Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
28. december 2007

Dans på stedet

Pia Stilling, Hellerup

Anne Middelboe Christensen er forståeligt opbragt i sin artikel (Information den 18. december) om bevillinger til Teatermuseet, idet kulturminister Brian Mikkelsen har meldt ud, at museet mister de særlige tilskud, som det har fået de sidste tre år. Brian Mikkelsen hænger sig i sit svar i avisen den 22. december i, at AMC rubricerer disse penge som statstilskud og ikke præciserer, at der er tale om puljetilskud.

Imidlertid er faktum, at museet ikke får disse 500.000 kr. og dermed mister næsten 25 pct. af den samlede bevilling. Det er en ordentlig sjat af en i forvejen lille bevilling til en institution, der om nogen fortjener, at publikum får lov til at være en del af den.

Lidt stilfærdigt, som ministeren selv siger, bemærkes, at Teatermuseet til stadighed har ulønnede praktikanter fra Københavns Universitet, som registrerer og forsker i forbindelse med udstillinger. Udstillinger, der blandt andet dokumenteres i form af kataloger, der er tilgængelige på museet. Inden for de sidste år har Teatermuseet således lavet en udstilling om Ibsen, Kaleidoskop og Dansk Danseteater for blot at nævne nogle. Der bliver således - selv inden for museets stramme økonomiske rammer - forsket, og at museet f.eks. ikke har en phd. studerende ansat, skyldes formentlig ikke uvilje, men manglende bevillinger.

Det ville være ønskværdigt og i øvrigt berigende for kulturministeren, hvis han undte sig selv at se Teatermuseet - det ligger 100 meter fra Folketinget! Det ville måske få ministeren til at indse, at han ikke skulle være stolt af netto at skære i museets bevillinger. Det burde i stedet få ham til kraftigt at overveje at forhøje det faste statslige tilskud til i hvert fald 2,1 millioner kr. En relevant forøgelse af den faste bevilling ville forhåbentlig gøre museet i stand til også på lang sigt at kunne leve op til museumslovens krav, så museet ikke hvert nytår skulle ryste for næste års bevillinger.

Kronen bedre

F.H. Pedersen, Odense C

VK-regeringen vil gennemføre folkeafstemning om Danmarks fire EU-forbehold fra 1993.

Unionsborgerskabet har mindre praktisk betydning. Det kan ikke træde i stedet for nationalt statsborgerskab. Jeg mener, at forbeholdet kan bortfalde.

Den fælles valuta bevirker, at Danmark ikke deltager i indførelse af euroen. Ved folkeafstemningen den 28. september 2000 stemte et flertal i Danmark nej til at ophæve forbeholdet. Vi beholdt kronen. I den forløbne periode er det gået særdeles godt med økonomisk fremgang. Med kronen kan vi fortsætte den gode udvikling. Dette forbehold skal bevares.

EU's sikkerheds- og forsvarspolitik betyder, at Danmark ikke deltager i Unionens afgørelser og aktioner på disse områder. Udviklingen har overskygget forbeholdet. Vi gik med i USA's krig i Irak, hvor de store EU-lande holdt sig tilbage med deltagelse. Under NATO's ledelse gik vi med i krigen i Afghanistan. Igen svigtede de store EU-lande med deltagelse i kamphandlinger i den sydlige del af landet, herunder Helmand-provinsen, hvor danske og britiske styrker kæmper. NATO kan/vil ikke tilskynde disse EU-lande til at sende flere styrker. En grotesk situation i NATO. Med øget samarbejde imellem EU og NATO bør forbeholdet bortfalde.

Retlige og indre anliggender. Danmark deltager ikke i vedtagelser om udlændingepolitik og civilretligt samarbejde. Dette forbehold skal fastholdes. Vi skal selv bestemme udlændingepolitik og civilretlige vedtagelser.

Folkeafstemning om forbeholdene kræver en husstandsomdelt pjece med omtale af det enkelte forbehold. Med ja eller nej for hvert forbehold bør der være en folkeafstemning.

Julehandel

Holger Øster Mortensen, Præstholm, Odder

Til vores almindelige julefest for 10 børn og voksne blev der anslået 'omsat' for 15-20.000 kr. - alt incl. - svarende til en hel afrikansk landsbys omsætning i en hel uge. Samlet løber julehandelen i år op på ca. 30 milliarder kr. - svarende til bruttonationalproduktet i et helt afrikansk land. Vi skulle skamme os...

Spørgsmål om Afghanistan

Søren B. Andersen, Odense

I betragtning af, at Charlotte Aagaard (CA) præsenterede Oberst Kim Kristensen som 'En idealist i krig', blot fordi han kom med en udtalelse, man må forvente af hvilken som helst chef for en disciplineret hærstyrke, der følger Genève-konventionerne, ("Selvom fjenden dræber og sårer os, er det mig magtpåliggende, at vi stadig opfører os godt. Det er de helt almindelige afghanske familier og deres børn, vi slås for" ), er man lidt skeptisk efter hendes leder i Inf. 20. december.

Her slår CA fast, at vi bør støtte NATO's krig i Afghanistan, fordi det store flertal af afghanere er imod Taleban, men så er det, jeg spørger mig selv, hvis et så stort flertal ikke vil have Taleban tilbage, hvorfor kan afghanerne så ikke selv nedkæmpe Taleban? Krigshåndværket skulle de jo nok mestre efter tredive års krig. Vesten kunne da nøjes med civile genopbygning og våbenhjælp.

