Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
6. december 2007

Røde journalister

Michael Sandfort, Brønshøj

Steen Vraasø har i sit læserbrev i Inf. den 30. november ret i, at jeg i mit læserbrev om DR's røde journlister ikke beviser, at 75 pct. af journalisterne på DR stemmer til venstre for VKO. Men når de seks undersøgelser som jeg refererer til, viser rød-andele i intervallet fra 67 pct. til 77 pct., så virker mit skøn på 75 pct. sandsynliggjort - uanset om man anser DR for rødere end gennemsnittet eller ej. En eventuel rød-andel på 67 pct., vil i øvrigt ikke ændre min oprindelige pointe om, at venstrefløjen bekvemt undlader at se det som en ulighed. Vraasø hverken sandsynliggør at DR's rød-andel skulle være lavere, eller dokumenterer sine anprisninger af programmerne Orientering og Radiodokumentaren - så Vraasøs dokumentationskrav virker ensidige.

Rachid El Mousti udfordrer i Inf. 30. november ikke omtalte skøn på 75 pct. Til gengæld mener han, at den høje andel af røde journalister i DR ikke afspejles i nyhedsdækningen. Mousti henviser til en undersøgelse af dækningen af Irak-krigen, som i følge daværende nyhedsdirektør i DR, Lisbeth Knudsen (S), frikendte DR. Søren Espersen (DF) fortolkede undersøgelsen anderledes. Vedrørende undersøgelser så har Ralf Pittelkow gennemgået 274 indslag fra DR og TV 2 under valgkampen 2007. Han finder, at stationerne bragte henholdsvis tre til fire gange flere indslag med rød vinkel end med blå (JP 1. dec.). Det sete afhænger således af øjnene der ser, hvorfor det er vanskeligt at påvise politisk bias med undersøgelser af den art. Det bedste er derfor at kigge på det politiske sindelag af DR's journalister og venner, som er overvejende røde.

Kender I noget til John Bruun?

Steen Thomsen, Ålborg

Som jeg ser det, er skribenten John Bruun ude i Tvinds helt direkte ærinde med artiklen "Tvinds UFF uddanner hver femte lærer i Mozambique", i Inf. 3. december. Nogle af de vendinger, der anvendes, ligner til forveksling dem, vi standardmæssigt anvendte i Tvindsystemet, dengang jeg selv var der.

Med mine mange års baggrund i Tvindsystemet (1972-1998) vil jeg gå ud fra, at John Bruun enten stadig er en del af Tvindssystem eller associeret på en af de måder, man (Amdi Petersen) nu gør.

Ingen tvivl om, at mange af Tvinds uddannelsesmæssige principper er gode, når bare de praktiseres uden for Amdi Petersens magtsfære. Amdi Petersens ærinde er magt, hvilket enhver ældre lærergruppekammerat altid har vidst. Som i alle lande, således er også uddannelsesystemet i et afrikansk land adgang til magt.

Relevante spørgsmål er: Hvor mange 'lærergruppekammerater' er rekrutteret blandt de afrikanske lærere? Hvorfor står der ikke noget om det i artiklen? Hvad er den egentlige magtstruktur og økonomi bag skolerne - og deres lærere?

Else Lichtenberg er en af de gamle i gårde, og en af de gamle, seje lærergruppemedlemmer. Tag ikke fejl af hendes gode snak. Hun ved godt, hvem hun tjener både først og sidst: Lærergruppen - lige med Amdi Petersen.

Jeg mener, det er ulykkeligt, at Tvindsystemet fortsat befæster sin magt over et afrikansk lands uddannelsessystem. Lignende Tvindaktiviteter på højt plan og i udstrakt grad vil Information kunne finde frem til i Zimbabwe, Guinea Bissau, Mozambique, Angola etc. og i andre verdensdele.

Tvind har med Amdis ord for alvor 'vendt røven til Danmark'. Rekrutteringen foregår andre steder, og nu med stor kapital involveret.

Svar:

John Bruun har som svar på læserbrevet oplyst, at han for 14 år siden har taget en læreruddannelse på Tvinds lærerseminarium og derefter i to år var skolesekretær ved samme seminarium, men holdt op i 1997.

Vi mener ikke, der er en finger at sætte på Bruun og Viléns artikel, som er velunderbygget og baseret på stærke og uafhængige kilder fra blandt andet Danida, IBIS og det mozambikanske undervisningsministerium.

Venlig hilsen Lotte Folke Kaarsholm, international redaktør

Udbytning eller uddannelse?

Anne Grete Nielsen, Åbyhøj

Mandagens artikel om forholdene i Mozambique demonstrerer to forskellige synsvinkler på emnet: uddannelssbistand i Afrika.

Den ene artikel gengiver interview med mennesker, der har erfaret at det seminarium, der udgår fra Tvind, er det bedste, og de lærere der er uddannet herfra "er klart dygtigere" end dem, der er uddannet gennem Danida og Ibis, og der argumenteres for synspunktet.

Den anden synsvinkel i temasidens artikler bygger på de anklager, der er rettet mod Tvindimperiet i øvrigt: At det puger penge sammen i en udsugning af lønninger og offentlige bidrag. I Mozambique gør man muligvis det samme, hvilket står uklart i artiklen, men det anføres som et argument, at præsident Mugabe støtter ADPP, som organisationen hedder i Afrika.

Her er det så, man tænker ved sig selv: Hvad er det, som betyder noget i et fattigt land, der har behov for uddannelse af egne kræfter og på egen jord? Skal man sætte en masse ressourcer ind for at stoppe ADPP's aktiviteter, fordi pengene går i de forkerte kasser, eller er der nogen der interesserer sig for, hvor mange lærere der faktisk bliver uddannede, og hvor mange landdistrikter i Mozambique, der klarer sig bedre, fordi de har fået en relevant undervisning?

På mig virker det ikke soleklart, at den økonomiske kulegravning altid har ret over for den indholdsmæssige forbedring.

Licens

Carsten Kjær Andersen, Mols

I år betaler jeg - som formentlig over 90 pct. af Danmarks befolkning - licens til DR tre gange. Dvs. at mit kontingent i år er blevet forhøjet med lidt over. 50 pct. Principielt er jeg imod kreativ bogføring, så jeg håber ikke, det er det, jeg deltager i.

Kulsort samvittighed

Jeppe Milthers, Albertslund

DONG's byggeri af et kæmpe kulkraftværk i Nordtyskland, vil medføre en CO2-udledning, der svarer til, hvad mere end 900.000 danskere udleder årligt.

Byggeriet har vakt berettiget harme, men skal ses som en direkte følge af, at alle partier fra SF til DF vil privatisere DONG. Investeringen i Tyskland skal gøre DONG til en profitabel forretning, så aktierne kan sælges til en så høj kurs som muligt. Til gengæld for de indtægter salget kan give statskassen, opgiver folketingsflertallet at bruge DONG til at virkeliggøre den officielle danske energipolitik om at satse på vedvarende energi. For ifølge loven skal et aktieselskab styres således, at selskabet sikrer størst muligt overskud til aktionærerne. Det er med andre ord profit og ikke hensyn til klima og miljø, der bliver det styrende.

I valgkampen udtrykte alle partier bekymring for klimaet, men denne bekymring kan kun opfattes som ægte, hvis partierne støtter Enhedslistens krav om at droppe privatiseringen og i stedet bruge DONG som et aktivt redskab i omstillingen til vedvarende energi. Det mindste man kan forlange er vel, at SF, de radikale og S rejser sig fra hængekøjen og påtager sig et medansvar for at løse klimaproblemerne.

Eller foretrækker de en kulsort samvittighed?

Sølle politiker

Niels I. Meyer, Hørsholm

Danmarks Statistik har for nylig offentliggjort en analyse, som viser, at når man medtager CO2-udslippet fra dansk ejet skibsfart, så følger udviklingen i Danmarks CO2-udslip tæt på udviklingen af BNP. Dette er i direkte modstrid med regeringens påstand om, at Danmark har afkoblet udslippet fra BNP-udviklingen. I DR2's Deadline den 3. december blev Venstres energipolitiske ordfører, Eyvind Vesselbo, stillet over for denne kendsgerning. Hans svar var, at tallene fra Danmarks Statistik er det rene gætteri, og at de ikke kan bruges til noget. Det svar gentog han flere gange.

Det er både sølle og uanstændigt, at Vesselbo på den måde tillader sig at mistænkeliggøre en anerkendt og professionel statsinstitution som Danmarks Statistik i en tv-udsendelse, hvor institutionen ikke har nogen mulighed for at korrigere påstanden. Tallene fra Danmarks Statistik er desuden baseret på indberetninger fra de danske rederier, og det ville være højst besynderligt, hvis rederierne skulle overdrive deres energiforbrug og dermed deres CO2-udslip.

Jeg finder, at Vesselbo skylder Danmarks Statistik en klar, offentlig undskyldning. Hvis den ikke kommer en af de nærmeste dage, må man for fremtiden regne med, at Vesselbos offentlig udtalelser er baseret på det rene gætteri.

Etiske julegaver

Geo og Birgit Horn

Hvornår begynder det danske folk at holde meget fast på deres voluminøse vomme for at overkomme latteren over livsstilseksperter, som belærer om, hvad vi skal føle og tænke? En sådan, Niels Erik Folmann, bedømmer køb af æsler, perlehøns og andet godt fra organisationer, der hjælper knap så fede mennesker, med følgende udsagn: "Vi lever i en tid med stor velstand og behov for at købe mentalt aflad. Derfor synes mange, det er fedt at donere etiske julegaver." (Inf. 4. dec.).

Det kunne jo også skyldes, at det er en af de få udveje, der levnes os af et grådigt samfundssystem repræsenteret af den herskende politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu