Læserbrev

Fattig velfærd og dyre krige

Livet i New York er langt fra morsomt. Spørgsmålet er, om det er den slags liv, vi ønsker her i landet. Ved valget kan vi stemme mellem den privatiserede model og den velfærdsmodel, vi kender. Billedet er af New Yorks borgmester, republikaneren Rudy Giuliani.

Livet i New York er langt fra morsomt. Spørgsmålet er, om det er den slags liv, vi ønsker her i landet. Ved valget kan vi stemme mellem den privatiserede model og den velfærdsmodel, vi kender. Billedet er af New Yorks borgmester, republikaneren Rudy Giuliani.

Ed Andrieski

13. november 2007

Udenfor min dør holder en flok hjemløse til. De har ingen steder at være; de sover, spiser og tisser på gaden. Forleden invaderede journalister kvarteret, da en af de hjemløse, en midaldrende mand, om natten havde haft et skænderi med en anden mand, som derefter havde sat ild til ham. Han døde. Der er nu kun en sort plet på muren tilbage. De andre hjemløse flygtede derfra, og min nabo sagde at "så var de da væk, det er jo ulækkert med sådan nogle tabere på gaden."

Immigranterne tager de jobs som ingen andre vil tage, til lønninger de stort set ikke kan leve af. Minoriteterne bliver diskrimineret. De bor i ghettoerne, hvor de offentlige skoler ikke har nok penge eller kvalificerede lærere. I den anden ende af samfundet sender man sine børn i privatskole, har private vagtværn og private parker hvor hundelufteren kan gå en tur med chihuahua'en.

Selv middelklassen er spændt for hårdt, og mange familier har svært ved at betale præmien for deres børns sygeforsikring. Mange familier med to indkomster betaler simpelthen ikke, men håber på det bedste.

Alt privatiseres, lige fra hæren til sundhedsvæsenet. Alt hvad der er privat betragtes som godt, luksuriøst og sikkert. Det offentlige er beskidt, utroværdigt og farligt.

Det er ikke Danmark, men New York. Men med en stigende afstandstagen fra danske velfærdsmodel kan de amerikanske forhold på få år blive danske.

Udover interne forhold har den danske regering slavisk fulgt den amerikanske udenrigspolitik i Irak, Afghanistan og 'krigen mod terror'. DF's indflydelse har resulteret i at FN, EU og diverse menneskerettighedsorganisationer kritiserer Danmark - ikke kun vores asylpolitik, men også vores holdning overfor de irakere, som vi har været medvirkende til at sende på flugt.

Tidligere kunne man i udlandet møde mennesker, der mente, at Danmark var et land, der var tolerant, brugte noget af sin rigdom på at hjælpe dem i nød og sørgede for de nødvendige midler til sundhedsvæsen, uddannelse og de ældre.

Ved valget den 13. november skal der vælges mellem danske velfærd og det fuldt privatiserede samfund som jeg ser hver dag her i New York, illustreret bedst ved den sorte plet på muren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja - det er desværre alt for let at få øje på den røde tråd der er i mellem de amerikanske forhold, og den politik der er blevet ført i Danmark siden 2001.
Hvis de borgerlige partier fik frit spil, vil vores lille land ligne en tro kopi indenfor en kort årække.
Det er ikke min hensigt at fremstå som arrogant, men efter et kort besøg på Ekstra Bladets hjemmeside, stod det klart for mig, hvor mange mindre bemidlede og uvidende vælgere vi har i Danmark. Det fremgår tydligt af Ekstrabladets "Nationen", hvor uoplyste og selvfede mange af Ekstrabladets læsere er. Danmark er kendt som et ceviliseret informationssamfund - spørgsmålet er bare, hvor mange der reelt benytter sig af den viden, der egentlig er ganske let tilgængelig.