Kommentar

Hvem repræsenterer underklassen?

Debat
6. november 2007

Rune Lykkeberg udtaler til Modkraft »det er til grin at gå til valg på at være imod Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti er et underklasseparti.« Nogenlunde samme argumentation fører Meier Carlsen dagligt, når han ikke lige beundrer statsmanden Fogh. Man kan ikke være imod DF, fordi det er et underklasseparti.

Jeg forstår ikke logikken. Har ’underklassen’ altid ret? Bekæmper man ’underklassen’ hvis man bekæmper DF? Både og RL og EMC synes at lide af denne vrangforestilling. Begge synes at mene, at den sande venstrefløjspolitik skal tage sit udgangspunkt i hvad arbejderne tænker. Hvis ikke, er politikken bedrevidende og nedladende. Tankegangen er ikke særligt produktiv.

For det første er det svært at forestille sig, at nogen finder ud af, hvad underklassen mener for så bagefter at repræsentere sagen. For at undgå en overklasserepræsentant for underklassen kunne man forestille sig en af deres egne på tinge. Underklassen er som regel underklasse, fordi de enkelte mennesker ikke har overskud i deres liv til større livsprojekter. Så for at sikre at underklassen repræsentanter kom på tinge måtte man oprette særlige folketingspladser for de ubemidlede. Krav: 3 år på bistandshjælp – eller hvordan Rune Lykkeberg nu vil definere underklassen. For det andet forhindrer tanken om at man er bedrevidende, hvis man ikke lige selv tilhører ’klassen’, en almindelig udveksling af idéer. Samlet må det være sådan at ægtheden ikke er afgørende for deltagelsen i det politiske liv. Man skal ikke være ’bonde’ for at lede Venstre. Ligesom DFs ledelse jo heller ikke behøver at være ’underklasse’.

Forkert analyse
Er DFs analyse af Danmarks og verdens udvikling rigtig? Nej, den er forkert fordi den bunder i en samfundsopfattelse, der er 50 år gammel. Den forholder sig ikke til at vi frit kan og vil rejse rundt i verden ligesom vi ønsker at købe og sælge varer i hele verden. Dansk Folkeparti ønsker, at Danmark skal indtage en førsteplads i enhver international forsamling, og der hvor vi ikke gør det, ønsker vi ikke at være.

DF påstår at mange af vores samfundsproblemer i dag stammer fra indvandring og åbne grænser. Et af de stærke argumenter er, at indvandrere fylder meget i kriminalitetsstatistikken. De er mere kriminelle end os – melder de i forskellige sproglige forklædninger. Tanken er interessant som kriminalitetsbekæmpelse. Når de fremmede er væk, vil vi stadig have kriminelle, og vi vil se at de er mænd – fra ’underklassen’. Væk med dem også. Nej, tankegangen er forsimplet, rå og fordummende. DF er et farligt parti det tilbyder forsimplede løsninger på problemer, der er mere komplekse. Deres løsninger vil aldrig løse noget, kun medføre en verden med mindre plads til individet. Det er latterligt at håne venstrefløjen for at dens ’stemmer’ – ’underklassen’ – ikke stemmer på den. Den globale antiglobalisering og flexicurity er forskellige bud fra venstrefløjen som ikke bunder i en forsnævret danskhed. Begge løsninger er dog mere komplicerede end at det er de fremmedes skyld det hele, og derfor er de sværere at formidle. Ethvert valg i Danmark må være imod den åndelige indsnævring og for en friere verden. Derfor forstemmer det at læse Erik Meier Carlsens klummer, der er udtryk for et konstant forplumret og formørket indsigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En fælles fjende styrker sammenholdet.
Det er, hvad vi er vidne til i valgkampen!
Alene at have som overordnet politisk mål at forhindre et parti med 450.000 vælgere bag sig i at få indflydelse, er simpelt hen for ringe!
De er demokratisk valgte og demokratisk virkende i et velfungerende folkestyre,- det er for plat!
Jeg har intet med DF at skaffe,- men det er dette partis fortjeneste, at den katastrofale og forfejlede fremmedpolitik, vort største problem, er kommet på dagsordenen.
Stalinisterne i Enhedslisten og skabskommunisterne i Socialistisk Folkeparti har ingensinde bibragt det danske samfund noget nyttigt!
Hvordan kan disse partier accepteres som regeringsgrundlag?
Er der i denne sammenhæng for mange med urene hænder?

"Alene at have som overordnet politisk mål at forhindre et parti med 450.000 vælgere bag sig i at få indflydelse, er simpelt hen for ringe! De er demokratisk valgte og demokratisk virkende i et velfungerende folkestyre..."

DF har siden Fjogh dannede sin regering haft masser af indflydelse. Men ikke det tilhørende ansvar, da de officielt ikke er medlem af regeringen og blot et støtteparti.

Til gengæld har Fjoghs regering konsekvent negligeret den anden halvdel af befolkningen. Mens han har været statsminister har han opført sig som om han stadig var partiformand og nøjedes med at snakke med vennerne K og DF. Resten kunne så rende og hoppe. Dette er faktisk ikke særligt demokratisk: hvis man er statsminister, er man det for HELE befolkningen.

"Hvad vi er vidne til, er en kæmpemæssig proletaringsproces"
Johannes Hohlenberg, dansk forfatter, filosof og Kierkegaard-biograf

Underklassen har den dobbelthed, at den, ud over at repræsentere den egentlige folkelighed og historiske kontinuitet, er uhyggeligt modtagelig for propaganda og hjernevask, hvilket den er udsat for 24 timer i døgnet af medierne, reklamebranchen og politikerne (for så vidt disse tre aktører overhovedet kan skelnes fra hinanden). Godt, man ikke tilhører den!

Emil Erik Pula Bellamy Begtrup-Bright

Jacob S-R:

Det var da en sær analyse du ligger for dagen der. Dets absurditet illustreres bedst med dit sidste eksempel om venstrefløjen der jager Pia K bæk fra slotspladsen d. 2 okt. fordi hun åbenbart "demonstrerer for bedre vilkår til de offentligt ansatte".

nu er det sådan at DF har haft intet, absolut intet, at gøre med at det lange seje arbejde det er at forberede en demonstration af 2 okt.-størrelse. Det var venstrefløjen der knoklede. Så kommer Pia K og vil udnytte muligheden for at lave en pressestunt og fremstå som de offentligt ansattes forsvarer, på trods af at hun er stemmegrundlag for den regering der har ødelagt mest for almindelige mennesker.

Dit argument om velfærdsstatens forringelser er svært at tage alvorligt, når du baserer dem på Milton Friedman's teorier. Manden hjalp som bekendt Pinochet, grundlagde nyliberalismens måde at privatisere 3. verdens lande mm., og kan absolut ikke betegnes som objektiv.

Rockwool fonden har benægtet, at rapporten kan tolkes sådan som du lige gør det. Jeg har ikke læst den selv, har du?

Vi har brug for en human indvandringspolitik, og det er svært når folk som dig hyler op om "massseindvandring" og maler fanden på væggen hele tiden.

Til gengæld har du ret i dele af din analyse af S som et småborgeligt bedre-mddelklasse-parti. Ærgeligt det er blandet sammen med indvandrefjendsk nonsens,

Det var dog ækel parade af islamofobiske og racistiske indlæg i denne debat. Særlig "tak" for det billede Arne Hansen linker til i første indlæg, der på fineste vis illustrerer hvad det er vi har med at gøre her. Det billede er som taget ud af propagandaen fra en anden antisemitisk hetz, der fandt sted i 1930erne. Føj for s....!

Godt at man kan sætte sit kryds ved Enhedslisten, allerlængst væk fra og i modstand mod Dansk Folkepartis ulækre menneskesyn.

"Parade og parade", jeg fik vist lige blandet nogle debatter og indlæg sammen, og fik i farten nogle få indlæg til at blive til flere. Beklager overdrivelsen ;)

Resten af mit ovenstående indlæg står jeg dog helt ved.

Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, hvem de to partier EL og DF forsøger at appelere til, når de går på gaden med slik, kager og andre godter. Her de sunde, glade blomsterbørn i Christiania-cyklen i den gode ende af Blågårdsgade:

http://noerrebro.enhedslisten.dk/index.php

....ikke en taber i sigte...

Og her en af de knap så sunde og glade på gaden i Århus:

http://testweb.polfoto.dk/polfoto/search.cmd?refine=1&searchtype=STOCK_S...

Der er simpelthen ingen tvivl om, at venstrefløjen har tabt underklassen. Hvorfor stiller vi venstreorienterede ikke os selv flere kritiske spørgsmål: Hvorfor hader vi taberne så meget? Hvad skal vi med en venstrefløj, der primært appelerer til de sunde, glade og veluddannede - dvs dem, der allerede har rigeligt af alt det, der giver et godt liv?

"Hvorfor hader vi taberne så meget?"

Fordi de stemmer på Dansk Folkeparti?

Man kan også være mod DF, ikke fordi partiet repræsenterer underklassen, den kan være god nok på sin måde, men fordi dets ledere med Gentofte-fruen Pia Kjærsgaard i spidsen, overhovedet selv ikke er det - der er langt til Kresten Poulsgaard fra villakvartererne omkring Bernstorffsparken, hvor DF'erne og TV 2-journalisterne holder til.

Ja - en mærkelig parallel til DF er TV 2 - der helt åbenlyst i alle årene har været en specialkanal for de Konservative og deres ministre og folketingsmedlemmer - med bred folkelig opbakning sidder Dorph-Petersen, Stephensen, Bellaiche, Weyde, Baun-Danielsen og de andre Strandvejsmillionærer og hyper-overklasserepræsentanter og taler Folkets sag - utroligt, men så godtroende er den - underklassen.

Underklassen er ikke "utroligt godtroende". Den er elendigt uddannet og har ingen erfaringer med demokrati eller tryghed i hverdagen. Et socialkontor er ærlig talt ikke særligt demokratisk eller trygt og arbejdspladserne, der tilbyder de dårligste stillinger, heller ikke. Klart at de er lette ofre for autoritære budskaber, løgne og vandrehistorier og ikke mindst angstprovokerende manipulation. Men hvem gider at høre på de dumme, grimme og beskidte? De er vel bare stemmekvæg for højrefløjen, men gider venstrefløjen at spilde tiden på dem eller slår vi dem bare i hartkorn med de politikere, som de stemmer på lige nu?

Et andet interessant aspekt er her: "Dansk Folkeparti – i front med alternativ behandling"
http://www.danskfolkeparti.dk/Dansk_Folkeparti_-_i_front_med_alternativ_...

Tidligere har det "det alternative" figureret på det venstreorienteredes side, i egenskab af alternativ til en samfundsform man ikke kunne forlige sig med. Det alternatives populistiske karakter, kort og groft sagt: utøjlet ønsketænkning (modsat videnskabelig og intellektuel redelighed, der ikke rigtig har den samme brede appel), har man imidlertid ikke forholdt sig så nøje til, selvom der også her kunne synes at være tale om et udslag af massernes elendighed, og dermed også om ens egen. (Hvilket måske netop er grunden.)

Hvor overraskende forbindelsen mellem DF og alternativ behandling umiddelbart kan forekomme er den dog i sidste ende helt overensstemmende med DFs almene forsvar for den uhæmmede symptomdannelse.

… Der mangler ligesom en pointe her, men det får blive som det er.

Nej ... at sidestille alternativ behandling med alt andet, der har betegnelsen alternativ stillet foran - alternative samfundsformer f.eks. - er helt ærligt ret så misvisende, eller er det løgn, hvad jeg siger, for nu at blive i den i folkekomedierne underklassen påtvungne jargon. Tværtimod blev alternativ behandling etc. latterliggjort af marxisterne som typiske udslag af borgerlig kedsomhed og selvransagelse. Er der noget, underklassen går ind for, er det ganske rigtigt alternativ behandling - det kan da ikke ses som et venstrefløjsfænomen? Definitionerne og fordommene kan ikke rumme virkeligheden, og det er på tide, at venstrefløjen officielt opdeles i to betegnelser med tilbagevirkende kraft: 1) Marxisterne og 2) ... den tager vi en anden gang

OK - jeg læste ikke det oven-ovenfor stående indlæg grundigt nok. Beklager!

Nej. Jeg skrev ikke at alternativ behandling var noget venstrefløjsfænomen, men at "det alternative" tidligere har "figureret på det venstreorienteredes side", altså i en mere løs forstand at alle mulige "alternative" fænomener kunne finde sympati hos et publikum som også nærede sympati for venstrefløjen. Og der er vel desuden ikke uset at fx modvilje mod medicinalindustrien som kapitalistisk foretagende føjes sammen med modvilje mod den som repræsentant for en "unaturlig" livsførelse (modsat den alternative naturmedicins "naturlige" ditto).

I en tv-duel med Helle Thorning Schmidt påstår Anders Fogh Rasmussen, at der er opført omkring 10.000 almene familieboliger per år siden 2001. Holder denne påstand? Ved et be-søg på Danmarks Statistiks, DST’s, hjemmeside kan man dog finde ud af, at der ikke er op-ført så mange boliger per år. Heller ikke her i Helsingør kommune. Eksempelvis. Siden 1994 har der i øvrigt været et borgerligt domineret byråd her i kommunen. Under ledelse af borgmester Per Tærsbøl, Det konservative folkeparti. Har han så været lokalpatriotisk og sikret, at der i Helsingør er billige boliger nok? Til de indkomstgrupper der ikke har en hus-standsindkomst på omkring 800.000 til 1.000.000 kroner per år etc.

Har borgmeteren været sig sit samfundsansvar bevidst og tilgodeset alle grupper? Nej, det har han ikke. Han er jo også borgerlig og støtter helhjertet et forskelssamfund. I Helsingør kommune var der i 1996, 7.715 almene familieboliger. I 2006 var der 7.950 almene familie-boliger. Det vil sige, at der i en tiårs periode har været en samlet tilvækst i almene familiebo-liger på 235 boliger. Ikke meget. Hvilket også har bevirket, at de der fraflytter kommunen primært er personer med en lavere husstandsindkomst. Og de der flytter til kommunen er Per’s kernevælgere: de høje indkomstgrupper. Som selvfølgelig også nyder godt af skatte-stop mv. Hermed har byrådsflertallet i Helsingør kommune benyttet boligpolitik som et di-skriminatorisk middel til at frasortere, alle dem man ikke vil ha ind i kommunen.

Og Foghs påstand om 10.000 almene familieboliger om året? I 2001 var der 486.878 boliger og 5 år senere 513.745 boliger. En positiv difference på 26.867 boliger. Skulle Foghs på-stand have været rigtig skulle der i 2006 have været godt 60.000 flere boliger, dvs. 486.878 + 60.000, eller 546.878 boliger. I forhold til det aktuelle antal almene familieboliger er der således en difference til Foghs påstand, eller løgn om man vil, på 513.745 – 546.878 eller 33.133 boliger der mangler i regnskabet.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

”Hvem repræsenterer underklassen?”

Det er et udmærket spørgsmål. Taget i betragtningen at vores underklasse i nogle grader har forskellige barrierer i forhold til at stemme. Det kan være strukturel skabte eller socialpsykologiske personlige forhold.

Hvem stemmer mon de hjemløse på ( hvis de stemmer) og de udlændinge med ret til, at stemme, på, fx starthjælp eller introduktionsydelse. Misbrugerne fra landets herberg mv.

Og Kenneth Trans - hvilket politisk parti taler de hjemløses, de psykisk syges, de afvistes asylansøgeres, junkiernes, de udviklingshæmmedes, narkoludernes, de alkoholiserede forhånede grønlænderes, de alkoholiserede psykisk syges hjemløses, de misbrugte udsatte børns og unges sag ? Hvem beskæftiger sig politisk med de mennesker, som vi har glemt og gemt - som ER sparket ud over baglinien ?
Gør EL.?
Nej,- det gør EL ikke !
Som stort set alle partier, på nær én kandidat, der ikke ser politisk sprængstof og stemmer i at tale de virkelige udsatte og fortabte, fattige medmenneskers sag, gør EL. det heller ikke !
EL. taler for os pædagoger, sygeplejerske, lærere, FOA`ere og de kun midlertidigt fattige studerende med udsigt til velernærede titler som cand.polit.´er, cand.mag.èr og cand.soc. Alle os der IKKE behøves at sove på gaden, sælge vores krop, fixe os i armen, betale for at gå på beskyttet værksted/arbejde, os der ikke dør i alkoholens evige rus.

Som socialpædagog ser jeg dette - mit øje fanger det hver dag. DET er underklassen som også EL. fuldstændig overser - også i denne valgkamp såvel som i deres generelle tale om velfærd.
Jeg vil i den forbindelse anvise flg. link:

http://www.sl.dk/Aktuelt/Nyhedsarkiv/De%20mest%20udsatte%20er%20glemt%20...

og:

http://www.sl.dk/upload/folketingsvalg%2007/analyse%20de%20udsatte%20gru...

Som socialpædagog må jeg stemme med hjertet og med den viden jeg har; Jeg, der ellers normalt stemmer på Venstrefløjen, må sande at hverken SF eller EL. hverken taler eller agerer for de mennesker min faggruppe i dagligdagen yder støtte, hjælp og omsorg til.
Den eneste kandidat der eksplicit taler om, som har været ude hos og blandt ovennævnte grupper, - den eneste som har dem på sin politiske dagsorden og som reelt vil gøre relevante tiltag ift. dem, er Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet.

http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?site=mettefrederiksen&func=art...

Den dag EL./SF ser og prioriterer de virkelig fattige i vores velfærdssamfund, der er der grund til at overveje atter at stemme dér ude på venstrefløjen.

I den forbindelse kan vi desværre ikke alle stemme på Mette Frederiksen - og desværre er der intet egnet alternativ pt.

Der er intet i udmeldingerne fra EL, der peger på en særligt visionær politik på feltet. Og hvad har Ungdomshuset egentlig med psykisk syge, handicappede, alkohol- og stofmisbrugere samt invalide- og førtidspensionister at gøre? Det nu nedrevne Ungdomshus havde et enkelt rum, hvor en forbipasserende hjemløs kunne gå ind og "crashe" (dvs sove) uden at nogen blandede sig. Ellers har Ungeren vist ikke meget med sagen at gøre...

De ovennævnte befolkningsgrupper har altså ikke rigtigt været i spil i valgkampen fra ELs side - bortset fra at man vil afskaffe satspuljen og hæve pensionerne en smule...Så er der selvfølgelig starthjælpen, men den vil selv de Radikale have afskaffet. Dem, der til gengæld virkelig forgyldes med mange mange milliarder i ELs valgudspil, er netop de faggrupper, som K. Sommer nævner - altså ikke alle de mennesker, der først og fremmest lever deres liv som klienter og patienter helt eller delvist udenfor arbejdsmarkedet, men tværtimod den middelklasse, der lever af at arbejde i social- og sundhedssektoren.

Det er netop den store gruppe af invalide- førtids- og folkepensionister, (samt de grupper, der reelt ikke kan arbejde, selv om de heller ikke kan få pension) som DF virkelig har tag i, hvis nogen ikke skulle have opdaget det. Så spørger jeg EL - hvorfor er det mon sådan?

Jeg tror nu næppe at nogen partier høster mere end et par stemmer fra grupperne af udstødte mennesker - heller ikke DF., heldigvis. Det er vel næppe heller noget nyt at DF., nok ikke væsentligst høster stemmer fra de ovennævnte faggrupper, heldigvis.
Som Nielsen kan jeg ikke få øje på hvor I valgkampen og hvor på den nuv. politiske dagsorden EL.og SF har de allerede udsatte grupper af mennesker. Det er intet mindre end blindhed og benægtelse af virkeligheden at påstå at disse to partier italesætter disse !
Det er blindhed og virkeligheds-benægtende at påstå at EL. og SF går til valg med slogans og paroler der eksplicit kraftigt, klart og forståeligt omhandler disse grupper, således at man kan have tillid til at de prioriteres politisk.
EL. har som parole haft mangfoldighed ! Mangfoldighed til hvad ??? Mangfoldighed i retten til at gå i hundene ??? Mangfoldigheden i mængden af forskellige slags udsatte grupper ??
EL. mangfoldighed handler om forskellige former for kulturel mangfoldighed - den etniske, den kunstneriske/kreative og den aldersrelaterede kultur. Ikke de udsattes og glemtes og gemtes livsvilkår og kulturer.

Hvorfor ? Der er ikke stemmer i dem - de ER sparket ud over baglinien.
Der er ingen fattige og forarmede livsvilkår for de unge fra Ungdomshuset! De sprudler jo (heldigvis) bl.a. af kulturel kapital !
Der er iikke reel fattige og forarmende livsvilkår og social negativ arvelige (hvis dette begreb stadig er anvendeligt) betingelser for landets kommende cand. dit - og cand.dat´er.
Og hvordan ser det ud for os i mellemklassen - os der på forskellig vis dagligt omgås de udsatte grupper ? Vores vogtere og garanter for vores egne småfede livsvilkår og kulturer er bl.a. EL. og SF.

Nielsen har en pointe.....som jeg er enig i og som gør at jeg stadig fastholder at sålænge det er os (små-selvfede) mellemklassefolks livsvilkår der er på dagsordenen hos EL./SF, og sålænge de forsøger at lyve og bilde mig ind at de prioriterer de (allerede) udsatte grupper, forbliver min socialpædagogiske stemmeseddel tom.

Hr. Trans!

Rune Lykkeberg er ikke leder af Minoritetspartiet - det er derimod Rune Engelbreth Larsen. Underligt at du ikke ved det, de to partiers politik ligner ellers hinanden til forveksling. Som K. Sommer bemærker er ELs hovedprioritet "mangfoldighed" - og det gælder som bekendt også Minoritetspartiet. Kulturel og etnisk mangfoldighed. Spændende og eksotisk, men ingen nåde for "de dumme, grimme og beskidte" med Nielsens udtryk. Taberne er dem med de forkerte holdninger og værdier - som jeg hørte manden bag 180 grader sige det fornylig, så er det fordi man har de forkerte værdier man bliver taber. Altså éns egen skyld. Selvom 180 grader er en borgerlig netavis kan jeg ikke se hvor EL skulle kunne erklære sig uenig med det synspunkt.

