede familier,uanset hudfarve), samt at (økonomisk) hjælpe de samme familier med at skaffe fritidstilbud til børnene. Det vil på sigt også virke forebyggende ift. kriminalitet og hærværk begået af "utilpassede" unge med anden hudfarve end lyserød., iflg. litteratur på områderne kriminalitet og marginalisering.

Jeg har lige været ude at besøge et par efterskoler. Jeg ysnes ikke jeg så nogen indvandrere på efterskolerne, ligesom jeg heller aldrig har mødt en invandrer på højskolesommerkurser.

Måske burde man gøre en indsats for at få indvandrere på efterskoler og højskoler? De kan være fantastiske katalysatorer for at finde ud at hvad man vil her i livet.

Jeg synes, at citatet” Danmark har ikke brug for indvandrere der kun bliver læger.” generelt lyder det mærkeligt, og i særligt grad, når det er fra en lærer til en elev. Læreren har manglet et godt formuleret svar og ikke et provokerende svar, da hun har talt med eleven Aisha om hendes drømme eller ambition for at blive læge. Aisha er en dansk elev med etniske baggrund, spørgsmålet her er, hvorfor læreren inddrager begreber som ”Danmark” og ”indvandrere”. Disse begreber bliver ofte brugt på andre niveauer og sammenhæng som ligger på samfundets niveauer. Jeg synes, at det er for meget for eleven Aisha at blive sættes i nogle rammer uden sammenhæng og anledning. Den manglende sammenhæng skaber risiko for at citatet bliver fortolket som diskriminerende. Læreren kunne fortælle hende om mange andre relevante oplysninger omkring uddannelsen, kvalifikationer og alternativer i stedet for tale med hende som en indvandrer i Danmark.
Jeg synes også, at læreren taler om grundløs påstand, da hverken nogle undersøgelser eller erfaringer har viste, at Danmark har ikke / har bruge for indvandrere der kun bliver/ikke blive læger.
Til Lone Nørgaard vil jeg sige, at der ikke tale om offerretorikken i den sammenhæng eller andre lignende sammenhænge, når minoriteter taler om deres oplevelser, men der er tale om de særlige retorikere, som majoriteten ofte bruger i deres kommunikation med minoriteter og det sker over hele verden og ikke kun i Danmark, når et samfund består af forskellige folkegrupper.