Kronik

At leve og dø uden Gud

Livet er ikke altid smukt eller let, men vi vælger alligevel at tro på det. Derfor er tanken om, at vi skal dø svær. Et eller andet sted føler hver af os sig som et evigt væsen. Tanken om, at man bare sådan skulle forsvinde ud i den blå luft, er derfor ikke nem at forholde sig til
Det er denne menneskelige ånd, der giver livet dets værdi, og det er det, som vi kan holde fast i og tro på, når jorden ryster under os - og vi frygter døden.

Det er denne menneskelige ånd, der giver livet dets værdi, og det er det, som vi kan holde fast i og tro på, når jorden ryster under os - og vi frygter døden.

Niels Hougaard

18. december 2007

En ikke uvæsentlig del af religionernes tiltrækningskraft består i deres evne til at trøste mennesker. Det gælder ikke mindst i forhold til døden, som alle de store verdensreligioner forholder sig til og hævder at have en form for løsning på. På trods af individuelle forskelle religionerne imellem, er de alle enige om, at døden ikke er afslutningen på det enkelte menneskes eksistens. Der venter os noget mere på den anden side af døden, og hvis vi følger religionernes bud, vil dette nye liv i reglen være bedre end det, vi kender til.

At sådanne løfter umiddelbart virker tiltrækkende, er der ikke noget mystisk i. Døden virker stadig skræmmende på de fleste af os - bl.a. fordi vi kan have svært ved helt at forstå, hvad den indebærer.

Ved vi skal dø, men...

Jeg ved selvfølgelig, at min hjerne holder op med at fungere, og at min bevidsthed og identitet dermed forsvinder. Jeg ved også, at dette er noget helt naturligt og uundgåeligt, men alligevel kan jeg have svært ved at acceptere det.

Problemet skyldes nok, at jeg et eller andet sted faktisk føler mig som et evigt væsen. Tanken om, at jeg bare sådan skulle forsvinde ud i den blå luft, er derfor ikke så nem at forholde sig til.

Men hvor kommer denne intuitive fornemmelse af evighed så fra? Den skyldes formentlig, at jeg i en vis forstand faktisk er evig - ikke i forhold til resten af verden men i forhold til mig selv.

Den græske filosof Epikur udtrykte denne subjektive evighed på en meget simpel men samtidig smuk måde: "Når jeg er, er døden ikke. Når døden er, er jeg ikke". I og med at jeg aldrig selv kommer til at opleve min død, har jeg altså på en måde allerede den evighed, som religionerne gerne vil tilbyde mig.

Dødens som mørke

Så længe min oplevelse af verden er til stede, vil jeg også være i live, og når jeg fysisk dør, eksisterer jeg slet ikke længere. Ubevidst forestiller vi os ofte døden som noget mørkt, uhyggeligt og skygge-agtigt, men døden er jo netop ikke noget i sig selv. Den er 'bare' afslutningen på livet.

Spørgsmålet er så, om dette naturlige syn på døden også kan indeholde en trøst, eller om vi blot må konstatere, at en sekulær humanist i modsætning til religiøst troende må se døden i øjnene uden formildende omstændigheder.

Hvis vi forestiller os, at en mangeårig hengiven kristen mister troen og bliver ateist, vil han eller hun i første omgang nok føle en vis tomhed og længsel i forhold til tanken om livets afslutning. En himmelsk evighed i lys og lykke med en almægtig, kærlig Gud og alle sine kære omkring sig bliver pludselig udskiftet med nogle få årtier på en forblæst udkant af planeten Jorden efterfulgt af uigenkaldelig tilintetgørelse.

Kontrasten er til at få øje på. Problemet med religionernes trøst er dog, at den kun 'virker', hvis man tror på den. Som ikke-troende humanist baserer man derimod sit livssyn på videnskabelighed og fornuft. Vi må derfor forholde os til fakta og finde ud af, om der skulle være trøst at finde uden religionernes illusioner.

For Epikur, hvis filosofi faktisk kan betegnes som ateistisk, var der faktisk stor trøst at hente i et illusionsløst syn på døden. Det skyldes, at han grundlæggende oplevede religionerne som noget, der hæmmede det enkelte menneske og fyldte det med unødige bekymringer - også om døden. Hvis man ikke troede på guderne, var man derimod fri til at nyde livet, som man havde lyst til - uden frygt for guddommelig indgriben og straf.

Den religøse kraft.

Den amerikanske forfatter, Mark Twain, er inde på noget af det samme, når han konstaterer: "Jeg har ikke noget imod, at jeg ikke eksisterede, før jeg blev født, og jeg har ingen grund til at have noget imod, at jeg ikke vil eksistere efter min død".

Det betyder dog ikke, at man som humanist slet ikke kan sætte sig ind i de religiøse løfters tiltrækningskraft. Døden kan stadig virke skræmmende, og menneskets naturlige overlevelsesinstinkt kombineret med dets veludviklede forestillingsevne kan for nogen gøre det svært at acceptere døden som endelig.

Hvis man vil undgå religionernes fælde, kan det derfor være nyttigt, at man jævnligt konfronterer døden med en rationel analyse, hvorved den formentlig vil komme til at virke mindre skræmmende og religionernes illusioner mindre tiltrækkende.

Frygten for døden handler dog ikke kun om ens egen død, men også om dødsfald blandt de mennesker, man holder af. Her er der ikke nogen nemme løsninger. Bekymringen for sine elskedes liv og det smertefulde savn af højt elskede personer, der er gået bort, er ikke til at komme udenom.

For nogle mennesker er udsigten til denne smerte faktisk så skræmmende, at de af frygten for at miste beslutter sig for såvidt muligt at undgå en nær tilknytning til andre mennesker. Hovedbudskabet i den traditionelle buddhisme er ligeledes, at livets smerte bedst undgås ved at undgå at knytte sig til noget som helst. Groft sagt ved at undgå at engagere sig følelsemæssigt i livet og det menneskelige fællesskab.

Døden som en befrielse

Hvis man derimod vælger livet og den ulykke indtræffer, at man mister nogen, man har kær, vil der dog stadig være trøst at hente i det humanistiske livssyn. Det første,, man kan huske på, er, at smerten er de efterladtes egen og ikke den afdødes. Den elskede person lider ikke mere men er derimod befriet fra al smerte. I de tilfælde, hvor den afdøde har lidt før sin død, kan dette være en befrielse i sig selv.

En grundtanke i humanismen er, at menneskelivet er værdifuldt og attråværdigt, og derfor vil tab af liv i de fleste tilfælde også være forbundet med sorg og smerte. Midt i smerten kan man dog forsøge at dreje tankerne i en positiv retning ved at fokusere på alle de gode oplevelser, den afdøde fik i sit liv. Vedkommende fik (forhåbentlig) lov til at leve et liv, hvor de gode oplevelser var i overtal, og opnåede også at blive elsket af andre mennesker (ellers ville der ikke være nogen efterfølgende sorg!).

Her kommer humanismens grundlæggende optimisme ind i billedet. En humanist er nemlig ikke bare en person, der afviser overtro og baserer sit livssyn på fornuft og videnskabelighed. Udover dette har en humanist en fast tro på det gode i mennesket og menneskelivet, og det er faktisk denne tro, der er kernen i humanistens livssyn.

Vi benægter hverken ondskab eller smerte, men vi tager det valg, at vi tror på og 'satser' på menneskelivet. Vi mener, at livet er værd at leve og vil hverken flygte fra det med religionernes illusioner eller asketens livsfornægtelse. Vi vil kort sagt leve livet på dets egne præmisser, fordi vi mener, at livet er godt.

I sidste ende er det dog ikke humanismen som livssyn, der kan give den største trøst. Det kan derimod de, der af humanismen bliver betragtet som det vigtigste og mest værdifulde af alt: mennesker.

Livet er værdifuldt

I den konkrete situation vil det ofte være bedre at henvise til naturlig medmenneskelighed fremfor abstrakte ideer og forestillinger. Samtidig vil et reflekteret humanistisk livssyn dog kunne hjælpe med at sætte tingene i perspektiv - også når det gælder afslutningen på livet. Mens det umiddelbare behov måske blot er medfølelse og forståelse, vil begivenheder som dødsfald helt naturligt også få os til at reflektere over vort overordnede syn på og forståelse af menneskelivet.

Her har humanismen som livssyn både udfordrende og trøstende svar at give os. Den lover ikke frelse og evigt liv og hævder heller ikke, at en ultimativ retfærdighed i sidste ende vil ske fyldest.

Til gengæld fremhæver den, at livet er værd at leve, og at det menneskelige fællesskab i sidste ende er stærkere end de ulykker, der kan ramme os. Det er denne menneskelige ånd, der giver livet dets værdi, og det er det, som vi kan holde fast i og tro på, når jorden ryster under os.

Livet er ikke altid smukt eller let, men vi vælger alligevel at tro på det. Vi konstaterer med den franske forfatter, Albert Camus (1913-1960), at når alt kommer til alt "er der mere hos menneskene at beundre end at foragte".

Lasse Petersen er cand.mag. og højskolelærer ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Kronikken er en bearbejdet udgave af et kapitel i antologien 'At leve og dø uden religion - en humanistisk antologi', der netop er udkommet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael - du imponerer mig med tallet 42, men du forholder dig ikke til pointen i fortællingen og bidrager med uddybning evt. gendriver det.

Du mener, at jeg generaliserer "alle mennesker", ved at sige "Man har 3 forslag til, når man dør:.." , men går ikke ind i argumentet og viser, at jeg foretager en forkert generalisering, der ikke holder. Igen holder du dig uden for substansen.

1. Når jeg skriver "pis og vrøvl" er det drillende for at beskrive bl.a. din nedladende holdning til mig. Og det tager du imod med kyshånd for dermed at lukke fornærmet debatten uden at ville forholde dig til substansen.

2 Det ville ærgre mig, hvis debatten gik ud på at finde vindere og tabere, men det undrer mig alligevel, at du lige skal vise mig, at du bestemmer reglerne for debatten her. Er du bossen?

3a. Hvis jeg, som du mener, har fat i fragmenter af "sandheden", så er din position den arrogante, der som bos kan vurderer og ved bedre omkring "sandheden" (som du så for en sikkerheds skyld alligevel sætter i parentes, så dit budskab ophæver sig selv).

3b. Igen vil du opstille reglerne for debatten, ved at den kun må foretages med autoritative kilder, for ellers er det en ubrugelig påstand. Mine henvisninger til Jesus i en debat om gudsbegrebet er så ikke en autoritativ kilde.

Rent faktisk var mit indlæg ovenfor fra kilden "hitchhikers guide to the galaxy" men med 42 erstattet med 41/7, som også er et rationelt tal, men det ændrer ikke ved pointen, som benyttes videre af Ian Stewart i "Does God Play Dice", som slutter af med epilogen: "Dicing withh deity" med den spøjse konklusion: ”If God played dice - he'd win...” fra en ekspert, der har analyseret. Dette sidste tager jeg lige med, fordi du berører emnet, at debatten ikke går ud på at finde vindere og tabere.

Sjovt nok kan jeg se, at mine indlæg har meget ofte kildehenvisninger, men dine mangler og dermed er det uklart, hvorvidt du selv overholder din regel om, at man kun må anvende/støtte sig op af andre, som har tænkt/forsket det samme før.

Jeg mangler dit modspil med substans, og dit forsøg på at bosse eller lave personfnidder bidrager med intet.

Michael Skaarup

OK , du ret traveler, det skal ikke udvikle sig til personfnidderi.

Jeg er uenig i din påstand om at ".....Dvs. ens moralske værdisæt i livet omhandler, hvad der sker efter døden." Fordi jeg mener ikke at kristne,muslimer, jøder, hinduer. buddhister, ateister, moralske værdisæt er tilknyttet deres forestilling om døden, men derimod primært er en del af vores opdragelse fra af vores forældre, familie, og andre familiære netværks personer, og sekundært det omgivende samfunds regler, heriblandt er religioner, forfatninger, traditioner, love, gestusser, og andre fælles kulturelle karakterikas, med til at skabe vores moralske opfattelse.

Derfor mener jeg ikke at en ateistisk verdenforståelse, bestemmer min moralsk indstilling, ligeså lidt som ateisme bestemmer mit politiske ståsted...

Ja, det er jo så et spørgsmål, som jeg synes er værd at tænke over?

Jeg går selvfølgelig ud fra, at din holdning er baseret på solide kilder og ikke bare er en påstand uden dokumentation.

Tak for et modsvar.uden arrogance og personfnidderi.

Friedrich Nietzsche råbte: "Gud er død"
Gud svarede: "Friedrich - det er sgu noget du TROR"

Eller som Mark Twain ville sige det: "Rygterne om min død er kraftigt overdrevne"

Friedrich Nietzsches verdensberømmelse hviler på, at han erklærede Gud definitivt død. Og for at hans erklæring af Guds ikke-eksistens skal være filosofisk begrundet, skal han udlede gyldige konklusioner af sin sætning.

