Læserbrev

Rimelige milliarder

Debat
20. november 2007

HVOR MANGE PENGE skal der til for at give et menneske en rimelig levestandard? Er folkepensionens grundsats på godt 8.000 kroner om måneden nok? Skal man op på dagpengesatsen på godt 14.000 om måneden for at klare sig? Eller skal det offentlige sætte 165.000 kroner ind på bankkontoen hver måned, inden levestandarden kan blive nogenlunde udholdelig?

Sidstnævnte beløb betaler EU til nogle af Europas landmænd, viser de senest offentliggjorte tal. Spørgsmålet er til debat på ny i denne uge.

Selvfølgelig ser 'rimeligt' ganske forskelligt ud - alt efter synsvinkel. Hvis et lille slot med voldgrav, en nydelig park (for tiden i efterårets gyldne toner) og en fyrstelig levestandard har været en familietradition i århundreder, føles en 'pæn indtægt' som noget helt andet end hos en dansk rugbrødsfamilie med parcelhus eller hos en enlig forælder i stuen til venstre.

Men når det er offentlige penge, skal vi finde en fælles løsning på, hvad rimeligt er. Det handler jo om vore egne milliarder og om, hvordan de skal fordeles. Helt konkret har EU i 2006 fordelt 371.000.701.636 kr. til Europas landmænd og fødevareindustri. For det beløb kunne vi samme år have betalt driftsudgifterne til for eksempel 4.400 danske kongehuse

TILBAGE TIL rimeligheden. Et af de overordnede mål med støtten til landmændene er, at de skal have en "rimelig levestandard", det står i EU-traktatens artikel 33 stykke 1.b. Logisk nok, for hvis landmændene ikke kan tjene til dagen, vejen og en ordentlig levestandard, lader de jorden ligge brak og by-boerne sulte, så det andet formål, nemlig at sikre mad til sultne europæere, ikke kan opfyldes. Det lignede fornuftige mål, da landbrugsstøtten blev vedtaget i 1950'erne. Men både økonomisk logik og årtiers erfaring viser, at landbrugsstøtten skal hæves løbende for at opfylde målet om levestandarden, ellers stiger jordpriserne bare, og den enkelte landmand må kæmpe for at kunne betale sine afdrag.

EU-Kommissionens seneste udspil rører kun forsigtigt ved den betingelsesløse omfordeling af skatteydernes penge til de store jordejeres lommer.

Lige nu er der ikke knyttet krav til støtten. Landmanden må købe sprøjtegift og gødning for alle pengene, som siden giver problemer i vores grundvand og fjorde, eller holde dyr i industristalde. Set med EU-traditionens øjne er det logisk - men er det rimeligt i år 2007, at der udbetales store støttebeløb uden andet modkrav, end at landmanden går på arbejde og overholder loven?

Gode penge kan med rimelighed knyttes til gode varer og godt miljø. Kød fra kvæg, der har trasket over engen. Smør, der er lidt gulere om sommeren på grund af det friske græs. Kød fra grise, der har rumsteret i ægte jord i stedet for at træde deres eget lort ned i spaltegulve. Nænsom gødskning, så vi ikke hver varm sommer skal frygte for Mariager Fjord.

Derfor: Nytænk landbrugsstøtten gennemgribende. Al anden udvikling blev jo heller ikke sat i stå i 1950'erne. bri

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her