Læserbrev

Lettelse af skatten virker

Nyrup-regeringen sænkede den øverste marginalskat i midten af 90-erne fra 68 til 63 pct. Formålet var netop at øge arbejdsudbuddet. Siden er arbejdstiden - for første gang i årtier - steget lidt i Danmark.

Nyrup-regeringen sænkede den øverste marginalskat i midten af 90-erne fra 68 til 63 pct. Formålet var netop at øge arbejdsudbuddet. Siden er arbejdstiden - for første gang i årtier - steget lidt i Danmark.

Thorkild Amdi

21. november 2007

Information citerer 7. oktober Jørgen Goul Andersen for, at marginalskattelettelser ikke vil få folk til at arbejde mere. Dermed er han ikke alene uenig med CEPOS og DI, som avisen skrev, men også med Vismændene, tidl. vismand og formand for velfærdskommissionen Torben M. Andersen samt hovedparten af den øvrige økonomiske sagkundskab.

Samfundsvidenskaben peger ret entydigt på, at en sænkelse af den øverste marginalskat vil få en betydelig andel af danskerne til at arbejde lidt ekstra og dermed øge arbejdsudbuddet, væksten og velstanden i økonomien. Uenigheden handler udelukkende om størrelsen af de dynamiske effekter - ikke om fortegnet.

På en konference den 8. oktober opskrev overvismand Peter Birch Sørensen vismændenes vurdering af de dynamiske effekters størrelse. Vismændene vurderer nu, at en topskattelettelse vil være 70-80 pct. selvfinansierende. Overvismanden sagde også, at dette var et konservativt skøn.

I Sverige sænkede man i begyndelsen af 90'erne marginalskatten fra 85 til 50 pct. Den svenske økonom Martin Ljunge har vurderet de dynamiske effekter af denne marginalskattelettelse og finder, at de er meget store. Hans resultater antyder, at en sænkelse af den øverste marginalskat i Danmark vil være helt selvfinansierende, hvis resultaterne fra Sverige kan overføres til Danmark.

Nobelpristageren i økonomi Edward Prescott konkluderer i sine undersøgelser, at befolkninger i forskellige lande reagerer bemærkelsesværdigt ens på lettelser af marginalskatten: de øger arbejdstiden. Han observerer endvidere, at da USA, Tyskland og Frankrig havde næsten ens (høje) marginalskatter i 70'erne, var arbejdstiden den samme i de tre lande. Siden er marginalskatten reduceret kraftigt i USA, men ikke tilsvarende i Tyskland og Frankrig. I dag arbejder amerikanerne markant mere end tyskerne og franskmændene.

Nyrup-regeringen sænkede den øverste marginalskat i midten af 90'erne fra 68 til 63 pct. Formålet var netop at øge arbejdsudbuddet. Siden er arbejdstiden - for første gang i årtier - steget lidt i Danmark. Ifølge modelberegninger kan marginalskattelettelsen forklare ca. halvdelen af denne stigning.

Men danskerne arbejder fortsat mindre end befolkningerne i mange andre lande. Vores nordiske broderfolk islændingene arbejder ca. 200 timer mere om året end danskerne. Deres sammensatte marginalskat (inklusiv afgifter) ligger 10 procentpoint under den danske. Hvis danskerne arbejdede ligeså meget som islændingene, ville det svare til, at arbejdsstyrken voksede med 400.000 fuldtidsbeskæftigede.

Hvis danskerne arbejdede lige så meget som gennemsnittet af OECD-landene, ville det svare til, at arbejdsstyrken voksede med 200.000 fuldtidsbeskæftigede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Useriøst at få Aagerup til at skrive man kunne næppe forestille sig overskriften virker ikke. Når det er sagt, så har vi den 3. højeste marginalskat i verden og selv med en beskeden sænkning vil der efter al sandsynlighed være en gevinst.

Jeg sad og kiggede på min forskudsopgørelse her i weekenden.

