Kronik

Globaliseringen får dansk lobbyisme til at eksplodere

Der er behov for at tage udviklingen alvorligt. Løsningen er en opkvalificering af lobbyisternes kompetencer, der matcher vores risikofyldte samfund
Antallet af lobbyister er stigende. Og stadig flere virksomheder ansætter lobbychefer, ligesom flere og flere eksterne lobbyister tilbyder deres rådgivning til at påvirke den politiske beslutningsproces.

Antallet af lobbyister er stigende. Og stadig flere virksomheder ansætter lobbychefer, ligesom flere og flere eksterne lobbyister tilbyder deres rådgivning til at påvirke den politiske beslutningsproces.

Karen Tam

Debat
28. november 2007

Lobbyisme handler om at påvirke politiske beslutninger i en ønskværdig retning. Lobbyister arbejder mange steder - både i interesseorganisationer som Greenpeace og Amnesty International, men i høj grad også i store internationale virksomheder, hvor der er flere ressourcer end i græsrodsorganisationer.

Ser vi på verden omkring os, for eksempel Bruxelles og Washington D.C., kan vi se, at antallet af lobbyister er eksploderet, og at der i dag er mindst 25.000 lobbyister samlet set. Langt de fleste lobbyister er ansat af erhvervslivet til at varetage dets interesser, og alle tendenser tyder på, at antallet er stigende. Det stigende antal lobbyister er årsagen til, at EU-Kommissionen i foråret 2007 lancerede et frivilligt register for lobbyister.

Tendensen er den samme i Danmark, hvor antallet af lobbyister er i stærk vækst. Flere og flere virksomheder ansætter lobbychefer, og flere og flere eksterne lobbyister tilbyder deres rådgivning til at påvirke den politiske beslutningsproces.

De danske lobbyister arbejder både for at få ændret love, men varetager også virksomheders generelle relationer til politikere og offentlige myndigheder, og de påvirker hele den politiske diskussion, som bestemmer rammebetingelserne for erhvervslivet.

Diskussioner om lobbyisme handler ofte om det pres, det stigende antal lægger på demokratiet, og hvad man bør gøre for at få bedre styr på lobbyisterne i Danmark. Det er en vigtig diskussion, men først er det dog nødvendigt at se på baggrunden for stigningen i antallet af lobbyister og de globale tendenser.

Tid og sted opløses

Faktorer som globalisering, samfundets stigende kompleksitet og den øgede foranderlighed på både lokalt og internationalt plan er blandt de centrale årsager til fremkomsten er flere lobbyister.

Globaliseringen handler om, at en begivenhed på den anden side af Jorden kan have stor, øjeblikkelig indflydelse på vores hverdag. Terrorangrebet på World Trade Center i New York kan nævnes som et meget tydeligt eksempel. Et økonomisk kollaps i Kina ville også få øjeblikkelige konsekvenser for danske virksomheder og dermed alle danskeres hverdag.

Globaliseringen har på et overordnet plan at gøre med det, sociologen Anthony Giddens kalder opløsningen af tid og sted. Det vil sige, at begivenheder ikke længere er koblet og knyttet til bestemte lokaliteter, men i stedet spreder sig via informations- og kommunikationskanalerne. Globaliseringen har flere drivkræfter. En af dem er teknologisk.

Nye typer af teknologi bevirker, at transport og kommunikation bliver stadig billigere, og det gør handel og anden udveksling som turisme mere udbredt. For nogle regioner skaber globaliseringen en stigende velstand og nye markeder, mens andre regioner - som for eksempel Afrika - har oplevet faldende økonomisk aktivitet, blandt andet som resultat af handelshindringer, som de rige lande har opstillet gennem internationale handelsorganisationer.

Kulturelt betyder globaliseringen på én gang en berigelse og en homogenisering. Berigelsen består i, at man lokalt får et langt rigere udvalg af kulturelle tilbud. Homogeniseringen består i, at det er de samme tilbud, man finder overalt i verden. En tendens er, at det især er den amerikanske kultur, der i forvejen er en blandingskultur, der vinder frem på bekostning af lokale kulturelle traditioner. Nationalt kan globaliseringen tolkes som en risiko, fordi den er forbundet med international afhængighed af økonomiske, politiske og kulturelle forhold. I den optik kan det hævdes, at nationalstaten sættes under pres.

Nationalstaten havde tidligere monopol på at bestemme værdier og kulturelle valg. Det er ikke tilfældet i globaliseringens tidsalder. Der kan også iagttages en bevægelse nedefra med udgangspunkt i græsrodsbevægelserne og det civile samfund i såvel rige som fattige lande. En bevægelse, der viser sig i ngo'ernes stigende magt, og som kan stille de internationale virksomheder over for store udfordringer.

Risikosamfundet

Samtidig står det globale samfund i dag over for risikosituationer, som intet samfund i historien tidligere har været konfronteret med. Mange af disse nye risici og usikkerhedsmomenter påvirker os, uanset hvor vi bor og hvor privilegerede eller dårligt stillede, vi måtte være. De nye risici er ofte menneskeskabte, og flere og flere virksomheder bliver opfattet som medproducenter af disse risici. De bliver i realiteten også afkrævet at være en del af løsningen.

Risiko er dermed en af globaliseringens konsekvenser, og risici er i høj grad et element, der vil banke på døren til danske virksomheder. I fremtiden vil der skabes endnu flere risici, og det politiske niveau vil i stigende grad kræve, at virksomhederne bliver en del af løsningen og ikke problemet. Lobbyister er dermed også virksomhedernes forsøg på at skabe tryghed i en ustabil og usikker verden.

Lobbyisternes rolle er at hjælpe politikerne med at foreslå ny lovgivning, som der er en reel efterspørgsel efter i befolkningen og i offentligheden. Lobbyisten skal agere som brobygger mellem forskellige interesser i samfundet, blandt andet forbrugerorganisationer og andre grupper, og være med til at finde og lancere forslag, der skaber en politisk succes for en given politiker.

Lobbyisme er også det strategiske redskab, virksomhederne bruger til at positionere sig i forhold til forandringerne i omverdenen. I et strategisk perspektiv handler et lobbyinitiativ derfor om at håndtere globaliseringen, de mange risici og foranderligheden i forhold til virksomhedernes kompetencer, deres markeder og interessenter.

Potentialet til at afgøre fremtiden ligger i, at det politiske system går i samarbejde med erhvervslivet og det omkringliggende samfund. Dermed skal erhvervslivet også gribe den unikke mulighed for at blive en del af løsningen og ikke problemet, for eksempel i risikostyringen af miljøspørgsmål. Der vil opstå en række andre risikomomenter, hvor virksomhederne og de internationale koncerner skal vælge, om de vil være med- eller modspillere. Hvis de ikke reagerer hurtigt, aktivt og offensivt, kan de blive positioneret som modspillere af både politiske partier, massemedier og forbrugerorganisationer.

Cand. lobbyist

Hvis denne mulighed ikke gribes, bliver det til en trussel. De nye typer af risici omkring os er samfundet og virksomhederne ofte selv medproducenter af - for eksempel global opvarmning og pesticider i vore madvarer - og dermed er folks tro på videnskaben og 'objektive sandheder' rystet i en grad, der gør det meget sværere for virksomhederne at argumentere rationelt i konkrete sager.

Globaliseringen vil yderligere sætte skub i produktionen af den type af risici. Vi ser også i dag, at de institutioner og systemer, der historisk er skabt til at organisere og styre samfundets liv, som for eksempel direktorater, styrelser, kommunale og regionale forvaltninger, er mere og mere komplekse - og at ingen derfor længere har det overordnede overblik.

Der er behov for, at danske politikere begynder at tage fænomenet lobbyisme seriøst og beslutter sig for, hvilke krav om åbenhed danske lobbyister skal operere under. Konkret burde der nedsættes en kommission i Danmark, der sætter sig som mål at undersøge og diskutere udbredelsen, redskaber og mulige reguleringer for lobbyisterne. Det gjorde man i EU, hvor der tidligere i år udkom en grønbog om lobbyisme.

En grønbog, som førte til, at man har indført frivillig registrering af lobbyister i hele EU i 2008. En dansk lobbykommission vil skulle komme med forslag til, hvordan man styrer og regulerer området. For eksempel kunne det være en god ide at indføre frivillig registrering som første skridt.

Dernæst er det på høje tid, at der skabes en lobbyist-uddannelse på kandidatniveau, hvor de fremtidige lobbyister kan blive klædt ordentlig på, så de kan agere som troværdige og legitime lobbyister i fremtiden.

Mads Christian Esbensen er forfatter og ekstern lektor i politisk kommunikation på KU og RUC og forfatter til bogen: 'Public affairs - lobbyisme i praksis', der netop er udkommet på Informations Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her