Kommentar

Første generation af biobrændsel er et godt sted at begynde

Biobrændsler er stadig en fornuftig vej ud af den tilstundende oliekrise
Debat
5. november 2007

Dansk landbrug leverer et bredt sortiment af produkter, der ikke blot omfatter fødevarer, men også en række råvarer til industri og energiforsyning. Af afgrøder til fødevareindustrien benyttes fortrinsvist planternes frø, mens den animalske produktion udnytter mere af planten. Kraftvarmeværker bruger halm, og en række restprodukter fra den vegetabilske og animalske produktion benyttes i industrier udenfor fødevaresektoren. Helt det samme gælder skovbruget, hvorfra der ikke alene leveres gavntræ men også flis til kraftvarmeværker og en række produkter til andre industrier (inklusiv det papir denne avis er trykt på). Generelt set er der meget lidt, som går til spilde, og den pågående diskussion om at dyrke planter til enten føde eller energi er således ret forfejlet. Diskussionen bør handle om hvorvidt viften af anvendelser kan ændres, så vi får endnu større gavn af land- og skovbruget.

Mad er dyrt

Først må man gøre sig klart, at prisen på typiske fødevarer i dag er ti gange højere, end det vi betaler for et kvantum benzin med samme energiindhold. Kun restprodukterne fra land- og skovbrug sælges til lavere priser, og selvom der er ti gange så mange restprodukter som fødevarer, så kommer mindst halvdelen af landmandens indtjening fra fødevarerne.

Der er derfor meget lidt generel grund til at frygte, at fødevarer skal blive brugt til energi, det sker kun for overskudsproduktion, som ikke kan afsættes til de normale høje priser.

Restprodukterne fra land- og skovbrug samt relaterede industrier anvendes i dag til afbrænding i kraftvarmeværker eller brændefyr og handles et godt stykke under benzinprisen. De bevirker en betydelig luftforurening, og næringsstofferne i biomassen går i betydelig grad tabt ved afbrændingen, om end nogle kunne genudvindes fra aske og slagger.

Hvis restprodukterne i stedet blev anvendt til at producere flydende biobrændsler, ville de generere et produkt af større pengeværdi, og emissioner til atmosfæren vil kunne undgås, samtidig med at alle næringsstoffer kan føres tilbage til jorden (men selvfølgelig ikke kulstoffet, fordi det bærer energien).

Det en denne produktion, som kaldes 2. generations biobrændsler. Der er således tale om nedsat forurening og større genbrug, altså større bæredygtighed, relativt til den nuværende afbrænding af restprodukterne.

Dette sætter NOAH's seneste indlæg i debatten i perspektiv. Jorden kommer til at mangle kulstof, hvis vi laver biobrændsler, mener NOAH. Svaret er, at kulstoffet heller ikke føres tilbage til jorden i dag (fra kraftværkerne), og at der i øvrigt ikke er mangel på kulstof, som allerede findes i store mængder og hele tiden ny-assimileres fra atmosfæren. NOAH finder alligevel at dette er "til ubodelig skade for både natur og mennesker," uanset at der ikke er nogen forskningsresultater, der kan støtte en sådan pessimisme.

Stadig fornuftigt

Biobrændsler er stadig en fornuftig vej ud af den tilstundende oliekrise, ikke mindst fordi det vil vare mange år, før batterier og brændselsceller (forhåbentligt) bliver så billige at el-brint hybridbiler kan løse opgaven. Der er biomasse-ressourcer til 10 gange så meget biobrændsel, hvis vi benytter 2. generations teknologier, så 1. generations produktion er ikke en langsigtet løsning, men kan være en god måde at få begyndt på - og et positivt alternativ til braklægningsstøtten, så længe vi har overproduktion af afgrøder i vores del af verdenen.

Bent Sørensen er professor på Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Citat: "Biobrændsler er stadig en fornuftig vej ud af den tilstundende oliekrise"
(professor Bent Sørensen)
Kommentar: Her har vi en overdrivelse, som vil noget.

