Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
21. december 2007

Mangel på demokrati

Johanne Schmidt-Nielsen, uddannelses- og forskningsordfører (EL)

De seneste dages tumult på RUC har gjort det klart for alle, at der er en dybtgående krise på universitetet. De ansattes trivsel er under hårdt pres, og der er udbredt mistillid mellem på den ene side ledelsen og på den anden side ansatte og studerende.

Det er fristende at tro, at krisetilstanden skyldes interne forhold på RUC, men faktisk er der grundlæggende universitetspolitiske forhold på spil. I 2003 blev demokratiet afskaffet på de danske universiteter og erstattet af stærke ledere og centralisme. Ledelsen regerer stort set enevældigt. Før 2003 var der tradition for dialog og åbne processer hvor en lang række forskellige grupper blev hørt og inddraget. Nu kommer alle de væsentlige initiativer fra ledelsen. Alle andre må kigge med fra sidelinien.

Det skaber uundgåeligt trivselsproblemer, utilfredshed og mistillid. Universitetsloven fra 2003 skabte grundlaget for den situation vi nu ser udfoldet på RUC. Spørgsmålet er nu, hvornår vi kommer til at opleve lignende krisetilstande på de andre universiteter, der er underlagt præcis de samme

udemokratiske vilkår.

EMC-tekst rager op

Jørgen Kjaer, True

Tak til Erik M. Carlsen for artiklen om neo-ateismen 15.december. Den rager op. EMC er med rette skeptisk over for den religionskritiske argumentation, som bygger på en darwinistisk teori om en proces, der "har udviklet egenskaber ved hjernen, som samtidig kan forbinde sig i den 'fejlagtige' forestilling om en usynlig og overnaturlig verden, der besætter sindet og spreder sig som en parasit eller virus."

Argumentet er: hvis religion er en fejltagelse, hvorfor så fremture i den? Det spørgsmål kan man også rette til neo-ateisten R. Dawkins. I bogen The God Delusion, forklarer han moralen således: lige som den lille sangfugl pga. et alt for enfoldigt instinkt stopper føden ned i det nærmeste gab, selvom det tilhører en parasitær gøgeunge, således er vi mennesker ved en fejltagelse blevet ved med at være lige så gode mod hinanden som i urtiden, selvom det ikke længere passer til vores livssituation. Dawkins jubel over vores fremturen i denne fejltagelse, kender ingen grænser. Så er det, jeg spørger: hvorfor skal vi opgive vores sygelige fejltagelser, når de fører til religion, men ikke når de fører til moral?

Biologisk set er det at tage fejl af virkeligheden vel altid skadeligt for os mennesker, eller hva'? Meget afhænger af svaret. Menneskets overlevelse f.eks.

Om hætter

Ole Bech, Ranum

'Uda' skrev mandag om politiets anvendelse af hætter. Jeg har funderet lidt videre og har følgende spørgsmål:

Hvor kommer de hætter fra?

Har en eller anden i politiets ledelse bestemt, at politiet nu skulle indkøbe et antal hætter, og i den forbindelse til hvilke formål, og hvor mange blev der købt, og hvem fremstiller den slags?

Findes der en fabrik et sted, som har specialiseret sig i fremstilling af hætter?

Bliver de genbrugt?

Og hvorfor skulle de lige være sorte?

Hvis det er for at beskytte den anholdte, bliver vedkommende så spurgt, om han er interesseret i hætte eller ej og evt. hvilken farve, han kunne tænke sig?

En anholdt med en jakke over hovedet beskytter sig mod at blive genkendt, men en person med en sort hætte over hovedet giver helt andre associationer, er det bevidst?

Mon en eller anden indenfor politi eller efterretningstjeneste, som har ret til at bruge penge, ville kunne svare på disse vigtige spørgsmål?

300-timers regel

Bo Normander, medlem af Borgerrepræsentationen for R

En ny analyse fra Københavns kommune viser, at på seks måneder har 300 københavnere mistet deres kontanthjælp på grund af regeringens 300-timers regel. Det varsles, at endnu flere vil falde fra måned for måned. Hvad skal mennesker, der mister deres kontanthjælp leve af?

Reglen indebærer, at en af ægtefællerne i et ægtepar, som modtager kontanthjælp, betragtes som reelt hjemmegående, når parret har modtaget hjælp i sammenlagt to år eller mere, og en eller begge ægtefæller ikke har haft mindst 300 timers ordinært arbejde inden for de seneste to år.

Kun 13 pct. af de 300 personer, der har mistet kontanthjælpen, er kommet i ordinært arbejde. Da målet med reglen lige præcis er at få folk i arbejde, er en så lav procent udtryk for, at reglen ikke virker efter hensigten. Det må selv beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kunne se.

Som om at det ikke var skidt nok, så viser analysen, at 300-timers reglen har en etnisk og social slagside: Gruppen som har mistet kontanthjælp som følge af reglen er mere børnerig og bor i mere udsatte boligområder end personer på kontanthjælp generelt, og hele 94 pct. af de ramte tilhører etniske minoriteter.

Det er uhørt, at man straffer nogle af de i forvejen svageste i samfundet ved at fratage dem deres kontanthjælp. Argumentet for ordningen har været, at det skulle være en gulerod for at finde ordinært arbejde, men det har altså kun været tilfældet for lidt over hver tiende af de berørte personer. I praksis har reglen været ren pisk over nogle i forvejen meget udsatte mennesker.

Analysen viser, at 300-timers reglen virker skævt, og den bør afskaffes.

Hverdagens helte

Bodil Lund, Rudkøbing

Jeg vil gerne sige tak til lektor Tormod Hansen for en velskrevet kronik, hvor han rammer plet på en masse ting i hverdagen i dagens Danmark. Jeg blev så glad for at læse den, for så er jeg da ikke helt alene med de synspunkter. Det vidste jeg godt, jeg ikke er, for vi er da nogle stykker her i Rudkøbing, der snakker om andet en quiz-programmer og wellness og den slags. Disse 'Hverdagens helte', er det nogen man kan komme i kontakt med?

Farvel til kaffeklubben

Erik Møller Andersen, Østerbro

I familien her er vi ofte misfornøjede med DR, idet vi føler, at især TV-Avisens journalister bøjer for meget af og undlader at afkræve regeringen dvs. ministre og især statsministeren direkte svar på konkrete spørgsmål. Er ledelsen bange for Fogh, og har denne frygt forplantet sig ned i hele systemet?

Til gengæld er vi meget glade for debatprogrammet Kaffeklubben på P1. Et forum med seks debattører - skarpe hjerner og kraftige holdninger - fra tre partier - to fra Venstre og fire fra oppositionen. En dialog - og meget ofte med total uenighed. En frihed, ja, en ansvarlig ytringsfrihed også i global kontekst.

Vigtig var Margrethe Vestagers påstand om, at en stor del af befolkningen ikke tager del i debatten, ikke benytter sig af ytringsfriheden i hverdagen, og Simon Emil Ammitzbølls konstatering af, at Fogh Rasmussens regering - i EU-perspektiv - betragtes som befindende sig på den ekstreme højrefløj. Ifølge statsministeren er en sådan ytring tilladt. Og det er jo dejligt, selvom konstateringen er forfærdelig.

Høj kvalitet i debatten. Derfor DR, lad venligst Kaffeklubben fortsætte i det nye år. Eller kan statsministeren ikke lide programmet?

Afvikling af velfærdsstaten

Ena Ørum Mogensen, Valby

Efter at have hørt endnu en beretning om forskellene på behandlingshastigheden, alt efter om man er privat forsikret eller henvist til det offentlige behandlingssystem, står det lysende klart: Under dække af socialdemokratisk retorik er regeringen stille og roligt ved at afvikle velfærdsstaten. Det af Bent Sørensen lancerede begreb 'lip-service' (Information den 17.12.) dækker andre områder end miljøpolitikken.

Do the math, Bødskov

Linda Hansen, Center for Rets- og Politiforskning

Socialdemokratiet vil meget gerne have kameraovervågning af blandt andet Nørrebro. Målet er ifølge Morten Bødskov ikke, at kameraerne skal virke præventivt, men hjælpe politiet i efterforskningen af kriminalitet. Bødskov har ret i, at der ikke er noget præventivt at hente. I det mest kameraovervågede land, England, viser erfaringerne, at kameraer ikke stopper vold i gaderne.

Bødskovs andet argument, hjælp til politiets opklaring, er faktisk ganske ude af trit med virkeligheden. Opklaringsprocenterne for 2006 for vold mod offentlig myndighed er på 88,8 procent, for drab og drabsforsøg 91, for vold mod privatperson 75,9 og voldtægt 69,6. Selv med alle statistiske forbehold er det en ret høj opklaringsprocent. Det virker altså ikke, som om politiet har det store behov for ekstra hjælp fra Socialdemokratiet og snurrende kameraer i københavnske gader. Overvågning er altid en afvejning: Borgerens ret til at færdes frit uden at skulle overvåges kontra gevinsten ved overvågning. Det virker, som om Bødskov ikke har tænkt det regnestykke voldsomt grundigt igennem. Eller bare regnet forkert.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu