Læserbrev

DR's røde journalister

Undersøgelser tyder på, at omtrent 70 til 75 pct. af danske journalister stemmer til venstre for VKO, skriver dagens læser. og -hvis journalisterne på de store borgerlige aviser er mindre røde end gennemsnittet for journalister, så må journalisterne på Danmarks Radio være rødere end gennemsnittet.-

Undersøgelser tyder på, at omtrent 70 til 75 pct. af danske journalister stemmer til venstre for VKO, skriver dagens læser. og -hvis journalisterne på de store borgerlige aviser er mindre røde end gennemsnittet for journalister, så må journalisterne på Danmarks Radio være rødere end gennemsnittet.-

Tariq Mikkel Khan

29. november 2007

Steen Vraasø (Inf. 24. november) orker efter eget udsagn ikke at imødegå mine synspunkter i indlægget 'Venstresnoet syn på ulighed' med argumenter. Energien rækker dog til betegnelserne 'forvrøvlet, useriøst og uhyrlige,' inden Vraasø spørger, om jeg kan dokumentere, at 75 pct. af journalisterne ved Danmarks Radio stemmer på oppositionen.

Vedrørende sidstnævnte støtter jeg mig blandt andet til en Ph.D.-afhandling af Nete Nørgaard Kristensen (2003), hvoraf en del af konklusionerne gengives i artiklen 'Journalister ser rødt i stemmeboksen' (fagbladet Journalisten, 17. december 2003): "Danske journalister stemmer mere rødt end befolkningen generelt," lyder det. Og videre:

"Pia Kjærsgaard og de andre politikere i Dansk Folkeparti fik ved folketingsvalget i 1998 ikke en eneste stemme fra en journalist ifølge en undersøgelse (den nævnte Ph.D afhandling, min tilføjelse). Enhedslisten og SF var derimod tre gange så populære blandt journalister som hos vælgerne generelt."

"Det Radikale Venstre fik fem gange så stor en andel af journaliststemmerne som vælgerne samlet set gav det lille parti. Derudover gav de adspurgte journalister tilsammen SF og Enhedslisten 33 pct. af stemmerne, mens vælgerne i alt kun tildelte de to partier 11 pct. af stemmerne."

Tendenserne er de samme i en Gallup-undersøgelse, hvor læsere af fagbladet Journalisten blev spurgt om, hvordan de stemte i 1998. Et nyligt prøvevalg på Danmarks Journalisthøjskole viste desuden, at SF fik 34 pct. af stemmerne, og at 72 pct. af de studerende stemte på et parti 'til venstre for midten'. Inklusive Ny Alliance er tallet 77 pct. (jf. 'Kommende journalister er røde', Jyllands Posten 13. november 2007). Tidligere prøvevalg på Danmarks Journalisthøjskole gav tilsvarende resultater (rød /blå): 77/21 (1998), 75/uoplyst (2001), 67/26 (2004).

Dermed tyder meget på, at omtrent 70 til 75 pct. af danske journalister stemmer til venstre for VKO. Hvis journalisterne på de store borgerlige aviser er mindre røde end gennemsnittet for journalister, så må journalisterne på Danmarks Radio være rødere end gennemsnittet, hvilket leder mig til tallet 75 pct.

Den høje andel af røde journalister i DR afspejles i nyhedsdækningen, hvorfor støtten til DR i disse budgetoverskridelsestider også primært kommer fra det røde Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Den høje andel af røde journalister i DR afspejles i nyhedsdækningen, hvorfor støtten til DR i disse budgetoverskridelsestider også primært kommer fra det røde Danmark."

Det vrøvl kan du til gengæld ikke dokumentere.

Umiddelbart opløftende, og lidet overraskende: Journalister er jo generelt både bedre uddannede og bedre informerede end befolkningen i almindelighed.

Men så skal man huske på at den enkelte aktørs overbevisninger spiller en tilnærmelsesvis ubetydelig rolle i en institution, hvorfor vi da også, på trods af ovenstående tal, har så borgerlige medier i DK at det oftest er til at græmme sig over.

Michael Sandfort hvor meget høre eller ser du DRs udsendelser.
Det spørgsmål kan jeg ikke lade være med at stille efter at ha´læst dit læserbrev i Information i dag.

Et eksempel Kurt Strand i Deadline på DR2 sputgte i går aftes Peter Skaarup fra DF, hvilke undersøgelser der viste at startshjælpen havde fået folk ud på arbejdsmarkedet. Her svarede Skaarup efter en kort pause, at det var DAs og regeringens undersøgelser. At Kurt Strand bliver fremhævet for at stille et så lige til spørgsmål er i mine øjne et tegn på ,at DR-journalisterne ikke skilter eller arbejder efter deres personlige politiske holdninger, hvis de er så røde som du anslår.
Du kunne også anlægge en anden tolkning, der sagde at grunden til at så mange journaliststuderende stemmer til venstre for VOK skyldes, at de unge, der vælger journaliststudiet er mere samfundsinteresseret end gennemsnittet. Det kunne så udlægges som at de mere venstreorienterede må være mere samfundsinteresseret en de mere borgerlige.

Det er da altid meget spændende med meningsmålinger. Efterfølgende er spørgsmålet så: Hvad kan de bruges til? Michael Sandforts artikel lyder for mig, som om det er odiøst, når en gruppe journalister på en tv-station har en anden politisk sammensætning end gennemsnittet af landets befolkning har. Jeg er ikke enig. Jeg er selv offentlig ansat og kan med sindsro sige, at min professionalisme gør, at jeg ikke agiterer for mit politiske ståsted, når jeg er på arbejde.
Michael Sandfort laver da også nogle 'interessante fortolkninger'; Et eksempel hvor Michael Sandfort refererer til en undersøgelse på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han skriver at 72 % procent af de studerende stemte på et parti til venstre for midten, og han fortsætter 'Incl Ny Alliance er tallet 77%' Det forekommer mig, at midten i dansk politik kan rykke sig ret kraftigt; Ser man på hvilke samfundslag, Ny Allliances kandidater hovedsageligt kommer fra, er det ikke et parti til venstre for midten (blev også kaldt for 'direktørpartiet' under valgkampen).
Iøvrigt er meningsmålinger nogle vanskelige størrelser og ind imellem kan det også være endog svært at spå, hvordan et folketingsvalg går, da det i høj grad handler om, hvilke temaer der bliver centrale i en valgkamp. Hvis eksempelvis eu-afstemninger gående på afgivelse af dansk suverænitet, velfærdsspørgsmål, penge til militær contra til velfærd bliver væsentlige debatpunkter, vil dette give de højreorienterede partier problemer. Ser man på sammensætningen iblandt de danske vælgere for så vidt angår væsentlige EU-spørgsmål, er denne væsentlig mere venstreorienteret end sammensætningen i Folketinget indikerer.

Det var uheldigt, at Steen Vraasø såede tvivl om, at størstedelen af de danske journalister er venstreorienterede, for det er for længst dokumenteret, så ærgerligt at give hr. Sandfort mulighed for at score så billige point på efterfølgende med største lethed at kunne bevise dét.

Hr. Vraasø kunne med fordel have fokuseret på den anden del af Sandforts anklage, nemlig at det skinner igennem i den journalistiske dækning. For her er hr. Sandfort ude på dybt vand.
For nylig forsøgte Ralf Pittelkow sig i JP med en hjemmestrikket analyse af mediernes valgkampsdækning, hvormed han konkluderede, at dækningen var stærkt venstreorienteret.
Men hvordan kommer han lige frem til dén konklusion? Den slags afhænger som bekendt af øjnene der ser. Såkaldte objektive analyser af mediernes politiske slagside afhænger bl.a. af definitionen af hhv højre- og venstreorienterede værdier. Er miljøbeskyttelse f.eks. en venstreorienteret værdi? Er stram udlændingepolitik en højreorienteret værdi? Problemet var helt åbenlyst i forhold til de flestes problemer med at acceptere Ny Alliance som et delvist blåt, delvist rødt, parti.

Det er f.eks. påfaldende, hvor meget den borgerlige presse som f.eks. Berlingske Tidende beklager, hvordan venstrefløjen tidligere har haft monopol på "miljø". SAMTIDIG med at man kategoriserer miljøkritiske historier og spørgsmål som pro-venstrefløj.

Dorte Sørensen har dog en fornuftig pointe i, at det egentlig er ganske logisk, at journalister er venstreorienterede, eftersom de - sandsynligvis - er mere samfundsorienterede end højreorienterede... og venstrefløjen som udgangspunkt står som samfundet, hvorimod højrefløjen står for individet.

Hvorfor er der i øvrigt aldrig nogen, der påpeger det problematiske i, at langt størsteparten af danske erhvervsledere og personer med økonomiske- og handels-uddannelser - kort sagt alle de mennesker, der har størst økonomisk indflydelse i landet - er væsentligt mere højreorienterede end landsgennemsnittet?

Hvis man sidder i et tog som kører hurtigt mod øst, så kan man ikke vurdere om et andet tog holder stille, kører langsomt mod øst, eller kører mod vest.

Tilsvarende gør sig gældende for det poliske højre og venstre.

Når man som næsten alle cand. merc'er (lad os kalde dem "handelshøjskoledrenge") hører til på den yderste politiske højrefløj, så ser det ud til at alt andet ligger langt til venstre. F.eks. fremstår Paula Larrain som en "rød lejesvend"....

Jeg betvivler i øvrigt ikke Sandforts statistik. Journalisters private politiske holdninger, er formodentlig som han fremstiller det, men modsat Sandfort, så synes jeg ikke det skinner igennem i DR. Jeg synes faktisk det skinner i gennem at DR ledes af en bestyrrelse, som er udpeget af det politiske højre. I øvrigt er det jo ikke kun journalister som er venstreorienterede. Det er højtuddannede mennesker (cand.merc'er og civilingeniører undtaget), kvinder, unge under 20 og mange andre befolkningsgrupper. Dette bør ikke i mine øjne udløse nogen form for "berufsverbot".

Det er i virkeligheden mere interessant at lytte til nogen, som man er uenige med, end dem som man er enige med. Så glæd jer, alle I cand.merc'er over at det kun er TV2 og den skrevne presse som efterhånden er ensrettet højreorienterede. Husk: sand frihed udspringer af mangfoldighed. Det er ikke noget ved at være fri, hvis vi alle skal mene og gøre det samme!

I øvrigt er det slående at højrefløjen som er ytringsfrihedens selvbestaltede vogter igen og igen søger at begrænse politiske modstanderes frihed til at komme til orde. Guldbrandsen's film og debatten om de røde lejesvende er glimrende eksempler på dette......

Det er komplet ud af proportioner at hæve, at de danske medier er højreorienteret.
Et mediebillede, som er præget af højreorienterethed ville hovedsageligt beskæftige sig med følgende emner:

- Hvordan kan der skæres i de offentlige udgifter, hvilket er er forudsætningen for væsentlige skattelettelser.

- Dødsstraf

- Hvordan bringes skilsmisseprocenten ned?

Disse emner er fraværende i det danske mediebillede. De temaer - med undtagelse af indvandringsspørgsmålet - som bringes op er venstreorienteret vinklet.

ja, eller at pressen i øvrigt er ejet af aktionærer, som vel ikke liiige er venstreorienterede.
og hvorfor er det lige at det er så odiøst at være venstreorienteret?
Hvorfor er det i et demokrati en anklage i sig selv?
Og så vil jeg sige, at valgkampen bestemt ikke var vensreorienteret. Den var heldigvis noget mere kritisk, end den var sidste gang, hvor den var pinligt tandløs.
Pressens opgave er vel at være kritisk, og det er da en forfladigelse, en del af en skjult hetz og opfordring til selvcencur, når der evig og altid råbes op om, at journalisterne eller hvem der nu står for skud, er venstreorienterede.

vi lever altså i et demokrati.
Det er i fgl grundloven lovligt at være venstreorienteret.

Kære Karen

Hvad snakker du om?

Er pressen er ejet af aktionærer???

Jyllands-Posten - Fondsejet
Politiken - Fondsejet
EB - Fondsejet
DR- Statsejet
TV2 - Statsejet

Det eneste rigtigt aktionærejede medie er det Berlingske-officin, så få lige styr på fakta.

