Læserbrev

Forbrugerisme og engangsknald

Vi bliver bombarderet med varer, der flasher deres kvaliteter, så købetrangen virker på os som en udløsning - en slags singelivets -one-night-stands-.

Vi bliver bombarderet med varer, der flasher deres kvaliteter, så købetrangen virker på os som en udløsning - en slags singelivets -one-night-stands-.

Lionel Vadam

7. december 2007

Vi adskiller os fra dyrene ved ikke at tilfredsstille vores behov umiddelbart.

Vi koger kartoflerne, før vi spiser dem, skummer fløden, før vi drikker mælken, og har sociale ritualer ved servering. Vi indgår i en samfundsmæssig arbejdsdeling, der på rationel vis har medført, at vi ikke umiddelbart konsumerer ting, når vi modtager dem. Vi bytter eksempelvis med andre for at fremskaffe andre ting.

Denne adskillelse fra dyrene kommer i midlertidigt på prøve i julemåneden. Her er det, som om vi glemmer vore civilisationsopdragede mådehold.

Ved et hurtigt kig i FONA 2000 på Strøget i København, kommer det ikke længere bag på nogen, at indretningsarkitekter, sociologer, psykologer og andre sociale ingeniører spiller en afgørende rolle for det forbrug, der får 'virksomheden Danmark' - jul efter jul - til at slå nye konsum- og indtjeningsrekorder. Ved indgangen til butikken bliver man med et eksplosionsagtigt sanseindtryk suget ind. 30 forskellige fjernsyn viser med millioner af farver deres potentiale, samtidig med at dvd-maskiner i en stor bunke fås til 299 kr.

Forretningskunst handler - ikke mindst i juletid - om, at nedbryde den disciplin eller socialisering, der skiller menneskene fra dyrene. Forretningers indretning, som fordrer stigende forbrug og impulskøb, er et forsøg på at fravriste os vores gennem historien tilvejebragte fornuft: Gennem mådehold har menneskene gennem civilisationen forsøgt at holde igen med emotionelle følelsesudbrud.

Men i FONA 2000 skal ingen spare på drifterne. Flå blot ned fra hylderne og nyd den umiddelbare udløsning. Hold ikke igen, du kan jo købe nyt, når det nye er blevet gammelt. Butikken skal gøre det nye gammelt, blot som vi har købt det, for herpå at tilbyde nyt igen. Der er udbudt fri kærlighed til alle vare.

Magien er reduceret til umiddelbar udløsning - som singlelivets 'one-night-stands'. Magien, der i Marx' vareanalyse gjorde tingen til fetich, synes nu væk til gengæld for den rene tingshed. Vi har indset, at varer blot er ting, vi konsumerer fordi den frie kærlighed, blot er blevet til engangsknald.

For at skabe nye markedsandele skralder butikken menneskenes beherskelse af drifterne væk.

Vi er igen blevet de dyr, vi var engang. Sublimeringen er blevet til repression. Varen er igen blevet til de ting, de engang var.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ralph Sylvestersen

Måske lidt forkert at udstille dyrene på denne måde, dyrenes forbrug synes at være rimeligt. Menneskets forbrug kan vel snarere tilskrives egoet, netop det der adskiller os fra dyrene. Men også et ego kan blive mæt, og koblet med bevidsthed opnå indsigt i det dermed meningsløse forbrug.

Jeg har iPod, Macbook, tv, stereoanlag, mixer, pladespillere, dvd, metervis af LP'er og cd'er, har haft 5 mobiltelefoner indenfor 2 år, haft 3 cykler indenfor 2 år, bor i ejerlejlighed og abonnerer på en avis, jeg læser under halvdelen af for at smide den ud.

Luxusvarer er min gulty pleasure. Og jeg hader min småborgerlige trang til at fyre penge af på ligegyldigheder i en evig proces af forbrug, merværdi og generel egoistisk kortsigtet selvtilfredsstillelse. Jeg vil ikke engang sidestille denne konsumeristiske tingsdyrkelse med et engangsknald, som artiklen. Det er snarere masturbation.

Men jeg tog mit oprør imod konsumerismen - OG MIG SELV - allerede i november. Jeg aflyste julen. Og nu starter den kolde tyrker.

Som Patrick Bateman siger:

just

say

no

Du behøver ikke sige nej til julen, Simon. Jeg kender den perfekte løsning: giv alle dine penge til de trængende, de som bare kan stå som tilskuere ved sidelinien og følge med i forbrugsfesten. Lad dem erfare på deres egne kroppe at de i virkeligheden ikke går glip af noget. At deres livsstil i virkeligheden er den sande og mindst masturbatoriske. Ah, livet uden penge og forbrug! Findes der noget lykkeligere?

Julen uden forbrug er ikke en kold tyrker, men hjerternes fest ;-)