Disse konklusioner kan samles i den følgeslutning, at når Gud er død, så er idealer og værdier uden absolut gyldighed. "Antag at vi ønsker os sandheden, Hvorfor ikke hellere usandhed? Og uvished? Ja selv uvidenhed. ..For os er det, at en dom er falsk endnu ingen indvending mod denne mod" vrisser han i Jenseits von Gut und Bõse. Og i Zur Genealogi der Moral overfalder han filosofferne "De er langt fra nogle frie ånder. For de tror endnu på sandheden".

Altså kan det sådan set være lige meget med forskellen på løgn og sandhed - alt kan være lige gyldigt og dermed ligegyldigt for Nietzsches frie ånd.

Vi ved i dag hvilke slags frie ånder uden respekt for sandhed og løgn, der senere skulle bruge Nietzsche til deres ideologi og mytologi.

"Gud er død! Intet er sandt! Alt er tilladt" gjaldede det fra Nietzsches frie ånd.

Men det var også fra en helt anden side, at Nietzsche fik sin støtte. I 1888 holder Brandes sin forelæsningsrække om Nietzsche, og den bliver i 1889 trykt under titlen "Aristokratisk Radikalisme". Det er Nietzsches frie fabrikation af ideologi og især de religiøse elementer i Nietzsches tænkning, der finder genklang hos kulturradikalismens fader Brandes

Men det var så resultatet af en markant ateists tænkning, der med behag blev fulgt op af en anden markant ateist i Danmark - kulturradikalismens fader.

Nu vil jeg så ikke konkludere eller postulere noget om ateismen i øvrigt. Megen vand er løbet i åen siden...

Vi ved i dag hvilke slags frie ånder uden respekt for sandhed og løgn, der senere skulle bruge Nietzsche til deres ideologi og mytologi.

Ja, jeg kom straks til at tænke på de to gode kristne mænd Anders Fogh/George Bush og Irakkrigen.

@travelar

Du misfortolket bevist Nietzsche har, som så mange andre religiøse.

Nihilisme er ikke Nietzsches endestation, som misforstået af mange, men hans udgangspunkt. På mange måder lig med Descartes: Tvivl på alt

Hans ”vilje til magt” er viljen til at turde leve uden givne absolutte værdi, symboliseret ved at han slår gud ihjel.

Han mener som Kierkegaard, som udgangspunkt, at livet består af tilfældigheder og er meningsløst og ligesom Kierkegaard, at vi selv skal bringe mening i det.

Men han foretager ikke ” springet” til det religiøse, som var Kierkegaards løsning. Han bliver stående på de værdier, som han selv tolker ind i livet. Han bliver overmenneske.

Hans filosofi blev massivt misfortolket og misbrugt af nazismen , men at det skulle betyde, at ateisme skulle føre til nazisme og det er jo det du indicerer uden direkte at turde sige det, Det er udtryk for en perverteret religiøs tankegang.

Utallige er de lidelser, drab og umenneskeligheder, der er begået i den kristne guds navn.

Hej Sven W

Tak for et godt modsvar. Dit argument med at jeg bevidst har misfortolket Nietzsche, som så mange andre religiøse, står stærk.

Jeg kan udmærket godt følge dig, men HVEM har tolkningretten?!!!

(Du kunne ligesågodt sige, at jeg bevidst har misfortolket Nietzsche, som så mange andre nazister, men det gjorde du da heldigvis ikke. Tak )

Et analogt argument er, at du bevidst har misfortolket kristendommen, som så mange andre ateister.

Utallige er de lidelser, drab og umenneskeligheder, der er begået i atismens navn, kunne man ligevel sige med hevisning til historiens store tragedier.

Jeg erindrer sloganet: "Hellere rød end død" - sang man på fredsmarcherne. Tolkningens pendul svinger og ender her: Er formålet med sloganet alene fred, og så kan alle værdierne i øvrigt sådan set være ligegyldige - bare man opnår fred.

Svend, jeg overvejede, om jeg skulle give en Nietzsche-kommentar. Jeg kender jo også Nietzsche (samt Kierkegaard, Aquinas, Augustin, Kant, Feuerbach, Marx, Stirner o.s.v.). Men du gjorde det så, og på udmærket vis.

Du har sikkert bemærke, at traveler først og fremmest udmærker sig ved at slynge påstande ud om, hvad som helst som han ikke aner en skid om. Han er totalt hæmningsløs i den retning. Han udtaler sig om matematik - men ved ikke, hvad begreberne rationale og irrationale tal betyder. Han udtaler sig om dansk teologi - uden at ane, hvad man foretager sig på et teologisk fakultet. Han udtaler sig om Nietzsche uden at have fattet en brik af hans filosofi.

Den tolkning er bedst, som passer bedst med det, der skal tolkes, i dette tilfælde Nietzsches værker. Og hvis man læser Nietzsche, og ikke bare, hvad diverse folk har sagt om ham, så vil man hurtigt se, at Svends tolkning passer med teksten.

Så enkelt er det. Man kan ikke fortolke en tekst, som det passer en - så er det i hvert fald ikke en fortolkning længere, men en fri fantasi.

@travelar

Der er i sandhed langt fra Oles kristne humanisme til din religionsfanatisme.

Det er folk som dig, der i deres arrogante, totalitære, religiøse sandhedsbesiddende fortolkningskompleks, driver andre af ubehag for ikke at sige væmmelse til ateisme.

Hans Jørgen forsøger karaktermord på mig, uden at have argumenterne i orden. Hans opremsning af alverdens store tænkere er jo nytteløst , hvis han ikke kan bruge dem i praksis. Sven W følger så op med dæmonisering af mig i sit sidste indlæg.

Det klæder jer ikke, at I ikke kender en anstændighedsgrænse. Er 'ateismen' så svag at den kun kan forsvare sig på den kedelige måde?

Nå - så vender vi tilbage til det saglige:

Jeg skriver, at Nietzsche erklærer Gud død, så hans næste skridt er nihilisme. du skriver at hans udgangspunkt er nihilisme, hvorefter han slår Gud ihjel.

Hvad er så nihilisme? Benægtelse af, at der eksisterer et objektivt grundlag for erkendelse og/eller moral. Det fører til to opfattelser:

1) Non-kognitivisme: Der eksisterer ikke nogen kendsgerninger af religiøs (metafysisk) art, der kan retfærdiggøre moralske vurderinger! Eksistentialismen er en udgave heraf (Sartre mv.)

2) Man bør alene handle efter hvad man har lyst til: 'Alt er tilladt'

Gud er således i nihilismen død og borte på forhånd, og ikke omvendt. Jeg kan i hvert fald ikke få øje på ham som udgangspunkt i nihilismen. Så dit argument er bare: 'Gud er død' medfører 'Gud er død', og det er tom tautologi.

Går vi til en eksistensialist-ekspert som Johannes Sløk får vi dog en bedre analyse af forholdet mellem Gud, normer, mennesket og friheden. Han snakker ikke Gud ud af analyserne a priori men betragter forskellige synsvinkler og dets konsekvenser. Det kan man så studere.

Du mener, at jeg ikke tør sige, at ateisme fører til nazisme, hvis de religiøse har ret. Nej, det er meget forkert konklusion, som du skyder mig i skoene.

Problemet for mig at se er, at når VISSE ateister har begravet Gud godt og grundigt, så indfører de alligevel deres egen irrationalitet og metafysik, der går amok i mange slags pseudoreligiøse tankesæt. Der er en stor variation heraf, herunder udviklede nazismen og andre pseudoreligiøse ideologier sig.

"Utallige er de lidelser, drab og umenneskeligheder, der er begået i den kristne guds navn" skriver du.

"Utallige er de lidelser, drab og umenneskeligheder, der er begået i ateismens navn", skriver jeg så som modstilling.

Denne modstilling fremfører jeg fordi: Løsningen på verdens ondskab er IKKE at slå den kristne Gud ihjel. Og det ved du godt. Så derfor er dit ”ondskabs”-argument reelt uden indhold.

Nå nu stopper jeg med at diskutere med jer. Jeg har andre prioriteter her i livet. Tak for venligheden om end det var da tyndt i indhold - men metertykt i tom arrogance.

@travelar

Du hører til i en anden tid eller religion, som heller ikke har forladt middelalderen.

Lev vel i din selvvalgte een-dimensionelle osteklokke. Vi andre lever videre med livets mangfoldighed og dets mangfoldige fortolkningsmuligheder.

Sven W: Jeg var lige nysgerrig med dit svar.

Du skriver: "Vi andre lever videre med livets mangfoldighed og dets mangfoldige fortolkningsmuligheder."

Ha ha - Ikke desto mindre er du total intolerant og dæmoniserende over for anderledes tænkende. Så din sætning er tomme plusord. Du er dejlig.

Hej "Traveler" (hvis du ellers stadig er nysgerrig),
du skriver:
"Løsningen på verdens ondskab er IKKE at slå den kristne Gud ihjel."
Jeg spørger:
Er Jesus under navnet Kristus ikke ( i hvert fald en 1/3 af) den treenige kristne gud?
Er det ikke et af den kristne religions dogmer, at ved at blive slået ihjel (korsfæstet) "frelste" han (altså trediedelsguden) menneskene fra "arvesynden" - og er dette ikke den kristne religions "løsning" på "verdens ondskab"?
I al venlighed

Mark ...

Nu sætter du traveler i en pinlig situation (endnu en). Han kender jo ikke den kristne dogmatik.

At du samtidig er morsom, ja ligefrem vittig giver ham et ekstra problem. Humoristisk sans er ikke hans stærke side.

Udgangspunktets ubeviselighed.

Fortidens forskere (som begik alle fremskridtene) havde sat sig for, at finde ud af, hvordan Gud havde båret sig ad med at skabe verden.

På trods af at denne guds eksistens ikke kan bevises.

Nutidens forskere (som så vidt vides intet har opdaget) har sat sig for, at finde ud af hvordan Tilfældigheden har båret sig ad med at skabe verden.

På trods af at denne Tilfældigheds eksistens ikke kan bevises (og ca. 70 % af fysikerne ikke tror på den eksisterer - de er kausalister).

@ g.petersen

Tilfældighedens eksistens er bevist med kvantefysikken.

Kausalitet, hvis den eksisterer og ikke kun er en vane, er ren statistik.

Einstein er på Petersens side, men deraf kan man ikke slutte, at Petersen tager fejl.

Kausalitet er til gengæld et fænomen jeg har oplevet mange gange. F.eks. nytårsdag. Og derfor er jeg holdt op med at drikke umådeholdent nytårsaften.

Svend W - endnu en der har misforstået kvantefysikken. Alle anerkender komplementaritetsprincippet - at man ikke kan skaffe sig viden om et systems begyndelsestilstand - men 70 % af fysikerne tror på kausalitet d.v.s. HVIS vi havde kendt et systems begyndelses-tilstand kunne den fremtidige udvikling forudses.

Tilfældigheden har derudover samme problem som de andre guder:

"Hvis Gud har skabt alting - hvad skulle så have skabt Gud ?"

"Hvis Tilfældigheden har skabt alting - hvad skulle så have skabt Tilfældigheden ?"

Michael Skaarup

når G. petersen skriver "Nutidens forskere (som så vidt vides intet har opdaget) har sat sig for, at finde ud af hvordan Tilfældigheden har båret sig ad med at skabe verden., viser det jo hans afstand til fysiske liv. lad mig blot pege på det apparat, hvorpå g.petersen, skriver hans indlæg til denne debat på.

jeg ved selvfølgelig hvad g- petersens definer som nutidige? en definition vil være rart at have.

Her stiller Petersen for en gangs skyld et simpelt spørgsmål, som selv jeg jyske bondedreng kan svare på:

Hvis Gud har skabt alting - hvad skulle så have skabt Gud ?

Hans far naturligvis. Jeg mener, hvor enkelt kan det blive?

Mark. Jeg loggede på igen ...Lad os postulere:

Fader + Sønnen + Helligånden = Guddommen

Hvis G = Guddommen, så har vi ved simpel aritmetik:

aG + bG + cG = G, hvor a + b + c = 1,

Så langt så godt. Er du med?

Lad os prøve det i praksis: Vi slår ikke bare Sønnen ihjel, men hele moletjavsen ihjel. Hvordan gør man det? Jo, vi indfører operatoren n = død eller ikke-eksistens, og har så 2 muligheder:

(1) n(aG + bG + cG) = n(G), eller måske
(2) n(aG + bG + cG) = G (hi, hi)

(1) er tydelig nok sand og (2) er falsk i vores normale begrebsverden. Men holder det også ubetinget.

Lad mig tage en god nihilistisk hovedsætning: "Alt er løgn". Hvis den er sand, så er ikke alt løgn og så er den falsk. Men hvis den er falsk, så må noget være sandt.

Her har vi altså en sætning, hvor vi hverken kan afgøre om den er sand eller falsk. Og dog eksisterer den - og giver endog mening. Sætningen er en del af verdenen. Vi har altså en verden med områder, hvor vi hverken kan udtale os om, det er sandt eller falsk.

Så vender vi os mod Guddommens egenskab: Den er overalt, også der hvor "Alt er løgn", kunne man sige. Vi kan altså hverken udtale os om Guddommens egenskaber med almindelig rationalitet, om den er sand eller falsk, om den eksisterer eller ikke-eksisterer eller om sætning (1) eller (2) er sand eller falsk.

Den almindelige aritmetik slår ikke til her. Derfor er der ingen grund til at udsætte Gud for banal aritmetik. Vi løser derfor intet ved at slå ham ihjel, idet vi ikke ved noget rationelt om hans eksistens er sand eller falsk.

Derfor: "Løsningen på verdens ondskab er IKKE at slå den kristne Gud ihjel." (Og så skulle han jo både være død og genopstanden)

Vi må nøjes med troen:

Friedrich Nietzsche råbte: "Gud er død"
Gud svarede: "Friedrich - det er sgu noget du TROR"

Derfor bør det hedde Ateistisk Trossamfund og ikke Ateistisk Selskab.

Michael skriver:

"viser det jo hans afstand til fysiske liv. lad mig blot pege på det apparat, hvorpå g.petersen, skriver hans indlæg til denne debat på."

Det apparat kaldes for "Turing-maskinen" og blev opfundet af Alan Turing - blev under 2-den verdenskrig brugt til at bryde radiokoder med.

Han hører bestemt til den gamle garde - var den første til at levere et praktisk eksempel på Gødels Bevis (at systemer ikke kan forstås fuldstændigt inden for egne rammer) - og har dannet det filosofiske basis for bevidsthed kontra kunstig intelligens diskussionerne - at den "indre iagttager" (af nogen kaldet sjælen) vil være ubeviselig for den ydre iagttager.

Michael Skaarup

og med den form for logik, er der ingen forskel imellem den første bil som patenteret d. 29 januar 1886 (patentnummer DRP 37435) og nutidens biler.

den "indre iagttager" (af nogen kaldet sjælen) vil være ubeviselig for den ydre iagttager.

Helt ærligt, ja, nu kender jeg jo ikke din omgangskreds, og det er meget muligt, at de alle til hobe er hjernedøde - men du kan da ikke for alvor tro, at din far, din mor, din hund, købmanden og så videre er snedigt forklædte computere?

Hvis du gør, ja, så har jeg en god ven, hvis kone er computerspecialist, nej, undskyld psykiater.

AI problemet.

HJL er en af dem, der har sværest ved at forstå AI-problematikken. Er derfor udvalgt som forsøgsperson i følgende eksperiment.

Aktørerne er HJL - en mellemamerikansk torturbøddel med alt sit isenkram - undertegnede forsynet med en komplet arbejdstegning over HJL's hjerne (plus øvrige organer) og nogle repræsentanter for Det Etiske Råd.

Forestillingen starter med at torturbødlen mishandler HJL, som på alle måder giver udtryk for ubehag.

Stoop-stoop det er synd for HJL siger Etisk Råd - jeg giver tegn til bødlen om at stoppe, og folder arbejdstegningen over HJL's hjerne ud over flip-overen.

Jeg forklarer: HJL skriger kun fordi han er programmeret til at skrige - der er ikke "nogen" indeni der kan føle smerte. Min fuldstændige redegørelse for hvordan indgående nervesignaler vekselvirker og forårsager udgående signaler, der producerer skriget er komplet og efterlader ingen ubesvarede detaljer. Heraf indses let, at der umuligt kan sidde "noget der kan føle smerte" inde i HJL's hjerne - der findes simpelthen ingen "kameraposition" hvorfra der kan "opleves".

Skulle det kunne accepteres, at HJL fortjener medlidenhed efter min komplette forklaring på alle fænomener, må alle andre årsag-virkningsmæssigt fuldt forklarede fænomener også antages at kunne opleve - ikke kun computere men også støvsugere - ja hvadsomhelst.

Hej igen "Traveler",
Ud fra din aritmetiserede selvsvingsteologi kan jeg forstå, at du ikke er kristen i almindelig teologisk forstand ( hvis du da ellers selv "er med"? : "Vi løser derfor intet ved at slå ham ihjel,..." hvad der jo ellers netop, som anført tidligere, er den kristne teologi's påstand).
Det var således ikke Nietzsche, der "slog Gud ihjel".
Med sætningen "Gud er død", mente han vel snarere at fastslå en (efter-hegeliansk) filosofisk - og måske ( på grund af dig og andre "troende" forhastet?) empirisk - kendsgerning.
Du skriver:
"Gud svarede "Friedrich - det er sgu noget du TROR"."

Undskyld - men forveksler du ikke dig selv med Gud her?
Og ved at gøre det - giver du så ikke i og for sig Nietzsche ret - sådan filosofisk set?
Med formelløs men venlig/"guddommelig" hilsen

Spændende Mark - ja til overvejelse.

Kristne tror også på,at Jesus genopstår og dermed overvinder døden. Han dør ikke bare på korset, og så er den pot ude.

Det tror Nietzsche ikke på. Om han overhovedet er filosof, kan man også diskutere.

I min skrivemåde kan jeg godt lide at gå nye veje i hvert øjeblik. Hvorfor hele tiden sammenligne mig med, hvad jeg burde skrive og gøre for at leve op til dine fordomme eller forventninger om mig eller til kristen dogmatik.

I den forstand er jeg en fri ånd - ligesom dig. Det er jo det at være protestantisk kristen - men ikke i nietzscheiask forstand.

Men I kan ikke tåle min slags frie ånd: Hele tiden skriver I, at traveler er det ene og traveler er det andet. Og nu er jeg så blevet udnævnt til Gud selv. Kan I ikke bare nøjes med at argumentere imod mig, hvor I har et godt argument imod mig?

Selvfølgelig er sætningen: "Gud svarede "Friedrich - det er sgu noget du TROR"." en humoristisk joke, men dog for mig så alvorlig, at ateisme for mig at se kun kan begrundes som en trossag og intet andet.

Med venlig hilsen - et simpelt menneske som dig.

"at ateisme for mig at se kun kan begrundes som en trossag og intet andet."

Og hvordan "begrunder" du så, at en død skulle kunne stå op af graven?

Vadmand:

Fordi B (det rationelt forståelige) så medfører det ikke at non-B (det irrationelt uforståelige) er usandt. Fordi der er mere end den rationelt "rene " verden. Det diskuterede jeg ovenfor.

Jeg foretrækker også klart det rationelt forståelige som dig i samfundets indretning, hverdag, videnskab osv., men ønsker derudover også at forstå og fordybe mig i aspekter i det irrationelt uforståelige mv., så det ikke bare skammes ud, bortvises, latterliggøres, dæmoniseres og så alligevel vender tilbage i alle mulige perverterede pseudoreligiøse former.

Nu har jeg så gentaget mig selv for meget i dette emne, så nu gider jeg ikke mere, for vi kører i ring.

Ja, det er præcis der, jeg ikke kan følge dig, eller i hvert fald ikke hele vejen. F.eks. smerte er ikke en ting, som kan findes på en diagram; hvorfor skulle den kunne det? Smerters ontologi er anden.

Du kan heller ikke finde venlighed, hvis du lægger folk under et mikroskop og begynder at lede. Ikke desto mindre findes venlighed; jeg er selv ofte stødt på fænomenet.

Så er der den gamle klassiker med holdånden, som muligvis (muligvis ikke) tåler genbrug:

Denne her historie foregik for nogle år siden, dengang Danmark var helt på toppen inden for fodbold. Der blev talt meget om holdånden, som særligt afgørende for de fornemme danske resultater. Rygterne bredte sig helt til Arabiens land, og en stenrig sheik entrerede sit privatfly og lod sig flyve til Danmark for at gå på indkøb.

Sepp foreviste ham hele truppen oppe i Vedbæk og præsenterede spillerne en for en: Laudrup, Schmeichel, Elkjær o.s.v.

Jamen, sagde sheiken, da Sepp var nået hele raden rundt, det var jo ikke nogen af de der 20 spillere, han var kommet for at købe. Det var ham, der hed Holdånden, som skulle være aldeles fremragende, han var interesseret i.

Ateisme kræver ingen begrundelse, da den for så vidt ingen ting påstår.

Gudstroen gør. Her påstås noget, nemlig at der eksisterer et væsen af en ganske særlig slags.

HJL forstår alligevel AI-problematikken - nu skal vi bare finde ud af hvordan "hold-ånden" bærer sig ad med at opleve sig selv indefra - og hvilke betingelser der skal være opfyldt for at den hhv. er der og hhv IKKE er der.

Hvilke betingelser skal en abstraktion i den ydre iagttagers bevidsthed opfylde for at blive sansende - opleve sig selv indefra og kunne føle smerte ???

Kære Traveller,
jeg har da ikke skrevet, at du burde skrive noget, som kan leve op til mine fordomme om kristen dogmatik.
Jeg fastslog bare, at så vidt jeg kunne forstå, hvad du skrev, så adskilte du dig fra almindelig kristen (også protestantisk) dogmatik.
Det kan jeg da sagtens tåle.
Fred være med det, som man siger på "Muslimsk"..
Jeg har heller ikke udnævnt dig til Gud selv, men bare påpeget, at du med din, alvorligt mente kan jeg nu forstå, joke, forvekslede dig selv med Gud, hvilket er noget ganske andet. Errare humanum est. Hvad jeg så netop brugte som argument mod dig og for Nietzsche.
Endelig vil jeg spørge dig, hvis du da ellers gider svare, og for at du netop ikke skal køre i ring, hvordan du vil skelne mellem "det irrationelt uforståelige" og de "perverterede pseudoreligiøse former"?
Sådan i al venskabelig "spirituel holdånd".

Petersen, du må sgu ikke udbrede den slags pinlige rygter om mig:

HJL forstår alligevel AI-problematikken

Jeg havde ellers tænkt mig et slag billard på stamværtshuset i aften, men den går ikke; jeg tør simpelt hen ikke, og så kan du kalde mig kujon. Hvis gutterne har set det her, så vil jeg blive mødt med en bølge af latter, i det øjeblik jeg på min sædvanlige arrogante cowboyfacon skrider ind ad døren - og så er det hele min entré jo ødelagt. Nå, ja, det går nok over, sådan er de heller ikke, men alligevel.

Nej, ved travellers hellige Gud, jeg forstår ikke AI-problematikken!

Dit spørgsmål:

Hvilke betingelser skal en abstraktion i den ydre iagttagers bevidsthed opfylde for at blive sansende - opleve sig selv indefra og kunne føle smerte ???

- er simpelt hen sort snak for mig. Og jeg dyrkede ellers som ung sort snak, men her må jeg ligesom Mark Twains gut, der skulle ind til præsten og aftale de nærmere omstændigheder omkring sin kammerats begravelse, slet og ret melde pas. Og jeg vil sige som han (frit efter hukommelsen), at du kommer til at give kort igen. De kort kan jeg ikke spille med.

Allah er måske en flink fyr.

Allah forudså ateisme-bølgen i den nordvesteuropæiske enklave. Tiltroen til menneskets "instinktive etik" kunne være på et meget lille sted (konstruktørens bedømmelse af konstruktionen).

Hvis mange mennesker pludselig fik den opfattelse, at de ustraffet kunne begå en hvilken som helst forbrydelse så længe de ikke blev opdaget af myndighederne - at alene angsten for politiet ville kunne lægge låg på uhyrlighederne, var det et problem, at politiet ikke var allesteds-nærværende.

Løsningen måtte være at få nordvest-europæerne til at opsætte overvågnings-kameraer overalt.

I samråd med 19 af sine raske svende blev der planlagt - og med forbløffende succes udført - en aktion, som netop medførte at der blev ligefrem proportionalitet mellem antallet af overvågningskameraer og udbredelsen af ateisme overalt.

Synes åbenbart at ateisterne er værd at beskytte mod deres egen dårskab.

En af hans profeter (Jesus) lægger også mere vægt på om man "handler retfærdigt" end om man er teologisk aktiv.

Penge fremmer forståelsen.

Kære HJL - hvis du kunne løse bevidsthedens gåde ville du blive overøst med priser - der findes f.ex. en pris opkaldt efter selveste Alan Turing, der dog hidtil kun har været givet til folk der lavede mindre fremskridt inden for computere.

Jeg kommer nok til fortsat at hutle mig igennem, sidde rystende af kulde på mit loftskammer, mens østenvinden piber ind.

Det bliver ikke mig, der løser bevidsthedens gåde. Allerede af den grund, at jeg ikke ved, hvori gåden består. Og selv hvis jeg vidste det, har jeg næppe bevidsthedskapacitet til at løse den.

Traveller og G. Petersen er de bedste beviser for at religion og gud er noget menneskeskabt. Det kan man bare se. Fantasien fejler ikke noget. Hvis det stod til dem, ville Keaneu Reeves og Matrix være verdens sande tilstand.

Til Sohelia

Vi må være gudsskabte da darwinismens krav om effektivitet burde have skabt effektive, selvprogrammerende og frem for alt jeg-løse robot-hjerner, der kunne have koncentreret sig om Darwins eneste bud: At producere mest muligt levedygtigt afkom.

For Darwin er alt andet bullshit !!

Ole E. Mikkelsen

Jeg har sakset dette fra www.ateistiskselskab.dk

'Religion er et personligt eller organiseret system, der er baseret på troen på og ærefrygten for en overnaturlig magt (eller flere magter), som er betragtet som skaber og leder af universet, samt et sæt af overbevisninger, værdier og praksisser (dogmer) baseret på læresætninger fra en spirituel leder. Det at være ateist tillægger ikke personen nogle værdier og praksisser og der er ikke nogle læresætninger fra en spirituel leder. Ateisten er tvunget til selv at tage stilling til livets spørgsmål og dilemmaer. '

Jeg kunne omformulere ovenstående lidt:

Troende mennesker er idioter, der gør hvad guruen siger eller hvad der står i læresætninger. Troende mennesker kan ikke tænke selv, det kan ateister derimod.

Jeg medgiver at hvis ovenstående skulle dække definitionen af tusindvis af års arbejde inden for kristendommens traditioner (eller for den sags skyld islam, jødedom, buddhisme etc.) med tvivl, tro, fuldkommen viden, menneskesyn, filosofiske værker baseret på samme osv, - ja så er jeg også ateist. Og det er et løfte..

Men det er altså heldigvis ikke tilfældet..

Ovenstående dækker over den ufattelige arrogance som den p.t. allestedsnærværende militante ateisme udviser. Lad os glemme tusinder af års forskning, lad os glemme alle vestlige filosoffer osv, - vores egen lille udvalgte flok, som sandsynligvis knap har skænket den filosofiske, erkendelsesmæssige og teologiske forskning en tanke, ved bedre. Tusinder af års viden er nonsens.

Ateismen er defineret ved fravær af noget, - og dette noget er ateismen så selv nødt til at definere for ellers ved ateisten jo ikke hvad han tror på. Så citatet fortæller meget om den nonsens-konstruktion der skal til for at definere sin egen gud som fravær af andre guder.

Personligt mener jeg den i kristendommen indbyggede tvivl er langt stærkere og bedre begrundet end den ateistiske kritik. Troens forudsætning er jo lige præcist at tvivlen munder ud i en personligt etisk og moralsk stillingtagen. Hvordan kan man tage moralsk/etisk stilling uden at tro på det man vælger? Og hvis man tror på at det ikke er ligegyldigt man lever, - altså tror på gud, så kan man da kun gøre det hvis man selv tror på det, og dermed bekræfter tvivlen. Tro kræver tvivl. Og hvis endelig man vil have kompetent religionskritik, så kan man da altid tage et kig hos Nietzsche, Marx eller Feuerbach. Ateismens kritik er nonsens.

Alligevel mener jeg ateismen er farlig, - det er en trosform, der omhandles hyppigt i kristendommen, - at mennesker ser sig blinde på noget nyt, tror at man ved at tage sagen i egen hånd, - at gøre sig selv til gud og kan nå paradiset, for nu at bruge de religiøse metaforer.

Historisk kunne jeg anføre at en sådan anskuelse har skabt flere totalitære stater, hvilket naturligvis ikke skal lægges Nietzsche til last. Problemet er dog om ikke der i menneskesynet lå en automatisk tilskyndelse til det som historien dokumenterede. Hvilket efter min mening der gør og dermed viser at det ikke er ligegyldigt hvad man tror på. Troen har konsekvenser.

Alligevel er det menneskets handlinger og hele liv der viser hvilken gud han tror på. Man gør hvad man ikke vil og det man ikke vil det gør man, for nu at citere Paulus frit.. Det er ikke det mennesker siger de tror på, som de faktuelt tror på, - hvad enten det er jahve, allah, brahma , vishnu, buddha, shiva, gud eller ateisme.

Det er ikke religion der vælger mennesker, det er mennesker der i sine handlinger vælger hvad de tror på. Hvordan skulle man ellers stå til ansvar?

Hjemkommen fra en munter middag, ser jeg at I muntre jer, med g.petersens absolutte dualisme, hvor den ubestemmelige bevidsthed omsætter sig til termisk stråling, der diffunderer ud i verdensrummet for i et andet køligere univers, at kondensere sig til den tidligere bortdiffunderet bevidsthed. Om det så er en kondensering til den enkeltes bevidsthed, eller om det er til den store fællesbevidsthed, som man kan kalde gud har jeg ikke fået fat i. Min undskyldning er, at jeg ikke altid finder, at g.p. altid udtrykker sig lige stringent og klart, men altid med stor humor, og den sætter jeg pris på.

@ g.petersen Vedrørende tilfældigheders eksistens og kvantefysik.

Bohr fremsatte 3 teser: Den første ændrede den klassiske fysiks elektrodynamik. Den anden ændrede den klassiske fysiks energikontinuitetsprincip (kvantespringet indført). Den tredje, og det er den der er relevant her, ophævede den klassiske fysiks årsags –og determinismeprincip.

Det er umuligt, at forudsige, hvornår en given elektron vil springe fra et energiniveau (bane) til et andet energiniveau (anden bane), ligesom det er umuligt, at angive en årsag til, at kvantespringet forekommer.

Man kan derfor på det atomare plan ikke forklare enkelt hændelser, men vi ved erfaringsmæssigt, at hvis vi har med millioner eller milliarder af atomer at gøre, kan vi statistisk forudsige, hvordan de vil opføre sig. Og det er derfor først på det makrofysiske plan – den klassiske fysik, newtons fysik – at vi kan anvende kausalitetsprincippet. Og det kompromitterer ikke komplementaritetsprincippet.

"Hvis Gud har skabt alting - hvad skulle så have skabt Gud ?"

Svaret er intet både i den kristne og i den videnskabelige skabelsesberetningen.
I den kristne version skaber gud ud af intet med ord verdenen, han tidsbegrænser den og afslutter den med dommedag.

I den videnskabelige version skabes universet ud af intet med big-bang, verdensrummet er uendeligt og alligevel udvider det sig. Universet er tidsbegrænset, en gang i fremtiden vil det kollaberer og invertere til sit udgangspunkt, sit anti big-bang og intet vil opstå igen.

For mig er begge beretninger lige uforståelige, men pointen er, at i begge tilfælde findes der intet før skabelsen – heller ikke tid, der er en del af skabelsen.

Så dit spørgsmål er uden menig både religiøst og videnskabeligt.

@ Hans Jørgen Lassen: ”Ateisme kræver ingen begrundelse, da den for så vidt ingen ting påstår”.

Ateismen har sin begrundelse i sin teisme, den hævder det modsatte.

Ole skriver:

Hvordan skulle man ellers stå til ansvar?

Ja, nu er der jo f.eks. straffeloven og politivedtægten, som ikke er skabt af gud, men du tænker måske på mindre forseelser?

Der står jeg personligt først og fremmest til ansvar over for min egen samvittighed, ikke over for Gud, som jeg aldrig har haft den ære at møde.

Men så må jeg da også indrømme, at Vor Frue (som ikke er identisk med Jomfru Maria) altid, også uopfordret, er villig til at påpege mine fejl og mangler.

Nej, jeg elendige synder behøver såmænd ingen gud til at fortælle mig, hvor jeg går galt i byen.

Gør du, Ole?

Jeg må medgive dig én ting, Ole. Det er en absurditet at danne et ateistisk selskab. Så bliver det netop bare en anden religion.

Som Marx sagde (altså Groucho, ikke Karl): Jeg vil ikke være medlem af en forening, der vil have sådan en som mig som medlem:

I don't care to belong to a club that accepts people like me as members.

@ Ole E. Mikkelsen.

Jeg har tidligere tilkendegivet, at jeg er enig med dig i, at den etik og moral vi har i Vesten ( den kristne kulturkreds) har sine rødder i den kristne etik og moral. Vi er uenig i deres kilder. Du hævder gud, jeg hævder mennesker.

Jeg er også enig med dig i dine betragtninger om kristendommen som inspirationskilde til og formet af europæisk kultur. Kristendommen er et herligt stykke fusionskunst, men netop kunst og altså kultur og ikke natur. Så igen, den er menneskeskabt og ikke givet af gud.

Det der brød anstændighedsgrænsen i denne debat var Travelers beviste misfortolkning af Nietzsche til at sætte lighedstegn mellem ateisme og nazisme.

Det var og er en perverteret religiøst tankegang.

Desværre finder jeg antydninger af det samme i dit sidste indlæg med formuleringerne:

” Historisk kunne jeg anføre at en sådan anskuelse har skabt flere totalitære stater, hvilket naturligvis ikke skal lægges Nietzsche til last. Problemet er dog om ikke der i menneskesynet lå en automatisk tilskyndelse til det som historien dokumenterede. Hvilket efter min mening der gør og dermed viser at det ikke er ligegyldigt hvad man tror på. Troen har konsekvenser.”

Med totalitære stater tænker du utvivlsomt på: Nazi-tyskland, de kommunistiske lande i Øst-europa ( Sovjet og vasalstaterne), Kina, Korea mv., der for de sidstnævnte kommunistiske landes vedkommende per dekret vat ateistiske.

Det giver anledning til følgende spørgsmål til dig.

1) Mener du, at de uhyrlige menneskelige tragedier i nævnte lande skyldes ateisme eller havde de andre årsager?

2) Mener du, at de utallige lidelser, drab og umenneskeligheder, der er begået i den kristne guds navn af folk, der af sig selv og andre blev opfattet som gode kristne, skyldes, at de med din målestok var kristne eller det modsatte?

3) Kan en ateist have en bedre etik og moral end en erklæret troende kristen?

4) Har god etik og moral i det hele taget noget at gøre med tro på religion eller omformuleret kan man ikke have en god etik og moral uden at tro?

@ g.petersen.

Som jeg anførte i mit indlæg i går, finder jeg dig morsom og underholdende, men på et tidspunkt må klovnerierne holde op, og med dine misforståede bemærkninger om Darwin i går, synes jeg at tidspunktet er nu.

Vi er enige om, at vi ikke kan lokaliserer vores bevidsthed ( sjæl om du vil ) til et bestemt sted i hjernen og eventuelle andre dele, hvor den indgår.

Vi er også enige om, at bevidstheden er uden materie – uden stof – og er noget, der er forskelligt fra det biologiske, der har produceret den.

Men herefter hører al enighed op.

Du hævder, at sjælen (bevidstheden) har et selvstændigt liv uden for kroppen (det biologiske system, der har produceret den) og du driver bevidst pseudovidenskab for at bevise dit nonsens synspunkt. Du anvender videnskabelige termer, som astrologer anvender planeterne, for at videnskabeliggøre dine absurde cirkelslutninger.

Det, at vi ikke kan lokaliserer den immatrielle bevidsthed, betyder jo ikke, at vi ikke kan registrere og erfare at og hvornår den er tilstede både hos os selv og andre.

Det levende biologiske system, der har produceret bevidstheden er også en nødvendig forudsætning for at vedligeholde den. Derfor tales om det afsjælede legeme. Det betød før det døde legeme, men det kan i dag også betyde et levende legeme men uden hjernefunktion. Så hjernen er den væsentligste lokalisation for bevidstheden.

For at blive i et af dine hyppige brugte billeder: computeren. Når du slukker for strømmen, er det ikke kun hardwaren, du slukker for, men som konsekvens slukker du også for softwaren og styresystemet.

Og så til Darwin petersen:
” Vi må være gudsskabte da darwinismens krav om effektivitet burde have skabt effektive, selvprogrammerende og frem for alt jeg-løse robot-hjerner, der kunne have koncentreret sig om Darwins eneste bud: At producere mest muligt levedygtigt afkom.”

Darwin var videnskabsmand, han registrerede, analyserede og fremkom herefter med sin teori. Han havde ikke noget eneste bud om, hvordan evolutionen skulle udvikle sig, han registrerede blot, hvordan den havde udviklet sig, og så , at de organismer og dyr, der bedst tilpassede sig de givne forhold, var dem der overlevede. I dag ved vi, at det skete dels med tilfældige kemiske forandringer i molekylestrukturen i DNA ( spontane mutationer og her har du kvantefysikkens tilfældigheder) og dels ved miljøpåvirkninger på DNA`et.

Når evolutionen ikke gav os ” jeg-løse robot hjerner”, er det fordi, det var mere hensigtsmæssigt for artens overlevelse, at vi blev udstyret med fornuft og sociale færdigheder.

Men hvem ved, spontan evolutionen er ikke forbi, selvom vi nu er i stand til med genmanipulation, at fremme eller hæmme evolutionsudviklingen i den retning vi vil .

Ole E. Mikkelsen

@Hans Jørgen Lassen
'Der står jeg personligt først og fremmest til ansvar over for min egen samvittighed, ikke over for Gud, som jeg aldrig har haft den ære at møde.'

Nej naturlivis har du ikke det, - jeg har heller ikke læst om mange brændende tornebuske eller flyvende væsner for nylig. Så den ære har jeg heller kke haft. Jeg har heller ikke mødt pigen med svovlstikkerne eller den grimme ælling, eller Erasmus Montanus osv.

Men jeg har mødt det moralske ansvar som ethvert menneske qua netop samvittigheden har. Og det har du jo også. Og jeg har mødt den virkelighed som det er at være menneske. Jeg tror nemlig ikke det er ligegyldigt hvad man gør.

Sider