I forlængelse heraf kan man spørge; Hvorfor er de afghanske regeringsstyrker tilsyneladende så dårlige, at de behøver NATO-støtte? Skyldes det manglende motivation, fordi de kæmper for en korrupt, brutal og uduelig regering? Eller skyldes det, at de ikke får den nødvendige træning og bevæbning af USA og NATO, fordi det, vi uddanner, er et kolonialt gendarmeri, der skal sikre en fortsat amerikansk militær tilstedeværelse Afghanistan?

Jeg håber, at Information vil undersøge disse spørgsmål, næste gang bladet har en korrespondent i Afghanistan. Forsvarets Informationstjeneste skal nok klare den vinkel, CA lagde i sine reportager fra Afghanistan.

Qvortrups Gud

Niels I. Meyer, Hørsholm

Lars Qvortrup konstaterer 21. december helt korrekt, at religion er blevet misbrugt. Til forsvar for religion anfører han derefter, at det er menneskerettigheder også. Et besynderligt forsvar. Er Qvortrup blevet discipel hos Søren Krarup?

Coachens socialhistorie

Jonathan Schwartz, Helsingør

Billedet af supercoach Anthony Robbins i kronikken 21. december viser tydeligt, at ordet 'coach', der er amerikansk, stammer fra sportens verden. En coach er en træner, som skal få holdets spillere til at vinde kampen. Coachen både træner før kampen, og gejler op, roser og skælder ud under kampen. Denne vilje til at sejre overalt findes i Anthony Robbins udtryk og kropsprog. Robbins kunne lige så godt være en fodboldtræner i Superbowl!

Erfaringer fra konkurrencesport i ungdommen er blandt de stærkeste, man har, især hvis man var ikke så god til sport! Man husker bedst sjældne begivenheder. Disse nogenlunde middelmodige spillere 'scorer' få mål - og endnu færre sejrsmål.

Jeg ved ikke, om Anthony Robbins var en fodboldstjerne i sin amerikanske high school. Men coaches var ikke altid selv de bedste spillere. Der var en berømt svømmecoach på Yale University, som overhovedet ikke kunne svømme selv. Min gæt er, at Robins var dårlig til sport. I high school sad han på udskiftnings bænken, mens de andre scorede helt vildt. Han ville gerne være stjerne, men blev supercoach i business som erstatning.

Fallit på RUC

John Jørgensen, Rønde

Johanne Schmidt-Nielsen skriver 21. december om den manglende arbejdsglæde på RUC.

Du kan ligeså godt tage hele undervisningssektoren med, Johanne. For regeringen har åbenbart fået endnu en god ide af Bush-administrationen: Med dårligere og dårligere kundskaber vil de kommende nyuddannede stille endnu færre spørgsmålstegn ved den førte politik. Underholdningsindustrien vil ha' endnu lettere ved at lulle os i søvn. Kapitalen stjæler en endnu større bid af vores fælles kage. Se evt. Zeitgeist gratis på nettet.

Åndshovmod

Morten Fabrin, Viborg

Jeg er jævnligt læser af Information, og mine grundlæggende holdninger ligger ikke ganske fjernt fra dem, der er de fremherskende i bladet.

Så meget desto mere forstemmende er det at læse 'Folk' på bagsiden med dens gennemgående åndshovmodige holdning til stort set alt, hvad der kan interessere bredere kredse af befolkningen.

Rekorden sættes vist 21. december, hvor det lykkes Hans Henrik Rasmussen på én gang til ligegyldighed at nedrakke både ishockeysporten og ikke mindst, hvis den udøves vest for Valby Bakke: "I dag vil provinsbyer møde andre provinsbyer. De vil skøjte lidt rundt. Fægte med deres stave. Skælde ud på dommeren. Til sidst vinder det ene hold. Eller også vinder det andet. Det er under alle omstændigheder fuld-stæn-dig ligegyldigt."

Jeg er sportsinteresseret, dog ikke særligt i ishockey. Men jeg finder det nærmest tragisk, at Hans Henrik Rasmussen i den grad vil nulstille den kulturelle betydning af, at tusindvis af mennesker i udprægede arbejderbyer i 'provinsen' som f.eks. Frederikshavn, Aalborg, Esbjerg og Vojens med stor interesse følger en sportsgren. Inf. finder det åbenbart vigtigere at anmelde en smal københavnsk teaterforestilling eller kunstudstilling, som overværes og diskuteres af et halvt hundrede cand. mag'er med de rigtige holdninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jonathan Schwartz, Helsingør skriver:

"Billedet af supercoach Anthony Robbins i kronikken 21. december viser tydeligt, at ordet 'coach', der er amerikansk, stammer fra sportens verden."

Det er forkert, at ordet med den betydning skrevet ovenpå. Ordet er af englsk oprindelse med den betydning. Den eneste amerikansk oprindelse er for en tovogn, som i England kaldes sleeping car/carriage, eller på fransk wagon-lits. Se nedenunder.

Fra "Online Etymological Dictionary:
coach
1556, "large kind of carriage," from M.Fr. coche, from Ger. kotsche, from Hung. kocsi (szekér) "(carriage) of Kocs," village where it was first made. In Hungary, the thing and the name for it date from 15c., and forms are found in most European languages. Applied to railway cars 1866, Amer.Eng. Sense of "economy or tourist class" is from 1949. Meaning "instructor/trainer" is c.1830 Oxford University slang for a tutor who "carries" a student through an exam; athletic sense is 1861.