Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
14. november 2007

Sammenhæng i feminismen

Kåre Fog, Veksø

I sin kommentar 9. november skriver Anna Storr Hansen om, at feministiske analyser kan se sammenhænge. Her må man pointere, at disse 'sammenhænge' nok sjældent er årsags-sammenhænge. Hvem er det f.eks., der fokuserer på personers ydre, deres fremtoning, pondus, status og påklædning? Kvinder!

Mændene går ikke op i det - de ser mere på personernes styrke og egenskaber. Altså har Hansens analyse ikke afsløret samfundets regulering af kvinders adfærd, men snarere at kvinder forsøger at styre andre kvinders adfærd.

Apropos styring af adfærd og kontrol over kroppen: Hvem har i århundreder styret mænd og haft kontrol over dem? Hvem forsøger at fremelske mændenes planer om karriere og forvandler dem til zombie-agtige skaffedyr, der trofast uge efter uge vender hjem med lønnen for en lang dags arbejde og afleverer den til husfruen? Når det gælder kontrol, har kvinderne næppe noget at lade mændene høre. Kontrol har altid været en disciplin, som kvinder gerne udøver.

Vi har ikke fuld ligestilling og får det aldrig, for uden voldsom tvang kan det ikke lade sig gøre. Derimod har vi ligeberettigelse, og deri ligger, at et samfund uden ligestilling godt kan være retfærdigt over for begge køn.

Lad os mødes til en debat

Søren Søndergaard, MEP, Folkebevægelsen mod EU

Margrethe Auken og Christine Sidenius fortsætter deres noget polemiske udfald. For nogle uger siden blev jeg beskyldt for at befinde mig "i et ildelugtende hjørne med Mogens Camre og resten af den ekstreme højrefløj" og nu er jeg så forfremmet til at være lidt smådum ('En gang til for Søren Søndergaard', 12. november i Information).

Egentlig tror jeg bare, at vi er politisk uenige, hvor vi i Folkebevægelsen ikke tror på EU som et egnet redskab til at sikre en ordentlig indvandrings- og flygtninge-politik. Jeg vil derfor foreslå Auken et offentligt debatmøde, så vi kan få tingene diskuteret på en ordentlig måde.

Auken/Sedenius beskylder mig også for at have forvrænget SF's flygtningeudspil. Jeg har sådan set bare afskrevet hvad der står på SF's egen hjemmeside: "Danmark bør forpligtige sig til at hjælpe 3.000 flygtninge om året".

Nu forstår jeg på Auken/Sidenius, at der i virkeligheden slet ikke er tale om en konkret kvote, men at der lige så godt kunne have stået 5.000 eller 20.000. Fint med mig, det skal SF kun have ros for. Men måske ville det være en idé at rette teksten til "minimum 3.000," hvis det er det, man mener. For jeg går ikke ud fra at læserne automatisk skal sætte et 'minimum' foran alle de tal, som de møder på SF's hjemmeside.

Velstand gror

Mogens Clausen, Glesborg

De af undervisningsministeren umyndiggjorte lærere farer desillusionerede og proletariserede rundt i den kafkaske skole på jagt efter nye undervisningstilbud/underholdningstilbud i en ramme af antikverede kanoner -målrettede den enkelte elev (?) .

Kommanderet til elevbeskrivelser og personlighedsevalueringer forandrer lærerstanden sig fra engageret forkæmper for børneliv til misantropiske mørkemænd. Grænsende til det samvittighedsløse nusser lærerne rundt med psykiatriske personlighedsbeskrivelser af sagesløse elever - på alle landets skoler.

Barndommen skal vurderes, iscenesættes og manipuleres af lærere med stadigt synkende selvværd. Myndighed erstattes af funktionærens apatiske adlyden.

Gud give Danmark en undervisningsminister, der lytter til skolens folk.

Gris eller svin

Iben Østergaard, Albertslund

Grise eller svin. Hvem er hvem? Er det rimeligt, at de der plager dyrene, får lov til at fortsætte med det?

En landmand sulter og tørster sine dyr ihjel! Han bliver bare bedt om at vande de resterende grise, fjerne de døde og aflive de halvdøde. Kunne man forestille sig, at en terrordømt fik lov at fortsætte med at lege med krudt? At en morder får lov at fortsætte med at lege med sit våben? Men dyreplageri må man fortsætte med: En landmand fylder en ballevogn med grise, så grisene bliver mast ihjel eller falder ud over kanten. Han bliver blot straffet med bøde efter færdselsloven! En vognmand kører mange døgn med en overfyldt lastvogn med grise. Grisene pines og mange dør. Vognmanden bliver frataget licencen, men kører videre på udenlandsk licens. Og i sidste ende laver ministeriet en fodfejl, så han får lov at køre med grise. Procedurefejl løslader massemorder! Og jeg har kun berørt toppen af isbjerget.

Værre er det med de dyr, der lider under forhold, der desværre er lovlige, f.eks. bundne søer, der ikke kan røre sig.

Mit spørgsmål til politikerne er: Vil I forbyde dyreplageri? Og vil I straffe dyreplagerne, så det for det virker præventivt, og så forbryderne ikke får mulighed for af plage andre dyr?

Kapitalismen

Søren Engelsen, Brønshøj

Denis Dutton (DD) præsenterer i sin kronik 12. november barnagtigt en karikatur af sin modstander - antikapitalisten - og sin egen position som eneste alternativ. Ingen nævneværdige anti-kapitalister i dag vil forbyde junk-food og tabloid-tv, er imod fri information eller forsvarer Sovjet eller andre 'diktatoriske fiaskoer'. DD argumenterer stadig mod en munkemarxist fra 70'erne.

DD glorificerer kapitalismen med begreber som sparsommelighed og høflig kundebetjening. Skal vi ikke f.eks. tilføje armod, marginalisering, depression og reducering af politik til forbrug og administration?

Demokrati sidestilles med kapitalisme. DD påstår, at kapitalismen gør 'demokratiets principper gældende på markedspladsen'. Men netop i egenskaben af at være frit, dvs. uden indblanding, er markedet i det kapitalistiske samfund ikke et emne for demokratisk stillingtagen.

Demokrati kan ikke reduceres til konkurrence. De færreste rige er blevet det via en demokratisk proces; dvs. via en kritisk offentlig debat efterfulgt af stemmeafgivning, som må være minimalbetingelser for demokrati, skal det give mening i dag. Og de færreste kan benægte, at de rige har mere magt end de fattige.

Kapitalismen er fleksibel og overlevelsesdygtig. Det bliver den dog ikke hverken mere demokratisk eller frihedsskabende af.

Minister, ja tak

Carsten Abild, Otterup

Landsforeningen 'Landsbyerne i Danmark' skal hermed opfordre til, at der med regeringsdannelsen udnævnes en minister for landsbyer og landdistrikter.

Siden kommunalreformen i 1970 har politikere og lovgivning kun tilgodeset bysamfundene, f. eks. med milliarder til byfornyelse. Landsbysamfundene, med næsten en million beboere, har måttet klare sig selv, og mange skoler er nedlagt, nærbutikker lukket, foreninger opløst og arbejdspladser ophørt.

Men nu tyder meget på, at politikerne endelig vil hjælpe vore landsbysamfund. Flere og flere kommunalpolitikere er positive over for, at landområderne får mere bosætning, øget turisme og nye arbejdspladser. Regionspolitikerne arbejder for at styrke regionernes yderområder.

Og flere ministre støtter aktivt vore landsbyer og landdistrikter, f. eks. indenrigs- og sundhedsministeren med landdistriktspuljen, fødevareministeren med oprettelse af lokale aktionsgrupper og en årlig pulje på 130 millioner kroner, og kulturministeren, der ønsker at styrke den folkelige kultur og bevare vore ca. 1200 forsamlingshuse.

Og landsbysamfundenes lokalråd, landsbyråd, beboer- og borgerforeninger er klar til en fælles indsats.

Men for rigtigt at kunne udnytte disse positive politiske og folkelige landsbykræfter, må vi have en landsbyminister, der kan samle, koordinere og gennemføre (også lovgivningsmæssigt) en aktiv landsbypolitik. Meget er gået tabt gennem de sidste fire årtier, men det er ikke for sent med 'liv på landet'.

Fri mig for kræmmeriet

Michael Elmshøj, Valby

Benny Adriansen kalder i Information 13. november danskerne for dobbeltmoralske gniere, når de på den ene side gerne ser, at staten Danmark betaler mere i u-landsbidrag, men på den anden side, ikke vil bidrage mere med individuelle bidrag. Med andre ord, vi er blevet en flok kræmmere!

Indrømmet, jeg bidrager hverken med indbetalinger til Dansk Røde Kors eller for den sags skyld andre humanitære organisationer. Tilgengæld stemmer jeg ikke på VKO blokken, der i deres regeringsperiode har skåret på det danske u-landsbidrag til fordel for friværdihungrende danskere. I min optik er det danske u-landsbidrag en fælles opgave, som staten Danmark skal løfte, ikke en individuel opgave, som du og jeg hver for sig skal løfte. Begynder man at kompensere med individuelle bidrag, hvis man mener, at den danske stat ikke yder nok, går man de borgerlige partiers ærinde i deres individ- og markedsgørelse af det danske samfund.

Så nej, jeg er ikke en dobbeltmoralsk gnier, når jeg ikke vil bidrage med individuelle beløb, men en solidarisk person der igennem mit skattebidrag og min stemme på det rigtige parti bidrager til, at Danmark gør en anstændig forskel på udviklingsområdet. Og kræmmerne, de har det vist bedst på det fri marked!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her