Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
28. november 2007

CMC's plot

Stig Thorsboe, København

CMC's bagsideleder tirsdag om den danske tv-serie Forbrydelsen er skrevet efter den kendte skabelon:

1) sig noget mildt overbærende om seriens gennemslagskraft.

2) fortæl at det hele er tomme kalorier og vigtigst: Husk at det samme gælder for andre danske serier med høje seertal.

3) fremhæv amerikanske og engelske mainstream-serier som strutter af vitaminer.

4) vis vejen frem ved at nævne et par smalle danske undtagelser.

Jeg skal ikke gøre mig klog på Forbrydelsen - det lader jeg andre om - men i afsæt i denne udnævnes alle serier med høje seertal (bortset fra de udenlandske) af CMC til at være 'whodunit' frem for 'whydunit'. Alle som en er de drevet af plot og ikke af karakterernes psykologi. Come on! Har vi, der af uransaglige årsager dagligt muntrer os med Information, ikke snart fortjent nogle anmeldere, der er i stand til at anlægge et nuanceret syn på dansk tv-drama i stedet for generaliserende forenklinger efter fast opskrift?

Jeg havde ikke troet, det nogensinde skulle komme over mine læber: Jeg savner Morten Piil!

Lad være med at læse dem

Carl Aage Christensen, Vejle

Måske skulle hr. Geoffrey Cain overveje at foretage en analyse af, hvor mange røde, grønne, blå og sorte indlæg, der er i f.eks. Jyllands Posten. Jeg kan sidde og blive lidt småglad over, at min avis gennem 35 år, med nogle få korte pauser, er villig til at optage - de måske lidt paranoide - indlæg fra folk af vidt forskellig observans. Jeg kan jo lade være med at læse dem, eller jeg kan læse dem og ryste lidt på mit lille dumme hovede og glæde mig over, at jeg lever i et land med ytringsfrihed.

Formidling, tak

Susan Hinnum, Søby, Ærø

Kristen Bjørnkær efterlyser i weekendens Information en ny kunstkritik. Kunsten - hævder han - har brug for "at blive skærpet i modspil". Og han fortsætter: Samspillets tid er ovre, kritikerens opgave er ikke længere at please.

Én ting har Bjørnkær ret i: vi har intet reelt forum for en kunstkritik, der vil noget her i landet. Og slet ikke i dagspressen.

Forklaringen på dette må søges på de forskellige avisredaktioner. Det ville derfor være mere naturligt, at Bjørnkær rettede sit opråb mod Informations redaktion - og ikke mod læseren...

Det er dog samtidig en tanke værd, om vi har brug for en kunstkritik af den kaliber, som Bjørnkær efterlyser. Frem for facitlister på, hvad der er god eller dårlig kunst, er det vel mere påkrævet, om kunsten foldes ud som et af mange læsninger af verden i dag. Gider man det, er kunsten et godt sted at forstå verden - og sig selv fra.

Om Balfour

Finn Holten Hansen, Kbh

Fathi El-Abeds kronik 26. november skitserer med stor præcision baggrunden for Palæstinas tragedie, som jeg selv har oplevet under private og professionelle rejser i området siden 1956.

Min tv-reportage fra 1974 fik netop titlen 'For mange løfter' med udgangspunkt i de britiske løfter om arabisk uafhængighed til Sharif Hussein i Mekka i 1915-16 - og den modstridende Balfour-erklæring fra 1917, som citeres i kronikken.

Man bør dog måske (igen!) erindre om, at Balfour-erklæringen rummer to afsnit, det første med det oftest citerede løfte til zionisterne om "et nationalt hjem." Andet afsnit siger klart og tydeligt, at der ikke må ske overgreb på "de medborgerlige og religiøse rettigheder for de i Palæstina eksisterende ikke-jødiske samfundsgrupper."

Det løfte har man glemt - eller fortrængt!

Leth it Be!

Jonathan Schwartz, Helsingør

Vejen til Port au Prince var støvet, kan jeg huske, også meget hullet. Jeg var den eneste 'Monsieur Blanc' i bussen. Det var faktisk en minibus, malet i mange farver - to rækker med bænke over for hinanden som siddeplads, ansigt til ansigt sad vi der. Man kunne ikke gemme sig. Jeg lært at sådan en minibus hedder en 'tab tab' i Haiti, fordi passagererne banker på vinduet bagved chauffeuren - tab tab - når de vil af.

Nu ved læserne det - dem som læser i dette blad i dag. Jeg var tyve år gammel den gang. Det var i sensommeren '56, seks og halv treds. Sex og halv stress!

Der var unge piger i tab tab'en, og de drillede mig. Een af dem rørte mig, hvor cowboybukserne strammer mest. De andre piger grinnede højt. De så, at jeg blev flov. Det her er aldrig sket før for mig, heller ikke siden. Derfor kan jeg huske det så godt. For mig var det Haiti i en nøddeskal. Jeg vil gerne være forfatter, når jeg bliver rigtig gammel, så kan jeg skrive mine erindringer i en bog. Ikke bare som et læserbrev.

Skatten op

Aase Bak-Nielsen, Nibe

Regeringen vil med sit arbejdsprogram nedsætte skatten på arbejdsindkomst. Godt nok, men så må logikken vel være, at skatten på arbejdsfri indkomst sættes op?

I stedet for at satse på indtægterne fra grønne skatter, hvis formål må være at formindske forurening og skader på miljøet - og indtægterne derfra bliver færre år for år - bør der indføres en ordentlig beskatning af de kæmpestore indtægter, som ejere af attraktive grunde via friværdien kan indkassere helt uden arbejde, kun på grund af samfundsudviklingen.

Normaldansker

Claus Schou, Broby

I vore dages Danmark er alt kommet til at handle om at være på arbejdsmarkedet og være 'selvforsørgende'.

I den sammenhæng er vi nogle, der falder helt til jorden. Man kan jo heller ikke umiddelbart se på den psykisk handicappede, den torturerede flygtning eller drankeren, at noget er helt galt. Men er tankegangen med tilknytning til arbejdsmarkedet overhovedet rigtig, og er det netop ikke den, der fører til yderligere 'udstødelse' og 'stigmatisering'?

Måske handler det for politikerne snarere om at indsnævre socialpolitikken til de helt åbenbare problemer og så dølge resten? I den yderste konsekvens drejer den førte politik sig måske mest om at bekræfte de arbejdende i, at deres vej i tilværelsen er den eneste rigtige?

Er der ikke iblandet alt bumsens fordrukne vrøvl et følsomt menneskes orakeltale om et samfund, som er blevet alt for hårdt og selvtilstrækkeligt, og som det ikke kunne hamle op med? Når han så indtager sine flydende måltider, holder han samtidigt 'Carlsbergaktien' og i en grad altså dansk erhvervsliv oppe. Den hjemløse forbruger ikke de fossile brændstoffer til at varme sin lejlighed op eller belaster grundvandsspejlet med et dagligt bad. Den sultne har ikke et overdrevent forbrug af kød, der er produceret på et alt andet end bæredygtigt grundlag og ofte under absolut 'dyreetiske' ringe forhold.

Ligger problemet ikke snarere hos den flittige og arbejdsomme 'normaldansker', der hver dag kører langt på arbejde i egen forurenende bil og hjemme i parcelhuset er 'forbruger' af alskens unyttige ting og to gange om året flyver til eksotiske feriemål?

Så enkle er problemerne i det danske samfund selvfølgelig ikke, men jeg kunne tænke mig en noget højere grad af kritisk tænkning, så det ikke længere kun er skrupelløse politikeres leverplettede hjernespind, der er bestemmende for, hvad der er ret og rimeligt.

Minus service

Knud Held-Hansen, Aalborg

Det digitale parallel-samfund er som en voksende blæksprutte med både sugekopper og fangarme. Nogle havner i dens greb -dem med en pc.

Nu har danskerne så fået deres forskudsopgørelse - den sidste! Hvis vi ellers ikke tilmelder os til at få en noget lignende for 2009, så får vi ingen. Godt gjort! Få gram nyttigt papir skal man nu bede om, hvorimod flere kilo overflødigt papir hver uge, helt af sig selv, kommer ind gennem brevsprækken.

Ikke alle i dette land har endnu en pc, stort pc-kørekort og den udvidede grønthandlereksamen, men tvinges til at få det. Decentralisering er imidlertid ikke et ubetinget gode. Der er f.eks. ingen visdom i en opdeling af befolkningen ud fra en tese om, at hvis du ikke er i udvikling, er du i afvikling, og mennesker uden digital signatur er jo rene analfabeter og tilhører generationen af tabere. Derfor skal de mobbes, ja de skal, med 'tast to efterfulgt af firkant' eller gå ind på 'DR punktum DK skråstreg Nyheder'.

NB. Heldigvis kan man stadig få sin avis på papir, som jo nu også kan bruges til at pakke fisk ind i.

Associationer

Carsten Heyn-Johnsen, Kongerslev

Det er interessant at iagtage sine tanker. Jeg hører mediernes nødtørftige referat af retsformandens belæring af nævningene i Vollsmosesagen, og hører også forsvarernes redigerede kommentarer til belæringen. Navnet Roland Freisler står umidelbart i bevidstheden. Justitsminister, Lene Espersen, har fældet dommen på PET's autoproducerede sagsoplysninger. Nu bakker dommer Theilman op. Den dømmende og udøvende myndighed i vort konstitutionelle demokratis samdragt er: Orden og så lov.

Må Gud se i nåde til os, når hensigter helliger midlerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her