Læsetid: 4 min.

Nok er nok - selv en julemand har sin stolthed

Information har med eneret og stor beklagelse modtaget julemandens opsigelse. Efterretningstjenesten, klimaforandringer, fedmehetz, fætter BR og beskyldninger om pædofili har sendt ham ud i en svær depression
-Jeg sidder sgu da ikke med alle deres forkælede snotunger på skødet for min egen fornøjelses skyld. Tag jer dog sammen.-En pædofilianklage har været medvirkende til, at julemanden nu annoncerer sin afgang. Denne jul bliver hans sidste som gaveomdeler.

-Jeg sidder sgu da ikke med alle deres forkælede snotunger på skødet for min egen fornøjelses skyld. Tag jer dog sammen.-En pædofilianklage har været medvirkende til, at julemanden nu annoncerer sin afgang. Denne jul bliver hans sidste som gaveomdeler.

Julien Behal

Debat
24. december 2007

Det har været en svær beslutning, den har været overvejet længe og vendt og drejet med min julemandsbestyrelse og min karrierecoach. Alle forsøgte til det sidste at få mig på andre tanker. Men beslutningen står ikke til at ændre. Det er slut. Jeg siger op. Stopper som julemand. Der er ikke noget at gøre. Nok er nok, ydmygelserne har været for mange og respekten og anerkendelsen alt for lille - selv en julemand har sin stolthed.

Derfor: Når jeg i løbet af dagen og natten har delt gaver rundt til alverdens børn, tvunget mig ned gennem millioner af sodsværtede skorstene, krydset himlen i min kane på kryds og tværs og pisket rensdyrene til at nå det hele til tiden, så vil det være sidste gang. Julen 2007 bliver den sidste jul med den ægte julemand. Jeg vil ikke mere, jeg kan ikke mere, jeg trækker mig tilbage - bitter og desillusioneret. I må klare jer uden mig. Mange børn vil være triste og kede af det, men sådan må det være.

Når deres forældre læser denne opsigelse, vil de forstå, at det er alvor, og de vil kunne forklare deres børn, hvad jeg har været udsat for, og at det ikke kan være anderledes.

Dybt sårende oplevelser

Det er ikke en enkelt begivenhed, der har fået mig til at træffe den historiske beslutning. Det er summen af en hel stribe dybt sårende oplevelser, der har fået mig til at konkludere, at der ikke er plads til en julemand som mig i den moderne, politisk korrekte verden.

I mange år måtte jeg konkurrere med en 2.000 år gammel mand ved navn Jesus om at være den mest populære mand i december. Ham fik jeg snildt udmanøvreret engang i sidste århundrede, fordi mine gaver var større, bedre og langt mere håndgribelige. Hvad skulle ungerne med velsignelser og krybbespil, når de kunne få dukker og brandbiler og senere playstationspil og iPod.

Jeg indrømmer, at konkurrencen var ulige, men jeg forstod at følge med tiden og give verdens børn, hvad de ville have.

I dag er situationen den, at alle mulige mærkelige hokuspokus-skikkelser har taget over. En ting er, at Danmarks statsminister i 2001 forvandlede sig fra hulemand til julemand - det klingede trods alt af. Men andre, som for eksempel Fætter BR, flyver nu rundt og leger julemand, så alle spørger, hvem der er den rigtige. Ham fra legetøjsbutikken eller mig. Det er ydmygende og krænkende ud over alle grænser.

Scharf gik over stregen

For nylig oplevede jeg så at blive standset af politiet og ført til afhøring hos Politiets Efterretningstjeneste. Gennem fire stive klokketimer, mens jeg havde allermest travlt, måtte jeg svare på spørgsmål om mit forhold til Koranen, om jeg tit kommer i moskeen, om jeg ofte køber kunstgødning, om jeg kender nogen i Vollsmose, om hvorfor jeg havde ladet mit skæg vokse, og om jeg synes, at kvinder skal gå med slør og tonsvis af andre latterlige spørgsmål, som jeg ikke forstod en bjælde af.

Jeg råbte og skreg, så de til sidst lagde mig i håndjern og truede med sende mig tilbage til Pakistan, hvis jeg ikke lovede at infiltrere muslimske miljøer i Nordvestkvarteret.

Palmer og pædo-anklage

Pakistan!?! Ham der Scharf og hans spiondrenge tror overhovedet ikke på julemanden. De hånede mig og grinede af mig. Men dem om det. Efter fire dage i brummen slap jeg ud - fast overbevist om, at min tid som julemand var forbi.

Jeg blev dog overtalt til at fortsætte. Men så kom det her med klimaet og topmødet på Bali, som skulle redde temperaturen og det gode kaneføre. Men nej, ikke en skid kom der ud af det - ord, ord og ord. Og nu smelter isen, hvor jeg bor. Inden længe gror her kokospalmer og mangrovetræer - føj for pokker. Okay, jeg kunne så flytte til Nordpolen eller til Finland eller et af de andre steder, hvor de er helt vilde for at have min adresse, men der smelter sneen sgu' også.

Så hvad er det egentlig, de vil have? En julemand, der kører på cykel i Hawaiiskjorte og korte bukser? Det bliver uden mig. Der må være grænser for omstillingsparatheden. Nu er det slut, sagde jeg. Og igen gik det, som det plejer. Netop som jeg igen var blevet overtalt til at fortsætte, gik det for alvor galt - hovedet blev slået på sømmet. Det er som om, verden har sat sig for at kanøfle mig, og uden at jeg selv har gjort andet end det, jeg har gjort i årtier.

Nå, men jeg sad der til en julefest med en masse larmende børn, som kom til mig og ville sidde på skødet. Jeg klappede dem på hovedet, fortalte historier og delte gaver ud, og der kom flere børn, som ville sidde på mig, men pludselig var der panik. Nogle forældre mente, at jeg havde befamlet deres børn, og at jeg var en forklædt børnelokker, der kun er ude på at tilfredsstille mine egen bizarre lyster. Det sagde de og beskyldte mig - mig, Julemanden - for at have ødelagt julen.

Festen blev aflyst i stor skandale og alle flygtede væk. Hvad pokker er nu det for noget. Jeg sidder sgu da ikke med alle deres forkælede snotunger på skødet for min egen fornøjelses skyld. Tag jer dog sammen.

Mobberier

Ud over disse oplevelser er der så al mobberiet i dagligdagen. Når jeg får mig en enkelt snaps eller to for at holde varmen, er jeg grønlænderstiv, folk ser skævt til min vom og siger, at jeg er fed, og at det belaster sundhedsvæsnet, og de siger, at den røde farve er gammeldags, rensdyr skal have dyrevelfærdsrettigheder og min bare røv.

Der er sgu ikke andet end brok, ballade og chikane og kontrol. Derfor er jeg den, der er skredet. Næste år må I finde på noget andet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fint. Så smut dog!

Vi behøver ikke dig for at overforbruge, frådse og bolle udenom i ren Sodoma og Gomorra stil, så værsgod og skrid ;-)

Se det er nøjagtig sådan noget, der gør julemanden ked af det. Du skal ikke lytte til Simon, julemand, han er nok bare sur, fordi han ikke har fået det, han ønskede sig i år.

Da Nietzsche i sin tid erklærede at "Gud er død" var der nok ikke mange rynkede et øjenbryn, da det jo er svært at se hvornår Gud sidst har været til nogen som helst nytte.

Men JULEMANDEN?! Piv! Hvad skal der dog blive af os allesammen uden ham?!

Lur mig om han alligevel ikke kommer tilbage, når han haft en lille tænkepause. Under alle omstændigheder kan det ikke have været nogen let beslutning for julemanden, så jeg synes godt man kunne lade ham få en værdig afsked, istedet for at begynde at råbe efter ham.