Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
13. december 2007

Kvindelige præster

Anne Ehlers, sognepræst, Århus

Når nu Information 12. december bruger en dobbeltside på, at visse mandlige præster ikke vil give kvindelige ordinanter hånden, vil jeg tillade mig at henlede opmærksomheden på, hvad der for mig at se er de egentlige problemer i denne sammenhæng:

Var det blot et håndtryk ved præstevielsen, det drejede sig om, ville jeg trække på skulderen over visse af mine mandlige kollegers behov for at manifestere deres 'personlige tro.' Det er i det daglige arbejdsliv, problemerne opstår. For udeblivelsen af dette håndtryk er også symbol på en hel pakke af personlige overbevisninger, der komplicerer samarbejdet. Som kvinde er jeg nemlig slet ikke præst i disse mænds øjne! Det har jeg for længst fået at vide direkte af én af mine (geografisk set) nærmeste kolleger.

Det indebærer, at der er dyb modvilje over for at skulle udveksle og dele arbejdsopgaver, som det er oplagt at gå sammen om. Ja, som Kirkeministeriets Betænkning 1491 om Folkekirkens lokale økonomi lægger stærkt op til, fordi det af mange grunde er nødvendigt at udvikle nye samarbejdsstrukturer 'hen over' sognegrænser og pastorater. Ud over at samarbejde om for eksempel kulturelle og undervisningsmæssige opgaver er det også nødvendigt at gå sammen om planlægning og afholdelse af gudstjenester. Det kommer alle vi folkekirkeansatte ikke uden om!

Kirkens 'rummelighed' er ikke et fritsvævende princip, men viser sig udelukkende i den daglige praksis. Grænser for rummelighed sættes af dem, der lægger armene over kors i stedet for at række hænderne frem.

Køns-forskellighed

Charlotte Bering, Tisvildeleje

Jeg er enig med præsten Børge Haahr Andersen (BHA) i Inf. 12. december. Hvorfor give hånd til kvindelige præster. Kønsforskellighed er noget positivt. Han har ret, så hvorfor overlade autoriteten i en religion, man selv har skabt igennem århundreder, til kvinder. Og forskel på mænd og kvinder - rigtig god idé. Det ville være verdens redning.

Den barmhjertighed, kærlighed og hensyntagen, BHA taler om som kvindelige egenskaber, er mænds uvidende version af det kvindelige. Han siger, at kristendommen appellerer til disse egenskaber og "for at opretholde en balance så hedder det, at præsten skal være en mand." Krig og overgreb må der åbenbart til, så vi ikke drukner i kærlighed. Det virker rodet.

Den kristne appel virker ikke, mænd myrder løs på verden. BHA siger, at mænd er fraværende i kirken, og hvis mænd bliver væk fra menigheden, bliver kristendommen til en kvindereligion. Hvor beskæmmende! Bliver det så også et kvindesamfund, når mænd bliver væk fra samfundsinstitutionerne?

Kvinder, lad os hente frem fra vores indre, hvad kvindelig mildhed og kærlighed i sandhed er og sætte handling bag. Bygge den anden halvdel af kønsforskellen op fra scratch. Gøre det vores visdom hvisker - med stadig stigende styrke. Lad der blive forskel!

Tak Rifbjerg

Michael Kongstad Nielsen

Tak til altid prægtige Klaus Rifbjerg og til Frederik Dessau for deres stærke refleksioner over Leif Davidsens trang til krig og tro på, at krig er vejen til et bedre liv.

Må man i al stilfærdighed minde om et eksempel på, at store forandringer til det bedre kan vindes ved hjælp af ikke-voldsprincipper. Fra 1920'erne og frem til 1947 stod inderen Mahatma Gandhi i spidsen for en ikke-voldelig, folkelig modstand mod det britiske koloniherredømme, og det lykkedes faktisk til sidst at få lempet englænderne ud og etableret et selvstændigt Indien som en demokratisk stat, verdens mest folkerige.

Man vinder ingen sikkert funderet demokratisk udvikling med våben, vold og krig. Det skal gro i befolkningen, før det kan leve. Der kan tilbydes hjælp, men ikke besættelse, herredømme, kontrol og styring. Befolkningen må selv finde frem til egne løsninger, forsoninger og fordelinger. Vesten må til at bruge af den forstand, den har så rigeligt af, men som politikerne i de militære supermagter ikke har villet lytte til.

Grønne fingre og røde hjerter

Jane Sørensen, Torben Kastrup og Thomas Medom medlemmer af SF's hovedbestyrelse og Peter Westermann, folketingskandidat for SF.

Bent Winther kalder i sin leder 30. november os, der fortsat tillader os at kippe mindre entusiastisk med EU-fanen, for 'SF's botanikere'. Men vi er villige til at diskutere forbeholdene. Vi kan bare ikke se, at det er mere presserende lige nu end at få reformtraktaten til folkeafstemning.

Vi står fast forbeholdet over for euroen. Vi vil bevare Danmarks mulighed for at føre en aktiv beskæftigelsesorienteret økonomisk- og pengepolitik, der ikke skal dikteres fra Den Europæiske Centralbank, hvis eneste fokus er inflation.

Forsvarsforbeholdets essens er, at Danmark ikke deltager i opbygningen af EU som militærmagt, men gerne i fredsbevarende indsatser. Forsvarsforbeholdet er imidlertid tolket så stramt som muligt af dets modstandere, for at give ammunition til at få det fjernet. Det kan derfor være fint med en klarere fortolkning, men essensen står vi fast på, ligesom vi stadig finder det vigtigt at Danmark selvstændigt kan forme sin retspolitik.

Lad os først stemme om reformtraktaten, så kan vi senere diskutere forbeholdene, som vi 'botanikere' med vores grønne fingre og røde hjerter, har en nuanceret, positiv holdning til.

Blå stue

Preben Wilhjelm, Frb.

Gu' er de da ej blevet stuerene.

Det er stuen, der er blevet beskidt.

Skam i livet!

Poul Milberg, Bagsværd

At høre Anders Fogh i EU tale om klimaproblemer er som at høre Robert Mugabe tale om menneskerettigheder. Men kreativ bogføring hænger måske sammen med kreativ moral.

Måling af forskning

Benny Lihme, København K

Universiteternes forskning skal måles ved at tælle antallet af artikler, der er publiceret i bestemte tidsskrifter. Kan det virkelig passe, at Helge Sander ikke har den sande viden med hjemmefra, der siger, at grisen ikke bliver tungere af at komme op på vægten?

Hvad regeringens centralistiske styringsideologi angår, lad os bare kalde den for 'sovjetismen', cirkulerer der en faglig historie i evalueringskredse, som ser ud til at være mere aktuel end nogensinde. Før jerntæppets fald blev den polske møbelindustri vurderet/målt på, hvor mange tons møbler, den kunne producere per år. Med det resultat til følge, at møblerne i de polske hjem blev verdens tungeste....

Pacifisme - tak

Geo Horn, Gandrup

Stor tak til Rifbjerg for 'Krig er fred'. Det er forstemmende at leve i et land og en tid, hvor det er nødvendigt at skrive den slags.

Pacifisme står centralt i debatten om vores forhold til de ulyksalige krige, vi er rodet ind i ad løgnens vej. Pacifisme betyder 'at skabe fred' og er en doktrin om, at afskaffelse af krig både er ønskelig og mulig. Det er FN's formål, som landet har skrevet under på. Historien har vist, at man kan komme langt med mægling, voldgift og ikke-vold. Men det skæpper ikke i kassen hos Dødens Købmænd.

Hvis man går fra krigsskat til fredsskat, kan skatteborgeren omdirigere de ca. seks pct. af skatten, som er militærets andel i dag, til humanitær sikkerhed.

Læs mere om det projekt på www fred.dk

Lønprincip

Søren Blaabjerg, Hørning

Skal man tro bl.a. Ektrabladets kioskbaskerforsider, så er smålig misundelse en af danskernes yndlingslidenskaber.

Det er så denne gang gået ud over Jørgen Poulsen, sikkert i bund og grund temmeligt uretfærdigt i forhold til de lønninger, frynsegoder og fratrædelsesydelser andre topchefer rutinemæssigt forgyldes med, men taknemmeligt at fnyse forarget over, fordi Røde Kors jo er en humanitær organisation, der som sådan ved hjælp af frivillige samler ind til humanitære formål i vid udstrækning hos almindelige mennesker med anderledes beskedne lønmodtagervilkår.

Imidlertid kunne man helt undgå lignende affærer i fremtiden, hvis man konsekvent indføre et helt nyt aflønningsprincip for de folkevalgte i folketinget (samt andre offentlige ombudshverv). I stedet for en standardløn kunne aflønningen bestå slet og ret i en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med folketingsarbejdet. Man kunne øjeblikkeligt få en rimelig aconto-løn, og når man så på et tidspunkt forlader folketinget, gøres det fulde regnskab op alt efter, om man kan fortsætte med sit tidligere job med samme løn som før eller ej. Det ville samtidigt resultere i en mere troværdig repræsentation af de folkevalgte som fuldgyldige repræsentanter for den aktuelle befolkningssammensætning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu