Erik Phillipsen (EP) fortsætter i Information 26. november sin stil - 'blot man igen gentager forkerte påstande, hænger der nok stadig noget ved'. Metoden er velkendt, men det gør den hverken mindre ubehagelig eller mere troværdig.
Jeg må derfor igen tage et par af EP's insinuationer vedrørende. Litvinenko-mordet ved vingebenet, men vil ellers ikke bruge mere energi på at imødegå en debatstil, der giver mig associationer til Sovjetunionen, hvor dissidenter også ofte blev betegnet som 'psykiske tilfælde', hvad enten de nu var 'maniske' eller led af 'vrangforestillinger'.
Sjusk og sensation
Jeg gentager og uddyber:
1) EP bagtalte i en hel lang kronik Litvinenko. En myrdet mand, der ikke længere kan forsvare sig selv. Litvinenko blev dænget til med alle de negative ting, som EP ønskede at finde. Det er aldrig svært, hvis dette formål dominerer. Udover Putin-styrets egne stenrige og loyale oligarkers massemedier, kan man finde dét, man ønsker, mange andre steder. EP's hovedkilde, Martin Sisxsmith, er ikke just nogen god reklame for ordentlig research her, snarere for grov sjusk og sensation.
2) EP påstod, at Litvinenko ikke selv havde skrevet sit testamente. Denne groveste af alle EP's 'antydninger' er som tidligere fremført totalt usand. Og den dødsramte Sasha som endda brugte sine allersidste kræfter på at få efterladt et budskab! Jeg nævner igen bl.a. min og Sashas nære ven, Ivar Amundsen, som var på plads de sidste dage sammen med andre venner og familie.
3) At den britiske anklagemyndighed besidder et så fyldigt bevismateriale mod den russiske eks-agent Andrej Lugovoj som hovedmistænkt for mordet på Litvinenko, at man kræver ham udleveret fra Rusland, interesserede ikke EP. I stedet fremturede han en kronik lang kun med postulatet, at det nok var Boris Beresovskij, der havde fremskaffet både det af den russiske stat producerede radioaktive stof po-210 og åbenbart også morder(ne) til at gennemføre udåden. Ingen beviser eller blot mindste indicier herfor fremførtes af EP. Ligeledes ingen forklaringer på hvorfor klart identificerede fly-passagerer fra Moskva til London i flere uger før forgiftningen af Litvinenko kunne afsætte kraftige po-210 spor, ligesom den engelske visa-afdeling i Moskva var kontamineret. Eller hvorfor Lugovojs kollega Kovtuns hjem og biler i Hamborg strålede af po-210, også allerede uger før Litvinenko blev forgiftet. Altsammen åbnbart udtænkt og gennemført fra London af Mr. 'Blofeld' Beresovskij?
Lydig slave
4) EP insinuerer også, at jeg selv blot er en lydig slave under samme Boris Beresovskijs auspicier. Jeg må skuffe grundigt: Jeg har aldrig nogensinde hverken mødt, talt med, eller haft nogen som helst kontakt med Beresovskij. Han aner formentlig slet ikke, hvem jeg er!
5) Som enhver, der lever i en retssat vil forstå, er visse helt eksakte bevisdetaljer i mordsagen Litvinenko ikke noget, der kan skrives yderligere om offentligt, før en retssag mod Andrej Lugovoj indledes.
Jeg gemmer naturligvis alle EP's skriverier, indtil en sådan retssag vil sætte hans totalt absurde påstande i et både krystalklart og totalt afslørende relief.
Thomas Bindesbøll Larsen er historiker og fmd. for Støttekomiteen for Tjetjenien
Hermed er debatten om Litvinenko-sagen slut. Red.
