Læsetid: 2 min.

Sov kuns videre

3. november 2007

I Svinestien er vi sjældent glade for tv. Det er som regel utrolig kedeligt, men efter strenge pålæg fra redaktør Weis blev der tændt for tossen torsdag aften; ornens analyse af duellen Helle/Anders var påkrævet.

Efter 45 stive minutter foran Svinestiens gamle sort/hvide Tandberg i selskab med Fogh, Thorning og en overimponeret men ligegyldig studievært faldt ornen i en dødelignende søvn. Den slags er godt til at bearbejde ideer, og efter tre-fire timers lur, så ornen pludselig lyset: Helle og Anders har en plan.

De fremstod torsdag aften som to velfriserede, borgerlige mennesker, der stort set var enige i alt. Skattestop, en fast udlændingepolitik, mere velfærd, krig i Afghanistan, bla bla bla. Ikke én reel uenighed - ikke et ærligt slagsmål. De var så pæne, at de end ikke gad bage på hinanden, men udvekslede høflige komplimenter, som var de til hofbal med de fine.

På den baggrund skal der her fra Svinestien udgå en opfordring til, at de to partiledere udsender en erklæring om, at de straks den 14. november om morgenen har til hensigt at danne en fælles regering. Den skal hedde SV-regeringen og vil i folkemunde hurtigt få navnet sov-videre-regeringen. Det navn opfandt Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, ganske vist til Ankers og Henning Christoffersens regeringssamarbejde i 70'erne, men her i stien går vi ind for genbrug.

Herefter kan de i yderligere fire år udveksle ligegyldigheder med hinanden og måske over tid få gang i en lille flirt, der i det mindste ville antyde, at der bag facaden også var varmt blod i årerne.

Det må nu ligge helt fast, at der ikke er to statsministerkandidater, der vil noget forskelligt. De vil præcis det samme. Der er større forskelle på DF og Venstre, end der er på Helle og Anders - og langt større divergenser mellem Helle og Villy. Resten er kun form. nøjagtig som vi her i Svinestien har prøvet at forklare Informations redaktører i dagevis. Tvangsvisningen af den såkaldte tv-duel var formentlig redaktørernes hævn over ornen. Hvor små kan mennesker blive?

Ornen er en ældre politisk iagttager, der henslæber en kummerlig tilværelse i den ydre provins. Hans identitet er os desværre bekendt. Chefred.

Serie

Seneste artikler

  • Slutspurt

    13. november 2007
    Efter en valgkamp uden ordentlige skænderier var der tegn i sol og måne på ballade. Det skyldtes først og fremmest den glimrende studievært, Reimer Bo, der røg lige i sylten på valgkampens største våsehoved, Naser Khader. "Nu må du svare, det er jo ikke noget fritidshjem det her," fremturede studieværten, og det er den slags, vi sætter pris på.
  • Bukse-vand

    12. november 2007
    Det siger sig selv, at Ekstra Bladets karaktermord på Sass - der i weekenden blev beskyldt for at være spion for Venstre op til sidste valg - ud fra en journalistisk synsvinkel var både udokumenteret og forkastelig. Men når vi her i Svinestien alligevel nærer en vis sympati for det hensygnende bordelannoncetidsskrift, skyldes det en fornemmelse af, at bladet trods alt alligevel har fat i noget principielt rigtigt
  • Svøben

    10. november 2007
    I Svinestien har vi ingen anelse om, hvorvidt Helle Thorning-Schmidt drikker sherry, men efter at have set hendes alenlange samtale med Martin Breaum forleden aften på DR2, tøver vi ikke med at udtale sætningen; 'Socialdemokraterne - middelstandens frelse'
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den sørgelige sandhed er, at Ornen har ret. Hvis man på Politikens partitjek, http://politiken.dk/politik/article369438.ece indtaster de svar, socialdemokratiet har angivet, får man en liste over, hvilke partier, socialdemokraterne er mest enige med. Listen er som følger:

100% A - Socialdemokraterne
71% Y - Ny Alliance
66% V - Venstre
61% C - Det Konservative Folkeparti
57% K - Kristendemokraterne
57% F - SF
57% B - Det Radikale Venstre
56% O - Dansk Folkeparti
50% Ø - Enhedslisten

Med undtagelse af Dansk Folkeparti er socialdemokraterne altså mere enige med de partier, der peger på Fogh end med de partier, der peger på Thorning.
Sørgeligt.