Læsetid: 6 min.

Tabet af en gentleman

Aldrig mere skal man i radioen høre ordet 'kroarterne', da skandinavisk presse mistede en af sine få sande gentlemen forleden med Dag Halvorsens død. Mogens Camre kommer ikke i den kategori
DF-s medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre, medbringende på valgaftenen et styk baby med sutteflaske og ung kone samt iført et grin som en haj, der lige har ædt en badegæst. Far med barn - et ubevidst forsvarsværk: Jeg står i snavs til halsen, men man slår ikke på folk med spædbørn med i favnen.

DF-s medlem af Europa-Parlamentet, Mogens Camre, medbringende på valgaftenen et styk baby med sutteflaske og ung kone samt iført et grin som en haj, der lige har ædt en badegæst. Far med barn - et ubevidst forsvarsværk: Jeg står i snavs til halsen, men man slår ikke på folk med spædbørn med i favnen.

Jens Panduro (Arkivfoto)

Debat
24. november 2007

Da Dag Halvorsen den 17. november døde i sit hjem i Beograd 72 år gammel, mistede pressen en af sine få sande gentlemen. Man kunne i sandhed tale om et menneske af en svindende verden, die Welt von Gestern anno 2007, en mennesketype medierne knap nok har plads til mere.

En dannet mand, en fagmand af ædleste karat: magister i polsk litteratur, journalist både talende og skrivende som en drøm. Dertil kender af Østeuropa og Balkan som ingen anden, beherskende adskillige af sprogene og dybt fortrolig med den østlige og balkaniserede politiske virkelighed, der kan få stærke folk til at segne.

Karsten Fledelius skrev bevægende om vennen og mennesket Dag Halvorsen her i bladet og mindede sine læsere om, at man for sidste gang har hørt den bløde halvorske klang i radioens Orientering. 'Kroarterne', sagde Halvorsen for kroaterne og polakkerne for polakkerne, og insisterede med sit flydende dansk, skønt han var klingende nordmand, på visse udtaler, visse stød, visse syntaktiske særheder, der nok lå en anelse skævt, men foruden den dybe indsigt, den klare analyse og den ubestikkelige holdning også var en del af varemærket.

En trofast idealist

Halvorsen tjente et langt liv trofast oplysningsidealerne i vores kultur; troen uden illusioner på, at det næppe går med, men slet ikke uden oplysning, oplysning og atter oplysning. Et sted for enden af vejen måtte der ligge en eller anden form for fornuft, et ønske om fred og fordragelighed, og at krigen, blodsudgydelserne, hadet, intolerancen, dumheden trods alt var en afvigelse fra en form for fredelig normaltilstand.

I de senere år, når man som denne skribent flittigt lyttede til Dag Halvorsen, anede man måske en skepsis, om det nogensinde blev anderledes. Pessimismen, hvad angår Serbien, orkede han ikke længere at skjule. Alligevel var oplysning det eneste alternativ til kaos.

Et menneske af Dag Halvorsens format og indsigt lader sig ikke sådan erstatte.

Slet ikke i en situation hvor institutioner som DR ikke værdsætter den kritikkens dannelse, der er forudsætningen.

Med besvær og ikke så lidt smerte vender vi os herefter til dagen og vejen.

Abdol, Allah og Pia

Dansk Folkepartis leder lancerede i ugen, der gik, en ny form for dansk politisk debat i konditionalis; en ny metode der åbner vide perspektiver i forsvaret af de danske værdier og sammenhængskraften. Hvis ifølge Pia Kjærsgaard Enhedslistens kandidat Asmaa Abdol-Hamid under en eventuel vakance i Enhedslistens lille folketingsgruppe som folketingssuppleant får sæde i tinget, og hvis hun betræder Folketingets talerstol, og hvis hun dér påkalder sig Allah, så skal Asmaa Abdo-Hamid smides ud af tinget. Korporligt og med et brag.

Det meddelte Pia Kjærsgaard sådan uden videre og uden der er udsigt til at Asmaa Abdol-Hamid kommer ind i klubben lige med det samme, men modererede sig straks ved at tilføje, at det nok ikke lader sig gøre.

Altså at smide et folketingsmedlem ud for at nævne Allah. Ikke korporligt. Så har Kjærsgaard lige lanceret ideen, men ikke selv tilskyndet til vold. Det skal jo ikke hedde sig, og stueren er man vel.

Men mobbe Enhedslistesuppleanten ud, det kan man nok finde ud af, mente partiformanden; hun ville gøre sit nidkært bistået af landsbypræsterne. Hvis altså Asmaa Abdol-Hamid på talerstolen understår sig i at sige noget fordelagtigt om sin islamiske udgave af Vorherre. Hun kan bare komme an, så vil hun mærke lugten i bageriet!

Polka, strip og sang

Hermed er åbnet mulighed for ikke så få sanktioner mod teoretisk optræden på rigets fineste talerstol. Hvis Bodil Kornbek næste gang bliver medlem af Folketinget, og hvis hun fra Folketingets talerstol begynder at synge sjofle sømandssange på oldislandsk, bliver hun grebet i nakke og røv smidt ned af Folketingets store trappe. Hvis Jens Rohde igen bliver medlem og fra Folketingets talerstol blotter sit løsgående missil, tager vi ham og putter ham i sækken. Hvis Paula Larrain, hvis hun kommer ind ved næste valg, smider kludene i polkatakt, så er det ud af vagten.

Der er ikke den handling, man ikke kan forestille sig må give anledning til at jage folk bort fra Folketinget. Og tænk tanken med tilbagevirkende kraft og samtidig fremadrettet i fortiden, førtidspluskvam-futurumperfektum, eller hvad det nu hedder (rettelig: pluskvamperfektum eller førdatid, red.), situationer man bagefter kunne anvende som materiale til evalueringer i franske uregelmæssige verber: Hvis Anders Fogh Rasmussen i sin tid, før han var kommet i Folketinget, når han engang var kommet ind, kunne tænkes groft at ville vildlede Folketinget, fordi han var i færd med at begå kreativ bogføring, så burde han allerede på forhånd være stemplet som en uønsket der burde smides ud af Folketinget. Og det er jo rigtigt nok, så Pia Kjærsgaard har fat i noget her.

Camres kovending

Ærgerligt nok fik Kjærsgaard ikke anledning til at afprøve sine betingelser for at andre kan tænkes at foretage sig noget, Moster Skrap ikke vil finde sig i, ikke når det angik Mogens Camre.

Han skred som bekendt, lige efter han var blevet valgt uden først at sige noget til nogen, medbringende på valgaftenen et styk baby med sutteflaske og ung kone samt iført et grin som en haj, der lige har ædt en badegæst.

Far med barn. Et potensbevis. Eller et ubevidst forsvarsværk: Jeg står i snavs til halsen, men slå ikke på folk med spædbørn i skrævet! Pressen skrev op og ned om skurkestregen uden at kunne finde mening i galskaben. Hvorfor fanden stille op til Folketinget og blive valgt for at blive i EU-Parlamentet? Hvor ligger fornuften, hvis der er nogen fornuft, og manden ikke bare er småtosset. Det sidste har man haft indtryk af.

Men man vil jo helst finde en forklaring. Camres egen er hen i vejret: for at gøre arbejdet færdigt i EU og kæmpe mod traktaten!

Oldefar med barnet

Det gør man jo meget mere effektivt fra de nationale parlamenter, det ved enhver. For at komme væk fra kone og pattebarn? Det er der mere ræson i. Manden, der just ikke er født i går, men kunne være flaskebarnets oldefar, har måske - og på trods af, at han har prøvet det et halvt dusin gange før og altså formerer sig mere end de indvandrere han beskylder for det samme - genopdaget hvor lidt morsomt, det er at blive berøvet nattesøvnen. Så hellere et hotelværelse i Bryssel.

Mest sandsynligt er det, at Camre har fået valget mellem at gøre som Pia Kjærsgaard har forlangt. Den med Nasser Khader og den arabiske tæppehandler er ikke så smart, når statsministeren leder efter et påskud til at løsne forbindelsen en anelse fra DF.

Foghs vælgere har uden at slippe taget i VKO tilkendegivet, at en noget mere civiliseret kurs end DF's er ønskværdigt.

Man skal jo helst kunne se sig selv i øjnene, hver gang man har brækket sig. Det mest sandsynlige er således, at Pia Kjærsgaard og DF-toppen af benhårde centralister, der minder om Stalin-tiden, har meddelt Camre, at hvis han ikke holdt sig uden for synsvidde nede i EU, så ville han få samme behandling som Asmaa Abdol-Hamid.

Den besked var tydelig nok, og det var derfor Camre sad og klamrede sig til spædbarn og sutteflaske i håb om nåde. Aber nein, den slags kender de ikke i DF, så farvel og goodbye og skriv endelig ikke hjem.

Det eneste, der er i vejen med denne forklaring, er, at Pia Kjærsgaard afviser den og i øvrigt benægter, at hun overhovedet har talt med Camre på forhånd.

Og så kan forklaringen jo ikke være rigtig.

Så må det være, fordi Camre bare er tosset.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Oven på Lykkebergs intellektualisering, Sjølles på-den-ene-på-den-anden-side og Emc's DF-hvidvaskning er det som altid velgørende, at Georg Metz sætter tingene på plads.