Jakob har ret. Jeg tvivler på, at "de udstødte" overhovedet stemmer.

"Jeg tvivler på, at "de udstødte" overhovedet stemmer."

Gad vide hvorfor der ikke er nogen der i det mindste bare for stemmernes skyld prøver at mobilisere dem? Er der for få af dem?

Det handler vel ikke om at få ret i denne sag ? Snarere handler det forhåbentlig om at debattere v. meningstilkendegivelser ? Men bortset fra det, er det nok de færreste der har den opfattelse at udstødte har div. ressourcer til stemmeafgivelse.

Jeg synes jeg tidligere har vendt artiklens overskrift og indhold lidt på hovedet: "Hvem repræsenterer underklassen"? med tilføjelsen "de udstødte i deres valgflæsk og på Tinge".
En afløber af dette:
Da "nogle af os" er bevidste om, at udstødte ikke "ekspliciteres ud i" visionerne om, italesættelsen af og handlinger/politiske tiltag vedr. Velfærd etc., er det jo interessant hvem eller hvad der så varetager disses livsvilkår, hverdagsliv og interesser.
Det er vel sådan, i denne sammenhæng, at når de politiske partier ikke har interesse i "de dumme, grimme og beskidte", så giver FolkeKirken, kirkelige og kristne organisationer, fonde og private tiltag, en stor mening og berettigelse. Og Gudskelov for disse !

Partierne har spillet fallit.......

Det kunne være interessant at se hvor mange %-del af udgifterne af partiernes (også EL.´s og SF´s) budget der går til støtte af bl.a. disse organisationer.

Nå, det var bare en tanke.....

"Det er vel sådan, i denne sammenhæng, at når de politiske partier ikke har interesse i "de dumme, grimme og beskidte", så giver FolkeKirken, kirkelige og kristne organisationer, fonde og private tiltag, en stor mening og berettigelse."

Som om der hér var tale om interesseløs altruisme. De er jo ude efter deres sjæle!!!

Rovsing:

hvad mener du egentlig ?

men
hvis du spørger de udsatte selv, ville de nok sige at de er ved at fixe og drikke sjælen væk.......
og mon ikke de nok er flintrende ligeglade med "interesseløs altruisme" versus "sjæle-tyveri" ?
derimod vil et måltid mad hos blå kors og en samtale i "reden" nok vække større begejstring, for en stund.

Nej, hvis "de udstødte" overhovedet bilder sig ind at de har en sjæl -- og hvad tid har de til teologi? -- så betænker de sig nok ikke ved at give køb på den, hvilket selvfølgelig er grunden til at religiøse foretagender har så stor interesse i dem.

Dermed ikke sagt at mad, omsorg, etc. ikke er kærkomment og ønskeligt. Men: hvad du (K.Sommer) synes at tale for, er at religiøse organisationer bør ydes økonomisk støtte til velgørende formål. Dertil er der to ting at sige: for det første er det uansvarligt at overlade "de udstødte" til religiøse foretagenders forgodtbefindende; for det andet burde religiøse tiltag ideelt set ikke ydes støtte, men langt snarere, som det er tilfældet med alle andre rusmidler, beskattes.

Tilføjelse til ovenstående: det handler næppe om (blot) at begejstre. Det handler om at udvise den mulige medmenneskelige og sociale ansvarlighed. Det handler for udsatte grupper fra tid til anden om overlevelse og fundamental behovs-opfyldelse....

Og apropos EL.
i den just hustandsomdelte valgfolder taler flg. kandidater om flg:
Aaen: Vrede aktieejere, skattebetaling, CIA-undersøgelser.
Line Barfoed: Stressede og underbetalte off.ansatte
Gry: Kreative mennesker der tager kreative uddannelser.
Johanne Schmidt Nielsen: Skoletest, gruppeeksamen, kontrolfrihed.
Rune Lund:Irak, Afghanistan, FN.
Asmaa Abdol-Hamid: Forbedringer i offentligt ansatte´s arbedsforhold-og vilkår. Nævner på 1 linie, og 1 ud af 2, at der er brug for andet og mere for syge mennesker.
Christian Juhl: Lige forhold for østeuropæiske som vest-europæiske arbejdere. EU-Folkeafstemning.
Finn Sørensen: Forbedre efterløn, fordele arbejde, arbejdsmiljø.
Lene Fruelund: Reformering af overførselsindkomst-systemet. 13.500, Minimumsindkomst for alle.
Tue Tortzen: Lige løn for lige arbejde mlm. mand/kvinde.

Så vil jeg gerne spørge Kenneth Trans: Hvor fremgår det at EL. udtalt prioriterer de udstødte ??

Rovsing:
Religion er opium for folket ?
Personligt ser jeg intet betænkeligt, beskatningsberettiget eller bedøvende ved at en narko-luder samtaler med og får trøst hos en medarbejder i det KFUK - drevne "Reden".

Jeg ser heller intet betænkeligt, beskatningsberettiget eller bedøvende ved at en hjemløs alkoholiseret grønlænder overpisser madrassen han overnatter på, i det Blå-Kors- drevne herberg.

Det kan være at jeg har overset noget, men jeg tror næppe der bliver missioneret disse steder for, at den udstødte skal give sin sjæl og sin tro til Vorherre.

.........."for det første er det uansvarligt at overlade "de udstødte" til religiøse foretagenders forgodtbefindende".
Jovist, måske, - men sålænge de udstødte findes og sålænge div. partipolitikker ikke højprioriterer dem, sålænge er de sociale kirkelige tiltag nødvendige.
De fungerer jo (blot) som skraldespand for alt det vi ikke interesserer os for og ikke magter i vores velfærdssamfund.
Måske har det politiske "system" det fint med det kirkelige/(religiøse) system, fordi det (religiøse) fratager dem(politiske) et prioriteret ansvar og handling. Og vice versa: Præsterne og Kirkerne har noget at lave.......

Viste du modstand da den københavnske kirke for nogle år tilbage husede flygtninge der sultestrejkede (jeg husker ikke detaljerne) ? Og hvorfor tror du kirken gjorde det ? Kunne man forestille sig at det blev anset for en nødvendighed - og ikke for at ville stjæle sjæle til den kristne Gud ?

Så OK, der findes religiøst-baserede sammenslutninger som gør prisværdigt arbejde uden nødvendigvis at udnytte det i missionsøjemed. (Måske det netop kunne gøres gældende at man ved at modtage støtte forpligter sig til ikke at pånøde de hjulpne individer nogen form for missionerende tiltag, religiøs praksis, samtale eller lign.?)

Men som det ligger i formuleringen "vice versa: Præsterne og Kirkerne har noget at lave" er der herved netop en anden pine som trækkes ud, idet man giver et alibi for kirkens og præsternes fortsatte eksistens (ikke at de ikke burde have lov til at eksistere, men der er vel ingen grund til ligefrem at tilskynde det). Det var da mere hensigtsmæssigt at budgettere med en verdslig instans som kunne tage sig af det pågældende arbejde og dermed undgå at mele kirkens kage unødigt.

I øvrigt. At præster viser sig godhjertede, for så vidt at de gør det, skyldes ikke nødvendigvis deres religion, men kan ligeså vel ske på trods af den.

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Nielsen

”Så spørger jeg EL - hvorfor er det mon sådan?”

Er det ikke et sociologisk spørgsmål du rejser, men du skal da være velkommen til at spørge Enhedslisten på:

www.enhedslisten.dk

Jeg ville nok selv søge mit svar i sociologien, men sådan er vi naturligvis så forskellige.

@ Marielouise

”Rune Lykkeberg er ikke leder af Minoritetspartiet - det er derimod Rune Engelbreth Larsen.”

Ja, sikke en fejltagelse af Rune´erne. Jeg erklære mig betingelsesløs skyldig. Og jeg kan kun se gaskammeret som eneste løsning(o:

@ Jakob Schmidt-Rasmussen

”Det er ikke de udstødte, der stemmer på DF. Det er arbejderne, især de ufaglærte.”

Ja, en del uudannede inden og udenfor arbejdsmarkedet, men en andet vigtig vælgergrupper hos DFerne er de mange pensionister, som stemmer på DF.

Jeg ved ikke, hvem de udstødte stemmer på, så det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men jeg husker at de konservative under sidste valg, forsøge at købe de hjemløse til at stemme konservativ. Så hvem ved om de hjemløse faktisk stemmer konservativt.

@ K.Sommer

”Så vil jeg gerne spørge Kenneth Trans: Hvor fremgår det at EL. udtalt prioriterer de udstødte ??”

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor du skulle spørge mig om det?

Nu kan der jo godt være stor forskel på hvem, der defineres som "udstødte". For selvfølgelig er der en gruppe af mennesker, som er så udstødte at de står helt udenfor alting - fx de hjemløse. Hvis vi i gruppen af udstødte inkluderer eksempelvis de handicappede og de førtidspensionerede, samt eksempelvis værtshusalkoholikere og forældrene til de udsatte børn - ja, så er der faktisk temmelig mange i den gruppe, der stemmer på DF og har DF-holdninger. Og ikke særlig mange, der stemmer på EL og SF.

Den gamle historie om, at marginaliserede mennesker automatisk er solidariske med hinanden er desværre ikke sand. Og det er ikke kun et sociologisk spørgsmål, men i høj grad også et politisk. Jeg spørger igen - hvem viser EL sin solidaritet med - socialrådgiveren eller socialrådgiverens klient? Den offentligt ansatte eller hende, der kommer i varmestuen? Lav et lille regnestykke på, hvor mange ressourcer, der prioriteres til de to grupper og overvej så, hvem der er vigtigst for EL - den ressourcestærke eller den ressourcesvage?

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

Man kan også bruge mere officielle opdelinger ved at tage sin udgangspunkt i forskellen mellem marginalisering og ekslusion:

Begrebet marginalisering er ikke entydigt defineret i litteraturen, dels findes der forskellige former for marginalisering, og dels defineres de marginaliserede grupper ud fra forskellige kriterier alt efter hvilket institut eller råd der laver undersøgelser.

For at eksemplificere dette kan det nævnes at Arbejdsministeriet definerer marginaliserede som ”Personer der indenfor de seneste tre år har været ledige eller på uddannelsesorlov i mindst 80 % af tiden”.

SFI har bl.a. disse definitioner: ”Personer som indenfor et år har haft en ledighed på mindst 36 uger pr. år indenfor en tre års-periode” samt ” Personer (forsikrede eller kontanthjælpsmodtagere) der har været ledige, under aktivering eller på orlov fra ledighed i mindst 2 år.

Men om marginaliseringsbegrebet generelt kan det defineres som en yderlig placering i forhold til en gruppe, en placering på grænsen mellem to grupper, fx som en mellemting mellem integration og udstødning ( eksklusion), mellem fuld deltagelse og udelukkelse.

Begrebet marginalisering blev oprindeligt anvendt af sociologer, om personer der har en yderlig social placering, dvs. at social marginalisering bl.a. er kendetegnet ved manglende deltagelse i sociale og familiære netværk.

Efterhånden er begrebet også dukket op i forbindelse med ledighedsanalyser om personer, der befinder sig på grænsen mellem at være og ikke være på arbejdsmarkedet, og man definerer nu marginalisering på arbejdsmarkedet som en placering i en yderposition på arbejdsmarkedet med en høj grad af ledighed.

Udover de to nævnet former for marginalisering, findes også politisk marginalisering som er kendetegnet ved tab af politisk indflydelse og deltagelse.

Makro – og mikroniveau

Overordnet er marginalisering et resultat af den makroøkonomiske udvikling.

På arbejdsmarkedet har nye organisationsformer/principper vundet indpas pga. den teknologiske udvikling, hvilket har øget kravene til medarbejdernes færdigheder/uddannelse.

Virksomhederne oplever stigende krav fra kunder som forlanger fleksibilitet og god service, og globaliseringen har skærpet konkurrencen. Der er altså stigende krav til medarbejderne.

Men også medarbejderne stiller flere krav til egen jobfunktion i form af jobudvidelse /jobberigelse, og mange virksomheder indfører derfor organisationsformer der kan imødekomme de såkaldte psykologiske jobkrav.

Hvis vi bevæger os ned på mikroniveau kan disse udviklingstendenser for den enkelte opfattes som en god udvikling. Man taler ofte om udvikling af de faglige kompetencer. Men for nogle opfattes de stigende krav til uddannelse og uddelegering af ansvar som en trussel mod deres placering på arbejdsmarkedet. Og for nogle kan det være begyndelsen på en marginaliseringsproces, hvor udviklingen er med til at forringe den enkeltes konkurrenceposition på arbejdsmarkedet.

Marginalisering defineres som en proces eller et forløb. Og derfor taler man også om, at marginalisering på arbejdsmarkedet kan fører til en social marginalisering. Hvilke faktorer der kan være medvirkende til dette vil blive belyst i det følgende.

Social – og marginalisering på arbejdsmarkedet

Vores identitet afhænger i høj grad af vores arbejde. I Danmark er noget af det første vi spørger hinanden om ”Hvad laver du så?”.

At være uden arbejde får forskellige socialpsykologiske konsekvenser alt efter hvornår i livet situationen indtræder. Som nyuddannet får ledigheden ikke så stor konsekvens på omgangskreds, arbejdskollegaer og økonomien, her taler man om den positive ladede integrationsfase ind i et aktivt liv på arbejdsmarkedet.

Er der derimod tale om en voksen erhvervsaktiv person, som står uden arbejde, betyder det en stor indvirkning på det daglige liv i form af indtægtsnedgang og tab af status, identitet, arbejdskollegaer mv. Her taler man om den negative separationsfase fra det samme arbejdsmarked.
At marginalisering på arbejdsmarkedet kan føre til social marginalisering kan bl.a. begrundes ud fra at marginaliseringsprocessen kan svække selvtilliden hos individet, og ofte følger også en økonomisk belastning, for nogle vil dette resultere i en kronisk stress-tilstand.

For nogle opleves det som skamfuldt ikke at kunne forsørge sig selv, og kollegaer eller familie vil i nogle tilfælde blive lukket ude. Marginalisering kan i høj grad belaste parforhold (skilsmisser forekommer hyppigst blandt arbejdsløse). Endeligt skal nævnes at marginalisering er en helbredsmæssig belastning i sig selv.

Coping (mestring)

Det er selvfølgelig ikke alle der oplever at tab af arbejde fører til marginalisering på arbejdsmarkedet eller til social deroute.

Måden man coper sådanne situationer på har stor betydning. Valg af copingstrategi afhænger af krav, både de ydre og indre, og af individuelle faktorer. I en arbejdssituation vil valget af copingstrategi afhænge af bl.a. graden af usikkerhed, graden af trussel og graden af hjælpeløshed ved tidligere erfaringer.

Ses dette i sammenhæng med at et individ ikke magter de stadig stigende krav på arbejdsmarkedet, vil valget af copingstrategi ofte falde på den passive copingsstil, som er kendetegnet ved at man forsøge at undgå stressorer frem for at tage kampen op. I værste tilfælde forsøger man via den indirekte copingstrategi at ”reducere ubehaget” med alkohol eller medicin, eller man melder sig syg.

Indvandre

Der er altså en sammenhæng mellem social og arbejdsmæssig marginalisering, men det er ikke altid at det forholder sig sådan.

Man kan være marginaliseret erhvervsmæssigt uden at være det socialt og omvendt.

Hvis vi for eksempel ser på gruppen af indvandrere, taler man om at de er social marginaliseret i forhold til det danske samfund. En af grundene er selvfølgelig den store arbejdsløshed blandt dem.

Men også de som er på arbejdspladsen bliver ofte betegnet som social marginaliseret.

En undersøgelse foretaget af Lise Togeby ved Århus Universitet påpeger at 82 % af os danskere aldrig har talt med en indvandrer, hverken privat eller på arbejdspladsen.
Og når det gælder erklæret racisme i hele EU ligger Danmark i top. Hele 43 % karakteriserer sig selv som ”temmelig eller meget racistiske”, og 40 % karakteriserer sig selv som ”lidt erklæret racist”.
Derudover har mange indvandrere fået anvist bolig i de såkaldte ”ghettoer”.

Dette eksempel viser blot at der også kan være andre faktorer der kan medvirke til social marginalisering.

Og i dette tilfælde kan social marginalisering vel ikke kun betegnes som manglende deltagelse i sociale og familiære netværk?

Fattigdom

Fattigdomsbegrebet opfattes på to forskellige måder;

1. At fattigdom er mangel på de nødvendige materielle ressourcer i sådan en grad at man er udelukket fra en gængs levestandard i det pågældende samfund. De fattige må også undvære hvad et flertal vil betragte som basale fornødenheder.

2. Fattigdomsbegrebet kan også opfattes som et længerevarende fænomen. De er således karakteriseret ved at have få økonomiske ressourcer i forhold til de forsørgerbyrder de har over en længere periode.

Psykologisk-pædagogisk ordbog har tre dimensioner i fattigdomsforståelsen.

Den første, absolut fattigdom, er kendetegnet ved at der her er mangel på de basale materielle livsfornødenheder i en sådan grad at sundheden og eksistensgrundlaget er truet. Det er mennesker som er i nød, socialt, økonomisk, menneskeligt og kulturelt. Det er hjemløse, psykiske syge og mennesker der har været i lange perioder med misbrug af alkohol og narkotika.

Den anden dimension i fattigdomsbegrebet hedder relativ fattigdom, og her er det mangel på ressourcer til at skaffe sig den levevis der er almindelig i samfundet. Denne gruppe betragtes som udstødte fra arbejdsmarkedet. Gruppen har en stor del førtidspensionister der på grund af deres helbredsmæssige og/eller sociale forhold har svært ved at deltage i sociale aktiviteter.

Den tredje dimension er ny fattigdom der især rammer enlige kvinder med børn, unge uden uddannelse, unge førtidspensionister og dagpenge- og bistandsmodtagere, der trods en almindelig velstandsstigning sakker bagud socialt.

Dansk fattigdomsforskning har peget på især 7 kategorier i befolkningen som har særlige fattigdomsproblemer; socialpensionister, alderspensionister, langvarige socialhjælpsmodtagere, eneforsørgere, unge, gæstearbejdere og pjalteproletarer (personer uden fast arbejde, bolig og indtægt).

Ser man på fattigdomsbegrebet ud fra en økonomisk vurdering kan man betragtes som fattig hvis den disponible familieindkomst ligger under 50 % af gennemsnittet for landet som en helhed.

I Danmarks lavindkomstgruppe er uddannelsessøgende, indvandrere, langvarigt ledige herunder specielt enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn – samt selvstændige overrepræsenteret i forhold til den andel de udgør i befolkningen.

Lavindkomst er et relativt begreb, og derfor kan personer i lavindkomstgruppen, ikke generelt anses for at være i risiko for fattigdom og social udstødelse.

Unge under uddannelse og personer med midlertidigt lave indkomster udgør en stor andel af lavindkomstgruppen, men disse grupper vil oftest med tiden opnå en højere indkomst og bevæge sig ud af lavindkomstgruppen.

Få personer tilhører lavindkomstgruppen gennem flere år. Set i et livsindkomstperspektiv er der meget få personer i lavindkomstgruppen.

En af de anvendte indikatorer til måling af fattigdom er andelen af personer, der har en disponibel indkomst under et vist niveau i forhold til medianindkomsten.

Det viser ikke nødvendigvis et absolut fattigdomsmål, men at der eksisterer en relativ risiko for fattigdom i landet. Dette kan i Danmark beregnes ved hjælp af Lovmodellen, som er en stikprøve af 3,3 pct. af befolkningen. 5,5 pct. af befolkningen havde i 2000 en indkomst, der var mindre en 50 pct. af medianindkomsten.

Meget få tilhører vedvarende lavindkomstgruppen da det er et overgangsfænomen. Halvdelen af personerne i lavindkomstgruppen bliver udskiftet årligt.

Stempling

Stempling eller stigmatisering ses som et resultat af samspillet mellem individet og samfundet.

Omgivelserne tillægger individer og grupper bestemte negative egenskaber. Opdages den afvigende adfærd hos et individ/gruppe kan stemplingsprocessen fortsætte og omgivelserne kan generalisere ud fra enkelte hændelser.

Dette kan medføre at individet/gruppen nedvurderes og behandles anderledes og kan derfor begynde at betragte sig selv som afvigende og søge ligestillede individer og grupper.

Dette kan fastholde individet/gruppen i rollen som afvigende fra normen i samfundet. Det er ofte den gruppe af mennesker med magt og indflydelse i samfundet der sætter normen for hvad der er afvigende i et samfund.

Psykologisk-pædagogisk ordbog definerer stigmatisering således ”Stempling, ettikering: påtryk af en afvigerrolle, således at en person mod sin vilje kommer til at spille rollen som fx kriminel, psykisk syg, handicappet el. socialt afvigende”.

Man kan tale om fire kilder til stempling:

1. ikke signifikante andre, hvilket betyder mennesker som man omgås, men ikke nødvendigvis har et følelsesmæssigt bånd til og derfor ikke har stor indflydelse på én

2. signifikante andre, som er mennesker der betyder meget for én selv og som kan være meget afgørende for personens selvvurdering

3. samfundets og myndigheders stempling, som kan få store konsekvenser for den stempledes liv, på grund af det offentliges mulighed for indgriben

4. selvstempling, afvigere som selv er kilde til stemplingsprocessen. De udpeger og ringeagter sig selv.

Stempling kan også have en positiv side for den stemplede, eksempelvis afvigelser som kundskaber og færdigheder, men også sekundære gevinster så man som afvigende kan opnå særlige hensyn og fordele.

Social eksklusion

Socialforskningsinstituttet definerer de socialt udstødte og truede grupper således

”…der mere forbigående enten er ude af stand til at forsørge sig selv på en for samfundets eller den enkelte acceptable måde, eller er ude af stand til at sørge for sig selv på en for samfundet eller for den enkelte acceptable måde”.

I forhold til social udstødte skelner man mellem fattige med absolutte fattigdomstræk og fattige med relativ fattigdomstræk.

Gruppen med absolutte fattigdomstræk hører til de socialt udstødte med et åbenlyst behov for særlig hjælp, mens gruppen med relative fattigdomstræk omfatter socialt truede personer med risiko for en social udstødning.

Tilsyneladende kan man sætte lighedstegn mellem de to grupper af fattige og udstødte, men i praksis viser det sig at social udstødning er et mere snævert begreb end fattigdom.

Her er tale om de dårligste grupper eksempelvis misbruger, hjemløse, sindslidende m.m.

I forbindelse med fattigdomsproblematikken har de mange grupper af socialt udstødte nogle fællestræk der altid har kendetegnet fattige.

Selv om penge måske ikke vil være løsningen på deres problem så har de få økonomiske midler og meget lidt materielt.

Der er tale om sårbare mennesker der har svært ved at klare sig i samfundet.

De har haft lille eller ingen kontakt til arbejdsmarkedet, nogle er hjemløse og andre har svært ved at finde sig til rette i dårlige boliger.

Konsekvenserne for denne gruppe af socialt udstødte er social ydmygelse, afmagt, øget risiko for sygdom og tidlig død.

Det er svært at sætte konkrete tal på de udstødte, da denne gruppe mennesker er svære at registrere og lave undersøgelser om, men man påregner at gruppen udgør 1 % af den erhvervsaktive aldersgruppe 18-66 år.

Kære Kenneth Trans - skriv en kronik. Dine - udmærkede og fornuftige - skriverier er ofte som her for lange til, at man (jeg) orker at læse dem på skærmen.

Ja. Skriv en kronik. Så er der helt sikkert også flere der vil læse og tage stilling til dine betragtninger.

Og så vil jeg da for øvrigt opfordre til at man læse det interview med Rune Lykkeberg, der var udgangspunktet for det debatindlæg, som hele denne tråd handler. Lykkebergs primære kritkpunkt i forhold til venstrefløjen er, at den ikke har fået opdateret sin klasseanalyse.

Interviewet ligger her:

http://www.modkraft.dk/spip.php?page=kontradoxa-artikel&id_article=6577

Thomas:

Jeg tror ikke vi er så uenige endda.
Ihvertfald er vi enige i at: ........."Det var da mere hensigtsmæssigt at budgettere med en verdslig instans som kunne tage sig af det pågældende arbejde.........."
Jeg kan bare ikke lige få øje på hvilken verdslig enhed der gør dét - endsige beskæftiger sig politisk prioriteret med dette!
Jeg er også enig med dig i at præster kan udvise almen medmenneskelighed/godgørenhed, og at de rent faktisk gør det.
Slut herfra.

"den tidligere hjemmehjælper Kjærsgård er netop en af de politikere, der har gjort mest for de ældre og for ansatte i ældreplejen og sundhedsvæsnet."

Hvorimod hendes partifæller, som ofte dokumenteret, har støttet borgerlige borgmestre over en bred front, når det gjaldt kommunale nedskæringer, også på ældreområdet.

Og ang. Christiansborg: Pia K demonstrerede ikke for noget som helst andet end sig selv i håb om et martytium, der kunne give gode billeder i aviserne. Det må have været en stor skuffelse for hende, at det kun var konfetti, hun blev overdænget med. Både Fogh og Glistrup fik dog maling.

Alle parlamentariske partier er firmaer med ejere og ansatte hvis levebrød de udgør - lissom alle aviser er aktieselskaber med profit for øje. Selv A/S Misinformation.

"Klasseanalyse"?

Tjah, industriarbejderklassen er skrumpet gevaldigt gennem udflagning og rationalisering plus omskoling og parkering på overførselsindkomst. Dermed nedgang for S og fremgang for andre totalitære, åh undskyld "liberale" firmaer, øh, bevægelser.

Der er da intet mærkeligt i at et lille firma som EL markedsfører sig til et købedygtigt publikum. Hvorfor skal Rune L. mistænkeliggøre det? Har han evt. en karriere han skal fremme?

Og om den totalitære Jakob og hans konstant krigsopviglende vrøvl: ekstrem nationalisme, ekstrem pro-terror og pro-racisme (altså den rabiate pro-israelske politik hos DF) er lige så tæt beslægtet med nazisme som snot er med forkølelse. At Es-Es Espersen (blandt Partei-fæller kaldt nazi-Søren!) har en israelsk kone hjælper jo ikke (og hvor er kvindesagen i det her?! jamen så hjælp hende dog!). Er palæstinensere nu ikke semitter? Og hvad med de mange jøder i fredsbevægelsen, er de heller ikke længere semitter?

Spiste Hitler muslinger, eller hvad pokker er det med dig Jakob?

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Jakob Schmidt-Rasmussen

Jacob, når du reducerer Nazisme til at kunne konkluderes alene på antisemitisme. Så er det fejlagtigt, at tro antisemitisme altid vil være indeholdt i højreradikal propaganda anno 2007.
Det kan ligeså vel være andre kulturer. Verden forandre sig hele tiden og den højreorienterede propaganda vil derfor også få nye mål.

Nynazistiske overfald i tyskland siden 1970erne er også rettet overvejende mod muslimer. Jeg vil anbefale, at du læser om fascisme, nynazisme, højreradikale grupper i USA og apartheid mv. for at se nuancerne.

Ligesom at højreradikale har et interessefællesskab med Likud-partiet i Israel:

>> Citat Lademanns Leksikon <<:

”Koalition af israelske højrepartier; dannet 1965 ved en sammenslutning af partiet Herut (Cherut) og Liberale Parti. 1976-77 tilsluttedes tre mindre grupperinger, og 1996 yderligere det højreradikale parti Zomet. Likud ønsker at fremme jødisk bosættelse på Vestbredden og afviser dannelsen af en palæstinensisk stat samt israelsk tilbagetrækning fra Golanhøjderne. Partiet vandt 1977 magten fra arbejdervalgforbundet Mapai-Mapam. De to grupper, der er næsten lige store, er henvist til at søge samarbejde med nogle af de talrige små, ofte yderst sekteriske partier. Efter valget 1984 dannede de to blokke en fællesregering, der blev ledet af Mapais Shimon Peres til 1986, derpå af Likuds Yitzhak Shamir, til Mapai udtrådte 1990. 1992-96 dannede Mapai regering, hvorpå Likud regerede 1996-99 under Benjamin Netanyahu.”

Ligesom du kan få svar ved at læse om den højreorienteret terrororganisation med udspring i zionisternes militære hovedorganisation, Haganah. Herunder fremtrædende politiske politikker som, fx Chaïm Herzog, Shimon Peres og Ariel Sharon. År 1921 den jødiske terrorist organisation Haganah stiftets og gennemføre attentater mod araber.

http://www.leksikon.org/art.php?n=3661

http://www.leksikon.org/art.php?n=3623

http://www.leksikon.org/art.php?n=3620

Og du kan læse til mere forståelse af sympatien fra højreorienterede ved at læse om terroristorganisation Irgon stiftes ledet af zionisten Vladimir Jabutinsky.

http://www.thepriceofliberty.org/03/12/12/gaddy.htm

År 1975 FN vedtager i resolution 3379 zionisme som racisme.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/232468

Det er til gengæld klart, at det også finde fornuftige jøder i staten/ hjemlandet Israel, som ikke er ( ekstrem) politisk højreorienteret, fx som diverse højreradikale og fascistiske grupperinger ( hvor vi bl.a. finder (ny)nazisme).
Selvom udgangspunktet var diskussionen omkring at være højreradikal og alligevel have forbindelser til jøder. Så vil jeg også nævne uden for emnet, at der også er ligeså forkastelige ekstremister blandt Palæstinenserne. Og ekstremisme avler mere ekstremisme. Så de fornuftige moderate på de to sider ofte bliver glemt – selvom det formentlig er her ” nøglen” til konflikten mest sandsynligt er at finde.

Nu hat Jakon S-R efterhånden brugt udtrykket "overklassesocialist" nogle gange. Det kunne være interessant at høre HANS definition af det.

MIN er, at det er en person med udsyn og hjerte nok til ikke kun at stemme efter sin pengepung.

Men hvad forsår DU ved en overklassesocialis, Jakob?

Anders Sigsgaard Skov tager i sin kommentar udgangspunkt i Rune Lykkebergs udtalelser ang. det latterlige i at gå til valg på at være imod DF, fordi DF er et underklasseparti, men forholder sig ikke til Rune Lykkebergs begrundelse for dette synspunkt. Rune Lykkebergs pointe er, at venstrefløjen ikke spørger hvad den såkaldte underklasse, de undertrykte, definerer som dominansen, det undertrykkende.

Rune Lykkeberg skriver:

"Der er en masse mennesker, der føler, at det er »smagsdommerne«, der undertrykker dem. Måske siges det ikke på en legitim måde, men deres oplevelse af undertrykkelse er fuldstændig legitim.
– Og alle kan fandme se det: Når du afleverer et barn i en vuggestue, så har pædagogerne et sprog og en kompetence, der gør, at de kan sige, hvordan du skal passe dit barn. Så ikke alene har venstrefløjen fejlet hvad angår udpegningen af den nye overklasse: Man er også i vid udstrækning havnet i et modsætningsforhold til store dele af den nuværende underklasse, ude af stand til at forstå og artikulere den dominans, som disse grupper oplever.
....

Alle indgår i former for dominansforhold: Behandler du dine børn rigtigt? Spiser de rigtigt? Behandler du dig selv rigtigt? Er du tyk?
– Derfor er det latterligt, når folk siger, at Danmark er verdens mest lige samfund. Jeg har svært ved at forestille mig noget samfund, hvor der er så mange ulighedsrelationer mellem nogen, der er behandlere og nogen, der er behandlede; mellem nogen der bestemmer hvad der er rigtigt at spise og hvad der er forkert osv.
– Hele det her ulighedssystem er skabt af velfærdsstaten, det har venstrefløjen ikke haft blik for. Og det tror jeg skyldes, at det i høj grad er venstrefløjen, der har skabt velfærdsstaten. Til gengæld har Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard haft et ekstremt godt blik for det.
...
– Man må starte med at spørge: Hvad er det, de her dominerede grupper beklager sig over? Hvad er det for en form for dominans, som de artikulerer? Det nytter ikke bare at stille sig op og sige: Nej hvor er de racistiske! Hvad er det dog for en tone! En sådan fordømmende tilgang til disse grupper er dybt ekskluderende: Det er allerede her, dominansen opstår. Spørg: Hvad er det, de siger? Tag udgangspunkt i, hvad folk selv siger i stedet for at fortælle dem, hvad det er, der i virkeligheden dominerer dem."

Og i Rune Lykkebergs "Kommentar: Varm eller kold luft?":

"Som partilederen Khader plejer at sige: Det er gammeldags at tænke i højre og venstre. Sociale modsætninger hører til i det forrige århundrede. Det innovative og kreative erhvervsliv er samfundets bærende kraft økonomisk, socialt og moralsk.
Eksklusionen
Denne opfattelse af ’virkeligheden’ udfordres ikke af venstrefløjen. Forestillingen om velfærdsstaten som en konkurrencestat, videnssamfundet som et objektivt faktum og den kreative klasse som samfundets motor angribes hverken af Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og slet ikke af Det Radikale Venstre."

Rune Lykkeberg udpeger altså den undertrykkende overklasse som "den kreative klasse", dvs. de højt uddannede, de intellektuelle og de økonomisk innovative. Underklassen oplever deres dominans som sætter dem udenfor som smagsdommeri, moraliseren, dem med de "rigtige værdier". Ifølge Rune Lykkeberg har venstrefløjen mistet grebet om de undertrykte fordi den ikke forsøger at sætte sig ind i hvad det er de oplever som det der undertrykker dem.

Lige præcis den fejl exemplificerer Anders Sigsgaard Skov i sin kommentar så tydeligt som det overhovedet kan lade sig gøre.

På forsiden af Enhedslistens valgavis fra Østjylland står der:

"Følgende anbefaler at stemme på Enhedslisten"

Uffe Juul Jensen, professor, leder af center for sundhed, menneske og kultur på Århus universitet
Thomas Kruse, scenograf og lektor på Peter Sabroe Seminariet
Anne Mette Digmann, ledelsesforsker
Peter Laugesen, digter og forfatter
Steen Brock, lektor på institut for filosofi og idehistorie på Århus universitet
Jan Morell, multikunstner og forfatter
Niels Ole Knoblauch, overlæge på Randers sygehus
Mogens Laier, fotograf
Ulla Nygaard, formand for BUPL-Århus
Thorkild Jansen, formand for Stilladsklubben, 3F i Århus
Bertel Nygaard, post.doc. Institut for Historie og områdestudier på Århus Universitet
Morten Rasmussen, næstformand for 3F Transport, Logistik og Byg i Århus
Anders Munk, Formand for Træ, industri og byg i Århus
Andreas Beck Holm, post doc. Institut for filosofi og idehistorie, Århus universitet
Thomas Møller, gruppeformand for Grøn Gruppe, 3F-Århus
Stine Skogberg, organisationssekretær i pædagogstuderendes landssammenslutning
Kasper Palm, faglig sekretær, Metal-Århus
Finn Andersen, smed og ungdomskonsulent
Mads Bilstrup, fællestillidsmand, Dansk Socialrådgiverforening i Århus
Lisbeth Uhd, tidligere amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Århus
Henrik Jøker Bjerre, ph.d.-studerende, institut for filosofi og idehistorie på Århus universitet
Anders Kock, pensioneret lektor i matematik, Århus universitet

Enhedslisten præsenterer stolt den overklasse der stemmer på dem!

Kenneth Trans, Socialrådgiver og medlem af Enhedslisten

@ Jakob Schmidt-Rasmussen

Ja, selvfølgelig er det også antisemitismer blandt muslimer, som sikkert var dyrket godt fra 1. verdenskrig til 2. verdenskrig. Og der var også fremtrædende muslimer, som dannede alliance med nazisterne.

Muslimer, jøder eller dansker mv. så er der altid nogle, som falder for nazisme. Heldigvis er vi alle individer, så nogle er også venstreorienteret.