Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
29. december 2007

DR og Jazzen

Jan Kaspersen, Frb. C.

Det ville klæde DR at holde op med at bringe de selvrosende og utroværdige reklamespots for DR jazz. Hvordan kan det overhovedet ske, når stort set hele P2 jazzredaktionen er fyret? Tror DR virkelig, at lytterne kan spises af med internet eller en mer eller mindre bevidstløs båndsløjfe, som DAB i grunden er? Gennem de 37 år jeg arbejdet som jazzmusiker, har jeg med jævne mellemrum haft fornøjelse af DR (både radio og TV) , ikke mindst i samarbejdet omkring live- og studieproduktioner. Det er der sat en effektiv stopper for nu. Giv atter jazzmusikken i alle dens former en anstændig og ordentlig dækning igen.

I stave-kontrollens fagntag

Gunna Starck, København K

I artiklen om Indien den 27. december lider familien 'afsagn' og moderen har 'fuger' i ansigtet. Det kan man selvfølgelig grine af, men det er forstemmende, at de to skribenter, der angiveligt er journalister, har et så bevidstløst forhold til deres værktøj og endnu værre, at man sidder tilbage med en usikkerhed om, hvorvidt samme elendighed gør sig gældende i forhold til stoffet.

Mindre jazz

Ole Hvas, Kbh. Nv

Chr. Munch-Hansen, Informations jazzskribent, undrer sig over, at pressen skriver stadig mindre om jazz.

Men hvordan kan det blive anderledes, når ikke engang Information, Danmarks eneste kulturavis, samme dag ikke kan mande sig op til at skrive en ordentlig nekrolog, når en af jazzens allerstørste, Oscar Peterson, har spillet sin sidste koncert.

Som læsere bliver vi spist med et tyndbebent ritzau-telegram.

Ledige og dagpenge

Henry Schou Madsen, Klemensker

Fra januar 2008 skal alle ledige bekræfte deres tilmelding hver syvende dag via www. Jobnet.dk. Gør de ikke det, eller glemmer det, kan de i sidste ende miste retten til dagpenge.

Det vil sige, det forudsættes, at man som ledig har let adgang til internet, og det har de fleste også, så det er vel iorden. Men det er en stramning i forhold til de ledige, som konstant er under mistanke for ikke at gide lave noget. Ledigheden er gjort til et personligt problem for den enkelte, og det er i sig selv helt urimeligt, når man ikke samtidig forpligter arbejdsgiverne til at offentliggøre alle de ledige job, de hele tiden råber op om, at de har - altså at lægge jobbene ind på det offentlige www. Jobnet.dk - hvor de ledige er tvunget til at gå ind hver syvende dag for at bekræfte, de stadig er ledige, og samtidig se om der er ledige job, der svarer til deres kvalifikationer.

Det er forunderligt, at man fra lovgivers side ikke kan se, at det kan være en stor del af paradokset i, at der findes ledige, mens der skriges på arbejdskraft - men måske er 'skrigeriet' bare et udtryk for politisk plat !

Pinlig leder

Finn Ellegaard, Auning

Der er ikke meget journalistisk vagthund i AG's leder i Information den 21. december. Den er mere udtryk for en politisk missionær end en seriøs journalist. Den handler om, at EU-domstolen har ageret arbejdsret og afsagt en principiel dom, som kort fortalt giver arbejdsgiverne ret imod lønmodtagerne. AG konstaterer godt nok, at det ikke er så heldigt, fordi det giver 'nej-bevægelserne' ret, men skriver så: "det viser, at EU er en kampplads, hvor liberale, sociale og konservative politiske kræfter slås om at skabe morgendagens Europa." Og "det er værd at huske, at EU ikke tager beslutninger, uden at de folkevalgte politikere står bag, og derfor er det dem vi skal rette vores klage til."

Ja, gid det var så vel, men det er jo lige præcis sådan det ikke er. Dette er ikke en politik, som er gennemført af de politikere, vi har valgt. Det er EU's domstol, som har tiltaget sig en reelt lovgivende magt, og det bliver kun forstærket af Lissabon-traktaten, som AG er en varm tilhænger af. Jeg er ikke 'nej-siger', men jeg er demokrat og derfor kritisk over for en konstruktion, hvor politikken styres af embedsmænd, der ikke er ansvarlige over for nogen vælgere.

Helt oprindeligt var tanken med den nye traktat, at den skulle have gjort EU mere åben, demokratisk og tættere på borgerne. Men den endte desværre med at blive meget mere af det samme. Og derfor har man også opgivet at få den vedtaget af vælgerne. Istedet køres den så igennem i de enkelte parlamenter.

Normalt ville pressen i et demokrati være kritisk over for en sådan flytning af magt væk fra vælgerne, men det er desværre næsten undtagelsen, når det handler om EU. Heldigvis har Information da en god og seriøs dækning af Brigitte Alfter. Tak for den.

PS. Iøvrigt er det en nedladende holdning at betegne folk, der slås for at demokratisere EU, for 'nej-sigere'.

