Kronik

Dyreforsøg er dårlig videnskab

Den største videnskabelige nyhed i 2007 - at dyreforsøg kan ske virtuelt med et bedre resultat
Millioner af dyr gennemgår hvert år for meningsløse lidelser og bliver slået ihjel til trods for det faktum, at forsøgene giver meget få værdifulde informationer i forhold til at fastslå den risikoen ved brugen af kemikalierne på mennesker. Nu kan det foregå uden at pine dyr. Her malkes en forsøgskanin i Rusland for gener til kræft- og hjernesygdomsforskning.

Millioner af dyr gennemgår hvert år for meningsløse lidelser og bliver slået ihjel til trods for det faktum, at forsøgene giver meget få værdifulde informationer i forhold til at fastslå den risikoen ved brugen af kemikalierne på mennesker. Nu kan det foregå uden at pine dyr. Her malkes en forsøgskanin i Rusland for gener til kræft- og hjernesygdomsforskning.

10. december 2007

Ville det overraske Dem, hvis jeg fortæller at en af de mest prestigefyldte videnskabelige institutioner i verden, The National Research Council ved The U.S. National Academy of Sciences tidligere i år rapporterede om et nyt videnskabeligt gennembrud, sammenligneligt med "opdagelsen af penicillin, udredningen af DNA- dobbeltspiralen og udviklingen af computere". Har jeg fået Deres opmærksomhed?

Og hvad hvis denne rapport videre fortalte, at det nye videnskabelige gennembrud ville redde millioner af liv og lette andre millioners lidelser, og du stadig ikke havde hørt om det?

Sandheden er, at denne historie kun fik begrænset opmærksomhed i pressen.

Den epokegørende undersøgelse Toxicity Testing in the 21st Century: A Vision and a Strategy (Giftforsøg i det 21. århundrede: Vision og strategi', blev offentliggjort i 2007. Det skal I vide noget mere om.

I en tid hvor millioner af menneskeliv bringes i fare ved at blive udsat for for massive mængder af industrielle kemikalier i miljøet, åbner rapporten en ny dør til beskyttelse af helbredet.

Revolutionære nye opdagelser viser sig ved 'giftforsøg', analyser af, hvordan tusinder af kommercielle kemikalier påvirker menneskets helbred.

Ifølge undersøgelsen kan "fremskridt inden for ny forskning i toksikologi, bioinformatik, systematisk biologi, epigenetik og computertoksikologi ændre giftforsøg fra et system hvor man tester på dyr til et, der grundlæggende hviler på reagensglasmetoder, hvor man evaluerer ændringer i biologiske processer ved hjælp af celler, cellebaner eller cellekomponenter, helst fra mennesker".

Flere firmaer dyrker allerede dele af menneskevæv i reagensglas - celler fra hud, øjne, luftveje, munden, livmoderhalsen, immunforsvaret - og udsætter dem for forsøg med giftige kemikalier.

Virtuelle dyreforsøg

Andre benytter sofistikerede computerstyrede simuleringsprogrammer - virtuelle test - for at anslå den potentielle fare kemikalier kan have for helbredet. Alene sidste år brugte firmaer mere end 700 millioner dollar på disse alternative forsøgsprocesser.

Der er to fordele ved denne fremgangsmåde, siger videnskabsmændene. Laboratorierne kan begynde at udfase tvivlsomme forsøg på millioner af dyr, og på samme tid udvikle langt mere omhyggelige og nøjagtige vurderinger af kemikaliernes trusler mod helbredet ved at benytte de ypperste bio- og computerteknologier og -metoder.

Videnskabsmænd har i stigende grad udtalt sig negativt om den tvivlsomme værdi af at indsprøjte høje doser af kemiske stoffer i forsøgsdyr i forsøget på at afsløre risici for mennesker, som under normale omstændigheder udsættes for langt mindre koncentrationer af de samme kemikalier.

Meningsløse lidelser

Rapporten finder det endnu mere foruroligende at "de nuværende forsøg kun giver få informationer om reaktionsformer og -mekanismer, informationer der er uhyre vigtige for at forstå arters forskellige reaktioner på gift, og kun få eller ingen informationer der fastlægger variationer i den menneskelige påvirkelighed".

Med andre ord udsættes millioner af dyr hvert år for meningsløse lidelser og bliver slået ihjel, til trods for det faktum at forsøgene giver meget få værdifulde informationer i forhold til at fastslå den menneskelige risiko ved brugen af kemikalierne.

Dette er argumenter, dyrebeskyttelsesforeninger er fremkommet med i årevis, blot for at blive afvist af videnskabsmænd, lægeorganisationer og lægemiddelindustriens lobbyer, der anklager dem for at være fremskridtsfjendtlige og for at tænke mere på dyr end på mennesker.

Nu er det det videnskabelige samfund, der er nået til nøjagtig de samme konklusioner: Dyreforsøg er dårlig videnskab.

Undersøgelsen fra The National Academy of Sciences peger også på, at dyreforsøg er dyre, tidsrøvende og kræver en masse forsøgsdyr. Derfor bliver kun en lille del af kemikalierne nogensinde evalueret.

Så hvorfor fortsætte en praksis, der er så dyr og ineffektiv, og resulterer i så megen lidelse og død? Først og fremmest må vi ikke glemme at der findes en kæmpe industri, der beskæftiger sig med den lukrative forretning, det er at gift-teste dyr, og den opgiver ikke umiddelbart dette marked. Deres undskyldning de seneste år har været, at dyreforsøg er det eneste,, vi har, så det er bedre at foretage dem, end slet ikke lave nogen forsøg.

Ny teknik er mere præcis

Den nye rapport gør en ende på dette argument. Nye teknologier giver os for første gang mulighed for at sikre akkurate data omkring risikoen ved kemikalier, uden de fortsatte barbariske forsøg på vores medskabninger. Faktisk udtaler manden bag rapporten, at "i fremtiden vil behovet for dyreforsøg blive væsentligt mindre og sandsynligvis helt forsvinde".

Gode nyheder for vores medskabninger.

Forbrugernes øgede bekymringer i forbindelse med dyreforsøg har fået mange firmaer til at gå ind på det nye højteknologiske forsøgsmarked. Det gælder bl.a. Affymetrix, Agilent Technologies, Applied Biosystems og CuraGen.

Samtidig med at de nye metoder til gift-testning sparer millioner af dyreliv, rummer de også løftet om at redde millioner af menneskeliv.

Hurtigere og billigere procedurer og mere nøjagtige data vil fremme risikovurderingen af forskellige kemikalier, og skaffe mulighederne for at skabe ny medicin og andre måde at sikre menneskeliv. Kort sagt, det er win-win får både vores medskabninger og os selv.

Offentliggørelsen af denne skelsættende rapport falder nøje sammen med vedtagelsen af den nye REACH-lovgivning i EU, der betyder, at europæiske selskaber skal teste over 30.000 stoffer, der allerede findes i miljøet, for mulige helbredsfarer. USA og andre lande over hele verden er meget opmærksomme på denne banebrydende indsats fra EU's side, der skal øge reguleringen af overvågning og undersøgelse af giftindholdet i anvendte kemikalier.

Dette gør det tvingende nødvendigt, at EU starter processen med at drage fordel af de nye teknologier fra starten af. Hvis dette ikke sker, anslås det at næsten fire millioner dyr vil blive anvendt til forsøg, og lide en smertefuld død i REACH-programmet. Det ville være urimeligt, hvis REACH er afhængig af ineffektive og drakoniske dyreforsøg der, som rapporten fra The National Academy of Sciences erklærer, resulterer i tvivlsomme resultater, er dyre, ineffektive og ikke umagen værd.

Hvis REACH-programmet skal blive til en model for resten af verden, må det bevidst indføre brugen af de nye forsøgsteknologier, eller i stedet risikere at skabe et dyrt og ineffektivt reguleringsprogram der kun vil have lille, om nogen, positiv indflydelse, og blot yderligere forhale processen med at afsløre den kommercielle brug af giftstoffer. Det er et spørgsmål om liv og død.

af Jeremy Rifkin & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu