Kommentar

Nyt flertal for 1 procent 'ren' bistand

Debat
8. november 2007

For første gang i flere år synes et nyt udviklingspolitisk flertal indenfor rækkevidde. Hele fem af Folketingets i alt otte partier (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Ny Alliance) støtter tanken om at hæve udviklingsbistanden til 1 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, og ønsker samtidig, at denne ene procent bliver 'ren', forstået således, at den ikke benyttes til at finansiere f.eks. klimatilpasning, gældslettelse, flygtningemodtagelse og terrorbekæmpelse.

1 procent i 'ren' bistand vil bryde markant med regeringens besparelser på udviklingsområdet, og føre det danske arbejde med udvikling og globale problemer tilbage i front internationalt. Klimaforandring er et af de områder, som er mest afgørende og kontroversielt i debatten om, hvad bistanden skal finansiere og ikke finansiere: Klimaforandringerne rammer de fattige og mindst modstandsdygtige lande hårdest. FN's Klimapanels seneste rapport understreger dette, og peger på, at det bl.a. vil føre til øget vandmangel, flere sygdomsudbrud og ødelagte landbrug.

Meget kan imidlertid gøres for at afbøde en katastrofal udvikling, og det er her vigtigt at skelne mellem bæredygtig udvikling og klimatilpasning. Bæredygtig udvikling handler om at mindske den fremtidige udledning af drivhusgasser mest muligt. Dette gøres dels ved, at vi i de rige lande nedbringer vores udledninger markant og hurtigt, og dels ved, at der i udviklingslandene skabes udvikling på bæredygtige vilkår. Finansieringen af sidstnævnte kan rimeligvis ske over udviklingsbistanden, som det allerede er tilfældet. Klimatilpasning handler derimod om at gøre udviklingslandene i stand til at håndtere de klimaforandringer, der allerede nu er begyndt at vise sig, og kunne f.eks. være bygning af dæmninger og omlægning af landbrugsproduktion.

Lav standard

Verdensbanken har skønnet, at det vil koste op imod 40 mia. USD årligt alene at klimasikre de investeringer, der allerede nu foretages i udviklingslandene. Den britiske udviklingsorganisation Oxfam m.fl. vurderer i forlængelse heraf, at klimatilpasning i udviklingslandene årligt vil koste 50-100 mia. USD. Det svarer i værste fald til den samlede årlige bistand fra samtlige OECD-lande i dag. Finansieringsbehovet er således enormt, og spørgsmålet er, hvem der skal punge ud.

Der er i dag enighed om, at klimaforandringerne i høj grad skyldes udledningen af drivhusgasser primært forsaget af de rige og industrialiserede lande. Det er altså de mindst ansvarlige, der i dag betaler den højeste pris, og det synes i forlængelse heraf oplagt, at de lande, der er både mest ansvarlige og har bedst mulighed for at finansiere klimatilpasningen, gør det. Det er urimeligt at finansiere klimatilpasningen i udviklingslandene med udviklingsbistand, der allerede er øremærket til, og er nødvendig for at opnå den i forvejen ønskede fattigdomsreduktion. Men det var netop det statsministeren foreslog på et klimatopmøde i New York tidligere på året, og det Venstre har lagt op til i valgkampen.

Klimatilpasning er desværre ikke den første større udgift, der på urimelig vis finansieres over udviklingsbistanden. Gældslettelse, terrorbekæmpelse og modtagelse af flygtninge er eksempler på andre. Regeringen har i den forbindelse peget på, at OECD's definition af udviklingsbistand tillader dette. Men spørgsmålet er, om vi ønsker, at denne laveste fællesnævner skal sætte standarden for dansk udviklingsbistand. Situationen er for mig at se uholdbar, hvis vi samtidig ønsker at hjælpe verdens fattigste med at nå 2015-målene.

Når vi fra de danske NGO'ers side bifalder ønsket om en større og mere 'ren' bistand, er det således fordi, der vitterligt er brug for flere midler, og fordi vi i dag på urimelig vis udhuler den bistand, der gør en reel forskel for en masse mennesker i nød. Vi har i Danmark råd til at afsætte flere midler til fattigdomsbekæmpelse, og vi har kompetencerne til at implementere dem. Vi har derfor også pligt til igen for alvor at prioritere at hjælpe verdens fattigste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her