Læserbrev

Bognyt

13. december 2007

Unge forfattere

Hans Hauge, Lektor, Nordisk Institut, Aarhus Universitet

Det er tankevækkende, at det kan afstedkomme mange lidenskabelige og aggressive indlæg, hvis man nøgternt konstaterer, at de fleste unge forfattere - ganske som folkekirkens præster - er automatiserede venstreorienterede eller 'auto-socialister' og dermed upolitiske. Især er det interessant, at Mai Misfeldt fra den højborgerlige avis, Berlingske Tidende, forsvarer anti-borgerlige forfattere. Hun mener ikke, de unge kommer med "faste dogmer og meninger". Det er netop, hvad de gør. Ufatteligt at hun ikke kan se det.

Da Information spurgte fire forfattere, viste det sig, at tre af dem stemte på Enhedslisten. Det er jo patetisk. De stemmer på et parti, der ville ønske fremtiden ikke eksisterede. De længes tilbage til industrisamfundets tryghed og en stærk stat.

Jeg er mere interesseret i, hvorfor de mener det samme og det samme som Klaus Rifbjerg. Hvad er forklaringen? Det må have med velfærdsstatens kulturpolitik at gøre. Kunststøtten var en social og ikke en kulturel foranstaltning. Den gjorde litteraturen uafhængig af læserne. Og den gjorde litteraturen til en del af det statslige system. Men staten har ikke længere brug for litteratur. Vi lever i en postlitterær epoke, som Richard Millet har sagt.

Litteraturen er derfor i stigende grad afhængigt af markedet; og det er et problem for disse unge forfattere. Det er det, Charlotte Jørgensen gør opmærksom på, og som hun angribes for af en cand.mag. Louise L. Clausen 29. november. Forfatterne er nødt til at markedsføre sig selv sådan som Knud Romer, Carsten Jensen og Erling Jepsen gør. Gør de det ikke, er deres eneste publikum efterhånden reduceret til storbyens gymnasieelever med en progressiv dansklærer. Dér har de et publikum, der mener nøjagtigt det samme, som de selv gør. Men hvor længe vil det fortsætte?

Hvad nu hvis fremtidens dansklærer ikke tilhører popvenstre?

En kryster

Kirsten Hamman, forfatter

Vil I være venlige at oplyse, hvem der står bag navnet 'Ella Steehck'? Det er pinligt og krysteragtigt, at en eller anden får lov til at dække sig bag et pseudonym, mens han eller hun sviner andre til med fejl og usandheder (6. december om Helle Helle).

Jeg har googlet navnet Steehck, og det optræder tre gange og kun i forbindelse med jeres 'Over stregen'. Derfor er jeg sikker på, at det må være opdigtet.

Han eller hun skriver så ubehjælpsomt og fornærmende, at man kunne tro, det er en forfatter, der laver en dårlig joke. Men det kan jo være hvem som helst. Og man må kritisere og slynge om sig med sludder så meget man vil, men regel nr. 1 er at stå ved det med sit navn.

I burde ikke medvirke til sådan noget. Og heller ikke sætte en dårlig praktikant til arbejdet, hvis det bare er det, der er sket.

Svar: Ella Steehck er redaktionen bekendt. Hun svarer gerne på kritik af indholdet i de klummer, der ikke tilfældigvis hedder 'Over Stregen'. Information er til enhver tid villig til at bringe kritik og diskussion af forfatterskaber, hvilket ellers sker i altfor ringe omfang. Bogredaktionen

Genuint!

Hans Bredahl, Roskilde

Jeg ser, at Informations anmeldere nu alle har forelsket sig i ordet 'genuint', og for enhver pris skal have det anbragt et eller andet sted i anmeldelsen. Hvordan kan det være? Det er jo lige så grimt som 'tiltag' og 'udmelding'.

Pseudodebat

Mads Rangvid, Gymnasielærer

Kalkuleret storm og blæsende tomhed.

Det var jo forventeligt. Efter bogtillæggets debut med hele fire sider om tre højtråbende, borgerlige kritikeres platte ligegyldigheder fik man den storm i vandglasset, som redaktionen sikkert har kalkuleret med. Den ene til den anden: "Hvis vi provokerer kernelæserne lidt, starter vi sikkert en mindre kulturkamp, der sætter problemer under debat." Den anden til den ene: "Ja, ja, god idé! At det bliver en pseudodebat om pseudoproblemer, er ligegyldigt. Bare vi får modsætninger i spil, bare vi får vrede og kamp, så det ligner noget." Det gik bedre end forventet: Man fik lokket den gamle ronkedor ind i manegen, og - O, lykke! - han udgød forudsigeligt frække udsagn, der sikkert vil fremprovokere de næste indlæg (som nærværende). Så kører møllen, så sker der 'noget'.

Ja, det er helt ligegyldigt.

Et bogtillæg er en god ide, og hvor kunne det blive interessant, hvis det kom til at handle om bøger.

Hus forbi

Stig Dalager, forfatter

Måske er det en frustration over et uønsket valgresultat, der har gjort udslaget, når Henning Tjørnehøj i en bogkronik skyder med skarpt og en bloc mod danske forfattere for et manglende samfundsengagement.

Hvilke aviser og bøger har Tjørnehøj læst de seneste seks år? I en tid med svag politisk opposition var vi 12 danske forfattere, som i 2005 i stort opsatte artikler i Politiken sagde markant fra overfor 'tonen i indvandrerdebatten', den diskriminerende dobbelthed i udlændingelovgivningen, den etniske diskrimination på arbejdsmarkedet m.v.. Disse udspil blev fulgt op af tilsvarende erklæringer fra vores kollegaer og af repræsentanter for andre professioner (præster, læger, jurister) og i 2006 af debatmøder samt af større artikler publiceret i Politiken, hvor Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Thomas Boberg og undertegnede på baggrund af vores besøg i asylcentrene Avnstrup og Sandholm blotlagde de menneskeligt beskæmmende forhold for de afviste asylansøgere. Vores artikler, der udmundede i et forslag om amnesti for ca. 8oo afviste asylansøgere, fulgte vi senere individuelt til dørs i kronikker og interviews, og de var - blandt andres indsats - medvirkende til, at temaet blev et af den netop overståede valgkamps vigtigste temaer.

Mange andre eksempler på danske forfatteres aktive deltagelse i de senere års samfundsdebat kunne nævnes her, men taler vi - som Tjørnehøj - om værdidebatten og især om den ny frapperende intolerance i Danmark, som i en større verden ube-tvivleligt har nedsat Danmarks omdømme, så har fraværet af en skarp politisk opposition med anskuelige visioner ikke mindst fra socialdemokratiets side været de sidste seks års største problem.

På mange punkter i udlændingepolitikken f.eks. har de danske socialdemokrater gjort fælles sag med regeringen og Dansk Folkeparti, og der har på den måde tegnet sig en nærmest massiv mental blok i disse spørgsmål, som har været centrale pejlemærker for de seneste års værdidebat. Hvornår har man i den forbindelse sidst hørt socialdemokraten Henning Tjørnehøj tale det socialdemokratiske Roma midt imod i udlændingeanliggender?

Sagen er jo, at med hele det nyopståede korps af professionelle politiske kommentatorer og spindoktorer, der på den ene og anden måde - ikke mindst via tv-mediet - har fået mulighed for at befolke det offentlige rum og ofte tenderer imod blot at forholde sig deskriptivt og medsummende på det politiske livs allerede etablerede logik, så er den skarpe samfunds-og magt-kritik gået hen og blevet en mangelvare i samfundsdebatten. Og her nytterdet ikke noget blot at skyde på forfatterne, især da ikke, når det selvkørende og velsmurte valgmaskineri under en valgkamp som den netop overståede - ofte af blot mangel på fantasi - har været så lidt tilbøjelig, som tilfældet var, til at invitere forfatterne indenfor.

Læser man de værker - romaner, digtsamlinger, skuespil - der i den samme periode er skrevet af danske forfattere, så holder Tjørnehøjs påstand om de danske forfatteres desinteresse i samfundsspørgsmål (heller) ikke vand. Faktisk opviser dansk litteratur i de senere år over en bred kam en fornyet interesse netop for samfundsspørgsmål i alle ordets betydninger. Men noget tyder på, at Tjørnehøj (endnu) ikke har givet sig tid til at læse den nyudgivne litteratur. Og det er en skam, både for Tjørnehøj og læserne af hans seneste kronik her i bladet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Svar: Ella Steehck er redaktionen bekendt. Hun svarer gerne på kritik af indholdet i de klummer, der ikke tilfældigvis hedder 'Over Stregen'. Information er til enhver tid villig til at bringe kritik og diskussion af forfatterskaber, hvilket ellers sker i altfor ringe omfang. Bogredaktionen"

Øh undskyld: Hvad er det for noget fordrukkent sludder? Det lyder jo som et svar Ella Steehck selv kunne have skrevet.
Hun svarer gerne på kritik af klummer hun ikke har skrevet??? Hvad???

Det er jo ingen sag at gå "Over Stregen", når man kan gemme sig bag et pseudonym. Overlad hellere den slags til Se & Hør, der trods alt er Information overlegen på det felt.

Jeg tror ikke, nogen har noget imod, at Hauge kalder forfattere for "venstreorienterede". Det er adjektivet "automatiserede", der falder i hvert falkd mig for brystet. Hvad fanden bilder Hauge sig ind? Vil han påstå, at forfatterne ikke er venstreorienterede - de, der er det - af et lige så ærligt hjerte og efter lige så moden overvejelse, som han selv er højreorienteret? Det er faktisk ret groft. Jeg er enig med Rifbjerg om mange ting - ikke alle - og det er jeg, fordi jeg har læst, hvad han skriver, og synes, han argumenterer godt for det. Jeg går ud fra, hans øvrige meningsfæller - at dømme efter disse spalter ikke så mange, som Hauge tror - har det på samme måde.

Hvad Tjørnehøj angår, kan det hermed slås fast, at han i hvert fald ikke har læst MINE romaner.

Og hvad Ella Stik angår - tja, der er jo tradition for den slags. Hvem husker ikke "Robinson"s skriverier om "Vandhovedet fra Møn" - men jeg er enig i, at den slagt perfide personangreb bør ske under eget navn. Det gælder i øvrigt også Informations debatforum, som vi skriver i her.

Kære Hans H - - -
Faktum er, at der ikke var tre stemmer til Enhedslisten. Der var to til Enhedslisten, en til de Radikal og en Blank.
Jeg stemte ikke ved dette valg. Det skyldtes dels praktiske problemer med at komme i nærheden af en stemmeurne, problemer, der dog nok havde ladet sig løse, hvis jeg virkelig havde haft en uimodståelig trang til at deltage i det tåbelige optrin et dansk folketingsvalg er blevet.
Hvis den politiske debat ikke skal handle om andet end to-kroner og havtreds-ører, og politikerne ikke kan finde på noget mere vægtigt at diskutere i en hel valgkamp, end hvem der mener det ærligst, når de udtaler det forbandede ord VELFÆRD, så melder jeg mig ud.
Jeg er så naiv at tro, at det er muligt, at tage del i udviklingen af fremtidens Danmark uden at indløse partikort.
Jeg tror, vi er en del, der har det svært med igen og igen at skulle høre DF muhe rødbroget - men nu er sandheden, at der er mange, der ELSKER at lytte til DF og stemmer på dem og er stolte af det tilmed. I har vundet, læn dig tilbage, Hans, og lad markedskræfterne tage over. Vi er kun et lille, ubetydeligt mindretal. Ingen læser vores bøger. Vi er ikke værdige til din kritik. Hvad med at bruge tiden på at læse et par af de bøger du hidser dig sådan op over i stedet for at skrive læserbreve i lakajernes sprøjte!
PS Jeg tror du har misforstået, hvem det er ungdommen har brug for at gøre op med. Ungdommens fjende det er DIG. De røde er DIN helt egen fjende. Muren er faldet, og fornuften har fundet et niveau på venstrefløjen, som er fuldt på højde med det man finder på højrefløjen. Et trist lille, bitte, meget lavt, selvretfærdigt og chauvinistisk niveau - Laveste fællesnævner, dumheden, kortsynet og småborgerlighedens diktatur.

Mvh

Kaere Hans Hauge

Jeg "angreb" ikke Charlotte Jorgensen i mit debatindlaeg, men Charlotte Jorgensen satte i DR2's daekning af Bogforum ord paa en tendens, som jeg finder det vaesentligt at vaere opmaerksom paa og kritisk over for. Charlotte Jorgensen udtrykte selv, at det forsaavidt kan begraedes, at bogen i dag er degraderet til en vare, og at selv-markedsforing er nodvendig, hvis man overhovedet skal gore sig haab om at faa udgivet sit vaerk. Hun forholdt sig rimelig objektivt og konstaterende.
I mine ojne er dette ikke et sporgsmaal om politik, hojre- eller venstrefloj, men om den rungende tomhed og "kejserens nye klaeder" som jeg er bange for, at vi (i endnu hojere grad) ender ud i, hvis vi ikke fastholder, at det er det litteraere vaerk og dets kvalitet, det som det kan give laeseren, der er det vigtige, og ikke forfatter-personens colgate-smil.
Litteratur er ogsaa indsigt, fine nuancer, dybde; lag, som jeg mener, vi skal vaerne om.

I debatten om Ella Steehck, er jeg helt enig med Pia Juul og Kirsten Hamman. Én ting er at Elastik, undskyld Ella Steehck, skriver virkeligt dumt, en anden ting er, at det åbenbat skal virke meget morsomt og intellektuelt at dets skal foregå under pseudonym. Lad os endeligf å en litteraturdebat, også en hvor fok melder direkte ud, men dog en, hvor folk tør stå ved sig selv, istedet for det her letkøbte blæver, som jeg er ret sikker på er blevet diskuteret og tænkt fra en vis avis´side, som en måde at skabe røre i andedammen på. Nu lykkes det ovenikøbet, så hvad kan man snart sige, andet end at man havde tiltænkt Information lidt mere intelletuelt power,lidt mere tiltro til sine læseres evner, og en lidt mere gennemreflekteret måde at søge udfordringer på.

Ethvert intellektuelt arbejder/kunstværk indeholder selvfølgelig en grad af anarko-socialilistisk automatik, ikke på trods, men fordi de humanistiske værdier nødvendigvis af natur har en indbygget kritik af magthavernes sprog.

lad de antiautoritære stjerner oplyse!

Jeg har følt at INFORMATION kæmpede dårligt mod Bogerliggørelsen af Avisen, som skete afgørende da jeg sidst var Kunstkritiker ved Avisen i 1990, og netop blev fyret uder denne kulturkamp mellem fagidioter og kunstparasitter i kunstens verden, og os der ved Hvad Kunst er i sit inderste væsen.

At skrive under pseudonym er en ussel gemmeleg, ala hedengange Robinson, og kun en totalitær stat værdig, som må gemme sig.

Ingen aviser er længere frie og intelligente - dumhedens dyne kvæler hele den nationale debat. Ak, ak. Og det kan sikkert blive værre endnu.

Læs iøvrigt en vittig kritik af Den ny Journalistånd på Information i min Roman Luftrejse, om H.C. Andersen der vender tilbage År 2129. Der er det så skrækkeligt som det allerede har været i mange år.
Man røvkeder sig over deres artikler, hele den samlede presse og gider slet ikke at læse en linje, når man skimmer avissiderne.

Jeg ved virkelig ikke gvad der er i vejen, for mange ord og for lidt virkelig banebrydende øjenåbnende Intelligens.

Glædelig Jul!