Kronik

Den miskendte arv efter Reich

I dag er det 50 år siden, den østrigske læge, psykoanalytiker og Freud-elev Wilhelm Reich døde i et fængsel i USA. I sit testamente skrev han, at hans arkiv skulle være forseglet i 50 år for at sikre det mod de destruktive menneskelige kræfter, han havde set igennem sit liv
3. november 2007

I dag er det 50 år siden, den østrigske læge, psykoanalytiker og Freud-elev Wilhelm Reich døde i et fængsel i USA. I sit testamente skrev han, at hans arkiv skulle være forseglet i 50 år for at sikre det mod de destruktive menneskelige kræfter, han havde set igennem sit liv.

I 1933 blev hans bøger brændt på Bebelplatz i Berlin, i slutningen af 1950’erne og starten af 60’erne blev hans bøger brændt igen, denne gang i USA.

Siden sin død er Reich blevet forkætret og idealiseret som ingen anden videnskabsmand i det 20. århundrede. Reich fik en renæssance i 1960’erne, hvor han fik stor betydning for ungdomsoprøret, og op gennem 70’erne og 80’erne blev hans terapeutiske metoder mere udbredt, især gennem Alexander Lowens kropsorienterede psykoterapi bioenergetik.

I Freuds inderkreds
Wilhelm Reich blev født i Dobrzcynio i det daværende Østrig-Ungarn i 1897. Hans familie var jøder. Historien om Reich er historien om geniet, der opdagede for meget for hurtigt, mere end hans omgivelser og til sidst også han selv kunne rumme.

Reich var med i Freuds inderkreds, allerede da han var i midten af 20’erne. Reich var hele sin karriere aktiv som kliniker, teoretiker og som organisator. Han mente, at det var et problem, at kun de rige havde mulighed for psykoanalyse, og oprettede derfor gratis poliklinikker.

I Wien i slutningen af 1920’erne og senere i Berlin i begyndelsen af 30’erne startede han sin SexPol-bevægelse, der i Tyskland talte 20.000 medlemmer. Her arbejdede han for kvinders rettigheder, seksualundervisning, fri prævention til unge, fri abort, lovliggørelse af homoseksualitet, bedre sociale forhold m.m. Disse ideer fik også stor betydning for de kulturradikale i Danmark i 1930’erne.

I 1929 blev han smidt ud af det socialdemokratiske parti i Wien. I samme periode rejste han i Sovjetunionen, hvor hans skepsis over for kommunismen begyndte.

Som 30-årig var han godt i gang med at bryde med nogle af Freuds grundlæggende ideer. I 1933 blev han smidt ud af Den Internationale Psykoanalytiske Forening bl.a. på grund af sine socialistiske holdninger. Samtidig tog det kommunistiske parti afstand fra Reich på grund af hans psykoanalytiske orientering og hans teorier om fri seksualitet.

Problemer i Danmark
Reich immigrerede til Danmark i 1933, men han havde store problemer med myndighederne bl.a. på grund af sine teorier om seksualitet. I 1934 kunne han ikke få forlænget sin opholdstilladelse, og han blev herefter inviteret til Norge af flere af Norges psykoanalytikere.
Den Internationale Psykoanalytiske Forening ville ikke give de norske medlemmer fuldt medlemskab, hvis de ikke ville tage afstand fra Reich. Der startede en omfattende pressekampagne mod Reich i Norge.

Men i Oslo samledes flere af tidens intellektuelle og kunstnere omkring Reich, bl.a. forfatteren Sigurd Hoel og Willy Brandt. Desuden rejste grundlæggeren af Summerhillskolen, A.S. Neill, hver sommer tre måneder til Oslo for at få terapi hos Reich.

Reich immigrerede til USA i 1939, hvor han igen fik etableret sig. Flere psykiatere og intellektuelle interesserede sig for hans arbejde, bl.a. Alexander Lowen, Fritz Perls, Paul Goodman, Saul Bellow og Norman Mailer. I McCarthy-perioden blev han både forfulgt af FBI på grund af sit påståede tidligere medlemskab af det kommunistiske parti og af The American Food and Drug Administration (de amerikanske sundhedsmyndigheder) på grund af påstået kvaksalveri.

Reich var i sit liv på flugt fra to verdenskrige, nazisme, hetzkampagner, antikommunisme m.m. Og hele tiden på vej mod nye idealer om et bedre samfund og et sundere menneske. Han nåede at få skabt et kæmpe værk under meget svære arbejdsbetingelser. Reich måtte immigrere fem gange i sit liv. Hans mest kendte bøger er Fascismens Massepsykologi fra 1933 og Orgasmens Funktion fra 1942.

Han beskæftigede sig med psykoanalyse, medicin, sociologi, pædagogik, antropologi, biologi og fysik. Der er en logisk linje gennem værket: at undersøge spørgsmålene om, hvad der kendetegner liv, og hvad der sker, når liv begrænses i dets udfoldelse. Reich troede på den gode kerne i mennesket, og på at mennesket er selvregulerende, men kun hvis barnets behov bliver opfyldt, og det får en fri opdragelse.

Dette er det gennemgående tema i hele forfatterskabet. Fra hans analyse af Ibsens Peer Gynt fra 1920 til Reichs beskrivelse af skizofreni og kræft i 1940’erne. I dele af hans sene værk mistede han objektiviteten, og man kan finde træk af hans tiltagende paranoia.

Målet for Reich i en psykoanalyse var genetableringen af den orgastiske funktionsevne. Angst, ulyst eller fantaseren hæmmer orgasmen.

Hvis orgasmen ikke bliver hæmmet, sætter til sidst uvilkårlige muskelkontraktioner ind, og disse breder sig til hele kroppen. Dette beskrev han allerede i 1927, hvilket mødte stor modstand hos flere psykoanalytikere. Iagttagelserne af orgasmens forløb stemmer overens med nutidens sexologis inddeling af orgasmen i fire faser.

Muskelpanser
Under sit ophold i København havde Reich i 1933 en mand i terapi, der fik meget voldsomme kropslige reaktioner på Reichs analyse af ham. Reich kunne iagttage, at musklerne i nakken havde bundet vegetativ energi som en del af et psykisk og somatisk forsvar.

Da dette forsvar blev løsnet, reagerede patientens krop med skiftevis udvidelse og kontraktion. Dette kunne ses ved den skiftende ansigtsfarve og mange andre somatiske reaktioner. Reich kaldte dette forsvar for et muskelpanser. Muskelpanseret dannes ved, at det lille barn på grund af gentagne traumatiseringer forsvarer sig mod overvældende følelser ved at spænde muskulatur og ved at formindske åndedrættet.

Reich udviklede en terapiform, der indbefattede både psykiske og kropslige interventioner. Han kaldte sin terapiform for vegetoterapi på grund af terapiformens indvirkning på nervesystemet. Alle kropsorienterede psykoterapeutiske retninger i dag har bygget videre på Reichs teori og praksis.

Reich indførte sit sygdomsbegreb biopati i 1942, nogenlunde samtidig med at han indførte sit energibegreb orgon. Biopatibegrebet er en systematiseret psykosomatisk forståelse af konsekvenserne af traumer i barndommen, og de sygdomme som disse kan medføre senere i livet.

Biopatibegrebet er så godt som blevet ignoreret eller slet ikke opdaget af eftertiden. Reich opfandt ligeledes i 1940’erne en såkaldt orgonboks, der skulle kunne akkumulere den energiform, som Reich kaldte orgon, og som kan betegnes som en livsenergi, der kan sidestilles med kinesernes Qi eller indernes Prahna.

Han mente, at denne boks kombineret med vegetoterapi kunne influere på udviklingen af bl.a. kræft og behandlede mange patienter, der var opgivet af hospitalsvæsnet på grund af deres fremskredne kræft.

I fængsel for kvaksalveri
Reich betonede igen og igen, at han ikke var i stand til at helbrede kræft, alligevel var det på grund af orgonboksen, at han blev idømt to års fængsel for kvaksalveri. Han døde af hjertestop i fængslet kort tid før sin prøveløsladelse.

Selvom Reich er et af de største navne inden for psykoanalysen, blev hans død ikke nævnt i fagtidsskrifter. Dette er dog ikke så mærkeligt, da det er dokumenteret, at flere af de amerikanske psykoanalytiske organisationer havde været aktive i forhold til at få The American Food and Drug Administration til at indlede retssagen imod ham.

Nu er hans arkiv så åbent for offentligheden, og i forbindelse med 50-året for hans død holdes der i disse dage konferencer om Reich i bl.a. Oslo, Berlin og USA. Dette giver os muligheden for endnu engang at vurdere hans værk, at tilkende ham den historiske betydning, han fortjener, og til at diskutere, hvilken relevans han har for nutiden.

I dag udskrives der så meget medicin som aldrig før mod depression, manglende seksuel lyst, stress og meget mere. Reichs store bidrag var netop, at han ikke mente, at vi kun skal behandle symptomer, men at vi skal prøve at forstå og behandle hele mennesket. Reich mente ikke, at mennesket kan deles op i enkeltdele, der så behandles. Der er en lige linje fra disse antagelser og til nogle af resultaterne inden for den psykosomatiske og neurologiske forskning i dag.

Michael Nissen er psykolog og kropsorienteret psykoterapeut. Han arbejder i Sclerose-foreningen og har privatpraksis i København og aBerlin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu