Kommentar

Lethkøbte medier

Forargelsen sejrer endnu engang over fornuften
Debat
10. december 2007

Så er der atter ballade om Jørgen Leth. Denne gang gælder det filmprojektet Det erotiske menneske, som muligvis aldrig bliver realiseret. Projektet havde fået bevilget tre millioner kroner i såkaldt betinget støtte; dvs. der skal findes medfinansiering for at filminstituttets bevilling kan udløses. Efter kontroversen omkring Leths bog Det uperfekte menneske har flere investorer imidlertid trukket sig, og nu er filminstituttets tilsagn så udløbet.

Problemet er bare, at Leth allerede har brugt 420.000 kroner til research. Det har udløst overskrifter som 'Jørgen Leths spildte erotik-studier' (Jyllands Posten), 'Jørgen Leth i erotiske problemer' (Berlingske Tidende), 'Leth studerede erotik for 420.000' (tv2.dk) og 'Leth studerer sex for skattekroner' (Politiken). Det ligger som en slet skjult undertekst, at der er grund til at forarges over, at skattekroner er brugt til 'erotikstudier' - oven i købet til en film, der måske aldrig bliver lavet. Ikke nok med at vi som skatteydere har betalt - vi kommer ikke engang med på en kigger.

Tilbage til kontroversen

Bag den principielle debat om, hvilke forventninger man kan og bør have kunstneriske projekter, der får offentlig støtte, er der tydeligvis også en anden, der rører på sig. Brugen af ordene 'erotik' og 'sex' indikerer tydeligt, hvor vi skal hen. Vi er tilbage ved kontroversen om Det uperfekte menneske og billedet af Jørgen Leth som en gammel libertiner/gris. Jyllands-Posten er mest eksplicit: "Som konsul i Haiti tog han kokkens datter, når han ville, og nu tyder noget på, at han har taget 420.000 kr. i støttemidler fra Det Danske Filminstitut (DFI) og anvendt dem til at finansiere egne erotiske og sanselige oplevelser forskellige steder på kloden - uden at der nødvendigvis kommer en film ud af det."

Det er af flere grunde et opsigtsvækkende udsagn. For det første fremmanes billedet af den gamle gris, der 'tog kokkens datter'. I debatten, der fulgte udgivelsen af Det uperfekte menneske, blev det gentagne gange påpeget, at man ikke uden videre kan sætte lighedstegn mellem det forfatternavn, der står på omslaget, og så det 'jeg', der optræder i bogen. Det vælger Jyllands-Posten at ignorere. Journalisten forsøger dernæst at lave et smart spil på 'tog kokkens datter' og 'taget 420.000 kr. i støttemidler'. Det er underforstået, man skal tænke 'taget af kassen', hvilket langt fra er noget uskyldigt udsagn. Indirekte anklages Jørgen Leth for noget, der kan sidestilles med tyveri og bedrageri.

Endelig hævdes det så, at Leth har anvendt støttemidlerne til 'egne erotiske og sanselige oplevelser'. Jyllands-Posten er øjensynlig af den opfattelse, at Jørgen Leths research har været et skalkeskjul for, at den gamle gris har kunnet anvende skattekroner til at rejse jorden rundt blot for at opnå 'erotiske oplevelser'.

Dermed insinueres også, at Leth nok slet ikke har været interesseret i at lave en film, og at det er den egentlige årsag til, at projektet nu ser ud til at være strandet.

En anden - og mere sober? - tilgang ville være at fokusere på den rolle, medierne har spillet. Det er tilsyneladende mediestormen omkring Jørgen Leth og Det uperfekte menneske, der har givet flere investorer kolde fødder, så filmen Det erotiske menneske nu må opgives. Man kan ikke bare gøre Leth til årsag. Men der hersker en moralsk panik i medierne, hvor man begærligt griber chancen for nok engang at udstille Jørgen Leth som en gammel gris, der har en letfærdig omgang med unge piger og offentlige midler. Forargelsen sejrer endnu engang over fornuften.

Claus Krogholm er Ph.d. i dansk litteratur

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En fornøjelse af læse...som altid !