Kommentar

Rod i klimaforandringerne

Der vrøvles meget om klimaforandringerne, og ikke mindst når der er valgkamp. For eksempel giver det ikke mening at tale om 'den globale opvarmning'
Demonstranter i Filippinerne opfordrer med deres spraydåser til at arrestere landets præsident Gloria Macapagal Arroyo efter beskyldninger om korruption og valgfusk.

Demonstranter i Filippinerne opfordrer med deres spraydåser til at arrestere landets præsident Gloria Macapagal Arroyo efter beskyldninger om korruption og valgfusk.

Wally Santana

Debat
3. december 2007

Hver dag publiceres adskillige rapporter om detaljer i klimaforandringerne. Nogle når avisernes redaktører, de fleste ikke. Det er svært at vælge blandt disse enorme mængder af ny viden, - den ene dag er det en historie om methan fra frosne moser i Sibirien, den anden om indlandsisens smeltning - eller variationer i solvinden. Det er svært at sortere stort fra småt. Hvad batter virkelig noget? Skovrejsning? Elsparepærer? Hvem er de virkelig store skurke? Bilerne? Amerikanerne? Et godt sted at starte ville være, hvis debattørerne holdt op med at rode rundt i, hvad vi tror, hvad vi er ret sikre på, og hvad vi ved.

Et par eksempler på forvirringen: Den forstærkede drivhuseffekt omtales som 'global opvarmning'. Det er forkert. Rigtigt er det, at den globale middeltemperatur er stigende, men der er tale om meget store variationer fra det ene område til det andet. Derimod er det korrekt at tale om klimaforandringer, og vi er ret sikre på, at disse forandringer blandt andet viser sig som hyppigere voldsomt vejr mange steder i verden.

Et populært emne er global havstigning på grund af klimaforandringerne. Der males billeder af store landområder under vand. Men havstigninger er en meget langsom proces, og en proces, som man kan gøre noget ved. Blandt andet i Sønderjylland har vi levet med havstigning i hele vores historie (det er faktisk landet, der har sænket sig efter istiden). For flere hundrede år siden begyndte man at bygge diger og inddrage nyt land. Det er et bæredygtigt svar på havstigninger. Havstigning er noget man skal tage alvorligt, og vi skal investere i en fremtid med højere havniveau, men det er ikke noget, vi skal være bange for.

Ofte hører man, at klimaforandringerne er hovedproblemet i Verden. Det er noget vrøvl. I denne verden har vi ét hovedproblem, det er fattigdom. Vi i den rige del af verden kan overvinde problemerne med klimaændringer. Det bliver rasende dyrt, vi skal gå i gang nu, og meget skal lægges om, men det truer ikke vores børnebørn for alvor. Derimod vil klimaforandringer udløse katastrofer i den fattige del af verden. Dér ligger problemerne.

Valgkampsvrøvl

Ikke mindst i valgkampen hørte man meget vrøvl. Lad mig bare nævne tre ting.

Vi skal satse på "vindenergi og bølgekraft". Vrøvlet ligger i og'et, der sidestiller de to energiformer. Vindkraft er en højt udvilket, effektiv og profitabel energiform. Bølgekraft er en fantasi, som enkelte har. Forløbig er alle bølgekraftværker havareret under storme.

Og vi skal satse på anden generations biobrændsler. Det er stærkt diskutabelt, om det er energiøkonomisk og teknisk muligt at lave el ud af affald. Foreløbig er vi meget langt fra løsninger på problemerne, og det kan kun indgå i en energipolitik på meget langt sigt og med stor usikkerhed.

Enkelte gange nævnes fusionsenergi også. Det er en vidunderlig tanke. At lave vand om til el. Og fuldstændig ufarligt. Fantastisk. For 30 år siden mente forskerne i fusionskraft, at det nok ville være klar til kommerciel brug om 30 år. Det mener de stadigvæk - efter mange milliarder euros investeringer i sagen ...

For at slå et par fakta fast:

Tør luft består næsten udelukkende af kvælstof (N2) og ilt (O2), over 99 procent. Det ligger ganske fast, og det har det - med kun små udsving - gjort i mange millioner år.

Kuldioxid (CO2, 0,037 procent) er den vigtigste af resten, men også methan (CH4, 0,0017 procent) og ozon (O3, 0,000004 procent) har betydning for os sammen med en masse andre luftarter i meget små mængder. Hertil kommer at atmosfæren ikke er helt tør; vanddamp (H2Og) findes i variable mængder, fra 0 til 4 procent, og skyer (H2Ol) spiller også en rolle.

