Læserbrev

Sløseri i den private sektor

Debat
4. december 2007
For meget arbejdskraft går til spilde - blandt andet i byggesektoren, hvor en væsentlig del af arbejdskraften er beskæftiget med at reparere skader, den selv har lavet.

For meget arbejdskraft går til spilde - blandt andet i byggesektoren, hvor en væsentlig del af arbejdskraften er beskæftiget med at reparere skader, den selv har lavet.

Nikolaj Brandt

Dansk Industri påstår, at en effektivisering af den offentlige sektor ville frigøre en arbejdskraftreserve på 45.000 årsværk. Bag påstanden ligger en forestilling om, at der hersker spild og kaos i den offentlige sektor.

"I de ni år, jeg har arbejdet i banken, har jeg haft fire chefer, og hver gang har vi brugt oceaner af tid på at implementere deres værdisæt," sagde en af mine venner. Kunne der slumre en skjult arbejdskraftreserve i den private sektor?

En prøvesmagning i magasinet Smag & Behag viste fornyligt, at postevand fra den danske undergrund er fuldt på højde med dyrt flaskevand, som i flere tilfælde smagte direkte dårligt. Hvor megen arbejdskraft går til spilde med flaskeproduktion, tapning, distribution, bortskaffelse af tomme flasker, marketing af et utal af brands m.m. i forbindelse med dette overflødige produkt?

Beslaglægger energi

90 procent af nyetablerede virksomheder går ned på grund af fejlskøn og inkompetence, inden der er gået fem år. Hvilket spild. Dansk Industri burde bruge sin indflydelse og know how på at forhindre inkompetente platugler i at spille hasard med samfundets arbejdskraftresourcer.

Endeløse magtkampe mellem ambitiøse albuekæmpere i private firmaer beslaglægger en energi, der kunne bruges mere konstruktivt. Og hvor megen arbejdskraft går til spilde på underlødige kurser, som bygger på en forestilling om, at man bliver en bedre leder/medarbejder af at rafte ned ad sydfranske floder sammen med afdankede jægersoldater eller gå på ulmende gløder, som det var tilfældet i FDB? Var der i øvrigt nogen, der forlod firmaet eller arbejdsmarkedet efter dette gå-på-gløder show?

Fornuften skal råde

Studenternes indflytning i det nye Tietgenkollegium på Amager blev forsinket et helt år på grund af byggesjsusk, som er et kæmpe problem, der har givet stof til utallige tv-udsendelser.

En væsentlig del af arbejdskraften i byggesektoren er beskæftiget med at reparere skader, den selv har lavet. En lækkerbidsken for Dansk Industris kvikke hoveder? Måske kunne et par kurser i projektstyring og læsning af tegninger frigøre nogle hænder.

Kun fantasien sætter grænser for hvor megen arbejdskraft, som kunne frigøres i den private sektor, hvis fornuft og samfundssind kom til at råde i det danske erhvervsliv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske er 45000 tusinde stillinger overdrevet men ingen tvivl om det offentlige har påtage sig mange overflødige opgaver og venstre fløjen bør forholde sig til dette problem.

Som jeg så en offentlig ansat i en mindre kommune, der havde det job at søge penge til beskæftigelses projekter for at få mennesker ud på arbejdsmarked og jeg ganske overbevist, om det ville hjælpe de mennesker med problemer lidt mere med lidt menneskeligt kontakt. I Vejle har vi et psykiatrisk informations centret og det også en opgave, som det offentlige dag varetager og det ganske overflødigt. Samt har er der alt for meget papir arbejde i den offentlige sektor så 50 % af socialrådgivernes tid går med papir arbejde frem for menneskelig kontakt.

Derudover har man beskæftigelses projekter for psykiske syge, som de sagtens kunne drives selv af de psykiske syge som kooperativer med hjælp i opstarten. Samt mange væresteder har udviklet sig til små ghettoer hvor der ikke sker nogen udvikling, og de kunne også udmærket overgås til bruger styring for når ” Store mor tager over udvikler mennesker jo ikke deres selvstændighed.

Men ellers er ingen tvivl om der inde for vores uddannelse og skole system mangler lære til dygtiggøre mennesker der har svært ved at leve op til de krav, der stilles i dag for kunne klare sig i samfundet.

Men vi har desværre udviklet et system der ser på konstant på mennesker mangler, og ikke vil se på de evner som de har men skal fastholdes i rollen som hjælpeløs men man lære endnu engang ikke springe fra 10 meter vippen hvis, man ikke har en lære eller bliver fastholdt i det kan lille mig ikke magte. Så der mange overflødige stillinger inde for det offentlige men der heller ingen tvivl om, der mangler hænder inde for andre områder af den offentlige sektor.

Personligt så jeg helst det offentlige behandlings system blev demokratiseret, med et kammer under vores folketing direkte valgt af den danske befolkning, som skulle have det overordnet ansvar for hvordan vi bedst driver vores behandlings system.

Mvh

Det er indlysende for enhver der har kontakt med den offentlige sektor, enten som bruger eller som arbejder, at det ikke er effektiviseringer der kaldes på, men et massivt løft i arbejdsstyrken. Ud med det overflødige papirarbejde og kontroltyranni, og ind med flere ansatte til at deles om opgaverne.

Jeg er ikke i tvivl om at man godt kan få de ansatte i den offentlige sektor til at løbe stærkere hvis man gerne vil og er villig til at piske dem til det med trusler og fyringer. Det minder bare lidt om at tvinge en 80-årig til at løbe en marathon med en pistol i ryggen - det kan måske godt lade sig gøre, men er næppe hensigtsmæssigt for den 80-årige, endsige moralsk forsvarligt. Tilsvarende har de tusindevis af pligtopfyldende mennesker i den offentlige sektor i årevis accepteret et konstant stigende arbejdspres. Men på et tidspunkt går det galt - både fordi vi når et niveau af tvang som er komplet uanstændigt, og fordi systemet bliver presset så hårdt at det bryder sammen. Det ser vi de første tegn på, med stress og rekrutteringsproblemer.

Alt dette turde være indlysende, hvis man ikke er liberalt forblændet af en ideologisk forestilling om at den offentlige sektor altid og per definition er ineffektiv og skal beskæres, bekæmpes og/eller piskes til at bestille noget.

I øvrigt er det som, indlægget påpeger, fuldstændig indlysende at en ureguleret kapitalistisk markedsøkonomi er afsindigt ineffektiv, hvis man måler på produktion af værdier. Der er titusindevis af ansatte, som reelt ikke producerer værdi, i reklamebranchen (og alle dens udløbere i PR, m.m.), finanssektoren (som flytter penge fra sted til sted) og alle de brancheområder hvor der skabes produkter vi ville være bedre foruden (tobak, McDonald's, Coca-Cola, etc.). Og enorme mængder af potentielt produktiv kapital som konstant flyttes opad i hierarkiet til de steder hvor de gør mindst nytte.

Men sådan er, som den gamle sang siger, kapitalismen...

Jeg har arbejdet både i den private sektor og i den offentlige og der er squ ikke nogen forskel, de er lige effektive/ineffektive.

Men bortset fra det så er det jo ren ideologi fordi arbejdskraften i det offentlige macher overhovedet ikke den efterspørgsel, der er i den private sektor.

Du kan jo ikke sætte en hjemmehjælper på 50 år til at lave mainframe programmering og hvor mange tøjbutikker på strøget vil mon have hende/ham ansat? Det er ren hokus pokus og et at forsøg på at nedgøre folk der er offentlig ansatte. Jeg kan godt forstå hvis vi kommer til at mangle skolelærere etc. for hvem fanden gider arbejde i et erhverv hvor du altid får at vide du ikke gør det godt nok.

Man kan også sige, at hvis vi alle sammen lod være med at pille næse og gå på lokum i arbejdstiden, så ville man også frigøre et x antal
arbejdstimer.

Der er jo også stadigvæk mange arbejdsløse der godt vil have et job, gad vide hvorfor a-kasser og fagforeninger ikke sender dem en tur forbi Vester Voldgade, hos DA må de jo kunne anvise et job uden problemer.

Personligt har jeg 3 forskellige uddannelser, og mit CV har ligget på flere jobbaser i årevis på trods af, at jeg har et job, men man er jo altid åben for forslag. Men hvor mange tilbud har jeg så lige modtaget? Jep nul og en skid.
Der er et eller andet der ikke lige stemmer her, kender flere der er arbejdsløse og som også er veluddannede og har deres CV liggende ude. (skal de jo) Det burde jo vælte ind med jobtilbud, men det gør det bare ikke. Så det er en fis i en hornlygte.

Her hvor jeg arbejder har vi lige haft en stilling slået op og vi fik 85 ansøgninger, så hvor svært er det lige at skaffe arbejdskraft?

Nej hele problematikken lige nu er at der er for få arbejdsløse og man vil gerne have nogle flere, så inflationen kan holde sig i ave. Er det ikke 5 % gode gamle Milton forskriver som det ideelle?

Så snart det diskuteres, om dele af den offentlige sektor kunne effektiviseres, hører man (ind)vendingen "at løbe stærkere". Som om den eneste form for effektivisering er øget udpining af arbejdskraften! Det er dybt forstemmende, at mange ikke er i stand til at forestille sig effektivisering på anden måde. KUNNE man dog ikke se på arbejdsrutiner, procedurer, bureaukrati og forældede regelsæt? Lad mig nævne et eksempel: Vejle Sygehus, der er kendt for sin høje effektivitet. Jeg har ikke hørt til, at læger eller sygeplejersker på dette sygehus bliver pisket til at "løbe stærkere".

Den offentlige sektor er blevet effektiviseret så mange gange, at der ikke er mere at hente, der er jo trods alt grænser. Desforuden så plejer ordet at betyde i praksis at færre skal gøre det samme eller mere til og det er faktisk ret ineffektivt på sigt fordi folk brænder ud og ikke længere får løst deres opgaver.

Man ser jo også hvordan kommunesammenlægningen som skulle være en effektivisering kun betyder foringelser og at folk bruger mere tid på bureaukrati og nye opgaver som effektiviseringen medfører. Er der ikke noget om at hjemmehjælpere allerede nu bruger stopur og et skema over hvor lang tid de må bruge på en opgave? Min kone der er pædagog har også fået at vide at de må bruge 25 minutter max til en forældre konsultation og så må forældrene bare skride med ubesvarede spørgsmål eller pædagogen må bruge sin egen tid. Hvor mange i den private sektor ville mon acceptere det?

Men man kan jo bare ulicitere fx. lønningsregnskabet som man gjorde i Københavns kommune, så skal jeg da lige love for, at det blev effektivt.

Da jeg som nævnt selv har arbejdet i den private sektor, så tror jeg der vil være en mere betydelig gevinst ved at effektivisere der. Det er jo forøvrigt også mærkeligt at vi har højt uddannede indvandrere gående rundt til at gøre rent, når Dansk Arbejdsgiver forening skriver på uddannet arbejdskraft udefra, jeg mener hvorfor har de ikke ansat dem vi har? Er det ikke bare en lille smule underligt eller er det bare mig?

Og så bortset fra det, hvordan mon det virker på effektiviteten når du altid får at vide du er for langsom og for dum og for ineffektiv. Måske kunne de offentligt ansatte yde mere, hvis de fik noget ros for deres arbejde. Det kan umuligt være sjovt altid at skulle være prügelknabe.

Det skal medgives, at de offentlige arbejdsgiveres stopursmentalitet er med til at fastlåse debatten. Nu er jeg selv, ligesom Benny Madsen, privatansat. og fra tid til anden har jeg været med til at diskutere, hvordan vi kunne forbedre vores indtjening. Det har i den forbindelse ALDRIG været på tale, at vi skulle "løbe stærkere". I stedet har man set kritisk på vores arbejdsrutiner - estimering, løsningsbeskrivelse, projektledelse, test; ja, det er i it-branchen (desuden har vi set på vores prissætning, som naturligvis er mindre relevant i en diskussion om offentlige serviceydelser).

Jeg kan ikke tro, at den type erfaringer ikke kan komme den offentlige sektor til gode.

@B. Petersen: Det er sådan set rigtigt at det er en kedelig tendens at ordet effektiviseringer idag er synonymt med "nedskæringer", dvs. færre timer til samme arbejdsmængde. Men det er jo en konsekvens af den politik som højrefløjen har ført i årevis, hvor det har været sprogbrugen.

Der er utvivlsomt masser af muligheder for reel effektivisering, både i det offentlige og private, ligesom der selvfølgelig er sket en enorm effektivisering begge steder, i årtier. Dén type effektivisering er der vel ingen som er modstander af. Det er bare næsten aldrig den som der er tale om.

Jeg synes vi bør holde fast i pointen med Jan Krags indlæg: Dansk Industri bør feje for egen dør, før de kritiserer andre sektorer for ineffektivitet.

Der foregår jo mange ting i den danske industri, som dybest set er komplet overflødige.

Jeg kom en gang til at nævne overfor en repræsentant for Dansk Industri, at vi jo fuldstændig kunne afskafffe farvestoffer til fødevarer, da de altid er overflødige. Hvis vi afskaffede denne tilsætningsstofgruppe, kunne vi spare en masse tid og penge på dyreforsøg til godkendelsesprocessen, som i stedet kunne bruges på andre kemikalietyper, som jeg mente der kunne være mere behov for, end lige farvestoffer til fødevarer.

Den eneste reaktion jeg fik fra damen fra Dansk Industri var, at det ville jo være "formynderi"!

Så derfor går fråds og ineffektivitet videre på jäkla vis i såvel den offentlige som den private sektor. Tænk hvis vi tog en politisk beslutning om hvad der er værd at ofre tid og penge på?

"Dén type effektivisering er der vel ingen som er modstander af. Det er bare næsten aldrig den som der er tale om." (Frej Klem Thomsen)

Vil det sige, at det er manglende italesættelse, der forhindrer offentlige systemer i at yde en bedre service for de samme penge? Jeg tror det ikke.

Hvis ingen virkelig er modstander af effektivisering i ordets positive forstand (work smarter, not harder) - hvorfor breder de gode ideer sig så ikke som en løbeild i den offentlige sektor? Ja, jeg tror ikke, der er et enkelt svar, men der må jo være voldsom modstand både i de offentlige systemer selv og i deres politiske rammevilkår.

@B. Petersen: Du mener vel ikke, i ramme alvor, at der sidder en masse mennesker i den offentlige sektor som hver gang de bliver præsenteret for en ide der kan gøre deres arbejde lettere, bedre eller hurtigere konsekvent svarer "nej"? Hvad er, helt præcist, deres motivation? Er det bare fordi de er onde?

Og nej, effektiviseringer handler ikke om sprogbrug. Det handler derimod om at udvikle, ikke afvikle. Vi, og alle andre, er enige om at det første er en god ting. Men det er det sidste som især præger det som højrefløjen kalder "effektiviseringer" i den offentlige sektor.

PÅ Vejle Sygehus har man lagt arbejdsrutinerne om. Og det har virket. Det interessante er at der faktisk ikke skal så meget til før det virker. Bl.a. sørger kirugerne selv for at klargøre stuen og rengøre stuen mm. ligesom den næste patient klargøres til operation når den første bliver opereret. Alle samarbejder om at nå et fælles mål. Og det er et eksempel på work smarter, not harder...

Regeringens mv. holdning til effektivisering kommer fra industrien i 1950erne, hvor det var på mode at skære 10% af alting hvert år. Kort sagt: Regeringen tror at effektiviseringer er at skære 10% af stillingerne i det offentlige hvert år - og at forlange at medarbejderne her så skal løbe 10-20% hurtigere....

Man skal ikke læse ret meget i indlæggende før, man ser hvilken briller debatskribenterne har på, og man forholder sig overhovedet ikke til de overordnet problemer, med for mange offentlige ansatte inde for bestemte områder og bruger af systemet bliver til handleplaner og journaler, der bliver fastholdt i det sociale system.

Det ville være på plads med lidt saglighed når over 50 % af tiden for ansatte på arbejdsformidlingerne bruges på papir arbejde og møder og 50 % af tiden for Socialrådgiver i forvaltningerne i kommunerne bruges på papir arbejder og møder.

Samt brænder mange socialrådgiver og skolelære ud på grund af det store arbejdspres og der løser vi ikke problemet ved få flere hænder men ved få en mere enkelt sociallovgivning og regler, som alle kan forstå. Samt er skabt en del overflødig jobs i social psykiatrien og ganske uhensigtsmæssigt når der mangler ansatte inde for andre områder i den offentlige sektor.

Samt vi bruger 1,3 milliard på behandling af overvægtige i Danmark, og en stor del af den udgiftsbyrde kan tilskrives vores behandlings system og den ligegyldige indstilling over for klienter og bruger, interessen i de mennesker er der først når systemet kan behandle disse mennesker.

Derudover er det sørgeligt som vi behandler vores ældre borger i landet når de kun kan få et bad engang om ugen, eller de skal betale overpris for et måltid mad på ældre centre eller vi kan ikke finde ud af at give et tilskud til en E l- Cykel så det får lidt motion og kan komme rundt. Men når døden bakker på deres dør så vil vi godt offer utilsigtede behandlinger på til flere hundrede tusinde kroner.

Men om Vejle sygehus vil jeg afholde mig fra udtale mig seriøst om, men dog ved jeg de foretager en del tester for forskellige sygdomme, og de til tider giver mennesker falsk tryghed da de ikke er sikker. For hvor mange penge skal vi bruge i landet på behandling af sygdomme og er det rimeligt at omkring 90 % af de offentlige sundheds udgifter bliver brugt til behandling i den sidste fase af livet. Samt finder jeg det på ingen måde særligt solidarisk vi importere læger fra udviklings lande og så giver vi dem en ged eller nogle høns tilbage i julegave, og så vasker vi vores hænder.

Men de eneste på Venstre fløjen jeg set forholde sig nøgtern og seriøst til problemet om den voksende offentlige sektor er den overvejende socialdemokratisk tænketank ” Frit Forum ”

Men om det Somatiske sygehus i Vejle skulle være en moddel for resten af landet kan ikke udtale mig om men dog har mødt mennesker inde for den offentlige sektor i Vejle, som ret så dygtige til at overdrive deres evner.

Og hvis det havde været med deres indstilling og kvalifikationer vil Vejle Boldklub VB aldrig havde været mere en 2 divisions hold og aldrig på noget tidspunkt i historien haft spiller til være en af Europas bedste klubhold.

Samt er heller ikke nogen tilfældighed vi i Vejle bliver indgår i teater stykke i København om vi i Vejle kun vil underholdes, og hver gang et problem stilling er vende i tv nyhederne slår vi over på TV 3 og de aviser vi læser er gratis aviserne og mest reklamerne.

Og er der en der får gennemført vi skal købe kaffe hvor arbejderen har fået en ordentlig løn, skal vi nok få det nedstemt igen for kaffen smager os ikke, og når en eller flere foreslår, vi kan have mere en slags kaffe, er det for vanskeligt for at finde ud af vælge mellem to slags kaffe.

Men ellers er det ved at løbe de fleste brander ud og får stress af i den offentlige sektor men ved at side ned og konstant kan forholde sig til nye regler og skal omstilles helle tiden tværtimod vil tid til en løbe tur på jobbet helt sikkert medvirke til at offentlige ansatte bedre kunne slappe af, og det vil give dem et puste rum til at tænke og få nye tanker, samt vil de også fremstå som positive rolle moddel for deres klienter.

Mvh.