Læsetid: 4 min.

Omstilling til Jorden

Fra uagtsomt drab til forsætligt mord. Uskyldigheden er tabt
31. december 2007

Dommeren: "En pige på cykel på vej til skole kørte De ned, og nu er barnet død. Hun kørte oven i købet inde på cykelstien..."

Den anklagede: "Jamen, det var skam ikke min mening at slå hende eller overhovedet nogen som helst ihjel. Tværtimod. Jeg var så glad. Glad for alle mennesker."

Dommeren: "Var De glad?"

Den anklagede: "Ja, ser De, jeg havde lige fået lønforhøjelse, og den skulle jo fejres. Så jeg endte i den syvende himmel med en lille skid på og tog så bilen for at køre hjem. Jeg kunne altså bare ikke rigtig beregne afstanden. Det var bestemt ikke med vilje, at jeg kom til at ramme pigen. Jeg er frygtelig ked af det."

Dommeren: "De var fuld?"

Den anklagede: "Det kan De lige bande på, hr. dommer. Og så véd De jo godt, at man let går hen og bliver lidt drengekåd. Jeg er virkelig helt uskyldig i den forfærdelige ulykke. Inde i bilen sad jeg og sang i vilden sky over lønforhøjelsen. Nu får vi måske også råd til en bil til lillemor. Hun har faktisk meget brug for ..."

Dommeren: "Skulle beruselsen og begejstringen over lønforhøjelsen efter Deres mening være en formildende omstændighed?"

Den anklagede: "Det må den da være, ikke? Havde jeg været ved mine fulde fem og ikke fuld af Tuborg og Rød Aalborg, ha, ha, og været ligeglad med det stakkels pigebarn, var det jo noget ganske andet. Men jeg skal nok lade være med at gøre det mere. Det er så nyt for mig, det der med at køre bil."

Den ny kolonitid

Har denne samtale aldrig fundet sted, så finder den i overført forstand dog sted lige nu - på globalt niveau.

"Den ny kolonitid. Engang rejste vestlige magter ud og stjal med tvang og våbenmagt rigdomme og ressourcer fra de fattige for at sikre egen udvikling. I dag sikres Vestens velstand ved at stjæle af den ressource, atmosfæren og økosystemerne udgør - og påny er det de fattige lande, der sikrer os ressourcerne og betaler prisen". Konstaterede Informations forside for godt 14 dage siden (den 15.-16. december). Eller som skrevet står i nok en af de vigtigste udgivelser på dansk i 2007, Miljøvurdering på økonomisk vis:

"Samfundets samlede ressourcemængde sætter grænser for, hvor stor sum af nytte der kan skabes. Den økonomiske udviklings- og bæredygtighedsforskning har stort set veget uden om dette spørgsmål."

Men nu kan den ikke undvige længere. Uskylden har den mistet.

Uagtsom skade som brandstiftelse, legemsbeskadigelse og manddrab kan ifølge straffeloven være en forbrydelse, uanset hvor "uskyldigt" skaden end måtte være voldt. I dag er bilkørsel i beruset tilstand kriminelt, selv uden påkørsel af nogen. Tidspunktet nærmer sig, da bilkørsel overhovedet må ind under straffeloven i et vist omfang. For at få standset plyndringen fra de fattige lande af den ressource, atmosfæren og økosystemerne udgør.

Eller som også kan læses i Miljøvurdering på økonomisk vis om klimapolitikken:

"På den ene side bidrager først og fremmest industrilandenes energiforbrug til problemet, og på den anden side vil især fattige i udviklingslandene være særligt sårbare."

Er ødelæggelserne ved industrilandenes himmelhøje forbrug hidtil i stort omfang voldt i beruset uagtsomhed, må enhver fortsættelse af tyveriet - efter vi er kommet ned på Jorden med den viden, som i løbet af 2007 blev almindelig tilgængelig - betegnes som forsætligt mord.

Balance og faglighed

Jurist- og Økonomforbundets Forlag har udgivet, Kirsten Halsnæs, Peder Andersen og Anders Larsen redigeret den nævnte bog, som gerne kunne være kaldt: Økonomi på miljøsk eller miljøetisk vis. For nok er formålet med den "at skabe forståelse for miljøøkonomiens anvendelighed, men også for dens begrænsninger". Vendt imod "megen af den offentlige debat om mest miljø for pengene", da debatten "desværre i de seneste år (har) manglet balance og faglighed".