Hvad vi ved

Drivhuseffekten sørger for, at den energi, vi får fra solen, kun delvist forsvinder tilbage til rummet. Det skyldes drivhusgasserne, som bremser tilbagestrålingen.

Hvis Jorden ikke havde drivhuseffekt ville den som helhed være 33 grader koldere end den er - og dermed ret ubeboelig.

Det er ikke helt let at beregne, hvilke af drivhusgasserne, der er vigtigst, men der er jo langt mest CO2 , og denne luftart fokuserer vi meget på.

Mængden af CO2 i atmosfæren er stigende. Det er noget vi ved. Vi ved også at CO2 er en drivhusgas. Muligvis spiller methan en rolle, der undervurderes, men det er ikke noget, vi ved. Og meget indviklet bliver det, når vi ser på vanddamp og skyer. Begge er aktive i drivhuseffekten og måske de allervigtigste faktorer i klimaforandringerne. Men det er ikke noget vi ved.

Vi ved også at klimaet ændrer sig hele tiden og altid har gjort det.

Vi ved også, at de sidste 100 år og ikke mindst de sidste 20 år har klimaet ændret sig ganske hurtigt. Vi er også ret sikre på at den øgede CO2-mængde skyldes menneskelig virksomhed, især afbrænding olie, kul og naturgas.

Vi ved det ikke, men et stort flertal af forskere (IPCC, FNs klimapanel) har vedtaget, at stigningen i CO2-indholdet er hovedårsagen til klimaforandringerne. Og i Kyotoprotokollen har næsten alle lande i verden forpligtet sig til at formindske deres udslip af CO2.

En verdenshistorisk, enestående (næsten) enighed, der dog foreløbig ikke har ført til ret meget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Hans Folke ved, hvad vi ved. Nogle af de ting han siger, vi ved, vidste jeg helt tilfældigt ikke, at vi vidste. Måske troede jeg det, men jeg vidste det ikke. Han understreger demonstrativt at IPCC repræsenterer "konsensus", mens han i modsætning hertil har en slags viden om, hvad man ved.

Man fornemmer utilfredsheden med den form for omgang med sandheden der praktiseres politisk socialt på området, man fornemmer trangen til at udrydde vrøvlet. Men i stedet for at se lidt på "hvordan og hvad der overhovedet kan siges og med hvilken form for sikkerhed man overhovedet kan beskrive fremtidens vejrfænomener" så taler han om, hvad han ved ,at vi ved, i modsætning til hvad han mener at vide at man kun er blevet enige om!

Der er næsten uundgåeligt skudt vædeløb og fri konkurrence om, hvem der ved hvad herefter, hvad man som selvstændig botaniker kan finde af små buketter af sandhed inden for problemstilingen på det verdensomspændende internet i tråden her efter.

Hvad der havde været mere relevant at bringe, var en lidt mere fundamental behandling af den videnskabelige referenceramme, der gælder, for hvad man kan vide om årsagerne til "den globale opvarming", med hvilken sikkerhed man arbejder videnskabeligt, og hvilken type viden der gælder omkring og hvilken grad af sikkerhed der gælder om beskrivelserne af fremtidens vejr. Man kan nemlig godt vide, at man aldrig kommer til at kende de fulde konsekvenser af "den globale opvarmning" i alle dens aspekter, før de er indtrådt. Og selv da vil man ikke kunne redegøre for den præcise sammenhæng mellem CO2 udledningerne og de præcist observerede fremtidige vejrfænomener. Det er da om noget værd at vide, og altså værd at tilføje, det han siger vi ved.

Han er lidt utilfreds med det at beviset og den rygende pistol ikke ligger der. Men man kan bevise, at den slags beviser ikke kan skabes på området. At der er masser af forpligtende grunde til at kun "konsensus" gælder netop inden for fremtidens mulige vejr. Det havde været mere relevant at bringe i avisen.

Vi ved, at kloden bliver varmere.

Vi ved, at vedvarende energi vil påføre kloden langt mindre varme, end den modtager i dag fra fossile brændstoffer.

Når vi så tilmed ved, at olien slipper op en dag, og vindmøller er rentable, så har jeg svært ved at se, at der er nogen god grund til at tøve.

Der skal forskes og udvikles langt mere. Men der må ikke tøves indenfor den del af VE, som vi allerede er gode til, bare fordi vi ikke ved "det hele" endnu.
Jeg tror ikke, at man skal satse på, at klimaforandringernes dårlige effekter kun bliver problematiske for den tredje verden, og jeg har svært ved at se, hvad den overvejelse overhovedet kan gavne.

Men vi ved at vi aldrig har haft så høje olie priser, og skulle resten af verden bruge lige så meget som os, ville der hurtigt opstå mangel på olie. Så under alle omstændigheder skader det ikke skrive under på vi bruger overskuddet fra vores Nordsø olie og gas, på at få sat nogle flere vindmøller op.

Og personlig føler jeg mig ikke tryg ved miljøminister Connie Hedegaard, og hun mener det alvorligt for hun bliver ved med snakke om andre landes ansvar hvor virkeligheden angående Kina er jo vesten har flyttet en stor del af deres produktion til Kina, og derfor selv er med til øge Kina øget forbrug af energi, og når de vælger kulkraftværker hænger, det sammen med de høje priser på gas og olie.

Samt er ganske overbevist om jo mere vi investere i vindenergi jo billigere bliver møllerne og dermed laver priser og jeg ganske overbevist om med den bevidsthed og interesse for miljøet der er blandt mange i den vestlige verden, vil mange være villige til investere deres penge i vedvarende energi.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

I må gerne sende linket rundt til venner og bekendte.

Mvh

Folke fremstiller sig som ekspert, men er ikke naturvidenskabsmand, men samfundsgeograf. Han har ikke ekspertise indenfor klimaforskning, hvilket hans arrogant tonende skriblerier demonstrerer. Han gentager bare det som mange ledende globalmedier har som vedtagne sandheder på dette felt, f.eks. at klimaforandringerne ikke er noget alvorligt problem i "den rige verden" (NB: ca. 30 millioner i USA lever nu under sultegrænsen, og de bliver hurtigt flere) dette dumme begreb fra 70'erne som er helt uddateret i en verden hvor de største "fattige lande" langtfra er så fattige som før længere, rent bortset fra at lande ikke er rige eller fattige, det er mennesker. (Nogen af verdens rigeste mennesker lever i "fattige lande"). Dette stemmer ikke: den globale opvarmning (meget få områder bliver koldere, om overhovedet nogen, mens langt det meste af jordoverfladen varmes hurtigt til ekstremt hurtigt op) rammer i lige så høj grad USA og Europa, jvf. f.eks. Katrina, de enorme skovbrande i hele det vestlige USA som nu jævnlig har rast siden starten af 1990'erne, forørkningen i Sydfrankrig, Posletten, Sydspanien, Grækenland, Ukraine, Kina, Indien, Brasilien, Midtvesten mm. Sommeren 2003 døde mindst 40000 mennesker bare i Frankrig af den brutale hedebølge, udgifterne til flomkatastrofer vokser og vokser osv. Vigtigst: FNs klimapanel har foreløbig groft undervurderet hastigheden i klimaforandringerne: isen på Nordpolen smelter nu vel ti gange så hurtigt som de har spået, med 2007-sommeren som foreløbig rekord.

Bortset fra at Hans Folke fortæller os og venligt maner til forsigtig i brugen af de mange begreber der er opstået i kølvandet på "de menneskeskabte klimaforandringer" som Hans Folke ikke bestrider, hvad er er så hans ærinde?

Ved første øjekast ser det ud til at være en lettere omskrivning af Bjørn Lomborgs projekt. Men hvad skal vi bruge den til i dag, hvor vi langt om længe ser ud til at være blevet enige om at "de mennskeskabte klimaforandringer" er vores ansvar som mennesker.

Det må vi gøre noget ved, længere er den vel ikke.

Hvor katastroferne rammer og hvordan og med hvilken kraft er vel sagen uvedkommen. Selvfølgelig kan vi bygge højere diger og forbedre kloakering osv.

Men vi kan vel også indrette os i og med naturen til det naturen er bedst til nemlig at hjælpe til med ved at give energi fra vind og sol og så ellers som Keld Hansen så smukt skrev det i Politiek i sidste uge, få ophævet alle de de kunstige afvandinger og få åer og bække tilbage til de snoninger som kendetegner åer og bække osv.

Hans Folke du er for sent ude med det du skriver. Herfra hvor vi er kommet til i dag er opgaven en anden. Hvis du fortsat vil sætte spørgsmålstegn ved hvorledes vi nu takler klimasituationen, så må du op i et højere gear, du må i gang med at finde ud af om der ligger dunkle motiver bag de mange nationale og internationale politiske udmeldinger om at tage klimaet alvorligt?

Er der en anden og skjult dagsorden der styrer os, end den der kommer til udtryk i disse år, Hans Folke?

Tak til Hans Folke for en god artikel, der står i grel modsætning til de fantasterier, som klimadebatten ellers præges af her på Information. Til K. Bertelsen: fajktisk tror jeg ikke at H. Folke er ude i noget eller nogens ærinde, ud over at få styr på hvad, der er fakta og, hvad der er teori eller femtidsmuligheder. Og guderne skal vide, at det er hårdt tiltrængt her på debatten. Desudener det værd at bemærke, at H. Folke, i modsætning til hvad den anonyme læser påstår, ER naturvidenskabsmand, nemlig geograf.
Til vindkraft kunne man også havde tilføjet, at den ganske vist er teknisk veludviklet, men et problem dog stadig ikke er løst, nemlig at gemme energien i stor stil til perioder uden vind, og det er væsentlig begrænsning for dens udbygning.

På eet år (2006-2007) sank isudbredelsen i Nordpolbassinet fra at være ca. 7 pct. under normalen 1979-2000 til at være ikke mindre end 28 pct. under.

Alle arrogante småpaver fra Folke over Lomborg til Lauritzen osv. kunne have reflekteret over dette, dersom de 1) havde haft evnen til at læse indenad og 2) viljen til ikke at lyve hæmningsløst for at få sin vilje med historiens gang og naturens love som forkælede børn. Men de er jo så kloge, at de alle fint kan undvære hovedet.

http://nsidc.org/data/seaice_index/images/n_plot_hires.png

Tak til debattørerne for kommentarer.
Et par enkelte bemærkninger:
Jeg er ganske uden skjulte dagsordener. Jeg har interesseret mig for vejr og klima siden jeg i 1959 begyndte at abonnere på (gårs)dagens vejrkort fra DMI og har som geograf fuldt med i Verdens energiforsyning i over 40 år. Jeg prøver blot at sortere store ting fra små ting.
Og det er svært i klimadebatten. For det er meget indviklede sager. Ikke mindst spørgsmålet om vanddamp og skyers rolle. Jeg har absolut ikke faglig ekspertise til at afgøre noget som helst. Mit ærinde var at blot at påpege at meget blandes sammen.

Mange steder fastslås det, at olien er ved at slippe op. Det har været en påstand i al den tid jeg har fulgt med. Men alle årene har den været forkert. Faktisk stiger verdens kendte oliereserver år for år. (se fx www.bp.com)
Men den listige pointe er, at dette ikke er vældig interessant. For baggrunden er jo, at råolie bliver dyrere hele tiden. Og dermed kan små og dårlige oliefelter udnyttes, og der investeres voldsomt i teknologien til at få olien op. I mange felter kan man kun få 16-20% af olien op. Hvis man får øget udvindingen til fx 20-25% er det virkelig noget der batter. Der er en enorm forskning på dette felt, bl.a. i Danmark.
Nej, pointen er at olien bliver rasende dyr, - og det tvinger os til at lægge meget i samfundet om. Og det er derfor det er så vigtigt at gøre de rigtige ting nu. Ligesom vi gjorde det i 1970'erne og fremover, hvor vi investerede mange mia. kr i isolering. Hvis hele EU havde isoleringsstandarder som Danmark, kunne vi spare 15-20% af energiforbruget.

@P. Lauritzen, jeg synes ikke Hans Folkes artikel er nogen god artikel og det er ikke kun fordi jeg er uenig med ham. Når den ikke god hænger det sammen med, at vi nu diskuteret klima i mere end 10 år .

I de år har et meget svært emne fået så stor opbakning hos videnskaben, politikkerne og befolkningerne, at det er umuligt længere at tage modstanderne alvorligt, hvis de vel at mærke ikke kommer med noget nyt.

Er det et mystisk argument?

Jeg ved jo ikke hvad du og ex. Folke ved, jeg ved kun hvad I fortæller mig og den fortælling er der ikke mere kød på, den er, undskyld hvis jeg fornærmer det er ikke min hensigt, kedelig. Kedelig fordi vi er blevet enige om, at vi nu skal se at komme igang med at forhindre de menneskeskabte klimaforandringer, hvorfor skulle hele verdens lederskab ellers sidde på Bali i disse timer for at beslutte hvad der skal vedtages i København i 2009?

Det er sådan det foregår, det er sådan beslutninger tages osv. Og her vil jeg meget gerne understrege, at jeg af hele mit hjerte håber på, at jeg og alle de der på Bali og millioner andre, tager grueligt fejl. Måtte det ske.

Men bønner er normalt rettet mod de højere magter og med andet personligt indhold, her på jorden går vi i gang med omstilling fra fossile brændstoffer til med vedvarende energier og så går vi i gang med at spare. Det kommer til at koste blod, sved og tårer, men sådan er det.

Så det er derfor jeg efterspørger en ny dagsorden fra Jer der ikke vil være med til at det vi nu går i gang med. I må simpelthen i gang med at grave dybere i den tvivl jeg og sikkert mange med mig har, nemlig - kan vi mennesker i virkeligheden ændre på klodens klima?

Jeg ved det ikke, men jeg vælger at tro på de mange mennesker der arbejder med dette og som fortæller mig at det kan vi. Derfor og kun derfor lægger jeg mit lod i deres vægtskål, i hvert fald så længe folk som dig og Folke ikke har mere at byde på.

Og igen undskyld hvis jeg fornærmer, det er ikke min hensigt, men jeg kan altså ikke andet, end at tage denne klimasag dybt, dybt alvorligt.

Hvis Hans Folke var tømrer, og vi havde ringet til ham, fordi taget var blæst af vores hus, så ville han efter en undersøgelse af skaden nok udtale sig således:

Det er forvirrende og useriøst, når folk ringer og fortæller, at taget er blæst af, for som regel drejer det sig kun om nogle få tagplader og altså ikke hele taget.
Et andet eksempel på, at de ikke ved, hvad de taler om, er at de klager over, at der bliver koldt i huset, men det er slet ikke rigtigt, og det giver ingen mening.
Det kan godt være, at gennemsnitstemperaturen i huset falder, men i fyrrummet bliver der faktisk varmere, fordi fyret kører hele tiden.

Det er også helt forkert, når man siger, at huset er blevet utæt, for i virkeligheden er det kun en lille del i den ene ende.
Ligesom det også er dybt forkert, når man antager, at det vil regne ind, for ingen ved på nuværende tidspunkt, hvornår det begynder at regne igen.

Man bør slet ikke bekymre sig om sådan noget bagatelværk, når det eneste seriøse problem for familien i huset i virkeligheden er, at de mangler flere penge.

Det er også svært at afgøre, om det er vinden, der af sig selv har rykket tagpladen af, og det skal vi overveje grundigt, før vi kan sige, om det kan betale sig at reparere taget.

HVAD VI VED:

En tagplade er kun få millimeter tyk eller endnu mindre.
Et hus er ialt flere meter højt.
Det er altså kun ganske få promiller af totalhøjden, der mangler.

Der har altid været utætte tage, og det kan skyldes mange ting og hullerne kan proppes med ligeså mange mærkelige ting.
Nu har vi meget fokus på tagplader, men i virkeligheden er trækonstruktionen under tagpladerne ligeså vigtig, og den er altså stadig intakt....

--
--

Dagen hvor "ekspertviden" gør os alle lammedumme er rykket nærmere..!

Ralph Sylvestersen

@Jakob

Yderst rammende - Tak !

En af de ting, som Dk burde satse på, er udvikling af anlæg til fremstilling af biogas fremstillet af bl.a. gylle. Teknologien er udviklet, men stadig med et stort potentiale for forbedring. Man kan med den teknologi slå to fluer med et smæk. Naturgødning, hovedsagelig i form af gylle, er hovedårsagen til eutrofieringen af vores indre farvande med iltsvind og død til følge. I stedet for at smide det ud på markerne kan det udnyttes til udvinding af gas (af en kvalitets som naturgas), som kan bruges direkte i gasnettet eller i små anlæg udnyttes til varme eller elektricitetsfremstilling i landboejendommene. Altså miljøbeskyttelse og sparet olie samtidig, men uden lovgivning eller tilskud kommer det til at gå langsomt, især med udvikling at store anlæg.