Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
3. november 2007

DF og Qvortrup

John de Summer-Brason, Virum

Spørgsmålet er, om ikke Henrik Qvortrups forsøg på at skandalisere den kommende politiske 'kongemager' Naser Khader for at have brugt sort arbejde, er en feberredning for at holde Dansk Folkeparti i varmen?

I Jyllands-Posten mener Erik Valeur nok, at Qvortrup går sin gamle arbejdsgiver Anders Foghs ærinde, men overser hermed, at Se & Hør - trods sin profil som et utroværdigt sladderorgan - har en lang historie bag sig som supporter af den yderste parlamentariske højrefløj. Det var Se & Hør-chefen Thomas Rosenberg, der i 1970'erne coachede og sponserede det højreradikale tidsskrift Minut (hvis redaktør Hans Hetler senere kom for retten for sin registrering af datidens venstreorienterede). Pia Kjærsgaard (DF) var i cirka samme periode ansat i Se & Hør-udgiverens marketingafdeling og det er, hvis jeg har forstået det rigtigt, Se & Hørs journalister der, som vidner, er udset til at redde Morten Messerschmidt (DF) ud af det injuriesøgsmål anlagt mod B.T. B.T. hævdede at Messerschmidt heilede under en frokost i Tivoli.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Naser Khader er et dødeligt anslag mod VKO-flertallet. Om det er Fogh eller Kjærsgaards ærinde, Qvortrup er gået med sit mediestunt, kan man gisne om. Konklusionen er og bliver, at det er helt utroligt, at DR giver en mand med så store habilitetsproblemer lov til at give den som 'seriøs kommentator' på vores allesammens officielle programsendeflade.

Tallet tyve

Marianne Wiltrup, Frederiksberg

Hvor er det dog sørgeligt at tallet 20 pludselig skal være så afgørende i nogle smålige personers optik.

Forleden fik jeg en sms fra min bror, der meddelte, at de i deres hus i Frankrig 'råhyggede med 30.000 kopper te'. Antallet skal selvfølgelig ikke tages bogstaveligt, men illustrerer blot, at der er te på kanden, og at de hygger sig inde, når vejret er til det. Man siger også: "vi ses om 100 år0," hvilket blot betyder, at der nok er længe, til vi ses.

Havde nu Villy Søvndal sagt "27 plejehjem" i stedet for 20, tænkte vel de fleste, at det var et vilkårligt tal og blot betydede en hel del plejehjem. Når der er tale om fem plejehjem plus fem afdelinger for gamle/syge, hvor man konstaterer samme tendens, er det vel nærliggende at antage, at forholdene hermed er generelle. Man har jo også talemåden: '1,2, mange'. Budskabet har vi alle forstået: Det ser sløjt ud på plejehjemmene, med tidspres og personalemangel. Selvfølgelig skal man være så korrekt som mulig, det tror jeg Søvndal har fattet.

Regeringens talmagi med 50 milliarder til den offentlige sektor, som alligevel ikke er 'det historiske løft', de fabler om, fordi tallet reelt er et helt andet, er ikke i samme grad i fokus som de sølle 20 plejehjem i stedet for 10 (5+5), som en nidkær TV2 journalist har gravet frem.

At Informations Erik Meier Carlsens kalder denne fortalelse, eller om man vil "overdrivelse fremmer forståelsen" fra Søvndals side for "en grov løgn", er helt ude af proportioner. Den groveste af alle løgne - og der er mange fra regeringens side - er at statsministeren førte os ud i en krig på et helt igennem falsk grundlag.

Kontrollen væk

Søren Andersen, Dansk Socialrådgiverforening, Aabyhøj

I Socialrådgiverforeningen er vi helt enige med Venstre - det sociale område trænger til en afbureaukratisering. Vi ved dog ikke, om vi skal le eller græde over Venstres nylancering af en afbureaukratiseringsreform.

I valgkampene i 2001 og 2005 kørte Venstre også frem med afbureaukratisering. Resultatet efter seks år med VKO-flertalsblokken er klart: aldrig har der været mere kontrol og detailstyring. Centraliseringen er komplet. Socialrådgiverne i jobcentrene bruger 45 minutter af hver arbejdstime på administrative opgaver og kun 15 minutter på borgerne.

Vi opfordrer partierne til at komme med bud på en egentlig styringsreform af det sociale område der ikke bygger på refusionstænkning og detailstyring. Giv de professionelle deres faglige råderum tilbage.

EU-miljø

Anders Johansen, Humlebaek

Min største skuffelse ved EU er udviklingen i gods- og vare-transport inden for EU. Målt i værdi over perioden 2000 til 2004. Ifølge Eurostat steg godstransporten på veje en med 17 pct., mens varetransporten på veje steg med hele 230 pct. Tilsvarende steg godstransporten i fly steg med 12 pct. Derimod steg godstransporten med jernbane kun tre pct. Dvs, at en omlægning af gods- og varetransport til mere miljøvenlige former ikke har fundet sted, tværtimod!

Disse stigninger inden for de meget energikrævende transportformer har haft alvorlige konsekvenserne for miljø, herunder CO2-udslip.

Hvis EU havde haft en decideret politik møntet på at omlægge gods- og varetransport fra vej- og fly-transport til jernbane, så ville en opfyldelse af Kyoto-aftalens mål for reduktion af CO2-udledning ikke ligge så håbløst langt fra dagens realiteter! Hvis vi inkluderer stigningen i passagertrafik på veje, som ved en større satsning på kollektiv trafik, bliver udviklingen endnu mere deprimerende. EU's ledere burde skamme sig, istedetfor at komme med højtløftede erklæringer om en mildest talt usikker fremtidig reduktion!

Offer i krigen!

Synne Kroman, Hellerup

I det politiske spil om legitimering af Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan forenkles problematikken til en kamp mellem "de gode koalitionsstyrker" og "de onde terrorister", hvor de frygtelige konsekvenser for civilbefolkningen søges fortrængt.

Selv om udviklingen i Irak har tydeliggjort de katastrofale følger af Irak-krigen, ser vi stadig tydeligere de samme tendenser til vold og ødelæggelse af en magtesløs civilbefolkning i Afghanistan. Koalitionsstyrkerne - heriblandt den danske regering - fremstiller krigen som "de gode demokraters" kamp mod de "onde terroristiske talebanere".

Virkeligheden er langt mere kompliceret ! Store områder i Afghanistan er domineret af indbyrdes stridende Krigsherrer, der generelt er fjendtligt indstillet - over for både de angribende Koalitionsstyrker og for marionetregeringen i Kabul. De tillader ikke, at lokalbefolkningen samarbejder med "fjenden" - heller ikke ved genopbygning. Landsbyer bombes af Koalitionsstyrkerne ved mistanke om husning af Talebanere og efterlader død, ødelæggelse og grædende børn, som vi kunne se i en amerikansk dokumentarfilm for nylig.

Forholdene i Afghanistan er ikke blevet bedre siden sidste år, hvor den danske forsvarsminister erklærede Afghanistan-krigen for håbløs !

Ballademagere

Ole Thorbek, Værløse

Vi kan takke modstanden mod regeringens velfærdsforringelser - af Fogh stemplet som 'socialistiske ballademagere' - for, at velfærden er kommet på valgets dagsorden. VK vil - hvis regeringen fortsætter - efter valget gribe ind og pålægge kommunerne nye nedskæringer.

Det ser ud til, at vi efter valget får en mere åben parlamentarisk situation, der kan give den folkelige modstand mod velfærdsforringelser bedre vilkår. En sådan modstand kunne udmøntes i dannelsen af velfærdsråd i alle kommuner.

Næste slag kommer ved overenskomstforhandlingerne mellem kommunerne og de ansatte. Her kommer de kommunalt ansatte til at kæmpe for alle, der ønsker gode daginstitutioner og skoler, et godt sundhedsvæsen og god ældrepleje. Men de ansatte skal ikke kæmpe alene. Velfærdsråd i kommunerne kan samle store dele af befolkningen i kampen mod et regeringsdiktat i overenskomstforhandlinger. Med en åben parlamentarisk situation kan dette skabe forudsætningerne for en ny regering, der prioriterer de nødvendige ressourcer til et godt velfærdssamfund.

Velfærdsråd kunne omfatte forældrebestyrelser, skolebestyrelser, ældreråd, pårørende til brugere af offentlige institutioner, faglige organisationer, eller engagerede borgere. Et sådant engagement kan også folkestyret nyt liv.

Mette eller Karen

Erik Dühring, Ballerup

Er du i tvivl - så tænk på hvem du helst ønsker som socialminister. Mette Frederiksen (S) eller Karen Jespersen (pt V). Og hvad nu Karen Jespersen, hvis Venstre efter valget bliver kørt ud på et sidespor, skal du så skifte parti igen?

Der vil Dansk Folkeparti sikkert tage imod dig med åbne arme. Med din misantropiske indstilling er det der, du hører hjemme.

Ikke-tema

Morten Levy, Frederiksberg

De politikere og partier, som er modstandere af at sende den nye unionstraktat til folkeafstemning henviser som oftest til, at vi med vores repræsentative demokrati jo vælger folketinget til at tage sig af den slags.

Er det så ikke forbløffende at de samme politikere og partier i den grad lader traktaten være et ikke-tema her op til folketingsvalget ?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her