Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
11. december 2007

Kom Hougaard

Ebbe Lilliendal, Landsformand for Dansk Friskoleforening

Det er stærkt bekymrende, at Københavns socialdemokratiske integrationsborgmester Jakob Hougaard (JH) er så unuanceret i sine vurderinger af indvandrerfriskolerne. Han mener, det skal være ulovligt at oprette muslimske friskoler, et ønske der er undsagt af såvel undervisningsministeren som uddannelsespolitikerne på Christiansborg.

På hvilket grundlag udtaler JH sig mon? Har du besøgt de skoler, du så bastant udtaler dig om? Du bortdømmer skolerne, selv om din egen kommunes tal viser, at eleverne på de muslimske friskoler klarer sig langt bedre end tilsvarende elever i folkeskolen. Du finder ikke, at kommunen skal undersøge, hvad det er der lykkes for de muslimske friskoler, for at lære noget af dem.

Hvordan kan du undlade at kreditere netop de muslimske friskoler for at sende elever videre på gymnasiet og uddannelsessystemet i langt højere grad end andre skoler? Er du enig i, at vejen ind i samfundet bl.a. går via arbejdspladserne, hvor uddannelse er så vigtig en parameter? Gør det ikke indtryk på dig, at en række personer uden for friskolen taler for en langt mere nuanceret tilgang til vurderingen af de muslimske friskolers arbejde?

Folkeskolelærere mener, at man ikke per automatik skal afvise en vidensdeling mellem folkeskolen og de muslimske friskoler.

Jeg vil gerne invitere JH til en dialog om de muslimske friskoler og deres rolle i grundskolebilledet og bidrag til integrationen.

Sin

Poul Erik Hornstrup, Frederiksberg

Yngre danskeres - mig uforståelige - modvilje mod ordet 'sin' er så nær universel, også blandt Informations journalister, at det næppe kan vare mange år, før ordet udgår af korrekt dansk. At det vil betyde et nuancetab er den ældre generations uundgåelige jeremiade ved enhver manifestation af den uundgåelige sprogudvikling. Nu hjælper lederen 8. december, signeret lfk, mig med at illustrere påstanden:

"I det hele taget har det ikke skortet på buldren om Kosovos fremtid. Torsdag erklærede en af Serbiens regeringsrådgivere, at hans land vil forsvare dets suverænitet (...)".

I min sprogbrug står der her, at Serbien vil forsvare Kosovos suverænitet. Mon ikke det modsatte er ment?

Årsag og virkning

Preben Hammer Jensen, Skælskør

Nu har de ansat en professor i kausalitet på DPU. Han hedder Anders Holm. Man må håbe, han selv ved, hvorfor han er der.

Svindel

Ib Christensen, Randers

Reformtraktaten giver Det Europæiske Råd mulighed for med enstemmighed at oprette et fælles forsvar. Mener regeringens jurister, at der er tale om suverænitetsafgivelse? Ingenlunde. For spørgsmålet aktualiseres jo først, når Det Europæiske Råd måtte træffe beslutning om oprettelsen af det fælles forsvar.

Jamen, er der til den tid tale om suverænitetsafgivelse?

Ingenlunde, vil regeringens jurister mene - for en sådan beslutning kræver jo enstemmighed, d.v.s., at et flertal i EU ikke kan påtvinge Danmark en sådan beslutning. Vi kan suverænt sige ja eller nej til beslutningen. Og i den nye traktat står der jo udtrykkeligt, at Det Europæiske Råd kan træffe en sådan beslutning, så Danmark har ved ratifikationen af traktaten meddelt sin tilslutning til, at det kan man gøre.

Jamen, hvis man så senere, efter med enstemmighed at have oprettet et fælles forsvar, beslutter at overgå til flertalsbeslutninger - hvad den nye traktat åbner mulighed for - er der så ikke tale om suverænitetsafgivelse, for nu kan Danmark jo stemmes ned? Ingenlunde, vil regeringens jurister sige, for her er der jo blot tale om, at man ændrer afstemningsreglerne fra enstemmighed til flertalsafgørelser. Og det er jo klokkeklart hjemlet i den nye traktat, at EU kan etablere et fælles forsvar med hvad dertil hører.

Man taler i øvrigt allerede nu om at tilnærme EU-landenes værnepligtsregler til hinanden. Dette kaldes jura. En mere adækvat betegnelse er, efter min mening: svindel - med grundlovens § 20.

Opfordring til mord?

Tommy Bergstein, Odder

I artiklen 'Hvad er det med ungdommen?' i Paradoks, 7. december skriver familieterapeut Jesper Juul afsluttende: "Vær sikker på, at den danske skolemassakre nok skal komme. Indtil nu har vore unge indskrænket sig til at overveje og/eller begået selvmord, men det kan ifølge sagens natur ikke vare ved. De voksnes medieliderlighed smitter, og det samme gør deres asociale selvtilstrækkelighed. Begge dele kræver det spektakulære."

Det er da en lykke, at mulige potentielle massemordere blandt de fremmedgjorte unge næppe læser Inf. Mage til slet dulgt opfordring til at begå det spektakulære massemord skal man vist lede længe efter blandt voksne. Er familieterapeuten da gået helt fra forstanden?

Som familieterapeut burde Jesper Juul vide, at det ikke er samfundet, der svigter de unge, men deres hæsblæsende, karriereræsende og egocentrisk selvrealiserende forældre. Det afgørende er at forstå, at unge langt op i teenageårene og også derudover har behov for den intime kontakt og vejledning, som kun forældre kan give.

Dette behov er radikalt understreget af hjerneforskningen, som entydigt viser, at menneskehjernen gennemgår en lang række faser under sin udvikling fra barneårene og frem til hjernen hos det voksne individ. F. eks. er nerveforbindelsen mellem den præfrontale cortex, som er sædet for rational tænkning og planlægning, og det limbiske system, som er sædet for det irrationelle følelsesliv, først fuldt ud etableret midt i tyverne! Dette er den normale udvikling, men der findes naturligvis afvigelser herfra. Man kunne fristes til at mene, at Jesper Juuls slet dulgte opfordring til massemord afslører en sådan afvigelse.

Overop-hedegaard

Ib Jensen, Søborg

Den konservative klimaminister mener ikke, at hun bør mene noget om det overvejende statsejede DONG, fordi selskabet "arbejder som et uafhængigt firma" (Information 5. december).

Hvorfor EMC?

Torkil Clemmensen, Frb.

Den politiske kommentator Erik Meyer Carlsen skriver artikler, der er venlige over for DF og regeringen i min avis. Hvorfor gør han det?

Synes Inf's ledelse, at han er en god skribent, eller er det hensynet til den nationalistiske del af bladets læsere? Overraskende er det i al fald, hvor voldsomt højrevinklet hans journalistik er. I Inf. 1. november skriver EMC for eksempel, at Fogh vil kunne "...reducere oppositionen til en utroværdig alliance..." og "...Khader nægter, men synes at have vanskeligt ved at bortforklare Se&Hørs oplysninger", samt viser den formentlige fuldstændige usande forside fra bladet om Khader. Altså toning af vurderinger, bringe nedrige rygter til torvs osv. er det som Carlsen gør for at støtte Fogh.

Et andet eksempel er 8.-9. december, hvor EMC i titlen på sin analyse beskriver Pia Christmas (her gøres der nar af hendes navn på en plat og barnlig måde) afsked med det Konservative Folkeparti som en "personlige skuffelse" og i de første linjer i artiklen omtaler hendes udmeldelse som "hævngerrige og fornærmede udmeldelse". Udover at denne type pseudo-psykologisk retorik er velkendt fra DF's leder og her bliver genbrugt af EMC tager han i sin analyse ikke fat i, at en ledende figur i et af to regeringspartier ikke mere kan stå inde for regeringens politik, men har andre politiske standpunkter (det bliver i EMC's retorik til at hun har 'særstandpunkter'). Disse to eksempler viser, hvordan EMC systematisk er sort i sin dækning af dansk politik.

Jeg håber, at Inf.s ledelse vil forklare læserne, hvorfor den har valgt denne sorte vinkel på dansk politik. Om ikke andet, så bare for at imødegå den massive kampagne som regeringen og Ralf Pittelkow fører mod DR for at have en 'rød' vinkel på dansk politik, må vi spørge hvorfor Information (af alle!) har en 'sort' vinkel på dansk politik?

Derfor EMC!

En række læsere har på avisens debatsider kritiseret, at Information har engageret Erik Meier Carlsen til at analysere dansk politik - blandt andet i valgkampen. Kritikken koncentrerer sig hovedsageligt om Meier Carlsens politiske holdninger, som de i en årrække er kommet til udtryk i avisens B.T.'s ledere, hvor Meier Carlsen har været chefredaktør og lederskribent. Flere læsere har påpeget, at disse holdninger ikke svarer det, hvad Information står for politisk og ideologisk. Antagelsen er uden tvivl korrekt. En sammenligning mellem B.T.'s og Informations holdninger på lederplads vil hurtigt afsløre, at de to aviser står langt fra hinanden. Derfor er Erik Meier Carlsen heller ikke engageret til at udtrykke Informations redaktionelle linje, men til at analysere og perspektivere begivenhederne i dansk politik. Og til det er Erik Meier Carlsen en af landets bedste. Med flere årtiers erfaring, en personlig integritet, som mange andre analytikere må misunde ham, og en analytisk sans for det politiske spil ud over det sædvanlige er Erik Meier Carlsen en politisk iagttager i særklasse. Derfor skriver og analyserer han i avisen.

Chefredaktionen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ralph Sylvestersen

Opfordring til mord? af Tommy Bergstein, Odder.

Når Tommy Bergstein opfatter Jesper Juuls beskrivelse af en mulig risiko som en opfordring til mord - hvem er så det der opfordrer her?

Claus Tingstrøm

Chfredaktionen skriver i sit svar til Torkil Clemmensen, at Erik Meier Carlsen er ansat til at "..til at analysere og perspektivere begivenhederne i dansk politik."

Men når Clemmensen bl.a. kan citere Meier Carlsen for 1. november at skrive, at Fogh vil kunne "...reducere oppositionen til en utroværdig alliance...", så kan det dårligt kaldes analyse eller perspektivering.

Er "politisk kommentar" ikke en mere korrekt betegnelse?

For alliancen mellem oppositionspartierne er vel hverken mere eller mindre troværdig end alliancen mellem VK og O?

"Med flere årtiers erfaring, en personlig integritet, som mange andre analytikere må misunde ham, og en analytisk sans for det politiske spil ud over det sædvanlige er Erik Meier Carlsen en politisk iagttager i særklasse. Derfor skriver og analyserer han i avisen."

Sig mig, er der TO journalister, der hedder Erik Meier Carlsen?

Poul Erik Hornstrups klage er intressant for mig som englænder, der lærte at tale og skrive dansk tilbage i 70erne. Jeg havde en un afdød nær veninde som dom fra Ikast, og havde næsten lige så store vanskeligheder med "sin" "sit" osv. som jeg havde som udlængning. Hun forklarede det med at sige, at det var pga. hun havde altid talt jysk dialekt med sin familie og sin far, som var stenhugger, mens hendes onkler osv. var bønder. Hun havde iøvrigt problemer med fælleskøn og intetkøn af samme grund. Hun var såmænd også dansk sproglærer for udlændninger!

Mon ikke Hornstrups citat fra lederen var skrevet af en vestjyde?

I hvert fald, synes jeg, at Hornstrup alligevel overdriver. Han konstruerer helt kunstigt en ny betydning for citatet, for at støtte sin (hans) forargelse. Det er klart, at han ikke misforstod citatet en tøddel. Andre sprog med lignende struktur som dansk har ikke ekvivalenter som "sin", "sit" osv., eller for den sags skyld vestjysk, men har ikke nogle problemer med betydninger her.

Vi har er i England lignende folk som Hornstrup som spilder megen tid med at ophidse sig om kommaer og især "misbrugte" apostrofer for engelske genitiver mm.

Når EMC ligefrem i sine tekster direkte eller indirekte glædes over fremgang til DF - i en politisk analyse af situationen, ja så er den altså gal. EMC er alså iukke mere kvalificeret end jeg er til at skrive politiske kommentarer i denne avis, komme med mere eller mindre ukvalificerede eller kvalificirede bud på, hvad der mon foregår i Foghs hovede.

Denne tilgang til politk, især i Information er problematisk, idet den personliggør politikken, og ikke beskæftiger sig med de underliggende magt-strukturer i samfundet som f.eks. Kaj Ove Pedersen beskæftiger sig med. Noget af det fineste og fornemste, jeg har læst var interviewene med Ove Kaj Pedersen m.fl. sidste sommer (i 2006) hvor Ove Kaj forklarede at det der var meningen med den politiske udvikling var at gå fra en universel velfærdsstat til en mere individuel konkurrencestat - på alle planer i livet.
(eller måske er det bar min tolkning af det?)

Se, det var oblysning til borgerne om (konkurrence)samfundet...

Ikke EMC's halvtågede snak og halvsungne viser om dette og hint. Og blot fordi man har været chefredaktør på BT behøver man jo ej at have forstand på politik, endsige politiske analyser.

Chefredaktionen:

"Derfor er Erik Meier Carlsen heller ikke engageret til at udtrykke Informations redaktionelle linje, men til at analysere og perspektivere begivenhederne i dansk politik. Og til det er Erik Meier Carlsen en af landets bedste. Med flere årtiers erfaring, en personlig integritet, som mange andre analytikere må misunde ham, og en analytisk sans for det politiske spil ud over det sædvanlige er Erik Meier Carlsen en politisk iagttager i særklasse. Derfor skriver og analyserer han i avisen. "

Helt ærligt, så synes jeg at de kære chefredaktører skulle have skrevet deres forsvar for EMC, INDEN de gik igang med julefrokosten. Det er simpelthen noget fordrukkent sludder at betegne EMC som "en af landets bedste".

Poul Erik Hornstrup

Til Patrick Reay Jehus kommentar til min kommentar.
Jeg anede ikke, der var en mulighed for at kommentere andres indlæg på web. Der er nok ingen der læser her et år efter, men nu har jeg lyst til, om så kun for min egen skyld, at formulere min holdning.
Hvis man mener, en debat om sproglig formulering er spild af tid, er det jo sådan set paradoksalt at gå ind i den! Nej, jeg misforstod ikke meningen af citatet, men jeg skulle bruge tid på at læse uden om den klodsede formulering for at dechiffrere indholdet. Det er det, der adskiller det dårlige sprog fra det gode, at det spilder min tid med at læse uden om og ignorere den sproglige ”støj”.
Selvfølgelig er sprogets vigtigste funktion at kommunikere. Det er en banalitet. Men hvis jeg sætter mig for at kommunikere, er det saft susemig min pligt at formulere mig så godt og støjfrit, som det er mig muligt, om jeg så gør det på rigsdansk (tillært sprog), vestjysk (mit modersmål) eller engelsk. Og hvordan vi nogen sinde skal lære at formulere os godt, hvis vi ikke må tale om formulering, se det fatter jeg ikke.