Kommentar

Løgnen om grønne Danmark afsløret

Omsider synes vækst også at kunne blive et skældsord
4. december 2007

Den 30. august 2000 skrev daværende finansminister Mogens Lykketoft og daværende miljø- og energiminister Svend Auken i dagbladet Politiken, at "takket være klare mål og økonomisk opbakning fra staten har vi i Danmark haft en stærk økonomisk vækst uden at øge vores energiforbrug. Det er et resultat, som mange af vore naboer kigger langt efter ... fordi det viser, at båndene mellem vækst og miljøproblemer kan brydes."

Et resultat, statsminister Anders Fogh Rasmussen efter seks års systematiske forsøg på destruktion af 'Aukens miljøimperium' nu på det seneste markedsfører over for den ganske verden som sin egen præstation. Og som begrundelse for, at han og hans miljøminister, nu klima- og energiminister, Connie Hedegaard, er som skabte til at danne værtspar om to år for en aftalt global FN-konference om mulig opbremsning af de menneskeskabte klima- og øvrige naturødelæggelser. Med optakt i det Bali-møde, der netop er indledt i disse dage, skal konferencen i København i slutningen af 2009 helst ende med en ny global klima-aftale til afløsning af Kyoto-protokollen, der udløber 2012. 'Copenhagen-protokollen' af 2009, som hele verden derefter skal tale om og handle efter i mange år. Hva'be'har?

Nu kan man mene, hvad man vil, om at smykke sig med lånte fjer, i dette tilfælde andres (miljø)imperier. Det værste er, at hvad Lykketoft og Auken skrev dengang, er løgn.

I søndags dokumenterede Politiken med tal fra Danmarks Statistik endnu en gang, at der ikke har været tale om nogen 'afkobling' af CO2-udledning fra økonomisk vækst: "Skibsfarten og luftfarten er jo ikke undtaget fra opgørelserne over den økonomiske vækst," sagde Peter Rørmose Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistiks afdeling for nationalregnskab, til bladet. "Når skibsfarten og flytrafikken medregnes fuldt ud i CO2-opgørelsern, har der ikke fundet nogen afkobling sted." Resultatet er så angiveligt blevet, at Danmark har den største CO2-udledning per indbygger i Europa og hører til blandt de værste i hele verden. Til dette havde Connie Hedegaard ikke andet svar, end: "Vi har ikke lagt skjul på, at når vi taler om afkobling, er det i forhold til det, der er med i Kyoto-protokollen. Når det gælder en ny global aftale, er der brug for, at den ret store forurening fra fly og skibe kommer med." Politiken anførte, at det så ville blive sværere at argumentere for, at man kan koble sine CO2-udledninger fra økonomisk vækst. "Der er mange ting, der er svært i disse forhandlinger. Vi bliver nødt til at se på, at det sagligt set er helt ulogisk, at skibe og fly ikke regnes med i klimaregnskabet, og at vi bliver nødt til at få det reguleret," lød ministerens svar. Påskønnelsesværdigt sobert. Men hvad så med påstanden om, at økonomisk vækst og naturødelæggelse ikke har noget med hinanden at gøre?

Svær omstilling

Ja, der er mange ting, 'der er svært' i denne omstilling fra naturødelæggelse til forsøgene på om muligt at afværge risikoen for de værste katastrofer som følge af vores økonomiske vækst siden det industrielle gennembrud for et par hundrede år siden. Tag nu bare det statsejede DONG, som absolut vil opføre et kæmpemæssigt kulfyret kraftværk syd for grænsen til Tyskland (jvf. leder side 2 og fokus side 4 og 5), så staten rigtig kan sikre gang i CO2-udledningen op til klimatopmødet i 2009. Eller den kommende betænkning fra Infrastrukturkommissionen, som efter alt at dømme ikke i udpræget grad lægger op til at anbefale skinner på samtlige motorveje, så lastvogne og biler for alvor kan erstattes af kollektiv og mindre CO2-udledende transport. Eller simpelt hen anbefale mindre transport i det hele taget. Snarere synes kommissionen at lægge op til, at endnu flere motorveje, veje og broer af den traditionelle forstyrrede og klima-forstyrrende art er nødvendige. Af hensyn til - gæt engang? Den økonomiske vækst.

Det skal lige tilføjes, at allerede den 3. februar i år gjorde tidligere spcialkonsulent i Søfartsstyrelsen Ralph Sylvestersen i et indlæg her i bladet opmærksom på, hvor endnu mere mørkt det Grønne Danmark fremstår, når den - i forhold til vores befolkningstal - gigantiske skibsfart tages med i miljøregnskabet. Information har da også senere fulgt det op, og i øvrigt er det på baggrund af også Danmarks Statistiks egne tal sandsynliggjort, at vores årlige gennemsnitlige CO2-udledning per person befinder sig omkring de 16 ton i stedet for de officielle 10. Hvis vi er ærlige og indrømmer miljøomkostningerne ved vores ellers så - økonomisk - givtige skibsfart. En hel opera har den f.eks. skænket os.

Men ellers er pointen her, at man ikke engang behøvede at 'vente på' tallene fra skibsfarten for at kunne erklære, at påstanden om afkobling mellem økonomisk vækst og miljøproblemer er løgn. Alene det overvældende og stigende naturmaterialeforbrug, som den danske økonomiske vækst medfører, dementerer enhver tale om 'afkobling'.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) påpeger i sin rapport fra 2005, at vores energiforbrug er steget til et af de højeste i verden per indbygger, og at hver dansker bruger 31 ton materialer om året, hvor EU-gennemsnittet i øvrigt er 16 ton - og også for stort. Det er disse materielle størrelser, det hele handler om, og hvor økonomiske beregninger i pengemål ikke er til megen nytte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Meget kan man sig om Svend Auken, men det var meget, meget ulykkeligt at han stod fader til klima-løgnen om; at Danmark har afkoblet sammenhængen mellem den økonomiske vækst og udledningen af klimagasser. Dels er en del af den energiforbrugende produktion flyttet til bl.a. Kina (det bliver udledningen IKKE mindre af - nok nærmere det modsatte)- dels skal både fly og skibsfart medregnes. Det globale klima er jo ligeglad med hvorfra udledningerne kommer.

Svend Auken har ved at lave et fortegnet og forvrænget billede af udfordringen - bidraget til at Danmark pg danskerne har spildt mange år på at gå og være selvfede. Nogle gik endda rundt i den vildfarelse at klima- og miljøproblemerne var der vist nogenlunde styr på.

MEN nu går den ikke - det er ikke nok at Connie Hedegaard fortsætter hvor Svend Auken slap - der er et par klima-løgne der skal slagtes før vi afgørende kan komme videre.

Som et af de lande der sviner allermest i Verden, er der et kæmpe potentiale for forbedringer.

Det er en fordel for det moderne samfunds mulighed for se sig selv, at der kan skelnes mellem hvad der er sandt og hvad der er løgn i en eller anden forstand. Løgnen forplumrer selvbeskrivelsen, den afslørede løgn sætter selvbeskrivelsen i et andet perspektiv. (sandhedens?)

Der var noget yderst negativt og uheldigt ved den forudgående regerings beskrivelse af sin rolle i forholdet til miljøproblemerne. Den kunne fremstille sig som om den gjorde noget, som om at vi trods alt bevægede os i den rigtige retning. Det var løgn.

Den nuværende regering afslører det faktum at dens beskrivelse af sig selv og miljøproblematikken overhovedet ikke svarer til noget.

HVIS DET MODERNE SAMFUND SKAL BLIVE I STAND TIL AT SE SIG SELV MÅ DET LÆRE AT SE AT INTET OG INGEN FORM FOR OVERGRIBENDE OG TVINGENDE FORNUFT ER TILSTEDE!
DET MODERNE SKABER OG TRUER SIG SELV VED KONTINUERT AT LADE MOSAIKKEN AF DE AFGØRENDE DELRATIONALITETER FORTSÆTTE I DERES RESPEKTIVE SELVBESTEMTE RETNINGER, MED RISIKO FOR AT SUMMEN AF DELRATIONALITERNES SAMLEDE VIRKNING PÅ DET SOCIALES EGNE MULIGHEDBETINGELSER INDEBÆRER NEGATIONEN AF ENHVER DELRATIONALITETS BEGRÆNSEDE GYLDIGHED.

Den overordnede fornuft har måske aldrig været der, men miljøproblematikken afslører, at der i aller højeste grad er behov for en overordnet rationalitet i forhold det det modernes mosaik af autistiske delrationelle funktionsbestemte succeskriterier.

Det moderne er umyndiggjort, ude af stand til at tage vare på sig selv!
Spørgsmålet er om sandheden om det modernes mulighed for at beskrive og forstå sig selv i sin betydning for sine egne mulighedsbetingelser kan defineres på det moderne samfunds egne forudsætninger for at forstå.

Spørgsmålet er om det demokratisk funktionsdifferentierede og semantisk opsplittede samfund ikke bare er umyndiggjort, om ikke der mangler et lidt mindre demokratisk sandhedskriterium?

Så vidt jeg ved er skibsfart stadigvæk den mindst energiforbrugende transportform,altså miljømæssigt rigtig, når varer skal transporteres.
At man så internationalt burde gøre noget ved skibes energiforbrug er en anden sag, hvis jeg ikke tager fejl, nævnte en debatør, at en ringe nedgang i farten kan spare ret meget energi, og når man kan lave katalysatorer til dieselbiler kan man vel også lave det til skibemotorer. Skibsfarten bestemmer jo ikke over den mængde varer, der skal transporteres, men når de nu skal, så helst med danske skibe.
Nogle gange frygter jeg, at I er ude på at ruinere Danmark.

Man kan da godt klandre Auken for at have gjort "for lidt". Men det fortjener at blive taget med at det trods alt var betydeligt bedre end Hedegaards "slet ingenting", eller måske snarere "ondt værre".

I den henseende er det interessant at Danmark netop med skibsfarten har så meget global kapital at vi kan rykke ved noget hvis vi viser et godt eksempel. Det er jo dét at gøre det svære som imponerer og skaber symboler, ikke de nemme løsninger. Men jeg vil se det før jeg tror det, at en VK-regering vælger andet end at kæmpe med næb og kløer for Mærsks snævert økonomiske interesser.

Ralph Sylvestersen

Kære P. Lauritzen

Al forandring starter ved nøgternt, at konstatere hvor man er.

Og ja, skibsfart er ofte den mest energirigtige transportform, men også oftest den eneste transportform - der er jo endnu ikke ført jernbaner og motorveje til eksempelvis Amerika og Australien - så at sammenligne med lastbiler og tog på en række oversøiske ruter er ikke relevant.
Som eksempel viser en opgørelse, at der bliver fragtet lige så mange flasker kildevand fra Storbritanien til Australien som fra Australien til Storbritanien, derfor kan der stilles spørgsmål ved at transportere.

Og som bekendt vedrører emissioner ikke kun Danmarks økonomi, menneskehedens fremtid står på spil.

uden sibsfart og oile produktion hade danmark ingen overskud på hverken betalings balancen og statsfinanserne.

VKO regeringens falske melodi om at Danmark er landet der har koblet udvilingen fra co2 udslippet er ganske enkelt en falsk usand melodi.

Sanheden om danmark anno 2007 er danmark importere 70-80% af alt hvad der ellers er energi krævende at producere derfor figuere dette udslip fejlagtigt ikke på danmarks co2 regnskab.

Fjerner vi skibsfart og olie produktion fra danmarks BNP så har vi fjernet ca 30-40% af vores lands BNP.
Danmark er en af verdens værste co2 syndere overhovet.

Det er grotæsk at VK regeringen har fået lov til at høste meget mere forsil energi end de har gensået vedvarnde energi.

http://www.vedvarendeenergi.underskrifter.dk/

Til MS, nu tror jeg ikke på dine tal, men lad nu det være. Sagen er, at der hverken er nogen straf eller præmie for at være skurk eller helt på listen over CO2 emissioner. Der er derimod alvorlige konsekvenser af at batrbere 30-40% af vores BNP. Hvordan vil du så finansiere nye skoler, hospitaler, jernbaner og forskning eller folkepension. At DK har en stor skibsfart er godt og ikke skidt.
Til RS, jeg giver dig fuldstændig ret i at det er vanvid at fragte ikke bare mineralvand ,men alt for mange varer rundt om jorden eller omkring i Europa, men hvis DK (Mærsk f.eks.)siger, det vil vi ikke, jamen så får eksportøren jo bare en anden til det. Hvad skal det hjælpe?

Kære debattører!

Undskyld, jeg først reagerer – og takker – nu.

P. Lauritzen spørger, hvad det skal hjælpe, at vi ærligt erkender vanviddet ved at fragte ikke bare mineralvand men alt for mange varer rundt om jorden eller omkring i Europa? For hvis DK (Mærsk f.eks.) ikke gør det, får eksportøren jo bare en anden til det. Er svaret da, at så er det i orden at lyve og med Lykketoft/Auken – nu med Fogh/ Hedegaard – påstå, at Danmark har vist, at man kan »bryde båndene mellem vækst og miljøproblemer«? Det har Danmark netop ikke vist at man kan. Hvilket turde være den afgørende pointe, hvis vi ellers mener noget med alle vores grønne besværgelser om at gøre noget ved miljøproblemerne. Deres bånd til væksten står ubrudt tilbage, og det er problemet. Væksten er problemet.

