Kronik

Venstre og valgets konsekvenser

VK kan frygte en gentagelse af fodnotepolitikken fra 80'erne på det fordelingspolitiske område, hvis K - og dermed regeringen - tvinges til at marginalisere DF. Men det værste scenarie for VK må blive, hvis Kjærsgaard bliver så marginaliseret, at hun må pege på en S-mindretalsregering
Debat
19. november 2007
Mange liberale grundtvigianere føler sig aktuelt hjemløse politisk. Op gennem 80-erne, hvor Venstre blev et stort parti, mistede partiet reelt afsættet til det grundtvigske og blev ideologisk identisk med klassisk liberale partier. Men Venstre vandt valget.

Mange liberale grundtvigianere føler sig aktuelt hjemløse politisk. Op gennem 80-erne, hvor Venstre blev et stort parti, mistede partiet reelt afsættet til det grundtvigske og blev ideologisk identisk med klassisk liberale partier. Men Venstre vandt valget.

John Mc

Anders Fogh Rasmussen er valgt som statsminister for tredje gang. Det er en imponerende præstation, når man erindrer sig, at hele kultureliten og oppositionen har været stærkt kritisk mod lederskabet. Eliten har således haft markante idiosynkrasier mod VK-samarbejdet med DF samt betragtet regeringens politik over for den offentlige sektor som regelstyret og mistillids-skabende, og endelig fundet det problematisk, at vi var involveret i krigen i Irak.

Anders Fogh Rasmussen har imidlertid, i modsætning til George Bush og Tony Blair, overlevet Irak-krigen politisk. Ja, faktisk forekommer det som om, at han er kommet styrket ud af krigen politisk.

Anders Fogh Rasmussen vil uden tvivl gå over i dansk politisk historie som en af de mest markante politikere i efterkrigstiden. Det skyldes ikke, at han som den første Venstremand er blevet valgt til statsminister tre gange i træk, eller at han har overlevet Irak krigen politisk, men snarere, at han har formået at igangsætte en afgørende kvalitativ borgerlig fornyelsesproces, som vil ruste Venstre til videnssamfundet.

Fogh Rasmussen og Hjort Frederiksen er, i modsætning til mange Venstrefolk, udmærket klar over, at den private og offentlige sektor må komplementere hinanden, hvis der skal skabes vækst og rationalitet i videnssamfundet.

Tidligere har det ellers været almindeligt tankegods også blandt Venstres toppolitikere langt op i 90'erne, at den offentlige sektor var synonym med udgifter, og den private sektor identisk med indtægter. Det var derfor nødvendigt at slanke den offentlige sektor.

Fogh Rasmussen har imidlertid med stort mod afvist dette tankesæt, hvilket er udtryk for et markant lederskab, eftersom han i 90'erne var overbevist gammel-liberalist. Rasmussen har givetvis derfor ingen planer om at forlade dansk politik heller ikke for en eventuel toppost i 2009. Målsætningen er at gennemføre en fornyelse af borgerligheden og Venstre de kommende 7-8 år.

Konservativ eksistens

Hvis vi vender blikket mod valget, så lykkes det også for Fogh Rasmussen, hvilket de fleste inkarnerede Venstre folk troede var en umulighed, da valget blev udskrevet, at bevare VKO-flertallet. Spørgsmålet er imidlertid, om Anders Fogh Rasmussen er gået efter at genetablere VKO-flertallet som parlamentarisk udgangspunkt for regeringen. Jeg tvivler!

Valget blev nemlig primært udskrevet, fordi Det Konservative Folkeparti ikke kunne leve med, at Ny Alliance (NA) overtog de Konservatives dagsorden. De Konservative befandt sig derfor, med etableringen af NA og frem til valget, i en regulær eksistenskamp på liv og død, hvor der ikke længere kunne tages hensyn til Venstre og regeringssamarbejdet.

Regeringen var derfor tvunget til at afbryde det tætte samarbejde med Dansk Folkeparti og udskrive valget. Man satsede derfor på at etablere et samarbejde med NA, som alle iagttagere regnede med ville få et kanonvalg, hvilket ikke blev tilfældet.

De konservative er imidlertid ikke alene om at være blevet presset af NA. Mange Venstrefolk i særdeleshed med tilknytning til erhvervslivet har således været meget fristet til at stemme på NA.

Mange af de Venstrefolk, jeg haft kontakt med, og det har hovedsagelig været erhvervsfolk, som jeg kendte fra mit gamle job som chef for Ledelsesakademiet, har følt sig tiltrukket af NA's erhvervspolitiske udmeldinger. Flere af dem har oven i købet valgt at blive medlem, og en af vore allerbedste venner, iraneren cand. scient. pol. Jamshid, blev oven i købet kandidat for partiet.

