Læsetid 3 min.

Ja tak til reklamer

Tænk hvis det moderne menneske selv kunne finde ud af, hvad der skal fyldes i mave og hjem
3. december 2007

Hvert år får man 40 kilo reklamer ind ad døren - altså hvis man ikke aktivt gør noget for at forhindre det. Der er ikke mange steder i samfundsstrukturen, hvor man finder eksempler på, at man aktivt skal sige 'Nej Tak' for ikke at være med. Reklamebranchen har faktisk samme gunstige vilkår som Folkekirken - man står ikke selv for indmeldingen, men man skal selv melde sig ud.

Anderledes ser det ud i den elektroniske verden, for selv om man kan have svært ved at finde hoved og hale i sine e-mails, pga. et virvar af penisforlængere og Viagra, er dansksproget spam et sjældent fænomen. Mailbaseret internetreklame er nemlig forbudt i Danmark.

Omstilling

Vi står over for en stadig større udfordring i forhold til det globale miljø. Mange bekymre sig om klimaforandringer, men sandheden er, at tab af biodiversitet er lige så presserende. Ingen ved hvor mange forskellige arter der skal til at opretholde livsgrundlaget. Vi ved dog, at tusinder hvert år må forlade Jorden for altid pga. udviklingssporet.

Nu skal dette indlæg ikke handle om alverdens deprimerende fakta, men i stedet om et bud på, hvordan vi kan komme problemerne til livs. Imellem ugens mere og mere fantastiske tilbud bliver vi nemlig nødt til at tænke på forbruget.

Tidligere har jeg påpeget, at vi skal gentænke vores samfund, at ting skal gøres anderledes og andre skal vendes på hovedet. Reklamer er netop et af de områder, hvor vi kan vende tingene på hovedet.

Regeringen taler om et decideret 'grønt ansvar'. Hvis det enkelte menneske skal stilles direkte til ansvar for de konsekvenser, ens livsstil har, må samfundet være sådan indrettet, at alt det man deltager i på et individuelt niveau, er noget, man har valgt til. Det er svært at se, hvorfor reklamer i udgangspunktet er en kollektiv beslutning.

Hele idéen i at stå til ansvar for et enormt papirforbrug, fordi man har en påkrævet brevsprække er absurd. Man kan ikke tale om ansvar, før man har sagt 'Ja tak' til det, man skal have ansvar for. I samme logik har man kun ansvaret for en reklamebaseret gratisavis i det øjeblik, man selv tager imod den - ikke når den i nattens muld og mørke stoppes ind af brevsprækken.

Konsekvenser

Post Danmark udtaler nærmest med logik i stemmen, at et flertal af danskerne ønsker reklamer. Ingen siger noget om, at tallet er baseret på Nej-sigerne. For igen at bruge Folkekirken som eksempel, så svarer det til at benytte antallet af kirkeskatbetalere til at afgøre, hvor kristent landet er. Besøgstallet en almindelig søndag uden barnedåb vil nok være mere præcist.

At have et system, der er baseret på at mennesker ønsker reklamer, er en forfejlet antagelse om deltagelse. Det er bagvendt logik at fratage befolkningen ansvaret på reklameområdet med en lovgivning, der tillader 'hvem som helst' at proppe 'hvad som helst' ind i ens eget hjem.

40 kilo reklamer er træ fra en allerede hårdt ramt skov og så er jeg ikke engang begyndt at slynge om mig med CO2-regskabet for den energi, der bruges i produktionen og distributionen.

Tænk hvis det moderne menneske selv kunne finde ud af, hvad der skal fyldes i mave og hjem. Uden reklamer vil vi være et kæmpe skridt tættere på den omstilling, vi stadig ikke er kommet i gang med.

Lad os vende logikken. Spam-lovgivningen har vist, at det er muligt. Forbyd reklamer med mindre man sætter en 'Ja tak'-mærkat på sin dør. Vi bruger unødigt skov og energi. Skoven skal genskabes og energien kan vi bruge et andet sted, når vi en dag har fundet ud af at producere den bæredygtigt.

Hans Henrik Samuelsen er geograf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Et udmærket forslag.

Det er i det hele taget svært at se egentlige nytteeffekter af reklamer, både de som kommer ind ad brevsprækken, de som sendes i fjernsynet og de som findes i bjælker på internetsider. Det er muligt at der kan gives gode argumenter for hvorfor vi som samfund har valgt at private selskaber skal have lov til at bombardere alle mennesker med "information" på den måde, men de er ikke nemme at komme i tanke om. Jeg kan godt ind imellem fantasere om et samfund hvor den eneste reklame i det offentlige rum fandtes på pakningen af produktet.

Brugerbillede for Anonym

Fremragende ide, men hvordan bliver den ført ud i livet ?

Jeg har det også svært med overflødig indpakning. Jeg drømmer engang imellem om at tage en gruppe venner med i et supermarked. Når vi så har betalt for vore vare, fjerner vi al den unødvendige indpakning, og giver den til kassemanden. Men dels er ideen ikke særlig fair overfor kassemanden, dels virker den jo nok ikke.

Kunne du ikke også finde på en smart ide til at komme dette problem til livs.

Brugerbillede for Anonym

Forslaget er ikke alene godt. Det er jo helt indlysende det rigtige princip. Og nu, vi er i gang, må vi ikke glemme at få gratisaviser og lokalblade med. Jeg er for nylig flyttet på landet og havde egentlig forventet, at antallet af uønskede "aviser" i min postkasse ville falde ifht. da jeg boede i Valby i København, men næh nej - jeg får nu 9 (ni) lokalblade om ugen! Reklamerne kan jeg trods alt sige nej tak til (selvom det jo er åbenlyst urimeligt, at jeg skal have det besvær); men lokalbladene KAN jeg ikke sige nej tak til! Så hver eneste uge må jeg sende "Roskilde avis", "Roskilde avis tirsdag - sport", "Midtsjælllands avis", "Midtsjællands folkeblad" og 5 andre, som jeg ikke lige husker her, direkte i papircontaineren. Det er fand'me uhyggeligt!

Brugerbillede for Per Vadmand

Jeg vil nu nødigt undvære Ringsted Lokalavis, der er en af de bedre af slagsen, men den kunne man jo så bare bede om. Ellers er jeg enig i, at papirspam burde være forbudt.

Men det samme burde også gælde telefonspam. Jeg er dødtræt af at få mit arbejde (jeg arbejder hjemme) eller min fritid forstyrret af forsikrings- og avissælgere med videre. Telefonsalg er og bliver en pestilens, og det er faktisk stygt at se Informations gentagne annoncer efter unge studerende, der kan krænke privatlivets fred med dette uønskede markskrigeri.

Brugerbillede for Anonym

Her er der håb.

Det er ikke ofte, at jeg ser så stor enighed i disse "spalter", og da vi jo trods er en magtfaktor - vi forbrugere, burde det her kunne føre til noget.

Men igen, hvordan kan det føres ud i livet ?

Brugerbillede for Anonym

Per: Lad mig for en ordens skyld indrømme, at jeg nok ville vælge "Lejreposten" TIL, hvis jeg altså kunne (gæt, hvor jeg bor - he he). Men NI lokalsprøjter pr. uge? Nej - vel?

Brugerbillede for Anonym

Oplysning er en af grundpillerne i den liberalistiske idé.

For at homo economicus kan tage sine rationelle beslutninger på markedet - hvor der i øvrigt hersker fuld konkurrence - er der brug for at markedet er gennemsigtigt; at homo economicus er fuldt oplyst . Det er her reklamerne kommer ind og oplyser om markedets muligheder.

Martin

Brugerbillede for Anonym

Det er dejlig med så mange gode indlæg.

Man får jo næsten helt lyst til at oplyse Martin om markedets muligheder inden for murbrokker og almindeligt affald ved at hælde et læs over hans hæk i nattens mulm og mørke.

Hvor klog bliver man mon af det?

En af grundpillerne i den liberalistiske tankegang er vel netop det frie valg? Derfor skal reklamer, og viden for den sags skyld, vælges til.

HansHenrik Samuelsen

Brugerbillede for Anonym

Igen et bravo til forfatteren af artiklen.

Nej Martin, jeg vil ikke oplyses om XYZ, og jeg vil ikke tvinges til at blive oplyst om XYZ og hvis en dag jeg alligevel beslutter mig til at ville vide noget om XYZ, så skal jeg nok selv ...

Hæld bare læsset af murbrokker og affald over hækken til ham ... han vil vide at sætte pris på et sådant "liberalistiske" tiltag.

Brugerbillede for HB Rasmussen

Det er i dag muligt at bestille reklameaviser på sin e-mail, så man kan holde sig orienteret om gode tilbud. Man kan også afbestille dem igen.

Så der er faktisk ikke nogen grund til at få hældt al det papir ind gennem brevsprækken.

Der var på et tidspunkt et par omdelere fra Forbrugerkontakt, der ikke forstod det skrevne budskab på postkassen. Men da jeg truede Forbrugerkontakt pr. e-mail med at returnere hele bunken, med "modtageren betaler" porto, holdt det lynhurtigt op igen.