Læsetid: 2 min.

Når der 'går ged' i udviklingsbistanden

'Giv en ged'-kampagnerne tager ansvaret fra afrikanerne
5. december 2007

I Inf. den 30. november argumenterer Marie Sisse Brown (MSB) for, at nok er kampagnerne 'Giv en ged' en smule poppet, men de kan sådan set kickstarte en udviklingsproces for meget dårligt stillede mennesker.

Man skal ikke udelukke, at en ged eller et æsel engang imellem kan sætte gang i en positiv proces, sådan som MSB hævder, men at tro, at det er mere reglen end undtagelsen er naivt.

Der er i hvert fald tre grunde til, at 'Giv en ged'-kampagnerne er af det onde. For det første giver de et fuldstændigt misvisende billede af, hvad det kræver at skabe bedre levevilkår for fattige mennesker. En af danske ngo'ers fornemste opgaver er at formidle viden om fattige lande til danskerne, og den opgave lever de overhovedet ikke op til, når udvikling simplificeres til det banale.

Styring af eget liv

En ged vil i langt de fleste tilfælde ikke skabe nogen langsigtet udviklingsproces for modtageren, blandt andet fordi en kickstart kræver, at alle mulige andre betingelser er på plads.

I MSB's eksempel skal der være en skole at sende døtrene i, denne skole skal have en lærer, familien skal kunne se jobperspektiver i at døtrene lærer at læse og skrive, området skal være tilstrækkeligt sikkert til, at man vil sende sine døtre afsted hen til skolen osv. osv.

For det andet er der tale om et 'gavekoncept', og det er netop vigtigt i hele konceptet, at en dansker kan give en ged til en afrikaner. Det er en grundlæggende pointe i udviklingsbistand ,at den netop skal bistå og ikke fratage ansvaret fra modtageren. Derfor er det bydende nødvendigt, at kvinden i Niger selv investerer nogle midler i æslet. Så vil hun opleve, at hun selv styrer sit eget liv.

Får hun blot æslet foræret, er der stor sandsynlighed for, at det måske ikke lige er hendes højeste prioritet, at manden sælger dyret, når den danske ngo er ude af sigte, eller at det viser sig at blive for besværligt at skulle sikre foder til det. Derfor er selve 'gavekonceptet' så aldeles uegnet i udviklingsbistand.

For det tredje er det jo danskernes behov, der bestemmer, at afrikanerne skal have en ged eller et æsel. Som MSB skriver, kræver kampagnerne en gennemtænkt strategi: "Der skal laves undersøgelser af, hvilke områder og hvilke kvinder, der har mest brug for æsler."

De elendige geder

Atter en gang kommer vi flyvende ind og sætter dagsordnen med de geder og æsler, vi vil af med. Der er ikke tale om at spørge afrikanerne om, hvad de vil. Vi bestemmer gladeligt, hvad der skal ske, men tager ikke konsekvenserne, når det viser sig, at gederne eksempelvis puster til ulmende konflikter, fordi nogle får, mens andre må se på.

Når 'Giv en ged'-kampagnerne har været en så stor succes, skyldes det vel, at mange danskere rigtigt gerne vil gøre deres for at bidrage til en bedre verden.

Men desværre ikke kan gøre så meget andet end købe de elendige geder, som ngo'erne tilbyder dem. Ngo'erne burde gøre en langt større indsats for at 'sælge' de mange udmærkede aktiviteter, de ellers udfører og som har til formål at støtte den udvikling, afrikanerne selv ønsker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en god hård kritik fra en som ved hvad han taler om.

Jeg er meget enig, det er noget rod med de geder, perlehøns og hvad ved jeg. Det er sikkert noget rod hvor gaverne ender, det ved jeg ikke så meget om, men jeg VED, at det er noget forbandet rod her i landet.

Det er de større danske NGO'er som bruger denne form for "nødhælp" i syd og nu må det ikke brede sig til de mindre NGO'er. For det er et knæfald af de helt store for den udviklingspolitiske dagsorden herhjemme siden 2001.

Og det er det værste rod. Jeg tror at folk i Afrika er blevet robuste over for de mærkelige projekter, ingen nævnt igen glemt, vi prakker dem på heroppefra, så dette gedemarked kommer de nok også over.

Værre ser det som nævnt ud her i landet og den mangel på oplysning om hvad bistanden går til i den danske befolkning, der følger af de geder.

Det er ikke sindsygt, men tæt på det vanvittige, at ellers fornuftige udviklings organisationer lægger sig på knæ for for Dansk Folkeparti, der som alle ved, så sig arrige på noget af det fornemste vi kunne byde her i landet, nemlig en anstændig og målrettet dansk udviklingsbistand.

Forhåbentlig kommer vi snart til fornuft og i mellemtiden må vi gøre hvad vi kan for at denne uskik ikke breder sig til de mange mindre danske NGO'er som hver dag forsøger at gøre en forskel for verdens fattige.

Tak til Engberg. Det er tvingende nødvendig med en kursændring for den udviklingsbistand som varetages af danske NGO'er.

Tak til Lars Engberg Pedersen, for hans kronik jeg fik på puklen i en anden debat om emnet for jeg synes også det virker for langt ude at give en ged, det bedre de har lidt penge i mellem hænderne og kan købe lidt gedemælk.

Samt er også lidt vanskeligt at holde en ged i de Afrikanske byer og som de fattige tager ind til på grund af vandmangel i mange områder af Afrika og havde de vand var det ganske overflødigt vi skulle give dem en ged, da de nok af dyr i Afrika, men på grund af vandmanglen og dermed manglende græs arealer, så bliver kvæg brug ganske svært.

Afrika er jo ikke anderledes end i andre lande dem der penge har de gode jorde, eller også er der dyreparker og reservater, som de tjene penge på turisterne ved, men det kommer jo i de fleste tilfælde ikke de fattige til gode.

Samt hjælper det heller Afrika at dem med uddannelse søger til Europa eller USA som i en del tilfælde netop er dem, der kan hjælpe til Afrika på længere sigt får en højre levestandard for ingen tvivl om det kan Afrika hvis de kommer kriminalitet og konflikter til livs, og de begynder at handle noget mere landene imellem som er et problem, at de har en for lille sammenhandel over lande grænserne.

Men ellers er Brasilien begyndt at investere i Afrika, og de har en større erfaring i at opdyrke golde områder end vi har i Europa, og måske de vil være bedre til forhøje levestandarden i Afrika end Europa.

Der har dog været økonomisk vækst i Afrika i de senere år om denne vækst er kommet de fattige til gode ved jeg ikke som det set i store dele af verden i de senere år, hvor væksten hovedsagligt er kommet dem til gode som har nok i forvejen. Men ellers har jeg lidt svært at forstå i nogle egne af Afrika mangler man ikke vand og i perioder får rigeligt med vand, og hvorfor skulle det være umuligt at ligge vandrør ned i Afrika og i andre områder at bygge tanke, hvor man kan opsamle vandet i så den ikke bare fordamper.

Men ellers bor der omkring 250 millioner mennesker uden for Afrika og som i mange tilfælde sender penge hjem til familien og hver gang man overføre penge betaler man mellem 95 til 135 kr. Og kan man finde en måde at overføre penge på så prisen kommer ned, vil det også hjælpe fattige utrolig meget.

Man skal tænke på at for mange Afrikaner der arbejder i Europa USA illegal eller legalt får en meget lille løn.

Mvh

Som alternativ til almindeligt forbrug er "geden", uagtet dens mange ulemper, nok alligevel at foretrække. Jeg tror at pengene er bedre brugt der, selv hvis det har en relativt beskeden nytte-effekt, end på endnu en overflødig og ofte uønsket julegave til familien som i forvejen har alt, i flere varianter. Den bedste del af projektet er netop denne kritiske vinkel på det fuldstændige vanvid af overflodsforbrug som karakteriseres som traditionel jul i vestlige lande.

Men dernæst er det da rigtigt nok at danske NGO'er de seneste par år har lidt en del under problemer med både at lave visionære projekter og informere befolkningen om dem. Det skyldes blandt andet at et af de allerførste tiltag som VKO iværksatte da de kom til magten var at skære alle oplysningsmidlerne ud af dansk bistand. Alt. Hver en krone. Med et hug blev al formidling af information om danske bistandsprojekter til danskerne amputeret, sandsynligvis med det ideologiske sigte at fjerne fokus og sympati fra bistandsprojekterne, og dermed gøre den gradvise afvikling af dem muligt.

Så vi ligger sådan set bare som VKO-vælgerne har redt.

Kurt Bertelsens kommentar er saglig.
Som Afrikaner, føler jeg det som en yderligere hån mod Afrika, med denne mode fænomen om "geder og æsler".
Problemet ligger i at man næppe vil eller ønsker at lytte til afrikanere, som man angivelig vil hjælpe deres fattige.

Ikke kun tale om den nuværende danske regering,som siden nogle år har vist foragt for Afrika, men i det hele taget, EU har det bedst med at Afrika ikke kommer videre. Dermed bliver udnyttelsen af Afrikas ressourcer permanent, til gavn for Europas velfærd og arrogance, som vi oplever det dagligt.

Sikke en banalitet, end at en æsel eller en ged skulle være symptom for gavnlig hjælp for de fattige!! Meningsfuld investering i mindre industrier er løsningen. Det ved EU. Derfor undgik man det de sidste 50 år, at gøre det, så at en mellemklasse kunne opstå i Afrika. Det ville man ikke, idet man ville så ikke videre håne afrikanere og vise sin arrogance videre.
Mine bemækninger gælder selvfølgelig ikke alle, men dem der har udviklet den holdning mod Afrika og som velligholder det som den er, med alle tåbelige midler.

Kunne man krydse geden med mikrolånet ...

Således at der doneres et tilsvarende beløb som til geden. Blot giver vi danske hattedamer istedet de 250 kr. til en fond, der yder mikrolån til lokale mikroiværksættere. Måske er det en ged, der skal til for at kickstarte egenfinansiering. Måske er det en symaskine. Måske er det en sav. Det vurderes lokalt - med lånmodtager som aktiv part og initiativtager.

Der er måske ikke den samme feelgood-faktor i at donere seedkapital, men det holder længere.

Og så hedder kampagnen vel i stedet "Gid du lånte mig til en ged".

Vh. Martin B. Justesen

TILFØJELSE:

Eller kampagnen hed:

"Lån mit til en ged - du får en hund igen".

Dvs. at man giver 250 kr. i år, og får 100 kr. retur på til næste juletid. Dette som følge af, at nogle af de lånte penge betales tilbage (så vidt jeg har forstået mikrolån-konceptet).

Långivereren får de 100 kr. indsat på en konto. Der kan ikke udbetales derfra, men de 100 kr. kan genanbringes i ny donation. Alternativt går de 100 kr. til et lottospil, hvorfra vinderen kan vælge at trække alle penge ud eller dele med fonden.

På et kan kampagnen måske endda udvides til:

"Lån mig til en ged - du får en tudse igen"

Men der går nok lige et par år eller tre...

Hvordan kan man egentlig komme til den konklusion, at afrikanerne ikke ønsker en ged eller en ko?
Er det bedre med "traditionel" u-landshjælp? I de sidste 40 år har Afrika modtaget 2 300 milliarder dollars i bistand, og hvad har det så hjulpet?
Nogle afrikanere er blevet rige, meget rige, men har det hjulpet på fattigdommen? Og når det ikke har hjulpet, hvorfor skulle det så hjælpe at forhøje den bistand?
U-landsbistand er at tage fra de fattige i de rige lande og give til de rige i de fattige lande.

Låne muligheder vil sikkert være godt og symaskiner også, hvis humanitære organisationer afstår fra sælge vores brugte tøj i Afrika for så hjælper symaskiner ikke meget og brugt tøj, kan vi selv bruge som isolering til vores huse.

Men skal vi virkelig hjælpe Afrika skal vi eftergive dem deres gæld og give dem mulighed for, at føre en selvstædig økonomisk politik. En af Konflikterne mellem Brasilien og USA er netop amerikaner har ville diktere hvordan Brasilien skulle føre deres økonomisk politik, samt har de ville have rettighederne over de brasilianske olie felter, og indtjeningen ville jo komme ladet til gode.

Brasilien har så været stærke nok til holde USA stolen fra døren og selvom om USA har blokeret for sammenhandlen med landet, så bliver der i dag solgt mange brasilianske biler i USA, da amerikanerne har fundet ud af, det kan svare sig at have biler, der køre længere på en liter benzin men dog er de registeret som hollandske biler.

