Kommentar

Når der går ged i julegaverne

Kritikere mener, at u-landsorganisationerne er sunket dybt, når de sælger geder og æsler som julegaver i Danmark. Men et æsel kan i en begavet sammenhæng være en kickstart til langsigtet udvikling og fremme uddannelse og ligestilling
30. november 2007

Der gik ged i danskernes julegaver sidste år. Kampagnen 'Giv en ged' var en stor succes, der indbragte Folkekirkens Nødhjælp 10 millioner kroner og 50.000 nye bidragydere.

Men efter succesen rullede kritikken gennem medierne. Kampagnen blev beskyldt for at være populistisk og for at bilde den danske befolkning ind, at man kan løse virkelige komplekse problemstillinger i Afrika med pop og pakker. Og spørgsmålet, om de mange geder i virkeligheden skadede mere, end de gavnede, står stadig og blinker i mange danskeres bevidsthed.

Alligevel kappes hjælpeorganisationerne i år om at sælge godgørende julegaver til danskerne. Det handler selvfølgelig om, at gaverne sælger godt, og der er penge at hente til organisationernes arbejde. Men det handler også om, at konkrete gaver kan kickstarte langsigtet udvikling, hvis gaven er knyttet til eksisterende programmer og erfaringer i de pågældende lande.

Udvikling er kompliceret. Der findes ingen smutveje. En ged, et hus til en flygtningefamilie, en vandpumpe eller en perlehøne fikser ingen grundlæggende økonomiske eller sociale skævvridninger i udviklingslandene. Problemet med gavekampagnerne er ifølge kritikerne, at det netop er det indtryk, gaverne giver danskerne.

Kvinderne får tid

I CARE Danmark, der gennem 20 år har arbejdet med fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene, er der enighed om, at gavekoncepterne er pop. Men pop behøver ikke være hverken misvisende, skadeligt eller dumt. Hvis man bruger organisationernes ekspertise og know how fra programarbejdet, kan et gavekoncept være en overmådelig fin måde både at skaffe penge til organisationens arbejde - og ikke mindst en god anledning til at fortælle om netop komplicerede problemstillinger på en konkret og tilgængelig måde.

En af de gaver, som er på ønskeseddelen igen i år, er æsler i Niger. En kvinde, der får et æsel, bruger det til at trække vand op af brønden og slæbe det hjem til landsbyen. Uden æslet vandrer kvinden til fods med et kar på hovedet frem og tilbage fra vandstedet flere gange om dagen for at have nok til husholdningen. Æslet reducerer opgaven til en enkelt daglig tur og giver kvinderne tid. Tid, som hun ikke er sen til at udnytte. Opstart af små virksomheder, salg af mad eller andet på det lokale marked knopskyder hurtigt, når kvinderne ikke skal bruge al deres tid på at skaffe vand. Samtidig er det at hente vand et job, som familiens døtre ofte må støtte deres mor i. Med et æsel er døtrenes arbejdskraft ikke længere uundværlig, og dermed er vejen banet for skolegang. Uddannelse er en hjørnesten i udviklingsprocesser overalt i verden - i Niger kan kun 15,1 procent af kvinderne læse og skrive.

Udvikling mætter senere

Så selv om en æselgave til en fattig kvinde i Niger ikke umiddelbart ændrer ved de underliggende årsager til fattigdommen i landet, kan æslerne åbne for en udviklingsproces. Samtidig er det vigtigt at kombinere det langsigtede arbejde med konkrete aktiviteter.

Verdens fattigste er oftest optaget af den helt nære fremtid - i at få maden til at slå til. De lange og nødvendige seje træk, som ligger i de snørklede bistandstermer som kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed, mætter ikke mange maver her og nu.

Men gaveprojekterne forudsætter en gennemtænkt strategi inden de lanceres. Der skal laves undersøgelser af, hvilke områder og hvilke kvinder der har mest brug for æsler. En vurdering af, hvordan man mindst muligt påvirker det lokale udbud og markedspriserne, når en så stor mængde æsler pludselig skal opkøbes, er også nødvendig. Og så skal man også se på, om der er risiko for at æslerne vil ødelægge naturressourcerne i lokalområdet. Den analyse er tilgængelig gennem det meget nære lokalkendskab, en organisation har gennem mange års arbejde i bestemte regioner og med bestemte problemstillinger.

Så med hele organisationens erfaringskatalog i ryggen er det muligt at integrere julegaver fra danskerne i de langsigtede programmer og dermed konkret forbedre menneskers liv i udviklingslandene. Det konkrete slår altså både an i den danske og i verdens fattigste befolkninger.

Marie Sisse Brown arbejder i CARE Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men jeg er bare nød til stille spøgsmålet hvis det ikke er pop, den måde vi doner penge på til fattige lande så ved jeg hvad det er.

Af det vi giver til indsamlinger kommer meget få at de penge de fattige til gode, og dem der formidler penge i nødhjælps organisationer skal have løn, og når det medicin vi giver ud til fattige tjener medicinal industrien på medicinen.

Og tros vores mange årlige hjælpe arbejde er antallet af fattige jo ikke faldet, og den seneste opgørelse fra FN jeg så var der 860 millioner fattige i verden, og efter Bjørn Lomborg er der 2 milliarder mennesker, der lever for under 2 dollars om dagen. Men nu vil man give dem geder og får og sidste gang de havde gang i et lidende projekt i Afrika var at give dem kyllinger.

Eller nogle sender endda da brugte underbukser til Afrika, som de få i igennem nødhjælp organisationer, og at sende tøj til Afrika hjælper ikke Afrikanerne da det rammer de lokale tøj handler.

Nu det seneste er vi Europa har fundet ud af brande ovne og pejse er ret så miljø forurene virkeligheden er millioner af mennesker verden over har ikke andre måder at lave mad på en ved åben ild og i stedet for erkende dette og lære dem bruge brande ovne der bruger meget mindre træ vil man nu lære dem, at de skal tænke på CO 2 udslippet og regnskoven.

Hvem er årsagen til Afrika i dag har kæmpe problemer med AIDS skyldes det netop ikke vi har ladet vores mest fundamentalistisk kristne tage der ned og missioner, og ikke lære dem hvordan man beskytter sig imod overførte seksuelle sygdomme. Nej vores måde at give udlandshjælp på viser netop vi forsat regner Afrikanerne som under mennesker og ikke ligeværdige mennesker.

For hvis vi virkelig mente det alvorligt med hjælpe Afrikaner var det projekter som at bygge skoler hvor børn fik gratis mad om morgen og middagen og mad med hjem.

Derudover projekter med vand fordeling og føre vand forsyninger rundt fra de områder, hvor de ikke mangler vand og tanke hvor de hente vand fra for virkeligheden er at områder af Afrika er et stor spise kammer men er områder, hvor meget få ønsker at leve og land som Belgien Congo har jo masser af vand.

Men på grund vi vesten mere værdsætter deres diamanter er landet gennemsyret korruption og landet er helt gået i stå i deres udviklingen, og virkeligheden er endnu engang hvis der var ordentlige politiske systemer i Afrika, ville de sagtens kunne brødføde sig selv.

Nu giver jeg så ikke penge til Afrika men støtter direkte i andre regioner i verden, men når jeg sender penge giver mellem 95 og 135 kr. alt efter hvor stort et beløb jeg sender igennem Western Union bank og når omkring 250 millioner Afrikaner lever uden for Afrika og sender penge hjem til familien er det ret mange penge der forsvinder ind i bank verden, og kunne man finde måder at sende penge på var omkostnings fri for Afrikanerne, ville det kunne hjælpe dem meget mere.
End vi laver den ene efter anden lands indsamlingen, og tror selv at nu har vi gjort en god gerning.

Mvh

"Af det vi giver til indsamlinger kommer meget få at de penge de fattige til gode, "

Verdens platteste og dummeste undskyldnig for ikke at give.

Jeg har et tibetansk sponsorbarn i Nepal. Det beløb jeg giver hver måned, sikrer at han kan få en skolegang. Ham og hans familie sender breve til mig, hvor de takker og skriver at de beder for min lykke. Så jeg ved, at pengene ikke forsvinder ned i et sort hul. Det er muligt, at jeg ikke redder hele verden på denne måde, men jeg hjælper dog lidt, og det er bedre end ingenting. Jeg er sådan set ligeglad med, hvordan man får folk til at give et bidrag. Som Dalai Lama har sagt, så er det bedre at hjælpe andre af egoistiske årsager end slet ikke at hjælpe. Så pop er fint med mig.

Per Vanmand du ved ikke intet om hvor meget jeg giver, men du er meget velkommen til få Elizabeths mail, og så kan hun redegøre for hvor meget jeg har givet. Men efter som jeg socialist giver jeg til mennesker/projekter der har værdier der nogenlunde er i overensstemmelse med mine egne. Jeg giver til dem der kan være moddel for andre i kampen for social retfærdighed og kvinder er gode nok selvom deres ægteskab ikke holdte, og det kan være vanskeligt forstå mandens hjerte, så mener jeg dog kvinden skal have en chance til.

http://www.123hjemmeside.dk/claes/16110

Og det er ikke dig, der skal lære dem noget Per Vanmand, men det er dig der skal lære af dem ”ok”

Men hvem burde betale regningen i Afrika, hvem har ikke ville oplyse om overførelse af seksuelle sygdomme, hvem sælger våben til Afrikanerne så de forsat føre krig og slår hinanden ihjel. Hvem køber diamanter og støtter dette marked som de konstant slås og slår hinanden ihjel om i Afrika.
Hvem giver ikke ud af indtjeningen de har på olien til befolkninger, hvem tager ned og fisker med store skibe ud for Afrika.

Jeg vil ganske enkelt ikke malkes af kristne hjælpe organisationer og jeg ved hvordan de malker Folk i Brasilien hvor de værste er Evangelisterne, og jeg ved forsat den katolske kirke ikke gør noget ved problemet med præster der misbruger børn seksuelt.

Samt ved jeg der mennesker i denne verden som har en indtægt de 1000 til 2000 gange højre en min der giver penge til kirkerne og moskéerne og koranskolerne, og så længe vi ikke gør noget ved den hjerne vask og psykiske vold er det ret så håbløst at hjælpe.

Nej om jeg vil være med til give penge til nødhjælps organisationer der prøver at voldtage mine følelser og ramme min samvittighed med børn, der er forældre løse på grund af deres mor og far er døde af AIDS.

Og vi i vest Europa bruger milliarder på gøre ufrugtbare kvinder gravide og børn i Nepal skal leve som gældsslaver eller arbejde for 2 kr. om dagen

Eller vi har ekstra udgifter i vores sundheds system på 1,3 milliarder på grund af overvægt hvor halvdelen har sin årsag i måden vi har indrettet vores velfærdssystem på, hvor lader mennesker sidde på den deres flade rov og spise flødeskumskager, og belære dem om hvor sund motion er.

Men ellers har jeg her dag givet et beløb til Min Ko Naing i Burma ” Myanmar, men at skulle betale for andres skader når de har penge, får ingen mig til.

Mvh

Mvh

Jeg mener det er en god idé, at forholde sig pragmatisk til det her. De børn der for eksempel er forældreløse, de er ret ligeglade med politik på et overordnet globalt plan, de vil bare gerne have hjælp til at komme igennem deres liv på en lettere måde. Det er udemærket at støtte demokratiforkæmpere, men det er ikke nytteløst at støtte de mennesker, der ikke har overskud til at tænke på demokrati, fordi de er langt nede i behovspyramiden. Man er nødt til at ændre de grundlæggende vilkår for mennesker i den tredje verden, før de har mulighed for at kæmpe for demokrati. Derfor er det en specielt god idé at støtte børns skolegang, og at give fx. en ged, fordi det er noget der øger deres muligheder for at kunne klare sig selv. Som man siger i Kina: "Give a man a fish and you feed him for a day. Teach a man to fish and you feed him for a lifetime". Jeg er personligt ret ligeglad med hvilken ideologisk eller religiøs baggrund organisationerne har. For den enkelte der får hjælp, er det er ikke særligt vigtigt, det afgørende er at man bliver hjulpet. Man skal jo ikke lade sig "tvangskristne" for at få hjælp. Det er dog ikke nok, at nogle mennesker hjælper lidt for at ændre på de grundlæggende problemer, det er jeg enig. WTO er nødt til at indføre frihandel så 3. verdenslande, har mulighed for at sælge deres varer på lige vilkår med den "første verden". Så man er altså nødt til både at tænke lokalt, på det enkelte menneske der bliver hjulpet, og globalt, så man kan indføre mere rimelige og retfærdige forhold for alle verdens lande.

Til Hr. Møller vi har frihandel i og aldrig i historien har vi haft, så mange vare i vores forretninger fra andre lande. Men vi har fødevare kontrol i Europa, og den er endnu ikke engang til opgådes for Afrikanske lande. Men frihandelen er ikke løsningen på Afrikas problemer eller Nepals problemer, hvor vi køber vare fra produceret af børnearbejder og hvem hat interesse i skabe denne vision og håb om frihandelen er løsning på Afrikas problemer ?. For ideen er jo ikke kommet fra eksperterne der netop gør opmærksom på Afrikas alt overskyggende problem, er de ikke handler landende imellem.

Danmark har jo ikke opbygget sin velstand på sammenhandel med USA, Kina, Indien, Vietnam men ved at handle med Norge, Sverige, Finland og som allerstørste handels partner England Tyskland, det er en illusion at skabe for Afrika frihandlen er vejen til velstand og Indien er jo et eksempel på dette at tros deres vækst og deres store indtjening inde for computer industrien, så har denne vækst jo ikke medført en øget velstand for de 300 millioner lav kaste mennesker i Indien. I Nepal slås de med det samme problemer med et kaste system, der retfærdiggøre at behandle fattige som affald og slaver.

De samme problemer som vi har her hjemme med kristne hjælpe organisationer, der fastholder mennesker i udstødelsen trives i også i 3 verdens lande. Men Hr. Møller jeg fuldt ud enig i den kinesiske lære sætning om det bedre lære mennesker at fiske, så de selv kan fange en fisk end det er at give dem en.

Så er problemet bare i forhold til Afrika vi sender vores store Europæiske trævler ned og fanger deres fisk ud fra kysten og de fleste Afrikaner der bor ved floderne og kan fiske men det lidt vanskeligt, når der mange steder ikke fisk eller mængden er så lille det kan svare sig.

Men ellers har vi også denne smukke lære sætning skrevet på Vejle Kommune problemet er jeg har så været ude at fiske med nogle af de offentlige ansatte inde for kommunen, og selv om jeg brugt flere timer på grave orm ordnet fiske grej, så kunne de ikke rigge fiskestangen til. Dette lille eksempel beskriver netop vores kæmpe problemer med vores måde at udøve hjælp på, og vi i stedet for hjælpe fastholder mennesker i udstødelse og fattigdom.

Men ellers synes jeg det er et godt initiativ at du støtter en drengs skolegang i Nepal, jeg tror bare ikke på grundlæggende forandringer i Nepal uden befolknings bevidstgørelse, og den religiøse kultur i Asien bliver ændret i Nepals tilfælde Hinduismen og kaste systemet som DR er fire udsendelser om de urørlige hvor høj kaste mennesker nægter, at tage imod et glas vand fra lav kaste mennesker.

Men de kan godt bruge dem når de skal have tilfredsstillet deres seksuelle lyster eller skal have udført arbejde til ingen penge så det ændre ikke ved vil du hjælpe Nepal, og dens befolkning er det de lokale politiske kræfter du/vi skal støtte.

Men ellers skrev også en udmærket måde at udøve hjælpe arbjde på er at lade børn komme i skoler og få morgen og middags mad og få mad med hjem.

Samt mangler de på ingen måde fødevare over alt i Afrika men hvordog producere mere end man kan afsætte ? og man har ikke samme muligheder med opbevaring af mad i store dele af Afrika med kølehuse.

sheart228: ohSenator Trillanes, he is a former military men who was voted by the people of the Philippines to be a senator but he cannot serve as a Seantor because he was convicted of fighting against the government
sheart228: he wanted Gloria Arroyo to step down as President because of too much corruption in the govenrment
sheart228: theother is one Gen danilo Lim and they were joined by our former vice president Teofisto Guingona
Claes Pedersen: But it not always good if there militarie taking there power of there country
sheart228: they were fighting against Arroyo's ruling of the government

Imagined after what ahppened last Friday, she is going to travel in Europe with 40 congressmen together with their wives and maybe some with their families
sheart228: so do you feel what most of us felt here against her presidency

sheart228: In gloria's administration everybody is corrupt, it is not only Gloria Arroyo's husband but also the family and most of the government officials
sheart228: htere are many scandals in her administration

Mvh Claes.