Kommentar

Paratvidens-valg

Som god borger følger jeg naturligvis valgkampen, som denne gang er mere underholdende på den ufede måde, end den plejer at være
Debat
8. november 2007

Især Ny Alliance spreder munterhed. Os der bor på Fyn var i nogle få splitsekunder fornøjede over Lars Kolind, der foreslog, at Fyn skulle udråbes til skattely. 40 procent som øvre skattegrænse. "Hvorfor rejse til Monaco, når man kan nøjes med Middelfart", var mit øjeblikkelige forslag til slogan. Marina har de begge steder, havudsigt ligeså, men husene er billigere på Fyn.

Men stemningen blev straks ødelagt: En kedelig skatteminister sagde, at sådan noget kan man ikke, og så trak Lars Kolind forslaget tilbage. Men lur mig, om han ikke finder på noget andet. Hans blog er fuld af gode, spontane ideer.

Og umiddelbart efter - eller var det før - fik Ny Alliance et nyt gok i nøden, da min allestedsnærværende navnebror Henrik Qvortrup fra Se & Hørs forside påstod at Naser Khader fiflede med sort arbejde.

Det kunne vist nok ikke verificeres, men det der blev ført til bogen var, at Khader ringede tilbage og hvæsede 'dumme svin' til Henrik Qvortrup. Det havde jeg nok også gjort, men jeg havde helt sikkert bedt hr. Henrik Qvortrup om at slukke båndoptageren først.

Duellerne

I den mere seriøse ende står de såkaldt 'store dueller' mellem de to statsminister-kandidater. Også dem har jeg fulgt.

Dog har jeg fravalgt tv og nøjes med radioen, for det er ikke til at holde ud at se på, at de skal stå op. Hvorfor må de dog ikke sidde ned, så de kan koncentrere sig om debatten i stedet for også at skulle holde balancen?

De to kombattanter er stort set enige. Mere velfærd, ingen skattestigninger. Vi skal være flinke, men strenge over for flygtninge og indvandrere. Ventelister skal afskaffes, det samme skal modvind, og der skal bygges flere billige boliger. Og hvis den ene finder på et nyt bud, melder den anden straks ud med et overbud.

Men hvad skal man så fokusere på, for politiske valg handler jo om at teste forskelle?

Jo, fokus er i denne valgkamp rettet mod paratviden. Blev der bygget 10.000 almennyttige boliger sidste år, eller blev der ingen bygget? Er ventelisterne på Rigshospitalet tre eller fire måneder? Hvor mange ældre kan ikke få en plejehjemsplads? Kommer togene i gennemsnit 12 eller 17 minutter for sent til Odense Banegård (os pendlere stemmer på den, der mener det sidste, og som vil gøre noget ved det).

Hvem husker rigtigt

Så først slynger den ene af de to kandidater sine tal og statistikker ud. Dernæst leverer modparten nogle andre tal.

Og dagen efter graver og borer aviserne i, om det nu var den ene eller den anden, der huskede rigtigt. På forsiden af de seriøse morgenaviser får vi lange statistiske oversigter over det korrekte tal for opførelsen af almennyttige boliger, mens formiddagsbladene koncentrerer sig om kandidaternes performance.

Hvad er konklusionen? Den er, at politikernes massive pædagogiske initiativer om tests og evalueringer nu slår igennem på en uventet front: Hos politikerne selv. Så kan de føle, hvordan det virker, og tænke over hvor frugtbart det er.

De store dueller mellem Helle og Anders er blevet til tests i paratviden - oven i købet med et konkurrenceaspekt, som folkeskolen endnu ikke har skullet indføre. Hvem ved mest? Hvor ligger Nakskov? Hvor mange venter hvor længe på Rigshospitalet? Er der 100.000 eller 150.000 km cykelstier i Danmark, og hvor mange har modvind?

Balancegang

Oven i kommer så testen for god adfærd: Hvem holdt balancen? Virkede Fogh venlig? Smilede Helle hele vejen til målet?

For selv om min kollega på Københavns Universitet fik nogle over næsen, da han påstod, at eksamen også afhænger af, hvordan man fører sig frem, så ser vi her beviset på, at han har ret. Og hvis jeg må komme med en lille spin-kommentar, så vil jeg til enhver tid påstå, at Helles spadseredragter er smartere end Foghs.

Hvad så med eksamenssnyd? Jo, den tager Henrik Qvortrup og hans venner sig af. Fiflede Naser? Vi ved, at Khader ikke er god til tal og detaljer, men måske kunne han bare skrive svarene i håndfladen og så lade være med at give Henrik hånden.

Det er et godt gammelt trick, som hermed kan anbefales.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg taler på vegne af alle i min omgangskreds.

Dette valgcirkus har været en særdeles grov fornærmelse af vælgerne,-
anser politikerne os for at være rablende ubegavede tåber.

Jeg tror det!

Men hvordan kan vi straffe disse politiske artister,- undlade at stemme eller stemme blank?

Mulighederne for at komme disse fornærmelser til livs eksisterer ikke,-
vi har talt om at foreslå, at en respekteret person - som vil bruge sit mandat til at klæde disse artister af - opstiller til et kredsmandat.

Den går heller ikke!

Vi må afvente at politikerleden bliver så udtalt, at vælgerne i protest bliver hjemme.

Eller hvordan?

Jeg ved det ikke - det er imidlertid et faktum, at "danskerne" og deres politikere var interesseret i både NATO, EF, atomoprustning, endog nordisk samarbejde, Øst-Vest problematik etc. før i tiden. Nu har medierne, eller hvem det end er, måske er det simpelt hen Danmarks Journalisthøjskole i Århus og Danske Dagblade, der har dekreteret det, besluttet, at danskerne er ude af stand til at interessere sig for andet end: Ved valget i 2001 de 50 øre i Dankortgebyr, i 2007 velfærd, velfærd og atter velfærd, især for dyrene.

Eller er det såkaldte medie-eksperter, der mener, at globaliseringen
medfører, at ingen længere kan se ud over privatsfæren og Play Station, ligesom omverdenen fremstår i en mærkelig, uigennemskuelig tåge af uforståelige, fremmedartede fænomener?

G. Bruno havde ret da han sagde: Den menneskelige hjerne, er en stor digter og historiefortæller. Løgnen er dets kald.

Som skabende (gudlig) frembringerer frembringer vi også latterligheden.
fra en lediggængers fri i dette livs synsfeld. Realpolitikeren, isolerer sig af frygt for det uendelige, på en bid jord og sikre sig sikkerhed. Det er et beskedent problem, han/hun som som vidensborger arbejder med hele sit liv; det er et beskedent håndværk han/hun driver. Man tænker ikke over livet, man går på arbejde. Man gør sin pligt, og holder sin mund. Lediggængeren i en selv har man for længs ligvideret. Det er for besværlig og for farlig. En fare for sjælefreden.
De tører ind, sandt nok, men man har en uproduktiv ,,kritisk`` intelligens, man har sine ideologier eller en autoritær selvbevidsthed. Man er en slave og en ubetydelig lille orm, mens ens fædreland er racerent, eller,, nordisk,,;Ånden er herre over kroppen, og generalerne forsvarer æren