Problemet for Afrikanske lande, er de kan ikke sætte krav til store multinationale og af den grund rander de med det største del af overskuddet, så kære velmenende giver, skal vi hjælpe fattige lande bliver vi nød til se problemerne i en lidt større sammenhæng. Og skulle der være nogle der begyndte at tjene penge på deres geder, så vær hvis på Kirken kirkerne, skal nok være der med det samme og malke dem.

Jeg så en begravelse fra Kenya, og der var præster fra 3 kristne tros samfund tilstede, og ingen tvivl om der bliver spyttet penge i kassen og måske Afrikanerne, mere har brug for lære hvordan de bedst dyrker deres jord, og får noget viden de kan bruge til noget.

Men hvem skal redegøre for udviklings projekter fra Afrika, og kan vi sikker at de rapporter er objektive og alt skal evalueres i dag, og jeg kender udmærket til evaluerings reporter fra Danmark og ved hvor usaglige de kan være.

Jeg har et familie medlem der har arbejdet for FN i Mocambique land tilbage i omkring 1988 89 og opbyggede telekommunikation i landet han fik ros af præsidenten, for de havde aldrig været ude for en der kun brugte afrikaner. Ingen her er vel i Tvivl at det ikke små lønninger de får inde for FN selvom FN er en nødvendighed.

Men i dag hvor i vi har Internet er der muligt at skabe lokale kontakter uden om de store bistands organisationer, og det få tilfælde af hjælpe organisationer der tjener fedt på indsamlinger og jeg ved fra mine kontakter på Filippinerne, at der er udbredt korruption inden for hjælpe organisationerne.

Jeg betvivler i læger uden grænser eller Røde - kors gør et stort arbejde men det ændre ved, at mange der bliver behandlet medicinsk lider under mangel sygdomme på grund af dårlig kost og så får de engang pencilen og vitamin piller og mælke pulver med hjem. Men hvem tjener på de mediciner og mælke pulver, og derfor gør vi vesten mange af afrikanernes problemer til sygdomme selvom det handler om grundlæggende samfunds problemer.

Det er ikke anderledes end vi her i Vestbyen i Vejle havde stor dødelighed i gamle dage på grund af elendige sociale forhold dårlig kost og faldefærdige bogligere, som der også var i mange andre fattige kvarter rundt om i Danmark. Men igennem arbejderklassen og bevidstgørelse fik bygget bedre bogligere, og vores velstand blev hævet og kirkens vranglære blev til dels smidt på porten.

Jeg drager denne sammenligning for jeg tros ikke vi kommer fattigdoms problemerne i Afrika til livs hvis Afrikanerne ikke selv er med i rejse deres land, og vi forsætter med behandle sygdomme som har deres årsager i sociale forhold og manglende oplysning, og vi forsætter i vesten med sende fundamentalistiske kristne ned med nødhjælp rationer og biblen i den anden hånd og millioner af mennesker har fået AIDS.

Så skab jer nogle lokale kontakter kære kammerater og støt dem med penge og så udviser i tillid og tiltro til medmennesker på denne jord og selvom vi har et velfærds system i Danmark er det i dag ikke et vi kan bruge her hjemme eller i Afrika, til at hjælpe mennesker ud af fattigdom eller socialt isolation.

Mvh.

TILFØJELSE II

Som bidrag til denne debat/dialog vil jeg gøre opmærksom på portalen www.myc4.com der er startet af danskerne Mads Kjær og Tim Vang, og som gør det muligt at investere i mikro-virksomheder i Uganda og Kenya – det kan være video-udlejning, tøjbutikker eller kyllingefarme, og dette koncept synes at opfylde nogle af de førnævnte krav til udvikling i Afrika

På portalen kan man de virksomheder der søger penge til et lån, samt den rente de kan betale og lånets løbetid. Som et eksempel investerer man 20€ i den virksomhed man ønsker og skriver samtidig den ønskede rente. Andre personer har også mulighed for at tilbyde den samme virksomhed et lån, og investorerne med de laveste renter ”vinder” retten til at låne deres penge til mikro-entreprenøren.
I Uganda og Kenya arbejder såkaldte ”providers” (bindeleddet mellem investor og mikro-virksomheden) uafhængigt af, men i samarbejde med, MyC4 med at screene virksomhederne således at de investeringsmuligheder der findes på portalen også er reelle. Indtil videre har 98% af virksomhederne formået at tilbagebetale til tiden, siden starten af portalen i maj i år.

Tak for adr Rune Kokholm, og jeg vil kontakte mine Afrikanske bekendte hvor nogle er fra Kenya, og høre om de vil være med til at låne penge ud til meget lille rente, jeg læste om et projekt fra Nairobi med en fodklub der have bil vask og viste fodboldkampe på stor skærm, og på den måde fik lidt penge i kassen.

Mvh

TILFØJELSE III

Spændende, konstruktiv debat her. Jeg har forsøgt at samle mine ovenstående kommentarer og inspirationen fra Lars Engberg-Pedersen i forslag til, hvordan Køb-en-Ged-konceptet kan styrkes.

Læs forslaget på bloggen StudieVirk og kommentér gerne
http://www.studievirk.dk/?p=477

Vh. Martin B. Justesen, Dansk Iværksætter Forening

Skal vi giver gaver til folk i Afrika?

Tænk det nu godt igennem, for det er spørgsmålet som skal besvares: Hvis svaret er ja, så finder giver og modtager forhåbentlig ud af om det så skal være geder, fisk, perlehøns el. et lån. For også de lån vi giver herfra vores verden er gaver, om det er mikro el. makro, er for såvidt ligegyldig, hvis de udspringer af gavegivnings filosofien.

Jeg mener ikke vi skal give gaver af denne art, ligesom vi holdt med at give gaver her i landet, med indførelsen af velfærdssamfundet og de rettigheder de fattige fik med den model.

Vi lever i en global verden og lige nu sidder de alle på Bali allesammen, rige og fattige for at finde fælles fodslag for en ny klimapolitik. Og sådan sidder de i et utal af verdenssamfunds forsamlinger hele året rundt. Vi er på vej ind i ny tidsalder hvor verden kommer os alle ved og hvor mennesket i Afrika har, eller får forhåbentlig snart, ligeså mange rettigheder som det menneske i Danmark der af mange grunde ikke kan give sine børn det de har behov for.

Et oplyst land som Danmark, som har gjort op med den tankegang der ligger bag dette at give gaver og almisser, kan da for pokker ikke falde på halen for Dansk Folkeparti og de sorte kræfter der styre i de rækker, for nu i 2007 at tilbyde, undskyld, men os selvfede danskere en bedre juleaften efter at vi har købt en ged, for så ellers at fortsætte frådseret.

Jeg synes det ynkeligt af de store NGO'er tager de metoder i brug. Det er skamfuldt, jeg synes ikke vi kan være det bekendt.

Folkekirkens Geder kombineres med en bredere udviklingsindsats

Jeg har deltaget i Folkekirkens Nødhjælps undersøgelsesgruppe om
geder, miljø og fattigdomsbekæmpelse og var overrasket over hvor godt
ged-gaver var integreret med langsigtet og bredere hjælp på
landsbyniveau (også miljø og socioøkonomiske forhold). Se f.eks. deres hjemmeside (se nedenfor). Forhåbentligt bliver det endnu bedre nu når vi bl.a. opfordrer til at så multi-purpose foderbuske/hække med forbedrede low-input metoder til at så foderbuske direkte med frø hvor de skal blive (søg på google på mit navn og "establishing hedgrerows" for et resume). Gaven bliver i øvrigt kombineret med et lån fordi den efter at være blevet givet til de aller fattigste og deres ged har fået et kid skulle gives videre.

Manglende indtægter og mad fra jordbruget for de fattigste er i øvrigt et grundlæggende problem for alt udvikling til gavn for fattige (inkl. skoler).

Jeg tror i øvrigt ikke de lidt poppede konkrete gaver konkurrerer
direkte med fast støtte om helt de samme penge.
Herunder er et klip fra TV2 hjemmeside om svar på kritikken:

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, kan ikke
forstå kritikken.

"Med gaverne får vi præsenteret vores langsigtede arbejde. Alle
gaverne i vores katalog er ønsker, der er kommet ude fra vores
projekter. Når man giver en ged, giver man meget mere, for der følger
undervisning med, og vi forsøger at samle landmændene i og
produktionsfællesskaber. Det bryder den negative fattigdomsspiral, så
børnene måske kan begynde at gå i skole," siger Henrik Stubkjær, som
understreger, at der er masser af ulandsoplysning til danskerne i
gede-gaverne.

Læs mere:
http://www.noedhjaelp.dk/givenged/sider_paa_hjemmesiden/giv_et_bidrag/gi...