Af den fremgår det at jeg kommer til at betale 20.000 i topskat, efter at den er blevet nedsat pga "det skrå skatteloft" hedder det vist.

Hvis jeg ikke skulle betale disse 20.000 ville jeg da ikke begynde at arbejde mere - eftersom jeg allerede har fuldtidsarbejde og jeg bliver ikke honoreret for merarbejde. De 20.000 ville nok gå til en storslået rejse, så virkningen herhjemme ville blive minimal.

Jeg fatter ikke hvordan man kan tro at afskaffelse af topskatten vil give flere arbejdstimer. Det er muligt at der er nogen, der vil arbejde røven ud af bukserne, men det bliver ophævet af dem, der vil se en kærkommen mulighed for at gå ned i tid.

Vi er jo ikke nødlidende i form af velstand, men nok nødlidende pga besparelser på vore børns skoler, hjælpen til vores bedsteforældre og kapaciteten på hospitalerne. Hvis topskatten ryger, hvor skal vi så finde pengene til det?

Der er aldeles ikke enighed blandt forskerne, og samfundsvidenskaben peger aldeles ikke entydigt på, at en sænkning af marginalskatten i Danmark vil føre til markant forøgelse af arbejdskraftudbuddet. Hos de økonomer, der bekender sig til og betjener sig af de såkaldte generelle ligevægtsmodeller (herunder DREAM), er der formentlig bred enighed om, at en sænkning vil bidrage til et øget arbejdskraftudbud - helt automatisk. Der er dog nok også enighed om, at bidraget er beskedent. Prescotts åndsformørkede forestillinger om dramatisk øget udbud er der ikke mange der tror på. Andre samfundsforskere er mere skeptiske. Der er jo et par grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt - nemlig at man faktisk har den mulighed at arbejde mere, og at man i givet fald ville blive betalt for det. Det gælder jo kun for visse dele af arbejdsmarkedet. Hvad mere er: Man skal også værdsætte den ekstra indkomst højere end den fritid, man opgiver. Det afhænger jo alt andet lige af, hvor kraftig en skattesænkning man forestiller sig. Nyere forskning peger på det seneste i retning af, at de sænkninger, der har været fremme i debatten indtil nu, snarere vil medføre et - ganske vist lille - FALD i arbejdskraftudbuddet. Sidst men ikke mindst er det værd at hæfte sig ved, at vi i Danmark arbejder ganske meget på TRODS af vores høje indkomstbeskatning. Her er det vigtigt, at man sammenligner arbejdsindsatsen for arbejdsstyrken som HELHED og ikke kun pr. beskæftiget. Det sidste tager nemlig ikke højde for vores høje erhvervsfrekvens. Der er ganske vist lande (i Norden), der arbejder lidt mere end danskerne - men Danmark ligger godt internationalt. Der er adskillige lande, hvor de beskæftigede arbejder mere end i Danmark, men de gør det på baggrund af en lavere erhvervsfrekvens. Man KAN jo arbejde 10-12 timer om dagen, hvis konen venter derhjemme med tøfler, unger og aftensmad. Lur mig om ikke en sænkning af marginalskatten vil lokke - eller måske PRESSE - kvinder tilbage til kødgryderne, alene fordi det bliver økonomisk lettere med lavere marginalskat!

Hvis dette er det bedste argument, som direktøren af CEPOS - der vel om nogen burde være leveringsdygtige i sådanne - kan levere for at sænke topskatten, så burde der ikke være meget at rafle.

For det første er økonomer, ganske som allerede anført, langt fra enige i CEPOS konklusioner. Bl.a. fordi det afhænger meget af hvilket arbejdsmarked man sænker skatten på. Og der er det danske, med utroligt mange lønarbejdere i faste 37 timers stillinger, og en ekstremt høj erhvervsfrekvens blandt kvindelige forsørgere, ikke særligt velegnet.

For det andet kunne man da håbe på at CEPOS kunne demonstrere mere end at en sådan skattelettelse blot vil være 80% selvfinansieret! Hvis dynamiske effekter skal batte, så skal de altså skabe STØRRE indtægter til statskassen, ikke mindre. Alternativet er de evindelige besparelser på samfundets infrastruktur (også kaldet "velfærdsstaten"), som på sigt skaber enorme økonomiske problemer, med lav uddannelsesfrekvens, høj kriminalitet, højt sygefravær, osv.

Endelig, så er det en klassisk liberalistisk fejlslutning at forveksle instrumentel med intrinsisk værdi. I denne tekst gengivet som forslaget om at vi skal veksle intrinsisk værdi (fritid, dvs. menneskelig frihed og velvære) til instrumentel værdi (mere arbejde, dvs. større økonomisk profit). Penge har kun værdi fordi de kan veksles til intrinsisk værdifulde goder - en pointe som liberalister næsten altid er påfaldende blinde over for.

Et langt mere oplagt forslag er at sænke skatten på de laveste indtægter, f.eks. ved at hæve fradraget eller sænke bundskatten. Det vil skabe øget incitament for de danskere som står uden for arbejdsmarkedet til at søge arbejde, give flere penge til de fattigste danskere - som alt andet lige har mere brug for dem end de der betaler topskat - og give flere hænder på arbejdsmarkedet. Dét synes så indlysende en pointe at man ikke kan undgå at forledes til at mistænke CEPOS for en uvidenskabelig, ideologisk dagsorden.

Men én sådan kan de vel ikke have, vel?

Det er jo ikke overraskende læsning, for det faktum at en sænkning af en marginalskat i dansk størrelsesorden giver mere velstand til både individer og samfund er særdeles gammelkendt viden. Politiske dogmer har dog blokeret i årevis - naturligvis godt parret med god gammeldags misundelse.

Det er absolut ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt danskerne ønsker at arbejde mere. Det standardspørgsmål vælger journalister altid, enten fordi de har en skjult dagsorden om at lukke debatten, eller fordi de ikke ved bedre.

Hvad giver en fjernelse eller kraftig sænkning af marginalskatten da så?

- danskerne tager flere erhvervsmæssige risici (større fortjeneste i udsigt = større risiko).

- højtlønnede danskere vælger at forblive i Danmark og højtlønnede udlændinge vælger at komme hertil. Medierne fokuserer vældigt meget på SoSu'erne, sygeplejeskerne og andre lign. offentlige ansatte, men uanset hvor flittige og dygtige disse grupper end må være, er det ikke (kun) der videnssamfundet skal finde sin fremtid. Det er ikke der vi finder den næste store videnskabelige opfindelse eller Nobelpris.

- sort arbejde bliver meget mindre attraktivt for håndværkere. Mange vælger i dag den sorte løsning, fordi de ellers kommer op og betaler topskat.

- nogle af landets dygtigste advokater og revisorer kan anvende deres tid og penge på noget mere frugtbart end at hjælpe højtlønnede med at undgå at betale topskat.

- Højtuddannede kan lade fagfolk om håndværket derhjemme og betale for det med (netto-) lønnen for deres eget arbejde - i stedet for som i dag, hvor fx kirurgen lægger en skæv terrasse, mens hans patienter står på venteliste, fordi det bedre kan betale sig for kirurgen at lægge terrasse, end at tjene ekstra penge og betale topskat.

Tænk fx også på, hvorfor stort set alle politikere synes "Forskerskatteordningen" er en god idé! Hvis topskatten var ligegyldig for at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft, behøvede vi jo ingen skattemæssige særordninger, vel?...

Sidst, men absolut ikke mindst, er den dynamiske effekt af at fjerne topskatten så stor (Overvismanden siger 75% af topskatten kommer tilbage i form af dynamiske effekter), at det bestemt ikke er et provenuproblem for staten at fjerne denne skat. AFSKAF DOG DENNE TÅBELIGE MISUNDELSESSKAT!

Der er kun en ting vi behøver, det er en sænkning af momsen på mad og kultur. Det vil alle have en fordel af men mest dem der bruger den største andel af deres inkomst på mad. Og en sideeffekt kunne jo være en kvalitetsfordebring af den mad vi indtager.