Ghita og Georg

Peter Johansen, Roskilde

Det var befriende læsning, da Metz den 22. december svingede krabasken over hyggeikonet Søren Ryge. Bemeldte udsendelse overgås i vammelhed kun af en tidligere udsendelse, hvor Ryge havde inviteret en række mediekendisser - bl.a. Ghita Nørby og vores allesammens Georg Metz såmænd. Ideen var, at kokken Søren Gericke skulle lave mad til Ghita og Georg og de andre celebriteter, og så skulle de stakkels seere underholdes derved. Hvilke kundskaber de bemeldte personer havde udi gastronomi, og hvilken interesse det måtte have for seerne, stod hen i det uvisse, men tåkrympende var det at se på.

Endnu salig

Finn Holten Hansen, Kbh. N

Man behøver såmænd ikke, som Knud Erik Pedersen i lørdagens avis, at gå tilbage til Thøger Larsen for at finde ordet salig uden for bibelen.

Salig Børge Madsens bedste roman hed såmænd Jeg er salig, men den læses måske (heller) ikke længere.

Den partiske dommer

Thomas Brittain, bach. scient. soc.

Martin Ågerup har valgt at benytte sin kronik (den 28. december) til at forsvare 'Den retfærdige ulighed'. Samtidig placerer han sig selv i det ideologiske spektrum som socialliberal, ved at "lighed ikke per definition er retfærdig". Han har ret i, at moralske problemer ved lighed også kan påpeges indenfor ideologier, der starter med 'social'. Han tager derimod fejl, når han ifører sig dette prædikat med den partiske fodbolddommer som metafor.

Dommeren bringer snarere den let acceptable lighed for loven 'på banen', mens det er samfundets ansvar, at det ene hold ikke spiller op ad bakke, at målene er lige store, og at midterlinjen er placeret præcis i midten!

Sammenligningen mellem indkomst og målscore er problematisk. Penge er netop mere end blot en gevinst af "held eller dygtighed". Penge er fundamentet for muligheder, sammen med evner og held. Indtil banen er plan, og alle har fået støvler med knopper, så er der brug for håndtering af den åbenlyst uretfærdige fordeling af muligheder. Ågerup er derimod bekymret for den høje skatteprocent og de høje velfærdsydelser. Begge dele er med til at undergrave Danmarks muligheder for velstand, siger han. Så er man liberal, og det skal man ikke skamme sig over. Man skal bare undlade at forsvare det som det socialt mest retfærdige.

En flovser

Ebbe Schiøler, Roskilde

Kære Jan Lindhardt, i fredagens Paradoks har du et sådant set interessant indlæg om 'Demokrati og det skriftlige sprog', der, som du påpeger, uddyber "forskellene". Ja, det kan det i hvert fald gøre, når du slumper ind i en rigtig kedelig fortalelse som denne: "... når man ser diverse PISA-undersøgelser, der synes at placere os på samme niveau som (i) visse stater, hvor man kravler op i et træ, når man vil have frokost." Jeg undskylder dig, det kan ikke være spor gennemtænkt, men du må altså passe lidt bedre på en anden gang. For den slags bodegaflovser er altså ikke på dit niveau, og da slet ikke i en 'etisk' sammenhæng. Skal vi glemme sagen i fællesskab!

Ignoranter

Niels Harrit, lektor

Information havde i sommer en stort anlagt serie om konspirationsteorier, hvilket bl.a. gav Martin Burchardt lejlighed til at identificere den amerikanske 9/11-truth bevægelse med diverse højre- og venstreekstremistiske grupperinger. Samme signatur havde den 22. december en boganmeldelse af en antologi, der udsprang af et seminar i New York med titlen There You Go Again: Orwell Comes to America.

I den sidste fjerdedel af anmeldelsen refereres sprogforskeren George Lakoff's bidrag med blandt andet følgende afsnit: "Hvis folk får sandheden at vide, følger det ikke automatisk, at de drager de rigtige konklusioner, medmindre de er intelligente og veluddannede, hævder Lakoff. Det kan ikke forventes af dumrianer og ignoranter." Nuvel, Martin Burchardt. Her kommer den - sandheden: 9/11 was an inside job.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Gerstrøm

Netop Niels Harrit. 911 was an inside job. 911 sagen viser, at danske journalister er overfladiske og uegnede til at beskæftige sig med kompliceret stof. Skriver de bare af efter hinanden?

Debatsiden om MARTIN AAGERUP 29.12.2007 var efter min mening helt
ved siden af. Det ser ud til, at MA ønsker, som regeringen, at amerikanisere
vort samfund: Enhver er sin egen lykkes smed o.s.v. Ikke eet ord om de en-
kelte, som stadig ligger under fattigdomsgrænsen efter OECD. Alt går på
aktiegevinster, skattenedsættelser m.v. som de rige har stor interesse og
glæde af. Nu er MA direktør for Cepos. Jeg kunne tænke mig ham hen hvor
peberet gror. Det er betænkeligt med en sådan ledelse. Riget fattes rigtigt
nok ikke penge, men at kanalisere noget til de virkeligt fattige synes tilsta-
dighed at være et problem. Man kunne jo tage nogle af pengene fra den
kasse, hvor man poster penge ud: Krigsførelsen i Iraq og Afganistan: Hvad
koster det pr. dag? Hvorfor skal vi placere ordre på Joint Strike Fightere,
pris 30 mrd. kroner (10 år) og tilstadighed købe våben fra den bugnende
amerikanske industri, når vi i Europa har tilsvarende og i mange fald meget
bedre produkter. Skal vi tilstadighed været tied-up med den vanvittige rege-
ring i USA?