Troen på at biobrændsler kan være vejen ud af den tilstundende oliekrise kan højest være med til at fortrænge opmærksomheden fra problemets omfang. Det opvejer måske endda det konstruktive bidrag i de muligheder Bent Sørensen fokuserer på.

Jeg vælger at tro at professoren er kommet til at formulere sig lidt uheldigt, og at han ikke mener hvad han skriver. Så meget proportionssans må han trods alt have.

Steen Rasmussen

Ikke nok med at man nu, kun lidt over et halvt år efter at artiklen er skrevet, kan se at biobrændslerne ikke løser noget problem, men nu kan man også se de gigantiske uhensigstmæssig konsekenser, indførelsen af biobrændslerne har for priserne på fødevarer.

Siden 2002 er fødevarepriserne steget 140 % på globalt plan. Alene de 75 % skyldes de vestlige regeringers beslutninger om at konvertere mad og biomasse om til brændsel:
http://www.elpais.com/articulo/internacional/biocombustibles/responsable...

Alf Vestergaard

Udmærket, steen, at du hjælper til at baske til disse professorer, pt. residerende i betonbyggeri på en mark uden for Hedehusene. I sig selv ikke et sted som befordrer den største respekt, men det er udmærket at du basker til dem, således at de kan lær e at blive skarpere, noget som er i vores allesammens interesse; vi financerer dem over skattebilletten og forventer noget til gengæld.

Alf Vestergaard

Vi ksla jo også huske, at vi er deres arbejdsgivere og samtidig er vi det bedst oplyste folk i verden. Det er en stor udfordring for disse professorer at leve op til de høje krav, som vi stiller. Men var det ikke for os, ville niveauet jo generelt være dalende. Det er det også på Sjælland med dets anvendelse af en af-art af dansk kultur som retnings-styrende. Aalborg Universitet, hjemmehørende i en egn som i generationer har fostret nogle af vores største forskningsmæssige talenter, folk som har gået i 'Naturens Store Universitet' , er naturligvis det store lys i Åbenbaringen, hvor de andre mestendels er nulliteter.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det er ikke nødvendigt, at bruge landbrugsjord til at fremstille afgrøder til biobrændstof. Adskillige firmaer arbejder med at fremstille biobrændstof af havplanter og alger.

Det ville være oplagt at høste de blåalger, der udgør et stadigt større forureningsproblem i danske farvande og lave brændstof af det. Et forureningsproblem kan dermed gøres til en ressource:

"Alge-plagen på Danmarks strande bliver meget værre
Mere regnvand, mere kvælstof fra landbruget og højere temperaturer giver blågrønne alger mulighed for at gro også i de danske farvande. Det er umuligt at opfylde ambitionen om en ren Østersø i løbet af 14 år, fastslår professor.

Af Thomas Lemke, Mette Buck Jensen, fredag 04. jul 2008 kl. 06:00

Snart vil algerne blomstre op ved kysterne, og der er ikke megen trøst at hente i fremtiden. Danske strandgæster vil nemlig oftere og oftere blive mødt med den blågrønne, giftige og ildelugtende grød af alger.

(...)

Årsagen er, at der udledes stadig større mængder kvælstof og fosfor til Østersøen fra landbruget i Østeuropa, og at klimaforandringerne fører til mere regn og varmere vejr, som får algerne til at trives og blomstre op." ...

Den artikel fik mig til at tænke på denne artikel:

"Et lille firma i New Zealand har stor succes med at dyrke vilde alger i spildevand, hvorefter algemassen bearbejdes til en olie, der kan raffineres til biodiesel.

Kloakslam, der omdannes til brændstof til biler. Det lyder som en drøm, men er virkelighed med en ny metode fra det lille newzealandske firma Aquaflow Bionomic Corporation."

Fremstillingen af biodiesel foregår i en blå container, som er fyldt med spildevand og alger, der omdanner det til biodiesel.

»I planteverdenen er alger den mest simple organisme, der via fotosyntese udvikler energi. Vores teknologi er fortsat hemmelig, men den indebærer en proces, der bearbejder algemassen til en olie, som så bliver til biodiesel. Når den blandes med konventionel diesel, kan den hældes direkte i tanken på et køretøj, uden at der skal laves tekniske justeringer,« forklarer Nick Gerritsen, en af ABC's tre grundlæggere.

Effektivt genbrug
Alger er gode til at få has på de fleste kemikalier og næringsstoffer i kloak- og spildevand, men for mange alger kan farve vandet og få det til at stinke.

»Derfor ligger det myndighederne på sinde at finde løsninger, der kan tage sig af de overflødige alger og helst genbruge dette affaldsprodukt. Og det er her vi kommer ind i billedet. Vi fjerner simpelthen problemet ved at anvende affaldsproduktet til at skabe biodiesel, og i samme proces producerer vi rent og brugbart vand,« siger Nick Gerritsen.

Han påpeger, at processen ikke kun kan behandle kloakvand. Også landbruget og andre fødevareproducenter kan have gavn af metoden.

Alger - vilde som dyrkede - er også et attraktivt alternativ til de øvrige biodiesel-råstoffer som majs og sojabønner. Ikke kun fordi slimen i algerne har en høj lipid beskaffenhed og teoretisk set kan producere langt mere olie per hektar, men især fordi algerne ikke dyrkes på dyrebar landbrugsjord."

Jakob Schmidt-Rasmussen

Nu kommer der gang i verdens største biogasanlæg
Efter flere strandede forsøg forventer omkring 150 landmænd ved Holstebro at kunne sætte gang i byggeriet af et nyt biogasanlæg, der skal producere strøm og varme af en halv million tons gylle hvert år.

Af Magnus Bredsdorff, torsdag 03. jul 2008 kl. 15:07

To gange er verdens største biogasanlæg, som en gruppe landmænd vil opføre i Maabjerg ved Holstebro, blevet sat i bero, fordi landmændene ikke kunne få økonomien til at hænge sammen.

Men med hånden på et udkast til en ny lov om vedvarende energi, som spytter langt flere penge i kassen, tror landmændene nu igen så meget på projektet, at de til efteråret er klar til at holde et nyt udbud af værket.

I aftes var omkring 150 landmænd samlet for at hive biogasanlægget op af mølposen, og opbakningen er ifølge direktør Alan Lunde, Maabjerg Bioenergy, igen i top.

Prisen for strømmen er hævet
Nu satser han på, at anlægget kan få tilført de første af de årligt 500.000 ton gylle i løbet af 2010. Dernæst vil det begynde at producere gas og fiberfraktioner, som skal fyres af i en kedel. Den samlede produktion ventes at lande på 74.000 MWh varme om året – tilstrækkeligt til 4.900 husstande – og 43 MWh el, som kan forsyne 11.000 husstande.

Optimismen skyldes, at politikerne i den nye lov er klar til at garantere biogasanlæg 74,5 øre per KWh. I dag er prisen kun 60 øre per KWh – og det endda kun i de første ti år."

Læs resten på: http://ing.dk/artikel/89588

Jakob Schmidt-Rasmussen

Der er ingen grund til ikke også at fremstille biogas af menneskeafføring: Det vil spare havmiljøet for en masse næringsstoffer.

http://www.lostlaowai.com/commentary/blog/2008/01/23/bbc-world-earth-rep...

" ... I happened to watch a BBC World “flagship” Earth Report series that returned on Monday night with an insight into how farmers in Guangxi Province, China are taking a stand for the environment.

How? This is the best bit, by turning human and animal waste (yep, excrement, feces or just plain, old-fashioned shit) into GAS.

It’s an incredibly simple technology. The central government pays half the price of building the $260 biogas “digester” in the backyard. All human and animal waste is collected there, digested, and the result is gas that can be used for cooking and lighting.

The implications for the farmers, villages and environment in Guangxi are profound. According to the Earth Report programme, full transcript here:

…7,500 hectares of trees are now saved each year…

…average income in the village has quadrupled to just over $1 per day…

…Guangxi’s 3 million…biogas digesters prevent…an estimated 8 million tons of standard coal and 13 million tons of firewood from being burned each year…

This really is a win win situation."

Steen Rasmussen

Som følge af de indlysende uheldige virkninger produktionen af biobrændsler har haft på den globale fødevaresituation, på biodiversiteten (oprettelsen af store monokulturer af energiplanter) og forøgelse af tilførsel af CO2 fra regnskove og højmoser som konverteres til produktionsjord for biobrændsler, har EU nu besluttet sig til at slække på kravet om 10 % biobrændsel i benzinen inden år 2020.

http://www.spiegel.de/politik/ausland/0,1518,564091,00.html

Man ser, hvordan løsninger på problemerne med overforbrug fører til nye mangler, nye utilsigtede bivirkninger, at det er overforbruget i sig selv, der er problemet.

Håbet om, at de tekniske løsninger kan afhjælpe problemerne, skuffes igen og igen. I stedet for at fokusere på, at man skaber mangel i forsøget på at afhjælpe den, vil man hellere drømme videre om det tekniske fix.

Ingeniøren er illustrerende for den teknificerede måde at se problemstillingerne på.

Ingeniøren er en af de medier, som har manipuleret mest tendentiøst med fakta omkring hele problematikken omkring klima og miljø.

Man har i høj grad forlangt viden kvalificeret på baggrund af kriterier, som ikke findes inden for de vidensområder, der omfatter klima og miljø.
På Ingeniøren skal viden kunne dokumenteres absolut, deduktivt, på en måde, som kun gælder lukkede og ideelle konstruktioner af teknisk art, og altså ikke inden for den videnskab der handler om natur og miljø, eller sociale og psykiske fænomener for den sags skyld.

Enhver tvivl, som gælder spørgsmålene menneskeskabt global opvarmning, er i Ingeniøren kommet den potentielt selvnegerende praksis til gode. Dels har man konstant fremført at sammenhængen ikke kunne dokumenteres, fordi effekterne og deres omfang kun kan sandsynliggøres, dels har man hele tiden ladet som om, at problemerne ikke var andet end et teknisk fiks.

Strategien på Ingeniøren er klar:

- Miljøproblemerne benægtes, fordi man "kun" kan være næsten 100 % sikker på dem og konsekvenserne af dem.
- Og hvis det alligevel må indrømmes, at der nok er nogle problemer, så er det bare et teknisk spørgsmål at få dem løst igen.

Ingeniøren er det klart eksempel på den overvurdering af den snævre form for kompetence, som netop fungerer hos folk på Ingeniøren. Dels bøjer man sig ikke for viden, som ikke er teknisk, dels påstår man at teknikken kan løse ethvert problem. Det illustrerer glimrende hvad man kan se når man ser som man gør.

For at sætte det lidt i perspektiv, kan man nævne omkostningerne ved nogle af de fix, der omtales på Ingeniøren, f.eks. når det drejer sig om bioenergi udvundet af alger:
”Bassinerne kan leveres i en række standardstørrelser. Det mindste er et pilotanlæg, som er egnet til at eksperimentere med, hvilke algearter der giver det bedste udbytte. Det producerer 3,5 til 5 kilo tørrede alger om dagen, hvilket giver 1,5 til 2,5 liter biobrændstof. Pris: En halv million kroner.”

http://ing.dk/artikel/88494

Og et andet eksempel der handler om at dyrke alger på månen. Artiklen handler om at det slet ikke er så uinteressant at tale om at dyrke månen op:
”Deres forsøg viste, at når blot blågrønalgerne får vand, luft og lys, trives de glimrende i ilmenitpulver.”

http://ing.dk/artikel/86532

Det eneste, man behøver at tilføje, er, at der hverken er vand eller luft på månen. Så er dette tekniske fix også bristet.

Men selvfølgelig skal der teknik til. Den kan bare ikke løse grundproblematikken, den der handler om, at den økonomiske bestræbelse på at afskaffe mangelen fører til mangel. Men det er for indviklet for ingeniører at forholde sig til, og økonomer for den sags skyld.

Heinrich R. Jørgensen

Mon ikke Bent Sørensen ærgrer sig over sin artikel fra november 2007? Der er sket og erkendt mangt og meget om emnet de seneste 8 måneder...

Bent Sørensen har måske ret i perspektiverne om anden generations biobrændstof. Hans ekspertise handler om fysik, energi og brændselsceller, så det skulle han gerne vide meget om.

At Bent Sørensen artikel tager så grueligt fejl, skyldes vel, at han forsøger at udtale sig om noget han ikke forstår, nemlig økonomi? Økonomien er global, prissætning af fødevarer er meget uens internationalt, og naturligvis købes de afgrøder der bedst kan betale sig, til produktion af første generations biobrændstof.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Vindmøller, biogas, geotermisk varme og andre grønne teknologier er også "tekniske fiks" og de er ikke fremtidsmusik eller tankeeksperimenter, som de aburde eksempler, som har håndplukket fra Ingeniøren, for at bevise ... hvad?

At vi kun kan løse problemerne ved at gå et teknologiniveau ned eller indføre et ritualstyret shariasamfund, som Holmskjold tror er løsningen?

Men du tager fejl af, hvordan danske ingeniører tænker:

http://ing.dk/artikel/89568

"Ingeniørforeningen i Danmark vil samle alverdens ingeniørorganisationer om at udarbejde nationale klimaplaner, der kan vise verden og topmødedeltagerne i København i 2009, at det er teknisk muligt at reducere verdens CO2-udslip betragteligt.

Formålet er blandt andet at demonstrere, at ingeniørfagligheden er nøglen til at løse klimaproblemerne og skabe en bæredygtig udvikling:

»Vi har erfaring for, at der bliver lyttet til os ingeniører, fordi vores input er teknisk baseret, nøgternt og renset for politiske interesser,« siger formand for styregruppen for projektet, Søren Skibstrup Eriksen.

Den svenske, tyske og norske ingeniørforening har allerede sagt ja til at være med, og tilsammen tæller de fire foreninger 350.000 ingeniører.

Projektlederne i IDA tager hen over sommeren personlig kontakt til ingeniørforeninger i blandt andet Afrika, USA, Kina, Brasilien og Rusland for at opfordre dem til at deltage.

Klimaplan for Danmark
Ud over det internationale arbejde skal der også udarbejdes en klimaplan for Danmark, der bliver skabt på samme måde som IDA's Energiplan fra 2006, hvor de fagtekniske selskaber udgjorde rygraden.

Denne gang inddrages dog flere sektorer, og arbejdet med at påvise konkrete CO2-reduktionsmuligheder kommer til at foregå under seks overordnede emner: Landbrug og fødevarer, industriel produktion, byggeri, energiteknologi og systemer, infrastruktur samt klimatilpasning.

Hele projektet, som har fået navnet "Future Climate – Engineering Solutions" - skydes i gang med en international konference i København den 18. og 19. september, hvorefter ingeniørforeningerne rundt om i verden skal i gang med at udarbejde anbefalinger, der skal præsenteres inden topmødet i 2009."

.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Her er et eksempel på et funktionelt "teknisk fiks", der kan medvirke til at løse problemet meed energimangel og forurening med drivhusgasser:

"Volkswagens ekstreme øko-vidunder på gaden om to år
Om blot to år starter Volkswagen en mindre produktion af VW 1l, en mango-formet, to-personers-bil, der kan køre 100 kilometer på en liter diesel. Karossieret i kulfiber og magnesium holder vægten nede på 300 kilo.

Af Thomas Djursing, onsdag 02. jul 2008
VW 1L kører 100 kilometer på en liter diesel Volkswagen tager tilløb til at give de stigende oliepriser baghjul med en aflang to-personers bil, der kan køre 100 kilometer på en liter brændstof ..."

Læs resten på: http://ing.dk/artikel/89507