Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
10. december 2007

Kære Bertel

Johanne Christensen, folkeskoleelev, Hvalsø

Vores kære undervisningsminister vil det bedste for os, det siger han i hvert fald. Bertel Haarder har brugt meget af sin tid som undervisningsminister til at indføre mange flere tests i folkeskolen og en masse udenadslære. Det står jeg helt uforstående overfor. Godt nok har Danmark flere gange fået verbale tæsk i PISA-undersøgelsen, men folkeskoleeleverne er nogle af de bedste i verden, når det gælder samarbejde og at finde og bruge oplysninger i forbindelse med for eksempel projektarbejde.

Samtidig med at presset stiger på os elever mht. skolearbejdet, er der presset med at blive det perfekte menneske. Du skal have de rigtige venner, komme og gå til de rigtige fester - ikke bare som teenager, nu også som voksen. Som voksen skal du have det fede job, den rigtige mand, de søde børn og selvfølgelig være god ved miljøet og spise økologisk. Vi kender alle sammen kravene, men ingen af os kan opfylde dem.

Nogle af mine veninder har fået en depression, til dels på grund af alt det pres, der er blevet skabt fra skolens side. Og lærerne har ikke tid til at hjælpe dem, de bruger alt deres tid på at udfylde papirer som elevplaner, der før blev lavet mundtligt til skolehjem samtalerne.

Så kære Bertel, vi skal lære mere på mindre tid, end du skulle da du var barn. Så kære Bertel giv os tid og ro til fordybelse.

Syn på de syge

Claus Schou, Broby

For en stor del af befolkningen er det blevet til, at vi syge udelukkende er en byrde for samfundet.

Grundlaget for denne vurdering er, at folk i omfattende grad er blevet påduttet en holdning om, at de skal søge sikkerhed i alle livets forhold: også mht. sygdom og død. Holdningen kommer ligeledes til udtryk i en fiktion om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer: det er blevet et mantra at være 'i arbejde' og være 'selvforsørgende'.

I stedet for at forfølge nogle åbenlyst umulige krav, så bør man som kronisk syg i stedet - alene og i fællesskab - forsøge at skabe alternativer til disse normer, der dybest set kun handler om produktivitet og penge.

Dette kan handle om mange forskellige ting. Da jeg i 1997 fik diagnosen 'dissemineret sclerose' og førtidspension, men endnu ikke var voldsomt handicappet, fik jeg mulighed for meget ofte at komme på landsarkivet i Odense. Jeg fandt frem til talrige historier. Dette har så forhåbentlig været til glæde for andre, når de har læst de artikler, der kom ud af det.

En forandring af et forkvaklet socialt system ville med mindre fokusering på tilknytningen til arbejdsmarkedet være en fordel for den syge, men kunne også være med til at skabe et mere spændende samfund.

Ytringsfrihed - med posten

Per Hørning, København

Min fodboldklub havde et medlemsblad fire gange om året - det har den ikke mere. Det var portostøtten til foreningsblade, der blev strøget for at Thor Pedersen kunne opnå balance på statsbudgettet. Venstre ved man, hvor man har - men hvor er Information?

Hvordan går det med demokratiet i foreningerne i Danmark - i Information?

Når de ny regler for portostøtte ikke rammer Information, er det åbenbart ikke noget man beskæftiger sig med på bladet. Men det burde det være. Det burde være Information, der fulgte op på, at foreningsbladene har fået bekåret deres portostøtte.

Kunne den i Inf. så højt besungne ytringsfrihed ikke strækkes til at omhandle dette indgreb i demokratiet?

Jeg blev for nylig fortalt at avisen Arbejderen ikke ville opnå portostøtte, hvis der ikke blev tegnet 200 nye abonnenter. Da det er en erklæret arbejderavis, er det naturligvis ikke den første, man åbner om morgenen på Informations redaktion. Men der er dog en hel del vinkler - ud over demokrati/ytringsfrihed - man kan anlægge på portostøtten.

Nye tider, med gratisaviser liggende i bundter overalt i byen, gør det naturligvis himmelråbende tåbeligt at yde støtte til en lille avis, der endda kalder sig 'Arbejderen' og som man skal betale penge for. Hvor ville vi ikke ende, hvis enhver avis skulle have portostøtte. Hvor ville vi ende, hvis enhver avis ikke skulle have portostøtte?

I mit bidrag til ytringsfrihed og demokrati, har jeg tegnet abonnement - nu også på 'Arbejderen'.

Tilbage fra de døde

Henrik Ræder Clausen, Brabrand

EU's Forfatningstraktat er uheldigvis vendt tilbage fra de dødes rige, selv om den havde fået to solide pæle gennem hjertet. Trods folkets dom over makværket ønskede politikerne inderligt, at den måtte stige op fra graven, for dens 'effektiviseringer' ville gøre deres liv meget lettere. Tænk sig at kunne styre hele EU uden at tage alle mulige befolkninger og deres forskelligheder med på råd? At kunne regere uhindret, uden problemer med demokratisk legitimitet og opsætsige lande? At skabe et samlet EU, der i magtfuldkommenhed og indblanding andre steder i verden kan matche USA?

Ikke noget under, at EU-bureaukraterne gjorde deres yderste for at bringe traktaten tilbage. De havde jo også investeret ufatteligt mange timer på den før den blev kasseret. Men hvilket syn, der mødte dem, da den stod op igen! Nok var den afdøde traktat et overfordret dyr på 500 sider. Men de to år i de dødes rige havde splittet den gamle tekst til atomer, omgjort den til en samling på 3.000 siders lapper uden nogen kerne af liv. Bureaukraterne betragtede deres skabning og udbrød: "Det er godt! For denne tekst kan ikke læses af dødelige, og vi vil ikke længere blive draget til ansvar for vores arbejde af almindelige uvidende borgere."

Og således blev det. Fine politikere i privatfly fløj langt for at sætte blæk på væsenet, og lydige parlamenter ratificerede det. Således officielt blåstemplet kunne uhyret nu tage fat på sit egentlige arbejde: Den endegyldige nedbrydning af tilliden til EU-systemet. Vi er mange, der ønsker det god arbejdslyst.

Mistænkelig-gørelse

Per Hansen, fmd. for de offentlige chefer i DJØF

"Politisk bestillingsarbejde," lyder den skråsikre kommentar hver gang, Justitsministeriet offentliggør en juridisk vurdering af EU-aftalernes konsekvenser for dansk lovgivning og herunder ikke mindst grundlovens § 20 om afgivelse af suverænitet - hvis kritikerne er uenige i indholdet. Senest her i Information den 5. december.

En ting er den manglende tillid til den juridiske ekspertise i Justitsministeriet. Det er da OK og helt legitimt at vurdere, man selv er klogere. Men det er en ganske alvorlig sag at beskylde embedsmændene over en bred kam for at gradbøje eller helt tilsidesætte juraen efter politikernes ønsker. Det er en grov undervurdering af embedsmændenes juridiske ekspertise og personlige integritet at beskylde dem for at udføre bestillingsarbejde.

Det danske politiske og administrative system bygger på en effektiv og loyal stand af embedsmænd, som er parat til loyalt at betjene den til enhver tid siddende regering - inden for den lovgivning, Folketinget har vedtaget og herunder Grundloven, naturligvis.

Om vi skal have en folkeafstemning om Lissabon-traktaten er en politisk afgørelse. Det overlader vi trygt til Folketinget og den offentlige debat. Men lad være med at gøre embedsmændene til part i sagen. De passer bare deres arbejde - og det er de rigtige dygtige til.

Mere plads til fri forskning

Esben Søltoft, fmd. for Ingeniørforeningens Uddannelses- og forskningsudvalg

Selv om Danmark lå tredjesidst i en engelsk undersøgelse, som Information omtalte for nylig fremgår det, at videnskabsminister Helge Sander er tilfreds med Danmarks placering for så vidt angår de universitetsansattes frihedsgrader.

Ministeren har det fint med, at "syv tidligere kommunistiske diktaturer ligger i toppen" - men man kunne jo også vælge at se undersøgelsen som udtryk for, at syv tidligere kommunistiske diktaturer har lært af tidligere tiders erfaringer, og har valgt at give forskerne den grad af frihed, der skal til for, at de kan bedrive den frie forskning - som er nerven og grundlaget i enhver forskningsindsats.

Netop fordi Helge Sander har været minister for det her område så længe, undrer det mig også, at han kan finde på at stille forskernes ansættelsesforhold op i den mest forsimplede form, som et spørgsmål om livstids- eller tidsbegrænset ansættelse.

Der er da mere til det, end som så. Hvis man som forsker ansættes på et tidsbegrænset projekt, ja, så fokuserer man vel først og fremmest på at løse den stillede opgave inden for projektets rammer, end i at tænke skævt og forfølge nye spor.

Det kan der naturligvis også komme meget godt ud af, men det er nu en trist konstatering, at forskningens minister ikke i højere grad er bannerfører for frie forskning, og dermed grundlaget for Danmarks fremtidige råstof: Den gode ide.

Jeg mener, at videnskabsministeren om nogen burde være den person, der kæmper for at give forskerne de nødvendige investeringer og forskningsfrihed, så de i højere grad får mulighed for at tænke skævt og ud af kassen. For det er ikke mindst ud af denne forskning, at vi skal skabe Danmarks fremtidige velstand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ralph Sylvestersen

Under overskriften "Mistænkelig-gørelse" præsterer Per Hansen, fmd. for de offentlige chefer i DJØF, et partsindlæg der må betegnes som ganske subjektivt.