Der er nemlig grænser for, hvad penge og pengemål kan bruges til. Bogen handler derfor også om "økologiske grænser for økonomisk vækst, etiske betragtninger, begrænsninger i mulig-hederne for prissætning af miljøgoder, beslutninger under usikkerhed og forsigtighedsprincippet." Karakteristisk skal "det her bemærkes, at udgifter til rensning og forureningsbekæmpelse i en traditionel nationalregnskabsopgørelse blot ville tælle positivt som en økonomisk aktivitet på linje med alle andre aktiviteter, selvom forurening jo egentlig er en negativ velfærdseffekt." Og: "Forbrugsmuligheder skal i denne sammenhæng ikke forstås som et snævert økonomisk eller markedsmæssigt begreb. Der kan også være tale om et bredere sæt af værdier, som f.eks. kan være knyttet til eksistensværdier af biodiversitet og til særlige historiske mindesmærker og naturområder."

Erotikken, etikken, kunsten og æstetikken, historiske traditioner, religionen, sporten synes snart totalt underlagt den moderne økonomis såkaldte cost-benefit-beregninger, opgjort i abstrakte, "himmelske" pengemål. Forjættende, at det nu er økonomer, der ønsker os ned på Jorden igen.

Godt nytår.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Og så skete det, Dronningen blev en af os! Hun gav sin lille semifeudale nation sit inderlige råd om at droppe den økonomiske vækst til fordel for fremtiden. Symbolværdien heraf er til at tage og føle på, i modsætning til værdien af den Connie Global Hedetur vil bringe i en lind strøm med sine karakteristiske anal-ytiske betragtninger over sammenhængen mellem økonomisk nødvendighed og udvikling.

Fra nu af kan vi begynde at tro på, at man forstår, at de som kører i overhalingsbanen aldrig har skabt grundlaget for nogens fremtid, at det meget langt fra er rigtigt, som det er blevet fremstillet af de købedygtige, økonomisk og politisk succesfulde fra Adam Smith til i dag, at den enes økonomiske succes er den andens, at det tværtimod er løgn, at det er omvendt. Fra nu af kan vi begynde at fokusere på økonomien som vores problem. Det er økonomien som er problemet!

Der er ikke plads dens indre logik, for den kan ikke fungere uden den vækst, som er så katastrofal for enhvers fremtid. Vi må derfor minimere den. Trække luften ud af den. Sige sit lønarbejde op hvis man kan. Kræve mindre i løn, mindre arbejde. Tage børnene ud af institutionerne de gamle hjem fra plejehjemmene. Sælge huset, købe et mindre. Holde op med at bidrage til økonomien. Genindføre subsistensøkonomien, gå over til tusk, dvs. lokale ydelser for lokale ydelser, sort økonomi, genbrug, vedvarende energi, mindre energi, mere kvalitet. Og holde op med at tro på at noget som helst skal kunne betale sig. Det der er noget værd, kan ikke gøres op i bytteværdi, salgsværdi, det kan ikke betale sig.

I gamle dage var en af de mest indgroede og selvfølgelige former for indsigt, der tilhørte adelen og kongefamilien, at lediggang er roden til det gode liv; adspredelsen og sanseligheden. Arbejde og produktion det var noget man prædikede for pøbelen. Nu er det en sandhed som gælder alle. Vi har aldrig haft så meget før, og mere kan kun betyde mindre for alle!

Hurra for Dronningen, Adelen, det lille konstitutionelle monarki, folket, de arbejdsløse, de nyfødte, de døende, og os andre. Vi har nok af det hele, nu mangler vi bare noget at have det i. osv. osv.

Ejvind Larsen, jeg er egentlig meget enig i dine betragtninger, men jeg kan desværre ikke se dem holde vand i en realistisk verden.

Det er jo næsten kun i forbindelse med bilkørsel, at alkohol er en skærpende omstændighed.
I stort set alle andre sammenhænge er det tværtimod en formildende omstændighed at være fuld.

Og slår jeg grusvejens rabat med en plæneklipper, så der flyver en sten op og smadrer en anden mands vindue, så er det bare et hændeligt uheld, som vinduets ejer selv må betale.
På samme måde må det vel være, hvis plæneklipperen lukker noget CO2 ud, som uheldigvist ikke bliver opfanget af nogle planter.
Men hvem skal også lige bevise, at det var mine CO2-molekyler, der frembragte orkan og oversvømmelse. Det er der ingen, der kan, så jeg går selvfølgelig fri af alle anklager.

Tilmed går det hele så langsomt, at jeg formentlig er død af alderdom, før nogen opdager, at mine CO2-molekyler har gjort konkret skade, og dem der blev skadet lukkede nok også selv noget ud, som kan have bidraget til hændelsen.

Når det gælder global opvarmning og miljø i det hele taget, så er jeg efterhånden dybt pessimistisk.
Menneskeheden har som helhed slet ikke den indsigt, ansvarsfølelse, vilje og disciplin, som det kræver at løse problemerne.

Jeg er ikke engang sikker på, at Dronningen har fundet ud af, at der er nævneværdig forskel på vandforurening og for meget CO2-udslip.
Det fremgik i hvert fald ikke af hendes nytårstale, men ok det kan selvfølgelig være fordi den skulle være kunstnerisk abstrakt på en måde, som jeg ikke har forstand på.
Men jeg synes, at det er vigtigt at huske, at de voksende CO2-problemer ikke betyder, at vi roligt kan glemme vores drikkevandsproblemer, som lokalt for Danmark formentlig er langt mere alvorlige.

Det er faktisk temmelig uoverskueligt det hele, og da der ikke er noget politisk flertal for at skabe bæredygtighed, så kan idealisterne få lov til at betale for dem, som bare nyder livet og sviner.

Thorkild Kjærgård skrev for nogle år siden i sin økohistoriske afhandling at Danmarks territorium evner en bæredygtig biomasseproduktion, der kan forsyne 1 million danskere med energi og andre basale ressourcer. Det ville naturligvis kræve den allermest rationelle produktion og fordeling. Jeg husker ikke, om han forinden havde reduceret danskerens energiforbrug, eller om han blot havde undladt at medregne forbruget til skibs- og flytrafik.

Jeg vil gå et par skridt i samme retning som Ejvind. Frasen "mest miljø for pengene" er bevidst mord i en grad, der svarer til facisme. Den siger, så vidt jeg kan se, at vi skal først og fremmest tjene penge, og så må vi se, hvor meget miljø, vi kan få for det beløb vi i øvrigt har lyst til at spilde på den slags ting.

Jacob har naturligvis ret: Det parti, som stopper forbrugsfesten vil aldrig mere blive valgt. Demokratiet er med andre ord vendt til sin kolonialistiske modsætning. Det kan kun gå i krig, og det kan kun plyndre atmosfæren og økosystemerne.

Vejen til at bryde denne mekanisme ser ud til at være op ad bakke. Da jeg foretrækker oplysning frem for diktatur må Ejvinds utrættelige oplysningskampagne støttes helhjertet. Mange tak. Og det kan da overvejes, at man slår et slag for oplysningen selv i ny og næ. Ok Jacob?

Jeppe Brogaard:
"Frasen "mest miljø for pengene" er bevidst mord i en grad, der svarer til facisme. Den siger, så vidt jeg kan se, at vi skal først og fremmest tjene penge, og så må vi se, hvor meget miljø, vi kan få for det beløb vi i øvrigt har lyst til at spilde på den slags ting."

Enig! Og dette ulækre verdens- og menneskesyn kan kun kommes til livs på to måder:

1) ved at civilisationen degenerer til et post-apokalyptisk helvede, hvor de sidste mennesker er tvunget til enten at stå sammen for at overleve eller at slå hinanden for de sidste sparsomme ressourcer af mad, rent drikkevand og dyrkelig jord
eller 2) at tage et gennemgribende opgør med den frie markedsliberalisme og den helvedes forbrydelse der kaldes kapitalisme. Kapitalismen var aldrig andet end røveri af mennesker og naturen

Der er sådan set ikke så mange andre muligheder ... det er derfor meget meget skræmmende at Jacob og Jeppe tydeligvis har helt ret mht den aktuelle politiske virkelighed.

Vi må aktivt omlægge den måde vi lever vores hverdagsliv på. Vi må stemme på revolutionære rød/grønne partier. Vi må støtte progressive miljøorganisationer og vi må i det omfang lønarbejde og familie giver tid til det involvere os på forskellige måder. Vi har simpelthen ikke råd til andet. Free-wheelere vil der blive ved med at være, indtil den politiske situation (en skønne dag) tillader at man straffer disse forbrydere (hvis ikke naturen allerede har ordnet den sag).

Ralph Sylvestersen

Og i går kunne følgende læses: Danmark skal være transitland for international godstrafik. Transit skal ses som fordel frem for ulempe, lyder det fra Infrastrukturkommissionen....

Kære Simon, Nørrebro. Jeg tror, at Torkild Kjærgaard modsiger dig. Det gør Brundtlandrapporten i hvert fald. Samarbejde er eneste løsning. Ikke at stemme på enkelte partiprogrammer.

Jeg tror nok, det er det du mener med din model 2, men kapitalismen er ikke en hindring, den er en allieret. Hvis man absolut skal identificere problemer kan kapitalismens herskere nok udpeges for deres forvaltning af den. Men det bliver virkeligt op ad bakke hvis vi skal erstatte den med et nyt system. Der findes jo ikke nogen.

Kapitalismen har brug for modstand. Jeg er enig så langt, at det betyder, at den skal ændres, sådan at den kan tolerere dette, altså i en demokratisk retning.

Jeppe Brogård, det sætter unægteligt den lave befolkningstilvækst og den skrappe udlændingepolitik i et mere positivt lys, at Danmark kun kan producere bæredygtigt til ca. 1 million mennesker.
Det er så også udregnet meget strengt, vil jeg gå ud fra.
Men at vi er for mange til jorden, det lærte jeg allerede i skolen for over 30 år siden, så helt nyt er det ikke....

Det er netop problemet.... menneskeheden reagerer ikke tilstrækkeligt på langsigtede problemer, og ønsket om at beskytte naturen overgås af 1000 andre nære ting, som glæden ved ubeskyttet sex, glæden ved at stifte en familie, glæden ved at flyve og køre i en stor bil, glæden ved at spise hængt kød osv. osv...

En bedre samvittighed skal gøre det ud for mange andre tabte glæder, og ser vi på historien, så er det en type valg, som menneskeheden er meget dårlig til at foretage.

Hvor mange olieforureninger skulle vi have, og hvor mange år skulle der gå, før skibsfarten gik over til dobbelt skrog.?.. - det var mange...

Hvor mange problemer skulle vi have med sprøjtemidler i drikkevandet, før de blev forbudt..? .. - Tja, vi har vel haft problemer i 60-70 år, hvor vi har tilladt spredning af ca. 700 forskellige sprøjtemidler, og de har sammen med for meget gødning ødelagt et utal af drikkevandsforsyninger.
Endnu har vi slet ikke overblik over skadens omfang, da vi kun tester for ganske få af de midler, der er brugt.
Ikke desto mindre er det vist stadig under 10% af landbruget, der er blevet økologisk.

Jeg ved ikke engang, om der overhovedet er indført nogen grænse for, hvor tæt på en drikkevandsboring man må sprøjte og gødske..?
Man lukker hellere brønde på stribe og giver folk dyrt byvand fra de vandreserver, der er tilbage. Det er åbenbart sjovere, end at gribe ind overfor landbruget og skulle acceptere en lavere erhvervsprofit.

Når vi i veloplyste Danmark af mindre profithensyn ikke engang kan nænne at sikre vores egen drikkevandsforsyning, hvordan pokker skal det så gå, når hele verden skal kæmpe mod CO2..??

De to situationer er sammenlignelige på den måde, at der går mange år fra årsag til virkning (både for forureningen og efter ophørt forurening), og det er svært at placere et præcist ansvar hos enkelte individer, og der er store økonomiske interesser på spil.
Det er en cocktail, som gør det meget svært for idealismen at slå igennem. Det er ikke bare op ad bakke... det er op ad stejl bakke.

Jeg er meget glad for Ejvind Larsens kamp, og jeg går bestemt også ind for den. Det er bare ind imellem lidt svært at finde optimismen.

Som jeg tidligere har skrevet, så mener jeg, at Danmark bør erklære krig og mobilisere dele af forsvaret mod global opvarmning.

Jeg går ind for en 10 årsplan, som skal gøre Danmark 100% økologisk og rejse så mange vindmøller til lands og til vands, at vi kan forsyne langt mere end Danmark med vindmøllestrøm.

Det er gennemprøvet ren teknologi, vi ved, at det hjælper på CO2, og vi har i forvejen gode grunde til at blive selvforsynende.
Men dette til trods, så ser jeg alligevel desværre ikke et eneste parti, der for alvor er villigt til at tage tyren ved hornene.

Hvis mange andre ser det på samme måde, så er der nok basis for endnu et nyt parti.

Steen Rasmussen

Man fornemmer en lidt trist stemning her i tråden. Kære venner, prøv at se lidt på det hele som absurd teater.

Vi har været det hele igennem rigtig mange gange allerede. Rent teknisk er der optegnet kaskader af praktiske og realistiske løsninger på de problemer, vi taler om. Det er bare lige som om, at ”virkeligheden” falder fra hinanden i kraft af de realitetsprincipper, ”den” oplever sig selv i kraft af. Erfaringen af verden er løsrevet og mangfoldig i forhold til sig selv, bestemt af lige så mange forskellige sammenhænge som den falder i. Den økonomiske, den personlige, den politiske, den medieskabte, den nationale, den videnskabelige realitet falder adskilt fra alt andet i kraft af sit eget respektive realitetsprincip.
Begrebet ”realitetsprincip” trænger til en ny definition. En anden end den Freud gav det, i form af et ”jeg” der sad sammenklemt mellem et stort tungt overjeg og et svulmende utæmmet dyr under neden. De moderne realitetsprincipper er bare autistiske i deres lallende selvbeskrivelse. De er en del af virkeligheden, men fremmed for den.
Man står hele tiden med fornemmelsen af, at det hele er et stort absurd teater, hvor de sejrende ikke fatter en skid af, hvad de har gang i. Når de drøner ud af overhalingsbanen eller møder op hos dronningen for at slikke hinanden i røven og prale med deres betydning i forhold til de løsrevede succeskriterier, så er det, de praler med, det samme som hastigheden hvormed de smadrer grundlaget for enhver nutidig og fremtidig form for succes. Intet er mere absurd end en gammel skibsreder der dingler af sted på vej op til dronningen for at blive klappet på hovedet. Hans fortjeneste er at have bortødet de sidste kendte oliereserver fra den danske undergrund i forsøget på at rage rigdomme til sig og sine fra en og i en selvdestruktiv globaliseret verdensøkonomi.

Er det ikke lige som at det eneste, der ”virkeligt” mangler, er erfaringen, der kan afsløre alle de forskellige realitetsprincippers destruktive karakter på deres egne løsrevede forudsætninger for at se sig selv i sin kontekst? Mangler vi ikke en forfatter der kan lave det perfekte teaterstykke. Det der passende kunne opføres over de sejrende i de omgivelser Hr. Møller har skabt i forsøget på at se sig selv i et bestemt lys.

Når man føler sig ensom i denne verden, så er der tale om en yderst velbegrundet følelse/erfaring. Mennesket har altid stået mutters i sine mest klare øjeblikke af indsigt, og det er ikke en trist ting for alvor at komme frem til den ”sandhed”, at erfaringen ikke svarer til en skid. Det er det perfekte udgangspunkt for det at reflektere over ”de herskende realitetsprincipper”, som truer sig selv.

Det er i hvert fald ikke trist at se en konsensus som den, der præger Ejvind Larsens tråde.

Hej Jacob. Problemer har jo flere løsningsmodeller, det er det, der gør det så spændende. Omkring indvandringspolitikken kunne man også vælge en model med at indsluse det antal mennesker, som svarer til vores ressourceforbrug. Hvis Danmark blot huser 50 mio af verdens befolkning vil det nuværende forbrug i Danmark være bæredygtigt, selvom det meste skulle importeres.

Jeppe Brogård, jeg tror ikke helt, at jeg forstår, hvor du vil hen.
Mener du f.eks., at alle tyskere globalt set godt kunne bo bæredygtigt i Danmark, hvis bare Tyskland ikke var beboet, men kun lagde jord til fødevareproduktionen...?

Det kan de selvfølgelig nok godt, men hvorfor skulle de dog dét...? ;-)

Jeg har forresten hørt, at den nye Miljøminister har genindført at tage imod besøg, og første gang bliver den 25. januar kl. 16.00.

Jeg vil håbe, at nogen i nærheden sørger for, at han ikke kommer til at sidde og kede sig..! :-)

Hej Jacob, har været ude lidt.
Nej, jeg mener ikke nogen bestemt nationalitet. Du talte om indvandringsbegrænsning som løsning på de lokale ressourceproblemer. Jeg talte bare for, at vores aktuelle ressourceproblem lige så vel kan løses den anden vej.

Noget i stil med at lade forbruget følge borgeren. Og borgeren følge forbruget. Din antitese omkring tyskeres trang til at bo her er da rigtig nok. Hvorfor skulle de det? Her er jævnt kedeligt. For ikke at sige jævnt og kedeligt. Det er der dog mange andre, der gerne vil. Verden er fuld af flygtninge. Min tese er, at de for en stor dels vedkommende er opstået som følge af ressourcknaphed i andre lande. Og så er det da rimeligt, hvis disse flygtninge kunne opnå deres globalindekserede ressourcemål her. Når vi nu importerer dem i forvejen.

Jeppe Brogård, jeg tror ikke på, at vi løser problemerne med global opvarmning ved at åbne grænserne. Jeg tror tværtimod, at det vil dræne samfundet for penge og overskud, som netop kunne være brugt bedre til at forebygge de mange naturkatastrofer.
Kulturelle konflikter og større ulighed virker næppe befordrende på en god arbejdsstyrke og bestemt heller ikke på en forøget grøn bevidsthed.

Skulle vi egentlig ikke også først godtgøre et bæredygtigt grundlag for de 4-5 millioner, som vi allerede er for mange i Danmark, før vi lukker en masse flere ind..?

Hvis det er noget, som vi skal betale os fra, så må vi nok hellere smide dem ud til en verdensdel, hvor man kan leve for halv pris. ;-)

Hej Jacob. Det lyder som et meget rimeligt forslag at finde et bæredygtigt ressourceforbrug for dem, der allerede bor her.

Jeg er i øvrigt usikker på, om Torkild Kjærgaard gav plads til andet end energiproduktion i form af træer i sit bæredygtighedsgrundlag. Fødevarer og andre fornybare ressourcer kræver jo også jordarealer.

Men han regnede helt sikkert med Danmarks areal som vi kender det, ikke som det vil være efter en stigning i havspejlet på 25 m.

Nu har vi endda også lige fået syndsforladelse af Henrik Svensmark på TV2.
Der er alligevel slet ikke beviser for mord. Det hele skyldes nok kun naturlige småændringer i kosmisk stråling og ikke CO2.

Det lød meget troværdigt, og vi kan nok godt forudse, at det bliver en mavepuster og et tilbageskridt for hele klimadebatten.
Ikke fordi det skader med ny viden, men fordi den sikkert vil blive brugt til igen at udsætte en omlægning til en mere bæredygtig verdensproduktion og energiforsyning.

Det var der ingen, der havde noget at sige til, så jeg må åbenbart bare snakke lidt videre med mig selv... ;-)

Som lægmand får man nok ikke meget ud af at gå og gruble over klimasammenhængene, men der er alligevel et par ting, som forbavser mig, når jeg tænker nærmere over det.

Jeg kan godt se, at lyse skyer kan reflektere sollys og forhindre indstråling om dagen. Men om natten hjælper skyer jo omvendt og hjælper med at hindre udstråling og holder derfor på jordvarmen.
Jeg synes derfor, at han manglede at redegøre for, at skyerne skulle virke meget mere på den ene end på den anden måde.

Det forbavser mig også, at der ikke er mere sikre målinger over, hvor meget det ændrede CO2-forhold i atmosfæren faktisk betyder.
Havde man vidst det præcist, så havde Henrik Svensmark nok pakket sammen eller fået ret for længst.

Det er lidt frustrerende, når videnskabelige resultater skal findes ved at forskerne skal stemme om rigtigt og forkert.
Når det som her gør sig gældende i meget vigtige spørgsmål, så synes jeg egentlig, at medierne burde offentliggøre langt mere forskerdialog og stille argumenterne overfor hinanden.
Men det er måske en overstået fase angående klimaforandringer.?

Nå, men vi må jo nok bare trøste os med "Guld og Grønne Skove" på DR1:
http://www.dr.dk/DR1/guld/Programmer/20080107130657.htm

[url=http://www.dr.dk/odp/player.aspx?mt=programstab&furl=default.aspx%3Ftemp... TV[/url]