Winston Smith, "arbeit macht frei" er et udtryk, der ikke bør inddrages i denne debat, selv om dine argumenter slipper op.

Og til dig og andre som mener, at det vil være forkert at fjerne topskatten, fordi det får danskerne til at arbejde mere for "ussel mamon", eller sågar holde mere fri:

Det er ikke op til staten (eller andre!) at bestemme, hvorvidt den enkelte skal bruge sine egne penge på "tingeltangel", fritid, velgørenhed, rejser, biler eller havedværge. Hvad der end tænder os, eller gør os glade, er det vi skal have lov til at bruge pengene på. Det giver livsglæde og entusiasme.

Hvis I ikke er enige, har I mulighed for at give jeres penge væk, så de ikke forpester jeres asketiske livførelse.

I udgangspunktet er 100% af lønnen vores egen, og herefter er vi så gavmilde at dele med staten og andre, men når vi får lov at beholde mindre end halvdelen til os selv, er det åbenbart at vores dispositionsret og økonomiske frihed anfægtes - vel at mærke uden at det gavner de svage eller andre i samfundet. Tværtimod gør det samfundskagen mindre.

Topskatteprovenuet udgør 2-3% af det samlede skatteprovenu, og denne skat eksisterer således kun fordi nogle ikke tåler at andre har mere end dem selv.

Ingen ville mangle noget, hvis topskatten blev fjernet, men HVIS det mod al sund fornuft endelig skulle vise sig at det samlede provenu faldt i den anledning, kunne man jo blot fjerne Børnefamilieydelsen fra alle os, som godt selv kan forsørge vores familier. Giv tilskud til dem der trænger i stedet for til middel- og overklassen - og lad os andre klare os selv for de 60%, der bliver tilbage af vores indkomst, når vi har betalt 40% flad skat.

Ja, økonomiske incitamenter virker! Vi er ikke et flertal af munke, lige meget hvor meget nogle måtte ønske det...

Der er lovlig mange myter i omløb med hensyn til topskatten. Jeg opfordrer jer alle til lige at tage jeres forskudsopgørelse og dividere tallet for beregnet forskudskat med tallet for bruttoindkomst før AM-bidrag. Gad vide, hvor mange af jer, der kommer over 50%.

Mine tal for 2007 er 140000/505000 = 27,7% inklusive bolig til værdi 1,35 mill. og fradrag på samme samt fradrag for max. kapital- og ratepension.

Mon ikke en del lavtlønnede, der ikke har råd til at indbetale over 80000 til egen alderdom og som bor i lejebolig, vil misunde os vellønnede de skatteforhold? Hvorfor er det så netop 500000+-indkomsterne, der ustandselig hyler op om skattelettelser????

"nemlig at man faktisk har den mulighed at arbejde mere, og at man i givet fald ville blive betalt for det. Det gælder jo kun for visse dele af arbejdsmarkedet" Ja lige præcis, personligt så kan jeg da arbejde røven ud af bukserne, jeg får da ikke så meget som en krone mere af den grund.

Faktisk har der lige været en artikel i Computerworld at de fleste der har overarbejde ikke får løn for det, så det lader jo til at folk arbejder gratis hvad fanden skulle så en skattelettelse hjælpe?

Hvem er det mon der kunne arbejde mere? Håndværkere ja måske, men de har vist rigeligt at lave og hvor skulle udbuddet komme fra, når DI og DA ikke gider uddanne folk.

Når man så ser helt bort fra det, så er olie ved at blive en mangelvare og der er måske snarere udsigt til at vi skal til at skrue ned for blusset og tænke på at leve på en anden måde. Så CEPOS se nu at vågne op til virkeligheden, I lever ikke for 2 århundrede siden, selv de røde er ved at komme videre med livet og begyndt at indse at vi har nået det 2100 århundrede.

Virker som om I kun kan en sang, den er ved at blive træls at høre på.

"Topskatteprovenuet udgør 2-3% af det samlede skatteprovenu, og denne skat eksisterer således kun fordi nogle ikke tåler at andre har mere end dem selv. "

Nej. Topskaten eksisterer, fordi vi, der betaler den, har rigeligt tilbage at leve for, selv om vi betaler lidt mere af den sidst tjente krone.

Misundelsesskat? Nej, solidaritetsskat.

@Per Vadmand: Jeg ville nok gå skridtet videre end "solidaritetsskat". Et skattesystem baseret på redistributiv retfærdighed er ikke blot solidarisk (dvs. gavmildhed fra de rigeste) men netop også, ja, retfærdigt (dvs. en moralsk forpligtelse).

Så længe vi indretter vores økonomi med så ulige og urimelige fordelingsmekanismer som tilfældet er, dvs. distributiv uretfærdighed, så er redistributiv retfærdighed den eneste mulighed for at rette op på problemerne.

I den sammenhæng er det værd at påpege at 2-3% topskat synes at være alt, alt for lidt. Måske CEPOS kunne lave nogle (for en gangs skyld) seriøse beregninger af hvad det ville indbringe samfundet hvis det skrå skatteloft f.eks. udvidedes hele vejen til 99%?

Ulækre tendenser afsløres i denne debat.

Per Vadmand og Frej Klem Thomsen har ingen respekt for menneskeliv.
De vil når som helst ofre nogle individers livstid til fordel for andre individers fordele - én mands indsats gøres til en anden mands gevinst... Føj!

Med hvilken moralsk ret kan du (Frej) gøre krav på min krop?

Kære Frej

Hvorfor henviser du ikke til de tal, som understøtter dine påstande?

Nationalregnskabet er ikke synderligt indviklet, slå da provenuet op!

Alle ved, at Skatteministeriet har objektiv statistik på området.

af
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/462.html?rel

fremgår at statens indtægter i 2006 (2007 er endnu ikke opgjort) beløb sig på 803,7 milliarder

af
http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/545.html
fremgår at statens indtægter i 2006 fra topskatten beløb sig på 16,5

_______________________________________________________

Dvs. topskatten udgør (16/804 ) ca. 2 % af statens provenue!!!!!!!!!!!!!!!!!
_______________________________________________________
-------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er den objektive virkelighed, og alle som har udtalt sig imod den burde skamme sig

Så meget til økonomisk indsigt blandt socialister

@Per Vadmand: Enig. Det burde være et europæisk initiativ. Og burde kombineres med en relativt høj Tobin-skat i forhold til de skattely som er uden for EU.

@Niels: Jeg forstår at du er forarget, men det er altså ikke lige til at gennemskue hvad du taler om.

@Henrik: Jeg er ikke sikker på hvilke tal eller påstande det er du mener jeg bør dokumentere. Har du ikke forvekslet mig med en anden debattør?

Der synes i det hele taget at være en hel del rygmarvsreaktioner på dette emne. Og relativt få argumenter som forholder sig til artiklen.

Kære Frej,

"I den sammenhæng er det værd at påpege at 2-3% topskat synes at være alt, alt for lidt."
Det er forkert, jf. John Galts indlæg.

Hvad er roden til penge?
Ja, kapital kan alene erhverves i et frit samfund ved investeret livstid, dygitg samt risikovillighed. Dette afgør en persons rigdom (med undtagelse af arv).

Dygtighed vil oftest også være et resultat af investeret (dvs. ofret) livstid.

Dermed er normen altså, at ens formuen hovedsageligt er resultatet af ens ofrede tid på arbejdsmarkede. Hvis du vil bruge tvang mod mig(beskatning) til at tage disse penge, så tage du min livstid med tilbagevirkende kraft.

Jeg ejer min krop, og du har ingen ret til at tage afkastet af min krop - mit arbejde... Det er rimelig lige til, og sund fornuft, med mindre man er kommunist/socialist.

@Niels: Det var faktisk Claus Malling som indledte med at diskutere de 2-3%, lidt ovenfor. Jeg forkortede en anelse, fordi jeg kommenterede på et allerede skrevet indlæg, og skar "provenuet". Men min reference er jo stadig til dette tal, som John Galt også har præsenteret.

Det ville altså være mere interessant hvis beskyldningerne sad lidt mindre løst i nogle indlæg. Det er rimeligt nemt at læse den (korrekte) mening ud af teksten, hvis man ikke insisterer på at prøve at (op)finde fejl.

Mht. din analyse af røveriet mod din krop, så er de tre traditionelle argumenter:
1) I et kapitalistisk system bliver du allerede beskattet, bare ikke af staten. Statsbeskatningen er bl.a. et system til at lede nogle af de penge som du uretmæssigt bliver frataget tilbage til dig, i form af offentlige goder som du ellers skulle have betalt for. Deraf "re-", i redistributiv retfærdighed. Beskatningen er, snarere end et røveri, led i en kompensation for det røveri du allerede har været udsat for.
2) Oveni det har vi moralske forpligtelser overfor andre mennesker som fordrer et vist element af økonomisk solidaritet. Helt oplagt for den gruppe mennesker som af den ene eller den anden grund ikke har mulighed for at producere den nødvendige værdi for at opretholde et værdigt liv ved eget arbejde (børn, svækkede ældre, handicappede, m.fl.).
3) Endelig har vi egoistiske grunde til at vedligeholde velfærdsstaten: fra et kontraktteoretisk synspunkt er det indlysende at den, langt mere end liberale minimalstater, er i stand til at sikre den enkelte det bedst mulige liv, uanset individuelle kompetencer og arbejdslyst. Ved at skabe et trygt, stabilt og produktivt samfund er det med til at sikre lykken for den enkelte.

Liberalisme af Ayn Rand-varianten som du, bevidst eller ej, gør dig til fortaler for er blind for uretfærdighed (1), egoistisk (2) og kortsigtet (3). Den holder ikke.

Ayn Rands objektivisme er ikke liberalisme. Det er en selvstændig sammenhængende filosofisk retning.

Denne indeholder både en erkendelsesteoretisk, æstetisk, moralsk og politisk del.

At sige, at denne filosofi er blind for retfærdighed er meningsløst. Hele diskussionen handler om, hvad er retfæridghed er...

@1) Du skriver, at man kan blive beskattet af andre en staten. Det virker selvmodsigende, hvis skat definines som en ufrivillig ejendomsafståelse. Da alene staten har voldsmonopolet, så kan alene staten beskatte. Forklar venligst dine præmisser

@2) Her begår du ligeledes en samme fejl, som påpeget i indledning. Du forudsætter dine underlige moralske principper - givetvis indspireret af Kant, Hegel, Marx, Stuart Mill eller andre altruister. Du retfærdiggør således ikke for dine præmisserne dit angreb på min krop.

Det handler i bund og grund om, at du ikke tillader, at folk ejer deres egen krop. Du er kollektivist, og mener, at det er legitimt at DU på mine vegne bedømme, hvad min livstid skal bruges til.

Det selvfølgelig ikke, om hvor vidt i svageste i samfundet skal hjælpes, hvis du har nogle kan argumentere for, at en svag person skal hjælpes, at jeg jo FRIVILLIGT bare give denne person nogle penge.

Egoisme er ikke moralsk uretfærdigt. Egoisme er du ikke, at skade andre mennesker. Det er alene en ret til selv at bestemme, hvem man vil yde bistand til.

En anbefaling:
http://www.amazon.com/exec/obidos/ASIN/0595267335/qid=1111470730/sr=11-1...

Ayn Rands filosofi er sandsynligvis det mest menneskefjendske, pseudofilosofiske nonsens jeg er stødt på. Kynisk arrogance, irrationel vrede og forsmået bitterhed gennemsyrer hendes verdensbillede. Det løfter et forfatterskab på tusinder af sider af lommefilosofi ikke på.

Hun ligner meget typen som ikke fik nok kærlighed som barn...