Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
9. november 2007

Det er virkeligheden

Grethe Hestbech, Struer

Villy Søvndal er med rette blevet kritiseret for at være upræcis med, hvor mange plejehjem, han har besøgt. Men når man kritiserer så stærkt som D. Rehling gør den 2. november, bør man måske lige tjekke kilderne og spørge, om TV 2 ikke har skåret sagen til?

Som tidligere formand for socialudvalget i Struer og nuværende byrådsmedlem kan jeg bekræfte påstanden om, at der er skåret kraftigt ned på ældreområdet: De sidste 5-6 år er der skåret 5-6 pct. på trods af flere ældre borgere. Senest foråret 2007, hvor man skar nattevagten ned til det halve, så der på det plejehjem, Søvndal jævnligt besøger, kun er én vagt til stede hver nat.

Men hvordan kan det så ende op med, at man har fået tilført flere timer til plejehjemmet. Det skyldes, at man for at tage toppen af besparelsesvirkningerne har en akut- pulje, der bevilges timer af i særlige tilfælde til borgere, som har et stort plejebehov. Der er også mulighed for ved længere sygeforløb blandt personale at få tilført timer.

Så hvis D. R. selv havde tjekket tallene på kommunens web, ville han have set, at der i november 2005 blev tildelt ekstra 74 timer på det pågældende sted.

Det samlede billede på plejehjemsfronten i Struer og på det pågældende plejehjem er, altså, at niveauet er sænket.

Masser af kultur i valgkampen

Uwe Max Jensen, Egå

Skuespiller Marie Askehave - hende, der er gift med dejlge David Owe - stiller i flere medier spørgsmålet: "Hvordan kan det være, at kulturen er blevet den blinde plet i valgkampen?"

For en overfladisk betragtning er det naturligvis korrekt, at kulturen ikke har fyldt alverden i valgkampen.

Men hvis man i stedet forholder sig mere overordnet til problematikken og anskuer kultur som andet end teaterstøtte og forskellige former for offentlig forsørgelse, står det hurtigt klart, at kulturen faktisk har fyldt ikke så lidt.

Både Dansk Folkeparti og ikke mindst statsminister Anders Fogh Rasmussen har faktisk været i brechen for kunstnerens allervigtigste arbejdsredskab. Nemlig ytringsfriheden.

Det er et fuldstændig uomgængeligt arbejdsredskab, der sikrer, at kunstnerne kan arbejde som frie kunstnere og ikke som simple propagandister eller entertainere.

Det er bestemt anerkendelsesværdigt, at Anders Fogh Rasmussen i en valgkamp, hvor statsministeren med nogen ret kunne have solet sig i regeringens økonomiske resultater, faktisk har valgt at prioritere den kulturelle værdikamp højt.

Samtidig har valgkampen også givet et klart svar på, hvem man som kunstner ikke bør stemme på. Det drejer sig om Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der i flere medier gladeligt praler med, at hun stjæler kunstneres arbejde uden at betale for det ved jævnligt at hente og videresende piratkopier. Et tyveri Johanne Schmidt-Nielsen såmænd ikke har tænkt sig at stoppe med, da hun ikke kan se noget forkert i sin kriminelle praksis!

Kigger man lidt dybere, er der altså endog megen kultur i valgkampen, og kunstnere og andre kulturinteresserede har fået en række gode bud på, hvor de skal placere - og i særlig grad ikke placere - krydset på tirsdag.

Velfærd og fattighjælp

Margrethe Wivel, leder af Indvandrer Kvindecentret

Der bliver diskuteret velfærd eller skattelettelser for middelklassen, mens nogle er på regulær fattighjælp.

Der bliver flittigt bejlet til vælgerne, mens der er borgere i landet, der aldrig får mulighed for at stemme på grund af de meget rigide indfødsretsregler.

Der er simpelthen nogle, der ikke bliver repræsenteret i denne valgkamp, og der er emner, der ikke bliver diskuteret. Vi møder dem hver dag her i Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro. Og vi ser deres problemer. Etniske minoritetskvinder på starthjælp eller som er ramt af kontanthjælpsloftet, og for hvem hver dag er en kamp om at få pengene til at slå til.

Nu har problemer det med at blive løst i den rækkefølge, de er mest presserende, så når man er ved at blive sat ud af sin lejlighed, eller der snart bliver slukket for elektriciteten, ja så kommer børnenes mistrivsel i skolen længere nede af prioriteringslisten. Og muligheden for at holde børnefødselsdag eller gå i klub kommer slet ikke på tale.

Så børnene bliver de største tabere, når man vælger at straffe forældrene økonomisk.

Man taler om at bryde den negative sociale arv, desværre er man i gang med at cementere den.

Ny fortolket sangskat

Eva Feldbæk, Ballerup

A pro pos Henrik Marstals indlæg om I Danmark er jeg født. Man kan også vælge en anden vej end at lægge sangen væk.

Den snart 75-årige komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen bruger sangen i sit værk Moving Still for strygekvartet, elektronik og tenor. Det er en genistreg af komponisten at lade den engelske sanger Paul Hillier synge teksten. Man tror ikke et øjeblik på hans I Danmark er jeg født og følger spændt hans kamp med de bløde d'er i 'hvor sproget er min moders bløde stemme'. Efterhånden som sangen skrider frem, bliver den mere og mere skæv, får tilføjet flere og flere 'arabiske' krøller og smuldrer til sidst.

Der er naturligvis mange flere lag i den voldsomt heftige musik, men sangen står klart frem og fortæller historien. Sådan kan man også kommentere - og kommunikere. Moving Still opføres på torsdag af Kronoskvartetten ved DR's natkoncert.

Foghs hasardspil

Ole Thorbek, Værløse

Regeringen praler af, at der i dens regeringstid er sket en forøgelse af den vedvarende energi fra 11 til 16 pct. Men forøgelsen beror på beslutninger - der med Aukens dynamiske Miljø- og Energiministerium som drivkraft - blev foretaget under SR-regeringen. Paradoksalt nok erkender både Fogh og Bendtsen, at når de i starten af deres regeringsperiode stoppede udvikling af vedvarende energi, var det som led i et opgør med Aukens politik, der generede netop den udbygning, som de - ganske vist med lånte fjer - nu praler af.

Ved at skære ned på udbygning med VE til fordel for øget CO2-uldedning spillede Fogh/Bendtsen hasard med klodens fremtid. Angiveligt som led i et opgør med Svend Auken. Hvor useriøs kan en regering være?

Ynkelig Ny Alliance

Ellen Rohde, Frederiksberg

Her gik man og troede, at Ny Alliance var dannet med hensigt om at få ophævet Dansk Folkepartis indflydelse på regeringens asyl- og integrationspolitik, som et af sine første formål.

Hvor naiv kan man være? Nu hører man så i dag Nasser Khaders støtte til Anders Fogh Rasmussens borgerlige politik, med den selv samme retorik som Dansk Folkeparti bruger i deres skræmmekampagne: 'Pas på, hvis I stemmer på Helle Thorning, kommer Asmaa Abdol-Hamid og alle imamerne efter jer!' Hvor er det dog ynkeligt.

Stem taktisk

Peter Adolphsen, forfatter

Jeg er fløjtende uenig med Enhedslisten i mangt og meget, men jeg stemmer alligevel på dem til valget. For klarer de ikke spærregrænsen er det ihvertfald cirka 100 pct. sikkert, at Anders Fogh Rasmussen fortsætter som statsminister. Og dét er trods alt værre end at fire brokkehoveder får hver et lille kontor længst væk fra magtens centrum på Christiansborg.

De spiser endda deres frokost et andet sted end alle andre folketingsmedlemmer og bliver som en selvfølge ikke inviteret med i alle de halvofficielle sammenhænge, hvor de egentlige aftaler indgås. Deres eneste reelle parlamentariske funktion er at lægge deres mandater til i Helle Thornings lille regnestykke.

Så hvad enten man mest enig med S, B eller F, så bør man sætte sit kryds, hvor det kan få en potentielt afgørende betydning, og ikke hvor det drukner i havet, nemlig ved liste Ø. Især Villy Søvndal skal nok få en god aften, også uden dit bidrag. Så stem på Enhedslisten, også selv om du syntes, at de er fuldblods tåber. Bare du syntes at Fogh er værre.

Foghs skræm-mekampagne

Eli Billingsøe, Brønderslev

Bemærk, hvad regeringen aldrig fortæller vælgerne, når Anders Fogh Rasmussen praler med det nuværende meget lave antal asylansøgninger:

For en uge siden offentliggjorde FN's højkommissariat for flygtninge en rapport, hvoraf det remgår, at der er 9,2 millioner flygtninge i verden - det laveste antal i 25 år og halvt så mange som i år 1992.

Det skyldes, at der er færre mellemstatlige krige i verden og, at hvor det er muligt, vender flygtninge tilbage til deres hjemlande.

I stedet for udbredelse af statsminister Anders Fogh Rasmussens utallige uvederhæftigheder og kendte kræmmermentalitet burde regeringen sørge for, at vælgerne fik alle relevante oplysninger om de faktiske forhold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vedr. velfærd og fattighjælp af Margrethe Wivel. Desværre er der megen sandhed i dette indlæg. Og netop ved at gøre børnene til taberne er man med til at forstærke de sociale problemer både nu og i lang tid fremover. Der er dog heldigvis enkelte politikere, som har mod til at medskæftige sig med netop de emner Margrethe Wivel nævner. SF politikeren Özlem Sara Cekic har netop de etniske minoritets kvinder og børn som en del af sit program. Så heldigvis er der få politikere som Özlem Sara Cekic, som tør have mærkesager, der ikke er "vindersager"

Jeg har gennem det meste af valg kampen hældet til de radikale eller NA. Humane "borgerlige"

Men efter et interresant interview med Farshad Kholgi, vist mig på nettet af kollega.

Link

http://www.sappho.dk/valgekstra/piafarshad.html

Og ikke mindst den vedvarende ukreative og sædvanelig mistænkeliggørelse af de borgerliges anstændighed er min tålmodighed blevet sat på prøve. Forny jer.

Denne konstante dæmonisering af politiske modstandere er utrolig puberitær og trættende. Ærlig talt en taktik der burde høre hjemme hos DF, udeover at Pia og co, sjov nok, sjældent synes synke til det niveau.

Jeg vælger derfor Venstre denne gang, i håb om at de "humane og anstændige midter" partier efter DETTE valg må tage deres kommunikation og strategi op til genovervejelse. Hvis de i fremtiden ønsker at generhverve min stemme.

Et rigtig god valg dag til alle. Husk vor heldige i vi er vores del af verden af i det hele taget af have denne mulighed for regelmæssigt at evaluere magthaverne