
Information refererer den 29. oktober under overskriften ’UVVU skal ændres’ flere forskningspolitiske ordførere for, at UVVU skal tjene til at sikre forskeres retssikkerhed i forhold til anklager om videnskabelig sjusk og uredelighed, og SFs Morten Homann fremhæver Helmuth Nyborg-sagen som et godt eksempel, hvilket den imidlertid ikke er.
Aarhus Universitet beskyldte Helmuth Nyborg for misbrug af statistiske metoder, for at have tilbageholdt dokumentationsmateriale for kolleger og andre, for at have givet usandfærdige og vildledende oplysninger om tilblivelsen af sine data, om antal forsøgspersoner, om deres udvælgelse, om de prøver de blev underkastet, med meget mere, som saboterede den frie og informerede videnskabelige debat, og som tilsammen var grundlag for at karakterisere Nyborgs forskning som uredelig.
Tilliden undergraves
Hvis UVVU skulle varetage Helmuth Nyborgs retssikkerhed, burde udvalget have forholdt sig til disse anklager og eventuelt efter en undersøgelse af deres grundlag have tilbagevist dem.
Det gør UVVU derimod ikke og erklærer i sin afgørelse direkte »I denne bedømmelse ligger ikke en stillingtagen til den større eller mindre alvor af de forskellige kritikpunkter«. UVVU nøjes med at vurdere, om disse fejl de facto har været vildledende i forhold til befolkningen, fordi det ifølge UVVUs fortolkning er en forudsætning for at opfylde UVVUs definition på uredelighed. UVVU mener ikke, at denne forudsætning er opfyldt, idet udvalget fremhæver, at Nyborgs metoder og standpunkter allerede må anses for kendte.
Kort sagt: Da Helmuth Nyborgs metoder og konklusioner på forhånd er velkendte, kan han ikke ved at fremture gøre sig skyld i vildledning, og ergo er han ikke uredelig.
Nyborg kan lige så lidt anklages for vildledning som den kendte professor Tribini, der i sin tid – helt som forventet – snød sit publikum på Dyrehavsbakken og oven i købet hævdede, at han var professor dr.filur fra Universitetet i Utterslev. Det er spørgsmålet, hvad en sådan ’frifindelse’ er værd i forhold til beskyttelse af retssikkerheden.
Det kan nok ikke siges meget mere præcist end i et indlæg i Information den 28. september af lektor Lars Hem: »At træffe en afgørelse om et forhold af denne karakter uden at undersøge, hvordan sagen i realiteten forholder sig, er dybt uansvarligt. Hvis Nyborg har rent mel i posen, renvaskes han ikke af denne afgørelse – og har han ikke, undergraves tilliden til de videnskabelige kontrolinstanser«.