Rigtig mange VK-folk fra den liberalistiske (vælger-) fløj har derfor i perioden mellem maj og november været en tur inde i NA's rundkørsel, inden de fandt udkørslen igen. Det, som afholdt dem fra at stemme på NA, var primært Khaders usikre fremtoning og partiets forvirring om, hvorvidt man ville pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister eller ej.

Der er derfor ingen tvivl om, at den del af Venstres vælgersegment, som har været tilhængere af VKO blokken, er taknemlige for, at det ikke var Anders Samuelsen, som var frontfigur i valgkampen. Med Samuelsen ved roret ville NA nemlig ubetinget have stået med flere mandater, end tilfældet blev.

DF af taktiske grunde

Venstres anden store vælgergruppe har foretrukket VKO- blokkens politik frem for at samarbejde hen over midten med det markedsliberale NA. Man finder derfor uden tvivl en del traditionelle Venstre- folk, som har stemt på DF af taktiske grunde. De mere traditionelle dele af Venstre, især her i Jylland, finder således den kreative klasses kulturpolitik og NA's profil problematisk - specielt NA's aversion mod danskheden provokerer mange, fordi det i grundtvigske kredse har været almindelig tankegods, at der ingen modsætninger var mellem det nationale og internationale.

Det, som derfor kan undre, er, hvorfor NA så ensidigt har valgt at appellere til den historieløse markedsorienterede borgerlighed, når de fleste ved, at Anders Samuelsen kommer fra et stærkt grundt-vigsk miljø.

Anders Samuelsens søster, prorektor Mette Boch, har f.eks. med stor klarhed advokeret for grundtvigske synspunkter i medierne. Hun fokuserer markant på samspillet mellem kultur, tradition, kristendom, hjemstavn og globalisering. Hun ser, som den legendariske højskolemand Jørgen Bukdahl, forudsætningen for åbenheden, frisindet og nysgerrigheden i vekselspillet mellem den nationale forankring og det globale. I Venstre, og for den sags skyld også i det Jørgen Jørgensenske Radikale, har dette været afsættet for al sund liberalisme.

Venstre har historisk adskilt sig fra andre liberale partier i Europa ved at sammenkæde en konservativ metafysik med det liberale. Det klassiske Venstres forestillingsverden var nemlig, som antydet, præget af en grundtvigianisme, som udfoldede sig i en dialektik med liberalismen. Traditionelle Venstrefolk fokuserede derfor også på fællesskaberne, det kirkelige, det historiske og det folke-lige (det nationale). Betegnelsen 'Danmarks liberale parti' er derfor også først blevet tilført som officielt navn til Venstre i begyndelsen af 60'erne. Op gennem 80'erne, hvor Venstre blev et stort parti, mistede partiet reelt afsættet til det grundtvigske og blev ideologisk identisk med klassisk liberale partier som f.eks. FDP i Forbundsrepublikken.

Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at jeg sammen med en række Venstre folk med baggrund i det grundtvigske, hvoraf flere havde indtaget vigtige positioner i partiet, afholdt en række møder på Engelsholm Højskole i 2006, hvor vi drøftede, hvordan vi skulle få partiet tilbage på et grundtvigsk spor, så dialektikken mellem det folkelige (nationale) og liberale blev genetableret, så vi kunne matche globaliseringen på fornuftig vis. Mange liberale grundtvigianere føler sig således aktuelt hjemløse politiske.

Hvis vi vender blikket mod det mere dagsaktuelle, så afslørede valget en række nye brudflader i Dansk politik og kultur. Vi så bl.a. konturerne til en alliance mellem kulturkonservative og venstrefløjen: Begge positioner synes således skeptiske overfor den kreative klasses liberalistiske diskurs i NA og Det Radikale.

Vi så også tegn på, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nærmede sig hinanden politisk. Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at DF sammen med S og Venstrefløjen nu har fået flertal i Folketinget til en alternativ fordelingspolitik. VK kan derfor frygte en gentagelse af fodnotepolitikken fra 80'erne på det fordelingspolitiske område, hvis Det Konservative Folkeparti, og dermed regeringen, tvinges til at marginalisere DF. Ja, det værste scenarie for VK må blive, hvis Kjærsgaard bliver så marginaliseret, at hun må pege på en Socialdemokratisk mindretalsregering.

Divergenserne, på indvandrer- og flygtningepolitikken mellem de to partier, er nemlig ikke større, end der kan findes et kompromis. Fogh Rasmussens forsøg på at inddrage den kreative klasse - dvs. midten i dansk politik - er derfor ikke uden problemer. På længere sigt er det derfor ikke utænkeligt, at det vil blive 'comme il faut' for både Socialdemokraterne og Venstre at danne regering.

Thue Kjærhus er forstander på Rønshoved Højskole

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her