Kommentar

Karaktermord og de groveste usandheder

Den rigtige historie om Litvinenkos død
En kronik om den myrdede Litvinenko var fuld af fejl. Alexander Litvinenko blev forgiftet - og Kreml modarbejder fortsat opklaringen af mordet. På billedet ses Litvinenkos enke Marina. Arkiv

En kronik om den myrdede Litvinenko var fuld af fejl. Alexander Litvinenko blev forgiftet - og Kreml modarbejder fortsat opklaringen af mordet. På billedet ses Litvinenkos enke Marina. Arkiv

Sang Tan

21. november 2007

Erik Philipsens kronik 15. oktober i Information om giftmordet på Alexander Litvinenko var en modbydelig cocktail af kvarte 'formodninger', halvt læste dårlige journalist-reportager - tilsat egne totalt ufunderede og grove postulater. Et forsøg på karaktermord, både på offeret Litvinenko og på hans nærmeste kreds. Og da Erik Philipsen (EP) ikke bryder sig om den flygtede, russiske oligark Boris Beresovskij - det er vi mange, der ikke gør - bruges også over for ham antydningens injurierende infamitet: Når nogen er en økonomisk skurk, så har de 'nok' også myrdet en af deres egne. En formodning som end ikke nærmer sig skygge af bevis, blot fordi dette ævl gentages x-antal gange i EP's kronik.

Hele EP's smøre er under lavmål, og jeg undrer mig stærkt over, at dén slags ender på tryk.

De værste løgne

Den 23. november er det et år siden, at Alexander Litvinenko døde sin forfærdelige død, og i London mindes han af efterladte og nærmeste venner. Jeg kender en del af disse venner, ligesom jeg selv har mødt Alexander, eller 'Sasha' som han blev kaldt, og stod i tæt kontakt med hans nærmeste kreds i de forfærdelige dage under hans dødskamp.

Jeg skal derfor skyde et par solide hvide pinde igennem de værste af EP's løgne om Alexander og hans sidste dage:

1) Min norske ven Ivar Amundsen, leder af Chechnya Peace Forum og mangeårig menneskeretsmand med Tjetjenien og Bosnien som sine vigtigste virkefelter, besøgte sammen med Alexanders hustru Marina og Akhmed Sakajev, så sent som om aftenen den 21. november Sasha på hospitalet. Han var meget svag og havde forfærdelige smerter, men var i perioder klar og kommunikerende, også med mine besøgende venner. Jeg sidder her med Ivars mails fra denne aften og nat. Alexander var således ikke, som EP påstår, i konstant coma i sine sidste dage. Hermed også en hilsen til Martin Sixsmiths dårlige gonzo-journalistik, der også laborerer på detaljer, som ingen af jer kender noget som helst til. Derimod ved det engelske politi og e-tjenester alt og var tilstede under hele forløbet.

2) EP's anden hovedløgn er, at Litvinenkos testamente, som hans gode ven Alex Goldfarb læste op for offentligheden straks efter dødsbudskabet, skulle være blevet forfattet aftenen før på Beresovskijs kontor. Groveste vrøvl og infame sludder igen. Testamentet blev dikteret af Sasha, da han erkendte, at døden var nær i dagene forinden, og til hans skiftende sengepassere, Marina, Goldfarb, Sakajev og Sashas ven, filminstruktøren Andrei Nekrasov. Det samlede testamente blev naturligvis skrevet sammen til sidst og underskrevet af Sasha, inden han gled i døden. Marina Litvinenko har fortalt os hele forløbet, time for time, desuden også til bl.a Times i tv-interviews.

3) EP's yderst selektive brug af Martin Sixsmiths bog er fuldstændigt indbyrdes modsigende. Det ene øjeblik citerer EP Sixsmith for hjemmestrikkede analyser om 'Beresovskijs natur', det næste øjeblik refereres til Paul Klebnikovs karateristikker.

EP taler om Sasha's 'nærmest maniske aktiviteter'. Ud fra hvilket kendskab, EP her øser, diverterer han ikke os andre med. Vi kendte en rolig, meget flittig og velpålæst Litvinenko. Det var formentlig hans store, absolut ikke maniske, men særdeles produktive dokumentationsarbejde vdr. de russiske sikkerhedstjenesters mest uhyrlige 'Dark Operations,' som gav hans banemænd anledning til manisk frygt for endegyldigt at blive afsløret.

Formodninger

Det lykkedes på mest bestialske vis at få myrdet Sasha, men ikke at ødelægge hans enorme arkiv. Det er i tryg forvaring hos rette myndigheder, og mange af dets oplysninger har bidraget til opklaringsarbejdet og til grundig indsigt i andre af Putin-regimets beskidte aktiviteter rundtomkring i verden.

EP's idiosynkrasier falder således overhovedet ikke sammen med helt håndfaste tekniske beviser og facts, som britisk politi sikrede sig lynhurtigt, da lægerne fandt polonium-210. Ikke alene i Sashas ødelagte organer, men også et utal af steder i London. Desuden på den engelske ambassades visum-afdeling i Moskva og på de fly, som de mordmistænke russere benyttede til London - og dét allerede tidligt i oktober måned, flere uger før forgiftningen 1. november.

Det dræbende radioaktive isotops-unikke 'fingeraftryk' afslørede på hvilken statskontrolleret russisk reaktorfacilitet, det var fremstillet. De engelske efterforskere besidder et særdeles detaljeret teknisk bevismateriale, som basis for anklage og krav om udlevering af ex-agent Andrej Lugovoj fra Rusland.

Mens EP's tirader af 'antagelser' ikke holder vand, er det engelske materiale efter mine kilder bundsolidt. Af samme grund indfinder Lugovoj sig da heller ikke i London. Snart vil han ved Duma-valget i Rusland opnå parlamentarisk immunitet, opstillet for Zhirinovskijs ultra-nationalstiske højre-parti.

Således er status fra realiteternes verden - fjernt fra EP's usandheder og afledninger. Måske EP gjorde klogt i fortsætte sin 'formodnings-efterforskning' i dét Putins Rusland, han beundrer så meget. Hils da gerne fra Sashas tapre enke Marina og fra os andre venner af Litvinenko og spørg, hvorfor Kreml fortsat aktivt modarbejder opklaringen af dette svinske terror-mord?

Thomas Bindesbøll Larsen er historiker og fmd. for Støttekomiteen for Tjetjenien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu