Kronik

Fra vikinger til velfærd

Tillid giver Danmark en international konkurrencefordel i forhold til lande med lav tillid, hvor folk ikke tør stole på andre. Derfor vil også velfærdsstaten kunne overleve på længere sigt, hvis normerne om at holde sit ord og betale skat til velfærdsstaten opretholdes
Folk, der stoler på hinanden, vil lettere kunne samarbejde, da der er mindre risiko for at blive snydt. Derfor kan tillidsmål bruges som mål for, hvor meget social kapital der findes i forskellige lande.

Folk, der stoler på hinanden, vil lettere kunne samarbejde, da der er mindre risiko for at blive snydt. Derfor kan tillidsmål bruges som mål for, hvor meget social kapital der findes i forskellige lande.

14. november 2007

Velfærd har været et nøgleord i denne valgkamp. Et vigtigt spørgsmål er derfor, om velfærdsstaten kan klare sig i en globaliseret verden på længere sigt. Hvordan kan velfærdsstaten overhovedet fungere med sit enorme, offentlige forbrug?

Forklar, for eksempel, en amerikansk økonom, hvordan den danske velfærds-model fungerer. Vedkommende vil efter al sandsynlighed ryste på hovedet og smilende udbryde: "You must be kidding!" Men det er "no kidding". Vi kan jo observere, at velfærdsstaten rent faktisk fungerer trods stærke tilskyndelser til at arbejde sort, ikke betale skat og ellers modtage så mange velfærdsydelser som muligt. Alligevel flyver humlebien - og den er i fin form.

Men hvis 'gratister', dvs. folk der kører frihjul på bekostning af andre, i stigende grad modtager velfærdsydelser uden at betale skat, vil indkomstskatten i sidste ende stige til 100 procent. I så fald vil humlebien falde til jorden med et brag. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvorfor Danmark og de øvrige nordiske velfærdsstater har klaret sig enestående godt i form af rigdom og lykke.

Der må altså være noget, økonomerne har glemt. Jeg vil argumentere for, at dette 'noget' er social kapital. Netop social kapital kan være det 'danske guld', som får humlebien til at flyve på trods af den stærke tilskyndelse til at nyde, men ikke yde. FrancisFukuyama, der er en af hovedtalerne på forskningskonferencen 'MatchPoints' på Aarhus Universitet den 15.-17. november, har bredt defineret social kapital som individers evne til at samarbejde frivilligt. Folk, der stoler på hinanden, vil lettere kunne samarbejde, da der er mindre risiko for at blive snydt. Derfor kan tillidsmål bruges som mål for, hvor meget social kapital der findes i forskellige lande. Tillid får givetvis samfundet og økonomien til at glide lettere end i andre lande og gør desuden Danmark til et bedre sted at bo - dansk 'hygge' er måske netop resultatet af den trygge atmosfære, der opstår blandt mennesker, som har megen tillid til andre.

Verdensmestre i tillid

Vore undersøgelser viser rent faktisk, at danskerne er verdensmestre i tillid. Vi er med andre ord så heldige at leve i Tillidssamfundet Danmark. I en international undersøgelse har vi blandt andet spurgt folk, om de har 'generel tillid' til andre. Generel tillid måles her som den procentdel af befolkningen, der svarer ja, når de bliver spurgt, om de mener, man kan stole på de fleste andre mennesker. Vi kan derfor rangere Danmark i forhold til 85 andre lande angående generel tillid. Og resultatet er slående. Danskerne er verdens mest tillidsfulde folk: Tre ud af fire danskere stoler på de fleste andre mennesker. I øvrigt skiller de fire nordiske velfærdsstater sig ud i toppen med mere generel tillid end alle øvrige lande. I det lavest rangerende land, Brasilien, stoler mindre end én ud af 20 på andre mennesker. Gennemsnittet for alle 86 lande er, at cirka én ud af fire stoler på andre. Hvordan kan vi forklare, at denne enestående beholdning af generel tillid er blevet opbygget i Danmark?

For at besvare dette spørgsmål om tillidens betydning for den danske velfærdsstat kan det være nyttigt at gå tilbage til de tidlige jæger/samler-samfund. I disse primitive samfund organiserede mennesker sig i små stammer med ca. 100 medlemmer. Hver stamme opretholdt et forsikringssystem. Hvis en jæger brækkede et ben under mammutjagten, tog resten af gruppen sig af ham. Jægere og samlere stolede altså på, at de andre i gruppen ikke overlod dem til en krank skæbne. For at kunne opretholde sådanne sociale pressionsmekanismer og skabe forudsigelig adfærd i forhold til de givne normer i en gruppe er det afgørende, at gruppen ikke bliver for stor.

Fra små til store grupper

Situationen ændrer sig efter sidste istid for omkring 10.000 år siden. Man begyndte at opdyrke markerne, og opdagelsen af nye landbrugsteknikker medførte enorme forøgelser i fødevareproduktion, befolkningstal og urbaniseringsgrad. Samfundet bevægede sig dermed fra små til store grupper. Efterhånden blev generel tillid til fremmede (nogle, du ikke har mødt før) en nødvendighed, fordi det ikke længere var muligt at kende alle mennesker - i modsætning til tiden før sidste istid, hvor der typisk var stor skepsis over for fremmede. Mødte man en fremmed fra en anden stamme i en skov, ja så løb man som regel sin vej (medmindre det var kærlighed ved første blik).

Overskudsproduktionen og den efterfølgende arbejdsdeling gav nu grundlag for handel over afstand og handel mellem forskellige lande. Danskerne har således siden vikingetiden været et dynamisk handelsfolk.

Hedeby var daværende handelscentrum i Nordeuropa og formodentlig arnested for stærke handelsnormer. Uskrevne regler var nødvendige i en ikke-skriftlig kultur, hvor runeskrift var forbeholdt et fåtal. Her opstod generel tillid, hvor 'et ord er et ord', sandsynligvis af nødvendighed, fordi ikke alle handelsfolk kender hinanden på forhånd. Hvis en handelsmand, der ikke holder sit ord, får et dårligt omdømme, vil det hurtigt spredes i handelskredse og bevirke, at færre vil handle med vedkommende i fremtiden. Så en 'snyder' vil både få direkte skældud af 'offeret', men vil også tjene mindre i frem-tiden som følge af dårligere omdømme. Dermed kan handelsnormen om at holde sit ord opretholdes i de fleste tilfælde. Meget sigende for danskerne som handelsfolk er, at ordet København er afledt af Købmandshavn.

Moderne statsdannelse

Samtidig sker der tilsyneladende en tilfældig, men en for Danmark historisk set heldig kombination af disse handelsnormer med moderne statsdannelse. Særligt bønderne efterspurgte i vikingetiden beskyttelse mod konkurrerende vikingebander. Disse 'omstrejfende banditter' plyndrede bønderne vilkårligt og bevirkede, at bønderne ikke turde investere. Skulle bønderne for eksempel så, når de ikke vidste, om de kunne høste? Her sker tidligt en statsdannelse i Danmark med monopolisering af volden. De militært stærkeste vikingehøvdinge viste sig stærke og brutale nok til at monopolisere volden. En fredelig orden med veldefinerede ejendomsrettigheder blev derfor overraskende tilvejebragt af de tidligere omstrejfende banditter, som nu kunne tjene mere ved at slå sig ned, beskatte og blive konger. Nu blev det muligt at øge produktionen, fordi det nu ikke længere var tilladt bare at stjæle andres ejendom. Med stigende produktion blev både kongen og lokalbefolkningen rigere, hvilket igen gav mere tillid til institutionerne. Forskere fra Aarhus Universitet, herunder Christian Bjørnskov, Gunnar L.H. Svendsen og undertegnede, har netop indledt et fælles forskningsprojekt, der blandt andet skal være med til at forklare sammenhængen mellem danskernes tillid og vikingesamfundet.

Det store spørgsmål er, hvor tillid kommer fra, og hvordan den overføres. Vedrørende overførslen af tillid mellem generationer, så peger mange undersøgelser på, at generel tillid til andre indlæres hos børn på et tidligt tidspunkt fra forældre og skole. Faktisk kan tillid overført fra forældrene spores tilbage til bedsteforældrene osv. Således kan immigranter bære generel tillid med fra deres hjemland til deres nye lande. For eksempel har amerikaneren Eric Uslaner fundet ud af, at de mest tillidsfulde personer i USA kommer fra de nordiske lande.

Velfærdsinstitutioner

Udover disse historisk bestemte rødder til det danske guld, har kvaliteten af de danske velfærdsinstitutioner formodentlig også en effekt. Uddannelse, omfordeling og lighed skaber også tillid. Her kan man for eksempel forestille sig, at lighed giver færre sociale konflikter og mindsker risikoen for at blive overfaldet på gaden. I Brasilien, for eksempel, har fattige røvere alt at vinde og intet at tabe. Velfungerende offentlige institutioner, hvor korruption og lovovertrædelser holdes nede, samtidig med, at høj uddannelse giver en bedre forståelse for samfundsforhold, er givetvis også med til at skabe de rigtige rammer omkring yderligere opbygning af tillid i velfærdssamfundet.

Lenin sagde engang, at "tillid er godt, men kontrol er bedre". Jeg vil omskrive til: "Kontrol er godt, men tillid er billigere". Tillid giver Danmark en international konkurrencefordel i forhold til lande med lav tillid, hvor folk ikke tør stole på andre. Derfor vil også velfærdsstaten kunne overleve på længere sigt, hvis normerne om at holde sit ord og betale skat til velfærdsstaten opretholdes. Tillid kan, i en globaliseret verden, vel vise sig at blive det vigtigste konkurrence-parameter i det ny årtusind.

Gert Tinggaard Svendsen er professor på Aarhus Universitet

Forskerkonferencen 'MatchPoints: The Knowledge-Based Economy, Identities and the Transforming State' på Aarhus Universitet den 15.-17. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er faktisk svært at argumentere imod en så overbevisende udlægning; men den danske - eller nordisk-germanske - tillid har måske visse bagsider, uden at behøve at gå mere end trekvart århundrede tilbage i tiden. Bush-støtterne i Midtvesten med deres skandinaviske aner udviser vel også tillid. De danske vælgere udviser tillid til, at Fogh og Per Stig Møller ved nøjagtigt, hvad de gør, når de sender danske soldater ud: "Der er ikke noget at komme efter". Tillid er godt (og behageligt i hverdagen), men den skal helst være begrundet og ikke bare tillært eller genetisk.

Det bliver meget spændende at følge med i det omtalte projekt om sammenhængen mellem tillid i det moderne Danmark og vores vikingefortid. Men det er jo et vanskeligt projekt, eftersom der findes så få samtidige danske kilder. Det er en logisk antagelse, at bønder ønskede beskyttelse mod omstrejfende bander - de havde jo noget, der kunne plyndres i modsætning til ejendomsløse samfundsgrupper. Men mig bekendt findes der ikke udsagn fra disse bønder om emnet. Det varer også ganske mange år, før volden er monopoliseret. Og ejendomsrettens oprindelse fortaber sig i fortidens tåger.
Den store risiko ved et projekt som dette er derfor, at vikingernes kultur bliver taget til indtægt for en nutidig selvbegejstring, som hurtigt folkeliggøres som nationalisme.

De bedst og hurtigst integrerede indvandrere i USA , udover englændere og andre engelsksprogede, er tyskere, viser undersøgelser (godt nok ikke nye); traditionelt er tyskere populære i USA, bl.a. på grund af, at de udover dygtighed viser meget initiativ. De ringest integrerede er hispanics. De bedst integrerede indvandrere herhjemme er nordmænd efterfulgt af svenskere! Ja, men er det ikke utroligt! Lige børn leger åbenbart bedst!!! Pia Kjærsgård og hendes folkelige visdom bekræftes af naturvidenskaben!

Denne artikel er uhyre interessant, fordi det er så åbenlyst, at tillid er et nationalt karaktertræk ved danskerne; nede i Mellem- og Østeuropa er der Svejk-traditionen med mistro til autoriteter og til alt og alle. Den danske autoritetstro har længe været en kilde til undren for udlændinge og for undertegnede, fordi den bliver mere og mere besynderligt ubegrundet, sådan som den reelt eksisterende verden udvikler sig.

Sammenhængen mellem tillid / social kapital og så velfærdsstatens succes er sikkert god nok. Men det er da på et enormt tyndt grundlag - som Annette er inde på - at GTS udtaler sig om vores forfædres følelser, motiver og hensigter. GTS har taget en række udviklinger og historiske begivenheder og voila: dyb tillid mellem danskere. Men hvordan passer f.eks. Grevens fejde ind i det billede? Kronikken giver et indtryk af en lige vej til tillid indenfor nationalstaten Danmark - det kan da ikke være andet end oversimplificering? Som Aage Øhle siger, hvor er kristendommens betydning? Eller hvad med idéer om statsdannelse, som fremmede borgernes frihed og ansvar. De kom næppe fra danske studier i de tider hvor hoffet talte fransk!? GTS siger intet om internationale inputs betydning, som klart har været der, og hævder alligevel at kunne spore den nutidige tillid tilbage til vikingetiden - og sågar jægersamfundet. Det er da tyndt?

Glimrende artikel - velskrevet og med en god og velunderbygget analyse.

Jeg er overbevist om, at vi her har fat i væsentlige faktorer der betinger tillid i et samfund - herunder f.eks. danskerne villighed til at betale skat. Vi har tillid til, at at pengene bliver brugt fornuftigt.

Jeg synes dog der et problem, hvis man skal forklare den trods alt betydelige varians i tillid, der er at finde blandt sammenlignelige lande i f.eks. OECD. Problemet er, at de påpegde baggrundsfaktorer - herunder gruppedynamik blandt jægere og samlere og basale samfundsstrukturer i det tidlige landbrugssamfund - er meget generelle og gælder for en række lande og regioner. Alligevel er der udviklet meget forskellige nutidige samfundsstrukturer og tillidsniveauer / traditioner.

Hvis man skal finde kilderne til danskernes tillid og herunder opbakningen til velfærdssamfundet, er det sandsynligt, at forskene vil finde de vigtigste årsager i den tillids-selvforstærkende effekt der ligger i velfærdssamfundets omfordeling. Her er et godt bud på en kilde til samfundets sammenhængskraft den økonomiske omfordeling, der er resultatet af beskatning - og i Danmarks tilfælde især indkomstbeskatningen.