Jeg synes det er meget underligt at I glemmer at nævne konflikten om Ungdomshuset. Den blev da for det allermeste (bortset fra Modkraft og Arbejderen - jeg læste ikke Information dengang) vinklet højreorienteret af Danmarks erklærede borgerlige medier (JP, BT, Berlingeren, EB, Nyhedsavisen og selv Politiken, som er det mest ventre [radikale]). Hvordan kan de såkaldte ventreorienterede journalister vinkle så borgerligt?
Jeg vil hævde at man som venstreorienteret for at få tilfredsstillet sine indre ønsker kun bør læse følgende medier: Dagbladet Arbejderen, Dagbladet Information, Danmarks Radio, Politiken, Monsun/Modkraft.dk, samt 180Grader.dk for at få noget at grine af en gang i mellem hehe - hvis ikke man skal tudes ørene fulde af borgerlige vatnisser med alt få små penisser, der klager over at nyhedsdækningen er for rød. Hvorfor fanden tager I ikke bare BT, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Nyhedsavisen, Berlingske Tidende, TV2, samtlige danske lokalaviser og jeres alle sammens kære 180 Grader som er mest dedikeret til konservatismen? Der er da mindst ti gange flere højreorienterede medier i Danmark end venstre-, den eneste grund til I klager er pga. at DR er statsstøttet og bør være neutral, ikke? (Så vidt jeg husker er det ultimativt DR med de fedeste kreative børneprogrammer og kulturnyt.) Hvad med TV2, hvis den er overvejende borgerlig, hvordan kan det så være at vi ikke ser en tilsvarende kampagne kaldet 'blå lejesvende'? Simpelt: vi røde er ligeglade og gider ikke have ondt i røven over ikke at eje hele markedet (liberalisme/monopolisme)...

Er det en metode, man lærer på cand.merc. studiet?

Man kan da ikke konkludere fra en undersøgelse af alle jounalister, som vel omfatter ikke kun journalister ansat på de borgerlige dagblade og DR. Der arbejder jo langt flere journalister på diverse web-sites, fagblade m.m.

Hvad med at holde sig den journalistik, som man rent faktisk kan se kommer ud af DR? Alt andet må afvises som spekulationer. Puha.....

Til Preben: Hvad er det konkret du hentyder til at jeg ikke har forstået? Hvilke medier der hører til hvilke politiske forgreninger, eller hvad? Kom med argumentation før du retter angreb.

Jeg tror, at I allesammen har misforstået det lidt....

De fleste journalister er selvfølgelig røde "af profession", fordi den samfundsanskuelse gør det nemmere for dem at stille de gode og begavede spørgsmål.

Men personligt er de fleste altså borgerlige eller småborgerlige, måske fordi det passer deres egen pengepung bedst.

Karen Jespersen, Uffe Ellemann og Paula Lorraine er alle eksempler, der understøtter den teori.

Ik'...? ;-)

En kommentar til Preben.

De højreorienterede partier (primært V og K) som den borgerlige presse tradinionelt er tilknyttet har efterhånden skiftet ham på mange områder. Fogh og bentsen taler ikke længere om minimalstat og nedprioritering af den offentlige sektor. Den borgerlige presse er hoppet med på denne "socialtliberale" vogn. I 80'erne og 90'erne var den borgerlige presses modstand mod den offentlige sektor tilgengæld tydelig.

Jeg fatter ikke at du nævner skilsmissetal og dødsstraf. Alle politiske partier i danmark er modstandere af dødsstraf og ingen er modstandere af muligheden for skilsmisse. Jeg kan ikke se en højre-venstre vinkel på disse emner. Du kunne lige så godt nævne fri abbort, kvindernes valgret eller klimadebatten. På alle disse emner har selv de konservative nu erkendt at venstrefløjen havde ret! Det er selvsagt svært at se borgerlige medier i DK, hvis man forudsætter at de skal være mod kvinders valgret osv.

Fakta er at samtlige store danske aviser historisk set har en formel og reel tilknytning til et af de tre borgerlige partier Venstre, Konservative eller Radikale. Den socialdemokratiske presse er forsvundet. De har ikke bare erklæret sig formelt uafhængige som de borgerlige aviser. De er HELT væk.

De borgerlige avisers uafhængighed er i mine øjne kun formel og ikke reel. Jeg ville i hvert fald ønske at mine venner var lige så positive og loyale over for mig, som f.eks. JP er over for Anders Fogh og Co. Kritikken af Fogh regeringen har simpelthen ikke eksisterert i danske avisledere.

Til Christianm Olesen

Om man er borgerlig eller venstreorienteret er vel et spørgsmål om værdier, og ikke om partier...

Du begår den fejl at sammenkoble de formelt borgelige partier med reele konservative og/eller liberalistiske værdier.

At partierne idag hovedsageligt er socialdemokratiske beviser således min pointe om den manglende politiske pluralisme i dansk politik.

Til Markus Lund:
Jeg tror, at Prebens (måske ikke særligt høflige) kommentar til dig skal ses i lyset af det du skrev:

"Jeg vil hævde at man som venstreorienteret for at få tilfredsstillet sine indre ønsker kun bør læse følgende medier: Dagbladet Arbejderen, Dagbladet Information, Danmarks Radio, Politiken, Monsun/Modkraft.dk, samt 180Grader.dk for at få noget at grine af en gang i mellem hehe"

Læg mærke til din egen formulering: "for at få tilfredsstillet sine indre ønsker"

- Diskussionen handler jo ikke om, at få tilfredsstillet sine indre ønsker som medieforbruger. Men om hvorvidt, vi i Danmark har en presse, der afspejler den samfundsmæssige sammensætning. Hvilket i virkeligheden er noget mere interessant end hvad, du og jeg inderst inde ØNSKER at få at vide. DU skal da være velkommen til at holde dig til de medier, du mener er hosher nok til en venstreorienteret, personligt er jeg da som venstreorienteret glad for, at der også er borgerlige medier, jeg kan orientere mig gennem. Ligeså meget som jeg omvendt er ked af, at der næsten ikke findes socialdemokratiske og venstreorienterede alternativer til disse.

Jeg er enig i, at information stadig i nogen grad kan ses som en avis til venstre for midten. Og ja, Arbejderen og Modkraft/Monsun er da også udmærkede medier til at orientere sig alternativt - omend man så skal være opmærksom på at de er ligeså meget biased som 180 grader. Og at Arbejderen udgives at marxistisk-leninistisk parti.

Men man må altså lige skille tingene ad. At der er en klar overvægt i dansk journalistik, der på en venstre-højreakse kan kaldes socialliberal/borgerlig (uanset hvad journalister så stemmer ved valgene), betyder altså ikke, at man som venstreorienteret kun kan orientere sig i de medier, du nævner i dit indlæg.

Du er 17 år gammel og SUF'er, mener jeg du engang skrev i et indlæg. Og derfor er det vel meget forståeligt, at du har det sådan nu. Respekt for a du overhovedet i din unge alder interesserer dig for samfundshold og har mod på at gå ind i debatter med folk som fx Robert på nettet. Men når du en dag skal i gang med en videregående uddannelse eller bare gerne vil kunne orientere dig i, hvad politikere og medborgere i det borgerlige Danmark egentlig går og mener, så bliver du nok nødt til at udvide din horisont lidt. Det er i øvrigt også sådan, vi kan slå dem ;-)

Hej Preben

Beklager hvis du føler, at jeg skyder dig noget i skoene... Jeg skrev dog eksplicit, at du lige så godt kunne have bragt kvinders valgret op (som skilsmisseprocent eller dødsstraf).

Jeg mener ikke at disse (abort og skilsmisse) emner har noget med højre/venstre eller borgerlig/venstreorienteret at gøre. Det er værdier som snarere har at gøre med om man er libertianer eller puritaner snarere end det politiske højre/venstre.

Hvis du mener at en avis skal skrive ledere om, at skilsmisse og abort skal gøres vanskeligere, for at avisen kan regnes som højreorienteret, så tror jeg gerne på at danske aviser er venstreorienterede i dine øjne. Disse synspunkter er jo reelt ikke længere eksisterende i Danmark, ligesom den modstand mod kvinders valgret, som de konservative førte an i, og modstanden mod progressiv klimapolitik, som V og K førte an i, nu ikke længere eksisterer.

Det giver derfor ingen mening i at definere pressens højre/venstre status ud fra holdningen til hverken skilsmisse og abort eller kvinders valgret eller klima.

En kritisk venstreorienteret presse ville tilgengæld i disse år tage anderledes hårdt fat på emner som Iraq krigen, vores skandaleramte kongehus, nedlæggelsen af kommunalt selvstyre, centralisering generelt, fejlslagen udenrigspolitik generelt, den mislykkede kommunalreform, forskellige former for skjult erhvervsstøtte, kammerateriet som omgiver regeringen, regeringens evige leflen over for boligejerne (skattefri værdigevinster samtidig med at ærligt arbejde brandbeskattes) osv osv osv

Til Preben igen:

Jeg er forøvrigt helt enig i dine overvejelser om manglende politisk pluralisme. Det kunne være rart hvis SF turde stå ved de socialistiske værdier, og hvis V og K turde være borgerlige (hvor skal man gå hen, hvis man er imod kvinders valgret?). Desværre er næsten alle partierne med al deres magtliderlighed ved at falde over hinanden i forsøget på at være mest socialdemokratiske. EL er måske den eneste undtagelse

Kære Niels

jeg beklager min uvidenhed mht de fondsejede aviser.

så måske du så kan fortælle mig, om bestyrelserne har en passende procent venstreorienterede medlemme, svarende til procenten i befolkningen?

Til Christian Olesen.
"hvis V og K turde være borgerlige (hvor skal man gå hen, hvis man er imod kvinders valgret?)."
Og hvor i dansk historie finder du belæg for at VK var eller er imod kvinders stemmeret?
Det ville være rart med et par henvisninger, for jeg har åbenbart læst de forkerte historie bøger, fordi i dem jeg har læst fremgår det at Venstre var det første danske parti der fremsatte et lovforslag i folketinget om indførelsen af stemmeret til kvinder(1886). Endvidere blev Venstre ved med at fremsætte lovforslag til indførelse af kvindelig stemmeret ofte i valgforbund med Socialdemokratiet.

Der er altså noget jeg ikke helt forstår. I USA mv. siger stort set alle højre-orienterede, at medierne er venstre-snoede. Det samme gør man i USA.
Mediernes klassiske opgave er altså at være KRITISK overfor magten.
Uanset om Kurt Strand var medlem af DF er det altså hans opgave at stille kritiske spørgsmål til DF, bl.a. om hvilke undersøgelser, der viser, at start-hjælpen virker, dvs. motiverer folk til at få et arbejde. Det var også Jesper Steinmetz's? journalistiske opgave at stille kritiske spørgsmål til Pia Kjærsgaard om et evt. samarbejde mellem DF og den nye integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech. Det er ikke et spørgsmål om Jesper S. måske evt. stemmer på SF eller V; det er ene og alene et spørgsmål om hans journalistiske opgave... Og den er helt klar i det tifælde: Det er at forsøge at få Pia Kjærsgaard på glatis, så hun siger noget hun ikke burde gøre. Det er medierne som den 4.statsmagt...

Pointen er at man kan godt være borgerlig journalist (dvs. stemme borgerligt) og gå hårdt til sine partifæller præcis som man kan stemme på f.eks. SF og gå hårdt til sine partifæller når man interviewer dem - i egenskab af professionel journalist.

Karsten Aaen: lige i brystet. Informations rolle er netop også at være KRITISK og ikke hyldende såsom diverse højre- og venstrefløjsmedier (særligt Arbejderen og 180Grader, til en vis grad Modkraft), så jeg er ganske sikker på at hvis vi havde en rød regering (eksempelvis S-R-SF), så ville Information skrive lige så kritiske artikler som de gør i dag og så ville de nok synes at pege mere i retning af centrum-højre, hm? Jeg tror det ligger i mennesket aldrig at blive 100% tilfreds med noget af det vi har opnået, især ikke når det drejer sig om politik.

I øvrigt, tak for de venlige ord Bo. Jeg fornemmer at du nok er en del klogere end jeg, som kun lige akkurat blev myndig for en måned siden. Jeg har selv tænkt mig at søge ind på DJH efter min STX, måske efter et højskoleophold, så det er en god ting for mig at vide. Og det er rart at jeg allerede nu ved hvor jeg vil søge arbejde henne som voksen - hvilke medier der kunne falde i min smag mht. politisk standpunkt. ;)
PS: Det jeg mente med "tilfredsstille sine indre ønsker", var at man naturligvis vil vælge at læse de medierne der skrivcer det man gerne vil læse, med den vinkling som man efterspørger. Og jeg mener at de få jeg fremhævede er et godt valg for en socialist - størstedelen i min SUF-lokalgruppe læser samme kollektion af medier (fleste af dem Politiken, Modkraft og særligt Information).

"Jyllands-Posten - Fondsejet
Politiken - Fondsejet
EB - Fondsejet
DR- Statsejet
TV2 - Statsejet"
------------------
Disse medier har også bestyrelser, og de ligner til forveksling dem der styre de private medier.
Gå efter pengene - hvis du vil se hvem der bestemmer.

Markus Lund:

Overvej om ikke det er bedre at orientere sig lige meget i alle politiske medie-retninger. Sandheden står hverken i Politiken, Information, JP eller Berlingske. Men et sted midt imellem.

Glem forresten ikke Kristeligt Dagblad, der sandsynligvis er den sagligste og mest midterorienterede avis i dagens Danmark.

(Modkraft & 180grader kan være nyttige til specielle historier, man ellers ikke hører andre steder, og man kan blive klog af at kende debattens yderpunkter - men de er begge ekstremt enøjede)

Jeg har selv stor glæde af at læse en række forskellige avisers dækning af de samme historier.

Til Søren

Hvis du læser hele debatten, jeg havde med Preben igennem, når du frem til at det kun er de konservative, som jeg beskylder for at have været i mod kvinders valgret. Forfatningskrisen i slutningen af 1800 tallet handlede i særlige grad om dette.

http://www.grundtillov.dk/html/grundl.html

De konservatives modstand mod kvinder's valgret er set i bagklogskabens lys selvsagt dybt tåbeligt. Min pointe var dog ikke at hænge K ud. Det var at illustrere at mange tidligere højreorienterede og venstreorienterede synspunkter nu reelt er forsvundet, og at det derfor er tåbeligt at definere pressens højre/venstre holdninger ud fra holdninger til emner som "skilsmisse og abort" som Preben lægger op til herover og kvinders valgret, som jeg selv bragte op som et yderligere eksempel.

Vi har det med at glemme, at demokrati er undtagelsen snarere end regelen i Danmark. Af de 1000 år beboerne i det danske område har været kristne, har vi kun haft demokrati i ca 90 år. Koblingen mellem frisind og demokrati på den ene side og danskhed og kristendom på den anden side, som ultranationalisterne Krarup, Langballe, Kjærsgaard, Haarder m.fl. altid bringer op, er dermed beviseligt FALSK.....men det er jo en hel anden debat!

Glem ikke, at det kun er et par år siden, unge venstrefolk foreslog, at folk, der modtog offentlig hjælp ikke skulle have stemmeret - en regel, det faktisk under Besættelsen lykkedes Venstre at få (gen)indført i en periode.

Når tiden er til det, kan de "forsvundne" synspunkter hurtigt dukke frem igen.

Med de stigende muligheder for gensplejsning og fosterdiagnostik er det også sandsynligt, at de tanker om "positiv eugenik", som mange partier gik ind for helt op i 30'rne - og som nazisterne brutalt gennemførte i Tyskland - kan blive luftet igen.

Gemt er ikke glemt.

Hej Rune.
Enig, du har bestemt ret i at man bør læse inden for et bredt spektrum - det gør jeg ofte også når jeg har muligheden for det (papiraviser), men på nettet, ja der følger jeg jo det mønster som jeg angav før.
PS: Eneste grund til at jeg ikke læser Kristeligt Dagblad er at jeg er antiteist og jeg tror ikke, at selv om den forsøger at holde sig objektiv i forhold til andre religioner, at den ikke alligevel vil være farvet af en kristen baggrund med sit syn på tingene (læs det ud af navnet 'kristelig').

Hej Markus. Hvis man som antiteist slet ikke kan bruge Kristeligt Dagblad til noget, så kan man som socialist vel heller ikke bruge Politiken til noget? ;-)

Klart, Bo, det er sandt, men da jeg jo som bekendt er nødt til at orientere mig via borgerlige medier uanset hvad, så mener jeg at Politiken er det bedste valg ud af de andre der ellers findes, som står tættest mod min politiske observans.
Jeg finder intet konkret i vejen med de Radikales politik, den er skam fin nok med de tiltag som de har, men den er bare lidt for midterorienteret til min smag. Og så går de ikke ind for alt hvad jeg gør, men de de gør, har de til gengæld nogle fornuftige forslag og løsninger på.