Kommentar

Fru Nielsens Bali

Telefon-chat om fortvivlelsen
18. december 2007

Klokken 10:30 mandag formiddag (i går) ringede fru Nielsen fra Valby Langgade og gik sin vane tro straks lige på:

"Nu har jeg læst jeres leder på side 2 om Bali. Jeg forstår den ikke."

- Hvad gør du ikke? Den er jo isnende klar: Klima-mødet var en fuser og det eneste fremmedord i den er CO2. Det har du vel efterhånden fundet ud af, hvad er for...

"... det er ikke det, det er fortvivlelsen. Det er den, jeg ikke forstår."

- Det var satans, véd du ikke, hvad fortvivlel...

"Jeg véd udmærket, hvad fortvivlelse er, og i øvrigt skal du ikke bande. Du bander alt for meget, det har jeg sagt mange gange."

- Undskyld. Men hvad er det så, du ikke...?

"Er han fortvivlet eller er han ikke fortvivlet, ham der har skrevet den leder? Hele vejen handler den om, hvor fortvivlende det er gået med at redde Jorden fra at blive ondsindet om 10-15 år. Så den måske begynder at udrydde os allesamen, og vi ikke kan standse det. Alligevel slutter han med at skrive, at 'det eneste, man ikke kan bruge denne tingenes tilstand til, er at fortvivle'. Sig mig, har han fået hedeslag derovre på Bali?"

- Det tror jeg nu ikke. Selv om det ikke ville være mærkeligt, sådan som det endte.

"Netop."

- Hør nu her: Det kan godt være, det er fortvivlende...

"Hende Kirsten Halsnæs fra Risø/DTU siger jo, at hvad politikerne gør eller ikke gør lige nu, har virkninger mange hundrede år ud i fremtiden. Men de fortsætter bare, som om det var en af deres sædvanlige pjattede valgkampe om topskatten og den slags."

- Ja, ja, ja, det er fortvivlende...

"Hvorfor skriver han så, at man ikke må fortvivle?"

- Du må sgu godt, undskyld, du må da godt fortvivle, kære fru Nielsen. Det gør jeg også. Det nytter bare ikke noget.

"Hvad nytter så?"

- Det han skriver: 'De vigtigste aktører, hvis klimakatastrofen skal afværges, er måske erhvervslivet, ngo'erne, borgerne. Ikke bare som pressionsgrupper, men som dem, der tager ansvar og går ud og realiserer den klimavenlige adfærd og teknologi. En global bevægelse, der skaber en ny verden, som Al Gore sagde til Bali-mødet'.

"Nå."

- ?

"Er der ikke mer'?

- Hvad skulle der være mer'? Hvad skal vi ellers gøre?

"Det skal du da ikke spørge mig om, det er jo dig, der skriver i avisen. Men jeg kan godt fortælle dig, at jeg aldrig har noget stand-by-lys tændt. Aldrig, for så bliver min niece stiktosset, hvis hun kommer og ser det. Og hun har også fået min datter til at købe el-spare-pærer til mig. De to tøser har været og rodet med alle mine lamper, bare fordi niecen læser din mærkelige avis og låner den til mig bagefter. Lav-energi-køleskab har jeg også måtte købe af hensyn til dem. Nu tør jeg knap nok tage en bil, når jeg har været ude og købe julegaver og ikke kan have dem allesammen på cyklen."

- Så skulle du måske ikke købe så mange julegaver.

"Årh, spar mig for din frelsthed, hykler. Hvad gør du selv, når du er ude i landet, og folk kommer og henter dig i deres bil? Løber du så bagefter den hjem til dem? Men nu skal jeg fortælle dig to ting. For det første vil mine børnebørn slet ikke forstå, at de ikke længere skal have ordentlige julegaver af deres mormor, når alle deres kammerater får store gaver af deres bedsteforældre. Det minder mig for resten om, at over for dem kan jeg slet ikke tillade mig at være fortvivlet, for så bliver de helt ude af det. Mormor skal i hvert fald være glad, det er min datter nemlig ikke altid. For det andet er min forhenværende svigersøn ufaglært håndværker, han er virkelig god, medlem af 3F og så videre, men han har altså 22 km til arbejde og 22 km hjem igen. Det kan han simpelt hen ikke få til at hænge sammen med hjemmefronten, hvis ikke han har bil. S-togene går jo aldrig mere til tiden og hver anden bus-afgang har de sløjfet. Folk kører alligevel i deres egen bil nuomstunder. Hvad skal min forhenværende stille op med jeres leder? Jeres nye globale bevægelse? Hvad han har brug for, er nogle lette sporvogne, han lige kan hoppe på og af."

- Jamen, så skal din svigersøn...

"Forhenværende."

- Så skal din forhenværende svigersøn da bare kræve de sporvogne.

"Af hvem?"

- Af politikerne, selvfølgelig.

"Du har lige sagt, politikerne ikke duer længere."

- Æh...

"Ham der Klaus Bondam, vores miljøborgmester her i København, har også været omkring Bali og bl.a. fortalt, har jeg læst, at vi har indført grønt lys efter cyklisternes og ikke bilisternes gennemsnitshastighed på Nørrebrogade . Fint nok, men hvad nu hvis vi borgere spærrede Nørrebrogade af, for vi har tradition for det, og lagde skinner ned til sporvogne, så bilerne slet ikke kunne køre der?"

- Flot. Lige i avislederens ånd, tror jeg.

"Anarki, går jeg ind for, men ikke voldelig anarkisme. Bondam og de andre politikere skal godkende det, ellers er jeg ikke med."

- Heller ikke jeg, men det er jo det, erhvervslivets, ngo'ernes, borgernes globale bevægelse går ud på: At vi med liv og virkelyst, aktioner og desperation, kald det så bare fortvivlelse, får politikerne til at beskæftige sig med virkeligheden inden det er helt for sent.

"Vi er altså enige. God jul og skinnehjul."

Serie

Seneste artikler

  • Investeringsgigant vil redde Guyanas jungle

    31. marts 2008
    En britisk investeringsgigant opkøber millioner af hektarer af klimagavnlig regnskov i Sydamerika med henblik på bevarelse - og profit
  • Læren fra Bali

    18. december 2007
    Verdens regeringer vil næppe redde kloden fra klimakatastrofer uden et massivt forøget pres fra det globale civilsamfund
  • Efter Bali skal der forhandles

    17. december 2007
    Skuffelsen over indrømmelserne over for USA på Bali er stor. Miljøorganisationer og politikere mener, at EU skal være foregangsland og samarbejde med udviklingslandene frem til topmødet i 2009 - det er her, de ser størst mulighed for succes
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

De eneste der fik noget ud af Bali var symbol-anal-ytikkerne. (røven vil stå på vid gab fra nu af og frem til kulminationen i 2009 i vores egen lille stinkende hovedstad)

Tilstanden er den samme. Verden er som før ude af stand til at tage vare på sig selv. De fremmeste forfølgere af de selvnegerende succeskriterier fortsatte deres skæbnesvanger bane på mødet, vinderne tog det hele, dvs. os! Vi har pengene, magten og bruger disse symboler i deres egne betydninger, blinde for os selv, opslugt af at nå målet, som fjerner enhver mening med det at stræbe efter noget som helst.

Enhver konkret henvisning til den videnskabeligt kvalificerede sandhed om klimatruslens omfang og de nødvendige tiltag for at undgå det værste blev omhyggeligt bortcensureret af USA's forhandlere. De samme som netop har været genstand for følgende undersøgelse: http://oversight.house.gov/documents/20071210101633.pdf

Mødet var det totale sammenbrud! Hvis der skal forpligtende krav med i den endelige traktat over for medlemmerne, så er det en anden traktat!

Connie Global Hedetur vil fremture med sine symbolsk anale ytringer fra nu af og frem til kulminationen, og her vil hu skrige sin udløsning ud til skræk og skændsel for sig selv og sit land uanset hvor elendigt et resultat det er.

Indrømmelsen af at der ingen fremskridt var, at det hele er spil for galleriet, indsigten i at FN ikke står for nogen overordnede fornuft skal frem. FN er bare en organisation, underlagt økonomi, økonomisk magt, politisk magt, jura, videnskab, moral, 7 milliarder psykiske systemer, en plads i universet, en evolution som ikke har noget formål, hovedløs, hjælpeløst overladt til sig selv.

Den dag hver enkelt i et demokratisk samfund skal kunne argumentere for det rigtige i sit valg og skal stå til ansvar for det, den dag begynder demokratiet at blive myndigt.

Den dag loven kun kan laves af mennesker som er myndige, kan man begynde at tale om voksne samfund.

De moderne succeskriterier inden for den almindelige ansvarsforflygtigende lallende selvtilfredse idiotiske vesterlandske individualistiske autistiske former for godhed og medmenneskelighed er selve sygdommen.

Det kan godt være at hypokondri er en meget alvorlig sygdom. Men et samfund der er meget sygt på en hel anden måde, end den der er meget syg fordi vedkommende tror på en sygdom, som ikke er der, har først og fremmest det problem at det må forstå at det er dødssygt! At fæste lid til dem der står uden for samfundet som den gode Ejvind det er underligt fromt og tamt.

Medierne må, hvis de skal have en funktion i forhold til sygdommen, fortælle den perverst liderlige at sanseligheden og den praktiserede livsform er syg, død hamrende syg!!!

Fortvivlelse kan være et skridt fremad:

"Lad os nu se, hvorfor de fortvivlede; fordi de opdagede, at det de havde bygget deres liv på var forgængeligt? men er det da en grund til at fortvivle, er der sket en væsentlig forandring ved det, hvorpå de byggede deres liv? [,,,] Der er da ikke kommet noget nyt til, som kunne begrunde en forandring. Når de da altså fortvivle, så må det ligge deri at de vare fortvivlede i forvejen. Forskellen er blot den, at de ikke vidste det, men dette er jo en aldeles væsentlig forskel. Det viser sig altså, at enhver æstetisk livsanskuelse er fortvivlelse, og at enhver der lever æstetisk er fortvivlet, enten han så ved det eller ikke. Men når man ved dette, og det ved du jo, så er en højere form af tilværelsen en uafviselig fordring."

- Søren Kierkegaard

Steen Rasmussen

Søren Kirkegaards filosofi er dybt forankret i den vesterlandske filosofi, modernismens projekt, den ontologiske dualisme, hvor der skelnes skarpt mellem ånd og materie, mellem det timelige og det atidslige, mellem skaberen og det skabte. Det er bestemmende for alt, hvad han har skrevet og forudsætningen for forståelsen af det.

Den ontologiske dualisme gælder som mulighedsbetingelsen for, hvad der kan tænkes som sandt i modernistisk forstand. Antagelserne omkring hvad der "er" (ontologi) og hvad der kan tænkes og dermed erkendes (erkendelsesteori) i modernistisk forstand er fundamentalt bestemt af identitetsprincippet (logikkens grundlov) som i cartesiansk og moderne forstand er substantiverende. Kun det som er i kraft af sig selv sin egen nødvendighed og intet andet end sin egen nødvendighed, uafhængigt af tid og sted, har krav på ”at være” i moderne forstand, for kun om det kan man sige, at det er identisk med sig selv og intet andet. Disputterne de høje herre iblandt har så centreret sig om hvor man skulle anbringe den atidslige reference, om det skulle være i princippet, i materien eller begge steder og om den ontologiske rangorden heriblandt.
De selvmodsigelser man uundgåeligt rager ind i når skaberens rolle (som uendelig ånd, ukompromitteret skaberprincip) skal forklares i forhold til sit værk, skabelsen (den endelige ånd og materien), kan belejligt fortrænges fra de skabtes ansvarsområde med undskyldningen om deres intellektuelle middelmådighed i forhold til skaberen. Sagt med andre ord, så kan vi timelige væsener ganske enkelt ikke forstå, hvordan det atidslige kommer ind i tiden. Men som forudsætning for entydigheden i den sande og fulde indsigt som alligevel er formålet med hele konstruktionen, står Gud den uskabte skaber, dvs. han er det højeste identitetsprincip, hvorfra alt andet kan udledes. Uden gud er der ingen grund til at tro på at den skabte verden kan forstås i en transitiv orden af grader af åndelig kvalitet og rang i mere kvantitativ mekanisk forstand.

Æstetikerens fortvivlelse er i Kirkegaardsk forstand funderet i denne ontologi. For at komme ud over sin fortvivlse, må man tage springet, og tro hvad man ikke kan forstå, syntesen mellem det timelige og det atidslige, det evige, det konkrete i evigheden. Når Kierkegaard hævder at være kommet længere med sig selv end æstetikeren, så hviler det på denne konstruktion.

Man kan i stedet forkaste udgangspunktet, se på forudsætningerne for den eksistentielle Kirkegaardske problemstilling. Hvor skal man fx anbringe forudsætningen for problemstillingen, er den selv timelig eller atidslig? Er det ikke selve udgangspunktet for forkastelsen af den æstetiske livsførelse som er forkasteligt?

Hvis verdens frelse og myndighed skal hvile i den kristne godhed og lukkede semantik, så ser det ikke godt ud.

Min pointe med Kierkegaard var blot at trække det tydeligere op, som Ejvind starter med at fundere over: Skal vi fortvivle eller ikke? Jeg tror egentlig, at "Fru Nielsens" intuition er endnu mere prægnant end det ender med at komme til udtryk: Problemet med Jørgen Steen Nielsens "vi må ikke fortvivle" er, at det netop er det, vi har fået at vide i mange år. Hvis man gav indtryk af at være tæt på fortvivlelsen fik man at vide at man var dommedagsprofet og nok lige skulle "cool it". Og det ser ud til, at så længe vi ikke fortvivler, går det så nogenlunde stille og roligt fremad med den konsensus, der nu kan opbygges. Hvad nu hvis problemet er præcis det omvendte: Vi har endnu ikke fortvivlet tilstrækkeligt! Måske er det netop derfor ikke gået OP for os, hvad det er vi taler om. Hvordan kan man f.eks. planlægge et kulkraftværk i Tyskland med kølevand, der lukkes direkte ud i havet, hvis man alvorligt mener, at klimaforandringerne truer planetens fremtid? Hvem kan sige ærligt for alvor at have forstået implikationerne af denne sætning: "De menneskeskabte klimaforandringer truer planetens fremtid"?

Hvis nu forhandlingerne på Bali VAR brudt helt sammen var der en anledning til at fortvivle. Måske det var det, der skulle have været til for at få politikere, embedsmænd og journalister til at betragte sagens alvor i sammenhæng med, hvad de faktisk foretager sig.

Må jeg ikke med hensyn til bilisme henlede opmærksomheden på Lars Kolding, der faktisk kører en i VW Lupo - en bil der kan 100 km på 3 (tre!) liter benzin, ok, måske kører den kun 100 km på 4-5 liter benzin. Må jeg derfor forslå at denne bil blive fritaget fra registreringsafgift i Danmark, præcis på samme måde som Toyata Prius (hybridbilen) bør være det.

Det er fint nok at man kan tage toget og busserne i HT-området, men her i Jylland tager det altså ca. lige så lang tid at komme 80 km fra Kolding til Tønder, som det tager at komme 3 gange så langt fra Kolding til Valby, nemlig ca. 2 timer, med toget. Bilen er altså en nødvendighed, især i yderområdene, både i Jylland og på Fyn og Sjælland.

Det er fint nok at man opfordrer folk til at bruge sparepærer mv. da det kan bidrage til at nedsætte hver danskers CO2-udslip med 1 ton, men det nytter jo intet, når f.eks. A.P. Møllers skibe mv. stadig sejler rundt med miljø-uvenligt brændstof i brændstof-tankene eller når flybrændstoffet stadig er så farligt for miljøet som det er - mht. udledning af CO2. Jeg har sagt det før, og jeg vil sige det igen. Folketinget må gå forrest i kampen for et bedre miljø. Og udskifte alle el-pærer med spare-pærer.

Jeg ved ikke helt, hvad meningen med Kierkegaard-citatet er, men sådan som jeg læser citatet handler det om at man ikke ved, at man er fortvivlet før man har erkendt, at man er det. Og når man så erkendt dette, ja da kan man handle.

På den måde er det jo korrekt nok, at vi slet slet ikke er fortvivlede nok...
eller måske er vi fortvivlede nok, men ved blot ikke, hvordan vi skal handle.
Og her må politkere mv. altså gå forrest...

Fortvivlelsen kan have mange kilder. Jeg mener at klimafortvivlelsen hører til i fornuftens rum. Modsat fortvivlelsen over at have mistet noget, en far en mor, noget som aldrig kommer mere.

Klimafortvivlelsen kommer efter at vores fornuft har accepteret den nærmest ufattelig præmis der siger os, at vi mennesker kan ændre på klimaet, så meget at hele kloden i dets univers forandrer sig. Dette at vi uden hjælp fra guderne, kan ændre hele verdens klima, ikke ved x antal atombomber, men gennem vores levevis, gennem vores forbrug.

Den fortvivlelse tog lidt fart da Fogh gav os ret. Du godeste sagde vi til os selv, nu mener Fogh også at der er noget galt. Heldigvis kunne man sige trak Fogh i land da han rettede sin bekymring for klimaet til Mellemøsten hvorfra vi køber olien. Vi åndede lidt ud, for det var den gamle Fogh.

Men uanset Foghs slingrekurs, så har klimatruslen bidt sig fast og efter betvivlelsen er fortvivlelsen i gang og den vokser i takt med de logiske argumenter som ex. klimaministeren fodrer os med. "Vi skal have USA og store lande som Kina og Indien med. ellers nytter det jo ikke rigtig noget" siger hun forførende til os gennem det medie der gjorde hende til minister for klimaet. Og nogen ånder igen lettet ud, ja det er jo også rigtigt, hvad nytter det at vi gør det rigtige, når de andre ikke gør det.

De som køber det argument bliver så ikke fortvivlet, det gør vi andre. For det er ikke svaret på klimatruslen og vores børn og børnebørns fremtid.

Fortvivlet bliver vi der kan slukke for for lyset, men ikke for fornuften. Der skal vi værne om fortvivlelsen, mod den opgivelse som styrer de der køber klimaministerens argument.

Mht. Kierkegaard så kan man uden de store problemer slå ham i hovedet med alskens bibler og kristendom, for han er jo død. Men man kan også søge bag- og nedenom kristendommen, for der at finde ud af om der i hans fortvivlelse ligger noget før kristendom, noget almenmenneskeligt. Det mener jeg det gør, der ligger en indsigt i os menneskers gøren og laden, som kan bruges i klimaet, fordi klimaet er så ufattelig omfattende, at vi nødvendigvis må fortivivles i disse år.

Måske ligner Fru Nielsen de fleste andre danskere på den måde, at hun gerne vil hjælpe med påvirke miljøet i den rigtige retning.
Hvis det er rigtigt, så kan det se ud til, at der er god grobund for den bevægelse, som Al Gore håber på.
Men uden den rigtige lovgivning, så er det op af meget stejl bakke.
Det kan undre, at politikerne i flere sammenhænge, f.eks. i EU-spørgsmål lader til at halse foran befolkningen, men når det gælder miljø, og om at beskytte verden og lille Danmark mod naturkatastrofer, så ser de ud til at være hjælpeløst bagefter...