Læserbrev

Medmenneskelig lavkonjunktur

Folketingsvalget kan vist kun tolkes som -Frygtens valg-. En frygt for det anderledes og ukendte. Men hvis ikke vi kommer til verden, kommer den til os.

Folketingsvalget kan vist kun tolkes som -Frygtens valg-. En frygt for det anderledes og ukendte. Men hvis ikke vi kommer til verden, kommer den til os.

Nanna Kreutzmann

20. november 2007

Her oven på valget kan man sidde og undre sig. Undre sig over, hvorfor vi i et samfund som det danske - hvor mange har (for) meget og få for lidt - ikke har overskud til at hjælpe dem, der ikke er lige så privilegerede som flertallet.

Et samfund, hvor selvtilstrækkelighed, snæversynethed og intolerance ifølge valgresultatet er i fremmarch, hvor grådigheden tilsyneladende vokser proportionalt med velstanden - hvor det visionære og favnende er afløst af det frygtsomme og indelukkede. Et samfund, hvis udvikling jeg føler mig flov over at være en del af. For hvis ikke vi, som borgere i et af de allerrigeste samfund i denne verden, kan se udover vores egen næsetip, hvem kan så?

Hvis ikke vi har råderum til at tænke visionært. når det gælder om at løse de massive udfordringer. som ligger og venter forude, hvem har så? Hvis ikke vi har overskud til at tænke på os frem for mig, hvem har så?

Er økonomisk højkonjunktur virkelig lig med medmenneskelig lavkonjunktur? Åbenbart; jeg har i hvert fald svært ved at tolke valgresultatet anderledes.

Ovenstående taget i betragtning må den siddende regerings valgsejr og styrkelsen af støttepartiet, Dansk Folkeparti, ses som et nederlag, ikke kun for oppositionen, men for Danmark.

Det ærgrer mig som dansker at se den misforståede nationalisme, som Dansk Folkeparti repræsenterer. For det Danmark, jeg kender og repræsenterer, bygger på noget helt andet end de såkaldte 'danske' værdier, de kæmper for.

Tolerance, solidaritet og udsyn er nogle af nøgleordene til at forstå det samfund, vi har bygget op. Et samfund jeg har været stolt af at leve i og identificerer mig med. Et samfund hvor der har været plads til alle, hvor uenigheder blev løst i en ordentlig tone, hvor marginalisering var noget man kæmpede imod og ikke for. Det er mildt sagt ikke de værdier, de national-konservative fra DF buldrer frem med.

Vælgernes dom kan jeg kun tolke som en frygt. En frygt for det anderledes, for det ukendte, en frygt for at vi ikke kan klare os i denne globaliseringens tidsalder, med alle de udfordringer det indebærer. Derfor må vi vende os indad mod det 'danske', det vi kender og skærme af overfor verden udenfor.

Men hvis ikke vi kommer til verden og tør gå forrest i løsningen af de kæmpemæssige udfordringer som fremtiden byder på såsom klimaforandringer, global fattigdom og EU's udvikling, så kommer verden til os.

Stolt trygt på det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De fleste vælgere er det ikke. De følger bare Gallup. "I 1945 dro Goebbels til USA og tok navneforandring til Gallup" (den bergenske forfatter Georg Johannesen 1981). Trangen til at hyle med flertallet er lige så gammel som menneskeheden.

Hva kan man egentlig vente af en sådan forsamling?

Peter Rasmussen har et problem,- han mangler logisk tænkning.

Og historiekendskab!

Er der noget odiøst i at afsløre katastrofale politiske fejltagelser,- alle bortset fra stalinisterne i Enhedslisten og skabskommunisterne i Socialistisk Folkeparti er efterhånden enige om, at den "ønskede" folkevandring mod Danmark før 2001 er en grumme dummert.

Jeg er forrygende stolt over mine bedsteforældres og forældres opbygning af vort samfund,- det har kostet masser af sved og forstand.

Vort værdibegreb er overordentligt rummeligt,- men vi ser ikke nogen modsætning i at søge dette værdifællesskab bevaret og at vende os imod omverdenen, hvilket danskere altid har gjort.

Vor velstand er netop skabt gennem deltagelse i international handel og samarbejde.

Når danskere drog ud i verden fx USA, var vi dansk-amerikanere,- nu er udvandrede tyrkere dansk-tyrkere.

Var det dengang også nationalisme?

til jakob.

et menneske, éen verden som man siger.

Så har vi som mennesker heller ikke fortjent andet end menneskelig undergang.

om det er andres eller egen svaghed er fuldstændig irrelevant.

Det er en sigende og god kronik, fordi den bygger på logisk humanistisk tænkning. Anderledes kan det ikke være !

Det der skaber fremmedgørelse er udpegning, latterliggørelse og forhånelse af det man ikke forstår og ikke kender - det der oftest er forskelligt fra én selv.

Det der skaber videre fremmedgørelse er den konstante itale-/og iscenesættelse af de nyopdagede forskelligheder, således at der fremvokser kronisk angst i mennesker.

Det der skaber fremmedgørelse er et konstant voksende grådighed efter materiel velstand og overflødighed, så mennesket glemmer at være menneskelig og medmenneskelig men får dækket sit eget hul af angst.

Det der skaber fremmedgørelse er at hævde og hæve sig selv over andre mennesker, hvorved sondringen mellem et "De" og et "Vi" cementeres som noget lige så sikkert som Amen i Kirken.

Det der skaber fremmedgørelse er angsten for at se, opleve og mærke at det der synes fremmed og forskellig, indeni er et menneske som én selv.

Det der skaber fælleshed, fællesskab og styrke, er at se, opleve og mærke det der er fælles.