Med Steen Rasmussen og Ralph Sylvestersen kan man frygte, at denne erkendelse kræver et bevidsthedsspring, som »det moderne« ikke kan foretage. Det kan ikke ærligt vedkende sig sit eget grønne klimahykleri, som jeg er inde på i dagens Frie Ord (11/12/07). Fordi »det moderne« ikke kan erkende, at naturen har sine egne grænser, som intet miljøindustrielt kompleks med sine økonomiske forestillinger om evig vækst overskrider ustraffet. I så fald er vi alle ilde farne.

Da opmuntres jeg over, at også P. Lauritzen kan give Ralph Sylvestersen »fuldstændig ret i at det er vanvid at fragte ikke bare mineralvand, men alt for mange varer rundt om jorden eller omkring i Europa.« Jamen, så lad os da komme i gang med at standse det vanvid! I stedet for at blive ved med at lyve det bort.

Med vores ærlighed risikerer vi til gengæld at ruinere Danmark, frygter P. Lauritzen. Jamen, så lad os da i det mindste til en begyndelse ærligt vedkende os vores hykleri! I håb om at det efterhånden bliver så ulideligt, at vi politisk kræver og også selv personligt igangsætter et samfund og en økonomi, der ikke tvinger os til et hykleri af det nuværende omfang.

Hvorfor fanden skulle det i øvrigt være så svært at skelne mellem livets vækst og kræftsvulstens vækst? Man er ikke asketisk livsfornægter ved at bekæmpe den sidstnævnte form for vækst. Man er det modsatte: Livslysten.

Nu har der efterhånden været skrevet en del om det, og jeg må indrømme, at jeg stadig synes, at det virker mærkeligt, at vækst pr. definition skulle være ødelæggende for miljøet.

Jeg mener f.eks. at vækst indenfor økologisk landbrug og skovbrug vil være godt for miljøet. Det samme gælder vækst indenfor alternativ energi, f.eks. vindmølleproduktionen.

Jeg er enig i, at Danmark endnu ikke har vist særligt gode miljøresultater.
Men jeg mener nok, at der er masser af potentiale for vækst, selvom eller måske ligefrem fordi, der skal rettes op på den situation.
Det kræver bare en stærk politisk vilje at begrænse og beskatte forureningen og sætte de renere hjul igang.

Det er i visse tilfælde for miljøets skyld måske mere et spørgsmål om at styre vækstens retning end om at afskaffe den.

Jeg mener i hvert fald nok ikke, at man bør se vores miljøproblemer som en kræftsvulst, der skal behandles med kemoterapi, så vi forgifter det hele endnu mere for at bekæmpe det sygeste. ;-)

Igen tak til E. Larsen fordi han gider/orker deltage i debatten.
Og nej, jeg har intet som helst imod at afsløre politikere som hyklere. Spørgsmålet er bare, om det er den rigtige betegnelse. Det er de valgte politikeres forbandede pligt at gøre deres til, at det går Danmark og danskerne godt. At det går os godt, betyder at kunne komme i behandling på et moderne hospital, når man er syg, at få en ordentlig uddannelse på en veludstyret skole/læreanstalt, at der er en ordentlig offentlig transport, at der er hjælp til dem, der har for lidt osv., og det koster penge. De to nye afguder neoliberalismen og globalisering forsvinder ikke ved gode ord eller ideer. Derfor er vi piskede til at tage stilling til, hvad vi kan gøre for miljøet inden for det nuværende system.
Nu ved jeg godt, at du ertilhænger af (eller er overbevist af nødvendigheden af) det du kalder løsningsscenario 2, der betyder en radikal bortgang fra vækst og (unødvendigt) forbrug af råstoffer, men jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne fungere i vores moderne samfund. En foreslog, at vi kun skulle arbejde 4 timer dagligt. Det er let at se, hvad det betyder for Danlarks konkurrenceevne, en anden kan leve for 10.000 kr. om måneden. Det erlige så let at se, hvad det betyder for skatteprovenuet. En siger, at vi bare kan plastre Danmark til med vindmøller og lade industrien producere, når der er energi til det. Det er let at forestille sig,hvor mange virksomheder, der så finder nye græsgange. Der er ikke nogen løsning, for der er ingen instans, der kan beslutte, at nu sætter vi, altså hele verden, de økonomiske kræfter og konkurrecen ud af spil for at redde klimaet.
Politikerne har verden over taget beslutning om at ophøje teorien om global opvarmning til fakta. Det er deres gode ret, og det kan også vise sig at være fakta. Problemet er, at den ensidge fokusering på CO2-emissioner allerede har ført til uheldige "bivirkninger", som jeg i flere tråde har påpeget. Stigende fødevarepriser, udbredelse af GMOer, hovedsagelig majs og raps, stigende forbrug af pesticider, acceleration af regnskovens rydning og allerværst for Danmark annullering af de 5% landbrugsjord, der af EU var forudset til braklægning. Et initiativ, der kune have forbedret situationen for vores indre farvande og vandløb og givet flere truede plante- og dyrearter en overlevelseschance.
Efter min mening havde det været bedre, hvis fokus var blebet på de kampe, der allerede var i gang. Kampen mod eutrofieringen af indre farvande, mod udbredelse af GMOer, mod patenteringen af afgrøder og avlsdyr, mod fældningen af regnskoven, og kampen for at bevare truede dyre- og plantearter, for gamle sorters og racers bevarelse, for økologiske varer og for bevarelsen af en intakt natur.
Nu har politikerne under påskud af, at det er nødvendigt at redde verden ved at begrænse CO2-emissionerne, fået argumenter til at gemme mange af de ting i skuffen.
M.v.h.

Måske skal vi tage debatten et skridt højere op. Den 3. verdens udvikling er på nuværende tidspunkt baseret på den industrialiserede verdens fejltagelser inden for miljø og CO2 udslip. Det betyder at globaliseringen har store miljømæssige konsekvenser for hele verden og vi har endnu kun set toppen af isbjerget.

Valget står vel således imellem to ting: Enten kan vi standse globaliseringen eller også kan placere forskningen og den knowhow vi har på alternative energiformer i den 3. verden.

Jeg synes underligt nok ikke at nogle af forslagene er særligt attraktive.

Hvem kunne drømme om at sætte en sulten inder til at fremstille biodiesel til en velhavende, velernæret tyskers BMW - af ris?!?

Hvem kunne forestille sig at efterlade 2/3 dele af verdens befolkning i sult og nød for at standse globaliseringen?

Det mest vanvittige i miljø debatten jeg har læst er, at man nu har foreslået at brændeovne skal omfattes af CO2 afgifter... Come on! Hvad bliver det næste. Skal der reguleres noget, skal det gøres hvor det kan mærkes! Også på told og støttekroner.

Af de 49 millioner overfodrede svin, der render rundt i danske stalde og får hofteproblemer, produceres 15 kg svinelort hver dag pr. svin. Alene den kropsvarme de afgiver sammen med det CO2 udslip der er fra deres ånde alene gør landbruget til en af de størske miljøsvin i Danmark. Og jeg tror ikke engang industrien kan vel følge med på dette område uden at jeg skal gøre mig klog på statistikker og tal. Jeg håber det er grillpølsen værd! Og sådan kan vi blive ved...

Men jeg synes endnu ikke jeg har set en klar liste over hvem, der er de største miljø syndere!? Lad os starte med de største først og lad forbrugerne slippe for yderligere tiltale. Man burde ikke kunne betale sig fra et større CO2 udslip og det giver derfor ingen mening at betale CO2 afgifter som forbruger - den regning bliver alligevel videresendt fra de største forurenere og så skal forbrugere betale to gange for det samme.

Der er tilsyneladende ingen der ønsker handling frem for debat. Ingen der ønsker at vide hvem, der skader og hvem der gavner. Og for så lige at smide den sidste CO2 forurenende benzin på bålet: Danmark står til en kæmpe økonomisk gevindst hvis temperaturen stiger 3-4 grader på globalt plan - både i landbruget, inden for fiskeriet og turist industrien.

Er der ingen der huske Shu-Bi-Dua's Costa Kalundborg for snart 30 år siden? Kan vi ikke blive enige om hvem og hvordan og hvornår vil jeg foreslå at smide pensionsformuen efter strandgrunde til at opføre hoteller på når turiststrømmen kommer til det subtropiske Danmark - eller dem har 68'erne med deres græshoppe mentalitet måske allerede købt?!

Vi er nok alle et eller andet sted grundlæggende enige om, at der skal gøres noget. Men uden en økonomisk fordel vil ingen gøre noget som helst og slet ikke tage ansvaret:

Er der nogen, der har et forslag?