Kommentar

Den politiske debat i Kina er livligere end man tror

Det kinesiske kommunistparti tæller mange rivaliserende - og ivrigt diskuterende - fraktioner. Blandt de væsentligste diskussionsemner er spørgsmålet om, hvordan 'økonomisk demokrati' kan bane vej for politisk demokratisering
28. november 2007

Det Kinesiske Kommunistpartis nyligt afholdte 17. partikongres havde to formelle højdepunkter: Generalsekretær Hu Jintaos tale til de delegerede og den afsluttende præsentation af det nyvalgte politbureau og dettes Stående Udvalg.

Imellem disse to begivenheder forløb en uge spækket med lukkede politiske møder i de enkelte provinsers kongresdelegationer og andre parti-interne fora, og hvad der skete på disse møder blev offentligheden kun i meget ringe grad indviet i. Alligevel var der en livlig debat - før, under og efter kongressen - i den kinesiske offentlighed, især den internetbaserede del af den, om partikongressens centrale diskussionsemner.

Publikationen 'Studie-Tidende', som udgives af Kommunistpartiets partiskole, offentliggjorde i de sidste par måneder op til partikongressen en række artikler om politiske reformer og demokratisering, hvor man fastslog, at det "økonomiske demokrati", som er indbygget i markedsøkonomiens valgfrihed og i ligeværdigheden mellem kontraktpartnere, er med til at skabe forudsætningerne for en politisk demokratisering. Et politisk demokrati i Kina skal dog først indføres inden for partiet og siden brede sig til resten af samfundet. Og det skal foregå gradvist og langsomt.

Fra både højre og venstre i Kina blev disse artikler underkastet kritik. Liberalisterne kritiserede, at man først ville satse på en demokratisering inden for kommunistpartiet, og krævede i stedet et egentligt 'konstitutionelt demokrati' med indbygget magtbalance og folkelig kontrol med den førte politik. Hos Det Nye Venstre var man uenige i, at markedsøkonomien fungerer som en "skole i demokrati". Tværtimod er det, efter denne fraktions mening, de kollektive produktionsformer - organiserede som de er efter princippet, 'én mand , én stemme' - der skaber forudsætningerne for et politisk demokrati. I det hele taget er man i Det Nye Venstre skeptiske over for demokratisering efter vestligt forbillede, fordi det vil kunne udvikle sig til et 'elitedemokrati', hvor den politiske magt ender hos dem, der i forvejen sidder på den økonomiske magt.

Blandingsøkonomi

Størst opmærksomhed vakte dog en række artikler skrevet af socialdemokraten, Xie Tao, den tidligere prorektor på Folkets Universitet i Beijing, som varmt anbefalede en socialdemokratisk model, som vi kender den fra Europa, med konstitutionelt demokrati, blandingsøkonomi og et udbygget velfærdssystem.

Xie Taos ideer blev skarpt kritiseret af både Det Gamle og Det Nye Venstre. Det Gamle Venstre beskyldte ham for med indførelsen af en blandingsøkonomi at ville gøre Kina fuldstændig kapitalistisk. Repræsentanter for Det Nye Venstre kritiserede Xie Tao for at rode begreberne 'demokratisk socialisme' og 'socialdemokratisme' sammen. Ifølge dem kan man udmærket forestille sig en demokratisering af socialismen, uden at den omdannes til en kapitalistisk økonomi af socialdemokratisk tilsnit.

Åbne breve

Perioden op til afholdelsen af den 17. partikongres blev desuden præget af to åbne breve rettet til ledelsen af Kinas Kommunistiske Parti.

Det første var underskrevet af 170 partimedlemmer, hvoraf mange var centralt placerede videnskabsmænd og partifunktionærer fra forskellige egne af landet. De fleste var fra Det Gamle Venstre, men Det Nye Venstre var også repræsenteret. Brevet kritiserede bl.a. beslutningen fra 2002 om at lade selvstændige erhvervsdrivende, dvs. 'kapitalister', blive medlemmer af kommunistpartiet. I dag er mere end en tredjedel af kommunistpartiets medlemmer 'kapitalister,' og beslutningen bør derfor ifølge dette åbne brev omgøres. Samtidig bør omtalen af Deng Xiaopings og Jiang Zemins teoretiske bidrag til Kinas udvikling fjernes fra partistatutterne, hedder det.

En uge før partikongressen, offentliggjorde to af medunderskriverne af det åbne brev, Ma Bin og Han Xiya, et nyt brev til partiledelsen, hvor de slog til lyd for, at de kinesiske fagforeninger blev uafhængige af kommunistpartiet. Et parti med 'kapitalister' blandt medlemmerne kan ikke fungere som arbejderklassens parti, og arbejderklassen bør derfor, ifølge Ma og Han, have en organisation som, uafhængigt af Kommunistpartiet, kan varetage dens interesser.

Hu Jintao's lange rapport til kongressen bragte ikke nogen endelige svar på de mange spørgsmål , der blev rejst i den politiske diskussion før kongressen, og dette afspejlede sig i reaktionerne fra de forskellige politiske fløje.

Umiddelbart efter talen reagerede repræsentanter for Det Nye Venstre positivt, fordi den understregede nødvendigheden af at finde løsninger på Kinas sociale problemer og desuden lagde vægt på, at Kina fortsat var socialistisk og ikke skulle have demokrati efter vestlig model.

Det liberalistiske tidsskrift 'Finans' lagde derimod vægt på de mange passager, hvor der tales positivt om markedsøkonomi. Desuden glædede man sig over, at formueindtægter, ifølge Hu Jintao, ville få en øget betydning i økonomien.

Liberalismen overtager

Socialdemokraten, Chen Ziming, konkluderede, at der i diskussionerne om demokrati i Kina op til partikongressen havde manifesteret sig en enighed mellem socialdemokraterne og de demokratiske liberalister om en form for konstitutionelt demokrati. Ifølge liberalisten Han Zhu udgør liberalismen imidlertid ikke længere nogen trussel for den kinesiske ledelse, fordi ledelsen stort set har overtaget de liberalistiske økonomiske teorier og ideer, og det liberalistiske krav om demokrati har mistet støtte i befolkningen, fordi man forbinder liberalismen med de voksende sociale problemer. Det Nye Venstre er imidlertid, ifølge Han Zhu, stadig en udfordring for den kinesiske ledelse. Det Nye Venstre har opnået stor folkelig opbakning gennem sin kritik af de negative sociale følger af reformpolitikken, og samtidig holder man fast på den maoistiske tradition. Partiledelsen er derfor tvunget til både at neutralisere den sociale kritik og marginalisere maoismen. Den sociale kritik kan dæmpes ved at man - "med socialistiske midler" - bekæmper de sociale problemer. Maoismen vil kunne marginaliseres ved helt at fjerne Mao fra den kinesiske diskurs om socialismen. Han vil fortsat blive hyldet som lederen af den kinesiske revolution, men teorien om den specielle kinesiske udgave af socialismen vil udelukkende blive opfattet som Deng Xiaopings, Jiang Zemins og muligvis Hu Jintaos fortjeneste.

Den 17. Partikongres har således ikke bragt nogen endelig løsning på de sociale og politiske problemer i Kina, men har måske åbnet for nye alliancer i landets brogede politiske landskab.

Peer Møller Christensen er lektor, ph. D.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu