Kronik

Sproglig enfold eller mangefold?

Engelsk er som følge af globaliseringen blevet kraftigt dominerende som fremmedsprog. Men engelsk gør det ikke alene, og vi gør klogt i at vende nedturen for fremmedsprog som tysk, svensk, fransk og spansk
Globalisering hænger ikke ubrydeligt sammen med engelsk, men er f.eks. blevet båret frem af andre sprog ved Spaniens indtagelse af Latinamerika i 1500-tallet og den franske imperialisme i 1800-tallet.

Globalisering hænger ikke ubrydeligt sammen med engelsk, men er f.eks. blevet båret frem af andre sprog ved Spaniens indtagelse af Latinamerika i 1500-tallet og den franske imperialisme i 1800-tallet.

Martin Langer

22. december 2007

Behovet for at kunne andre fremmedsprog end engelsk er til debat for tiden. I november var der en europæisk konference om emnet i Riga, hvor jeg havde fået til opgave at holde foredrag om hvordan man fremmer disse fremmedsprog i Danmark. Og for nylig deltog jeg i en sprogdebat som Dansk Industri havde arrangeret, om hvilke sprog fremtidens virksomheder kan forventes at tale. Her blev paneldeltagerne bedt om at svare på spørgsmål som 'Er det ikke nok at kunne engelsk?'. 'Hvilke fremmedsprog har vi brug for?' og 'Skal vi starte tidligere med at undervise i fremmedsprog?'

Når disse spørgsmål presser sig på, skyldes det at engelsk som følge af globaliseringen nu er blevet kraftigt dominerende som fremmedsprog. Det er engelsk virksomhederne i stadig højere grad vælger som deres forretningssprog, og det er engelsk man mere og mere benytter i den akademiske verden. Engelsk er bare vigtigst, og det afspejler sig blandt andet i at danske skolebørn bliver undervist i det allerede fra 3. klasse. Først fire år senere (!) kommer tysk eller - på nogle skoler - fransk ind i billedet, det første som tilbudsfag og det andet som tilvalgsfag.

Men globalisering hænger jo ikke ubrydeligt sammen med engelsk. Som man kan læse i Den Store Danske Encyklopædi, er der eksempler på at andre sprog er blevet båret frem end engelsk, således ved Spaniens indtagelse af Latinamerika i 1500-tallet og den franske imperialisme i 1800-tallet.

Også tysk har bredt sig på denne måde, ikke mindst da hansestæderne fra ca. 1300 til 1600 fik afgørende betydning for handelen i Nordeuropa.

Engelsk er ikke nok

Hvad nutidens Europa angår, er det værd at bemærke at EU-Kommissionen i 2005 slog til lyd for mangesprogethed: Med henblik på at fremme økonomisk konkurrencedygtighed og arbejdskraftens bevægelighed er det Kommissionens officielle mål at alle EU-borgere skal have gode færdigheder i mindst to europæiske sprog ud over deres modersmål.

På spørgsmålet 'Er det ikke nok at kunne engelsk?' kunne jeg i paneldiskussionen kun svare "Nej - naturligvis ikke".

Blandt de andre fremmedsprog vi har brug for, er tysk et oplagt førstevalg. Det er et af vores nabosprog, det tales af nær ved 100 millioner mennesker, det er en nøgle til Østeuropa i den forstand at sprogkundskaberne er større i tysk end engelsk i lande som Tjekkiet, Slovakiet og Polen, og Tyskland er Danmarks suverænt største handelspartner

Blandt andre fremmedsprog vi med stor fordel kan dyrke, hører vores nabosprog mod øst og nord. Hvis vi lærer at forstå svensk og norsk, og hvis vi udtaler dansk meget tydeligt, kan vi kommunikere med 20 millioner nordboere, ikke kun fem. Det svenske sprogområde er Danmarks næststørste eksportmarked, og dertil kommer at rigtig mange svenskere i dag arbejder i Danmark.

I aviserne kunne man for et par uger siden læse at hver 10. på det danske arbejdsmarked nu er udlænding, og at de fleste nye kommer fra Polen, Tyskland og Sverige. Selvom disse udlændinge må forventes at lære dansk, er det til at begynde med en nyttig tillægsgevinst at kunne kommunikere med dem på tysk eller nordisk.

Som min medpanelist Chr. Hjorth-Andersen har påvist ('Dansk og engelsk', Dansk Sprognævn - godt og vel 50 år efter, Dansk Sprognævns skrifter nr. 40, 2007), er også fransk et økonomisk vigtigt sprog, og det samme gælder for italiensk og verdenssproget spansk. Da engelskkundskaberne i Frankrig, Italien og især Spanien samtidig er ret beskedne, siger det sig selv at færdigheder i disse sprog er et stort aktiv for danske erhvervsfolk.

De store ånder

Men hvor gode skal vi være til andre fremmedsprog end engelsk for at opnå disse fordele? Skal vi - som Dansk Industri gerne ville vide - kunne læse Sartre og Shakespeare på originalsproget, eller rækker det at kunne bestille kaffe og spørge om vej?

Kaffe kan man alle vegne bestille på engelsk eller med fingersprog, skulle jeg mene, men et vist kendskab til et lands store ånder og deres værker kan nu kun være en fordel. Shakespeare er jo ikke ligefrem hvem som helst, og i citatordbøger fylder han mest af alle (herunder med danskrelaterede formuleringer som "Something is rotten in the state of Denmark"). I Frankrig havde Voltaire måske været et mere oplagt eksempel end Sartre. Og ligesom Shakespeare er Voltaire ophavsmand til utallige citater, herunder: "Jeg afskyer det De skriver, men ville ofre mit liv for at gøre det muligt for Dem at fortsætte med at skrive"

Der er naturligvis grænser for hvor meget tid man i et travlt arbejdsliv kan afsætte til kulturstoffet. Men det er ikke urealistisk at tilegne sig så gode sprogkundskaber at man er i stand til at læse en avis på det fremmedsprog der er relevant for ens aktiviteter. Derved orienterer man sig om landets politiske, økonomiske og kulturelle forhold, og denne baggrundsviden kan kun være en fordel når man skal forhandle aftaler på plads. Færdigheder i andre fremmedsprog end engelsk i erhvervslivet må af disse grunde være en klar fordel for produktion og eksport.

Trængte fremmedsprog

Lad os nu se på hvordan det ser ud med fremmedsprog i det danske undervisningsvæsen. I folkeskolen er det for sent at gå i gang med tysk eller fransk i 7. klasse. Den sene start er også i uoverensstemmelse med den anbefaling Det Europæiske Råd vedtog i Barcelona i 2002 om at skolebørn skal undervises i mindst to europæiske fremmedsprog på et meget tidligt tidspunkt. EU-Kommissionen anbefalede i 2005 at medlemslandene vedtager handlingsprogrammer til fremme af mangesprogethed, og der udarbejdes nu en sprogindikator - en slags PISA-undersøgelse af fremmedsprogsfærdigheder - hvor man vil teste europæiske skolebørns evne til at læse, skrive og lytte til og forstå de to fremmedsprog. Dette projekt er planlagt til at finde sted i 2010, og vi får så se hvordan det i Danmark står til med skoleelevers færdigheder i det andet fremmedsprog.

I gymnasiet og på de videregående uddannelser ser det heller ikke godt ud. Ved den sidste gymnasiereform blev naturfag og samfundsfag styrket, og prisen for det blev i betydelig grad betalt af fremmedsprog. Særlig fransk er det gået ud over. Hertil kommer at andre fremmedsprog end engelsk hverken er obligatorisk i det tekniske gymnasium eller hf.

På universiteterne er interessen for at studere andre fremmedsprog end engelsk faldet dramatisk, og ved Handelshøjskolen i København planlægger man på grund af reduceret søgning og deraf udløst forringet økonomi at lukke for italiensk og russisk. Ved Københavns Universitet faldt antallet af studerende der ønskede at læse tysk med 50 procent mellem 2000 og 2006, og for fransk er tallene endnu dårligere, ikke blot i København men også ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Dertil kommer at man i Aalborg lukkede for fransk i 2006.

Rige, men dumme

I et tankevækkende læserbrev skrev Poul Husum for et stykke tid siden at danskerne med den sidste gymnasiereform, ændring i hf-bestemmelsen og taxameterordningen har indledt et kvalitetsfald der ikke mindst rammer sprogene. Vi risikerer derved at stå tilbage som Europas landsbytosse, og det betegner han som en trist udvikling fra mangfoldighed til enfold. Husum minder os om at Frederik VI efter statsbankerotten i 1814 indførte undervisningspligten med ledsagebemærkningen "Vel er vi fattige, men derfor behøver vi ikke at være dumme". I dag, tilføjer Husum, synes budskabet fra Christiansborg at være 'Vel er vi rige, men derfor behøver vi ikke at være kloge'. Budskabet er vigtigt, og retorikken perfekt. Blot må jeg tilføje at Danmark nu ikke kommer til at stå alene som europæisk landsbytosse, for i en række medlemslande er man heller ikke gode til tysk og fransk. Kun i Holland og Luxemburg er man rigtig gode til sprog.

Undervisningsministeren har lige indgået aftale mellem regeringspartierne og forligspartierne bag gymnasiereformen om at styrke en række fag, herunder fremmedsprog. I den forbindelse beklager han at der ikke er gjort mere for sprogfagene, men at reformen vil blive drøftet igen om et år. Det er der i høj grad brug for, og mit forslag er at man inden da søger inspiration i Holland, hvor andre fremmedsprog end engelsk står meget stærkere end i Danmark.

Vi må se i øjnene at det i Danmark er gået ned ad bakke med andre fremmedsprog end engelsk, og den nedtur gør vi klogt i at vende.

Niels Davidsen-Nielsen er professor, dr.phil. og formand for Dansk Sprognævn.

Tegnsætningen i kronikken følger Dansk Sprognævns anbefaling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er for det meste enig med dig, især mht. til flersprogethed. Som englænder, må jeg også konstatere, at situationen er betydeligt ringere hos os, hvor regeringen, som består hovedsageligt af folk, som ikke kan noget fremmedsprog, har nedprioriteret indlæringen af fremmedsprog så meget, at færre og færre elever og studerende lærer dem. Hvis dette fortsætter, vil der om få år overhvodet ikke være nogen mulighed for engelsk børn at lære fremmedsprog.

Men jeg har et kommentar vedr. kommunikation mellem de nordiske lande.

Du skriver:

"...og hvis vi udtaler dansk meget tydeligt, kan vi kommunikere med 20 millioner nordboere, ikke kun fem."

Hvad betyder dette egentligt? At udtale dansk "tydeligt", set fra mit (en englænders) synspunkt, kan næppe gøres, da dansk, selv i tydeligt form, er et sprog hvori ret mange gamle konsonanter, i mellem- eller udlyd er nærmest forsvundet, i forhold til f.eks. norsk, hvis ordforråd ellers er meget tæt på dansk, som Frans Gregersens forslag på en skrivereform for dansk viser ret tydeligt.

Et bedre forslag ville være at udtaler dansk som om det var norsk. Hvis man gjorde det, ville kommunikationen blive forbedret mellem dankskere og nordmænd, men også med svenskere, hvis udtalevaner er tættere på de norske.

Jakob Schmidt-Rasmussen,

Davidsen-Nielsen har ikke skrevet, at man skulle lære andre sprog i stedet for engelsk, men han anbefaler stærkt, at man skulle også lære andre sprog tilmed. Fra et dansk synspunkt, anbefaler han, at danskere skulle lære tysk, af gode grunde.

For det første, som han skriver, er tysk ikke kun nabosproget til syd, men er også EUs vigtigste sprog rent befolkningsmæssigt, med næsten 100 millioner mennesker, der taler det. Engelsk (som er mit modersmål) er talt af ca. 60 millioner briter, samt af ca, 4 millioner irer i Rebublikken Irland, altså betydeligt mindre end dem, der taler tysk. Danskerne burde glemme de gamle fordomme mod tyskerne og deres sprog, og prioritere sproget betydelig højere, måske højere end engelsk.

Også jeg synes det er en skam, hvis danskere ikke lærer andet end engelsk.

Om det så skal være tysk, ved jeg ikke, men ihvertfald et romansk sprog eller et andet sprog af en anden sprogstamme end germansk (hertil hører både engelsk, dansk og tysk), så det kunne også være mandarin-kinesisk, hvis man har lyst til at stikke snuden uden for EU.

Selv har jeg lært både engelsk, tysk og fransk. Men mit aktive ordforråd for de to sidstnævnte skrumper ind år for år, fordi jeg så sjældent bruger de to sprog. Det er dog en fordel at jeg kan læse og forstå dem, da der er meget faglitteratur på de to sprog, som ikke bliver oversat til engelsk.

Patrick mener ikke at danskere kan klare sig i Norden med at tale tydeligt. Selv har jeg oplevet et nordisk samarbejde, hvor vi klarede os med at tale tydeligt OG bruge mange af de ord vi kendte fra norsk og svensk, som vi kendte, samt undgå ordfælder, der har anderledes betydning (som grine og ledning). Derved udvikledes en slags interskandinavisk.

Mht engelsk, skal Patrick huske på at vi nu har World English, idet der tales engelsk i langt større dele af verden end lige de to lande han opregner. Jeg tror ikke jeg vill have kommet så langt i verden med tysk, som jeg har gjort med World English - de forstår det både i USA, Kina og Indien.

At jeg har lært fransk og latin, har gjort at jeg forstår meget spansk og italiensk. Men tysk uden for Tyskland? Jo, hvis jeg skal tale med gamle mennesker i Østeuropa, men ellers fungerer engelsk fint med yngre mennesker.

Sådan ligger landet!

Davidsen-Nielsen er ikke helt opdateret, hvad f.eks. optaget af tyskstuderende på KU angår. Faktisk er der i år optaget 46, hvilket er en procentuel stigning i forhold til såvel 2005 som 2006. Men vi kender selvfølgelig endnu ikke frafaldet.

Jeg forstår godt, når professor Davidsen-Nielsen opfordrer til at flere danskere prøver at udtale deres modersmål mere tydeligt. Jeg har selv erfaring for at man i nabolandene bedre forstår mig end mange yngre landsmænd. Simpelthen fordi jeg hele tiden er mig bevidst om at jeg skal forstås af svenskere og nordmænd og derfor accentuerer ordene. Alt for mange danskere - såvel yngre som ældre - sjusker helt utroligt med deres udtale, sluger endelser etc.

Det er for mig lidt af en falliterklæring, når unge danskere og ditto svenskere er nødt til at kommunikere på engelsk.

I øvrigt er langt fra alle danskere så fremragende til engelsk, som de selv og andre tror. Forelæsere på CBS og DTU er tit elendige og deres studerende får mindre ud af undervisningen, fordi man har en tyrkertro på at det er optimalt, hvis forelæseren udtrykker sig på engelsk.

Jeg vil medgive at jeg - på trods af mine udmærkede kundskaber i tysk og fransk - desværre alt for sjældent finder anvendelse for disse.

Siden min skoletid har jeg haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med en lang række andre sprog, såsom moderne græsk, portugisisk og polsk.

Det grundlag som fortidens gymnasieungdom tilegnede sig har for manges vedkommende været en glimrende indgang til at lære mange andre fremmedsprog. Jeg ville, ligesom Per Degn, ikke undvære min latin for 20 rigsdaler.

Men den manglende basale viden om vores eget sprog, dets historie og syntaks har ikke gavnet muligheden for at udvikle os sprogligt. Det var prisen for at bekæmpe 'borgerligheden' i 70'erne, i folkeskole, på gymnasiet og på de videregående uddannelser. 'Hil den, der blev student i rette tid' (1969).

"Mht. engelsk, skal Patrick huske på at vi nu har World English, idet der tales engelsk i langt større dele af verden end lige de to lande han opregner. Jeg tror ikke jeg vill have kommet så langt i verden med tysk, som jeg har gjort med World English - de forstår det både i USA, Kina og Indien."

Jeg er godt klar over World English, og nogle lingvister, inkl. Jennifer Jenkins har skrevet meget om det, især om World English fonologi, som egentligt beskriver den slags engelsk som f.eks. tales af en svensker, som skal kommunikere med en japaner, især hvor der ingen som har engelsk som modersmål til stede.

Jeg er selv én, som har engelsk som modersmål, foruden at være lærer i engelsk som andet sprog på et engelsk universitet. Vi har hundredvis af udenlandske studerende, som er nødt til at kommunikere med hinanden på engelsk (undtagen selvfølgeligt med deres egne landsmænd).

Det er derfor klart, i en verden hvori de fleste internationale kommunikationer foregår på engelsk, men mellem folk som ikke har det som modersmål, at den slags engelsk, i hvert fald hvad gælder talesproget, udvikler sig væk fra talenormer i de forskellige engelsktalende lande. Det kan også gælder i det lange løb for skriftsproget, hvor email og texting bliver hyppigere mellem dem med tillært engelsk.

En franskmand, Jean-Paul Nerrière, måske lidt som spøg, har foreslået udviklingen af et sprog som han kalder "Globish", altså en slags ny norm for engelsk som skriftsprog for ikke modersmåls engelsktalende, og som skulle adskille sig fra de normer og konventioner som er aktuelle i USA, UK og andre lande, som har et flertal af engelsktalende. Hans webside er umiddelbart på fransk, man hvis man kigger til venstre, kan man også få versioner på engelsk, spansk og italiensk. Websidens adresse:

http://www.jpn-globish.com

Faktum er, at de udenlandske studerende jeg har at gøre med til hverdag, har det meget lettere at forstå hinandens internationale engelsk, om det er for eksempel en italiener, som taler med en kineser, end de kan forstår de britiske studerendes, og nogle universitetslæreres engelsk. Tilstedeværelsen af briter, amerikanere, australier osv. i en international sammenhæng kan derfor virker hæmmende for de ikke indfødte engelsktalende til stede.

Derfor ville jeg byder, selv om jeg er en "native speaker", en videre udvikling af World English, som afviger fra "standard English", velkommen, både mundtligt og skriftligt. Det ville være endnu bedre, hvis f.eks. englændere og amerikanere, som er så uvillige til at lære fremmedsprog, skulle også lære "World English" eller "Globish", eller hvad det nu skulle hedde, for at fremme deres kommunikationsevner internationalt. Det ville også være betydeligt lettere for dem, end at lære direkte fremmedsprog!

Det er ikke engelsk, det Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller taler, og det bliver aldrig engelsk; den rædsomme udtale er i en klasse for sig, men det er indholdet, den er gal med: De tænker på dansk og lader så de tænkte danske ord erstatte med, hvad de tror er de tilsvarende engelske.

Den praktiske konsekvens er, at den amerikanske diplomat eller den engelske forretningsmand er i en 100:1 fordelagtig position ("win-win", som vi siger i landsbytossernes Danmark), når han skal forhandle eller give ordrer til danske politikere og beslutningstagere, en slags frivillig overdragelse af national suverænitet uden folkeafstemning eller lovhjemmel.

Hansen:

"Det er ikke engelsk, det Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller taler, og det bliver aldrig engelsk; den rædsomme udtale er i en klasse for sig, men det er indholdet, den er gal med: De tænker på dansk og lader så de tænkte danske ord erstatte med, hvad de tror er de tilsvarende engelske."

Jo det er sgu engelsk, og jeg synes folk med engelsk som modersmål som mig er bedre stillet til at bedømme det. Deres accenter er nok danskpræget til en vis grad. Næsten alle udlændinge, som ikke direkte er tospogede fra barndommen, kommer til at tale fremmedsprog med "accent", og nogle gange grammatiske vendinger fra deres eget sprog.

Fordi engelsk er blevet det førende internationale sprog, er det absurd at påstå, at udenlandske accenter nødvendigvis er "rædsomme". Foghs og Møllers udtale af engelsk er betydeligt tættere på britisk og amerikansk standardaccenter, end for eksempel indiske accenter, selv om engelsk er et af de to officielle sprog nationalt i Indien, og hvor indere også taler en slags engelsk præget af deres sproglige substrat. Men som englænder, kan jeg også let forstå dem.

Man burde huske, at netop det at engelsktalende er vandt til at høre flere forskellige accenter, både blandt andre engelsktalende rundt om verden, men også fra udlændinge, giver os sikkert meget mere tolerance overfor fremmede accenter, end for eksempel i Danmark, hvor man som udlænding, hvis udtale afviger kun en lille smule fra normen, tit ikke er forstået. Det kan jeg også sige fra egen erfaring!

Et eksempel: Hvis Prins Henrik talte engelsk, som han taler dansk, ville man i England være imponeret over hans sprogfærdighed: "Nå ja, han taler med fransk accent, men sikke et ordforråd og sikke en elegant syntaks."

Men i Danmark? "Æ bæ, han kan ikke sige ræv, uden det lyder som røv."

Per Vadmand. En lille bemærkning. Man ville ikke lægge særlig mærke til hans accent i engelsktalende lande, eller nødvendigvis hans ordforråd eller syntaks, men hellere til indholdet af det, han siger.

Jakob Shmidt-Rasmussen skriver:

"Der er ikke flere tysktalende, for næsten alle tysktalende taler jo også engelsk, mens det modsatte ikke er tilfældet."

Je vil nok erkende, at der er betydeligt flere tyskere der kan engelsk end engelsktalende, der kan tysk. Men at drage den konkusion, at alle tysktalende taler engelsk er simpelthen det rene vrøvl. Når jeg som englænder færdes i almindelige bydele i forskellige tysk byer udenfor direkte turistområder, eller ude på landet. er det de færreste, der kan engelsk nok til at udføre en ordentligt samtale på det. Evt. kan de sige ja eller nej, eller sige mig prisen på noget i euro, men det er typisk det hele, så jeg er nødt til at bruge de tyskfærdigeheder, jeg er i besiddelse af, for at komme videre, og det, synes jeg, er ganske rimeligt.

I øvrigt, synes jeg, at tysk ville være bedre, som fællessprog, eller mindst et af dem, netop fordi jeg synes, at de er til dels berettiget til det pga. af det, at de har langt det største sprogligt befolkningstal i EU, og i Europa udenfor Rusland. Og hvorfor skulle engelsk dominere endnu mere? Verden ville være beriget, hvis folk fra resten af Europa og også udenfor også skulle lære tysk, fransk, spansk, portugisisk osv., specielt hvis to af disse sprog, lad os sige tysk og fransk (eller spansk, som udtalemæssigt, med kun 5 vokalfonemer, er blandt de letteste sprog at udtale) erstattede engelsk som formelle eller uformelle officielle sprog på EU-planen. Det ville være gavnligt både for danskere, som derved ville bedre blive motiveret til at lære også andre sprog end engelsk, og for os englændere, som derved efterhånden måske ville blive klare over, at det ikke er nok at forvente, at alle andre taler vores sprog.

Selvfølgelig skal man kunne tale mere end engelsk, og jeg vil lægge arm med næsten hvem som helst, om at det er få steder i Europa, hvor så mange under lad os sige 50 år, der taler og forstår engelsk som i Danmark. I det almindelige selvhad hidser mange sig op over de fleste naturligvis taler med dansk accent ? hvad ellers !! skulle man da tale med russisk accent?
Davidsen-Nielsen og andres bekymring over danskernes kendskab til de andre nordiske sprog og andre europæiske sprog er det rene nonsens, hvis man ser bort fra dem, der lige nu undervises efter den ulykkelige gymnasiereform, som forhåbentlig bliver justeret inden længe, så har der aldrig været så mange som har modtaget undervisning i mindst et fremmed sprog udover engelsk. Tysk for de fleste og siden 1994 mange også i fransk i folkeskolen. I gymnasiet har flere så fået endnu et fremmedsprog at slås med. Ofte spansk. (Man kunne måske med rette diskutere om ikke der var for mange sprog at vælge imellem, når man gik fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og om det ikke var en god ide at perfektionere det andet fremmedsprog frem for at hoppe ombord i et nyt.)
Problemet med tysk, fransk og spansk er jo som flere skriver, at vi aldrig hører det og sjældent bruger det, med mindre man er på ferie eller selv opsøger det på anden måde. Det er en skandale at fx DR er så etsproget at engelsk, oftest med amerikansk accent ,er det dominerende sprog. Tyske, franske, spanske produktioner sendes jo stort set ikke eller kl. 2 om natten.
DR´s medarbejdere interviewer tyskere og franskmænd på engelsk, med de hæderlige undtagelser der er, og man har på fornemmelsen de manglende sprogkundskaber hos journalister er hovedårsagen til det pauvre udbud af europæiske produktioner. Når det andet fremmedsprog ikke høres og "ses" i hverdagen er det da meget forståeligt at unge mennesker foretrækker engelsk og synes de andre sprog er besværlige, hvad de også er, og overflødige hvad de måske bliver. Desværre.

jens peter hansen skriver:

"Det er en skandale at fx DR er så etsproget at engelsk, oftest med amerikansk accent ,er det dominerende sprog."

Jeg er englænder, og derfor taler med en engelsk accent. Men jeg kan ikke se, hvad du har imod amerikanske accenter. Flertallet af engelsktalende i verden er amerikanere, så det er helt rimeligt, at danskere også skulle tale med den accent. Det er også rimeligt hvis de taler med skotske, irske, nordengelske, walesiske, australske, newzealandsk, canadisk, sydafrikansk , indisk, singaporisk, nigeriansk, maltesisk osv. osv. accenter, hvis det er dem de har lært.

@ Patrick og jer andre.

Nu tror jeg ikke, jens peter mente, at der nødvendigvis var noget galt med engelsk-sprogede udsendelser, endsige med amerikansk accent. Jeg tror måske snarere, han, ligesom jeg, er træt af, at der stort set kun er amerikanske serier og film på DR, også selvom der indimellem er gode amerikanske film og serier imellem.

Jeg er også træt af at f.eks. spanske, tyske, eller franske film, eller ungarske eller kinesiske, for den sags skyld, enten placeres på DR2 eller sendes på DR1 kl. 00.30 om natten, eller værre endnu, kl. 01.30 om natten. Og selv når de sendes på DR2, bliver de undertiden sendt omkring midnat.

Jens Peter har jo også ret i, at man næsten ikke hører f.eks. tysk, fransk eller spansk i TV eller Radio, undtagen måske i Orientering eller deslige programmer. Derfor bliver jeg så glad, når jeg hører f.eks. fransk eller tysk eller italiensk i et program, hvadenten det er i radioen eller i tv.

For god ordens skyld. Jeg har intet imod amerikansk, irsk, australsk eller hvilken engelsk udtale man måtte have, kun at eksempelvis DR indkøber serier som alle, og nogle er da sjove og godt fundet på, er på engelsk og heraf overordentlig mange fra USA. Som Karsten Aaen skriver ville det være spændende at se hvad andre kulturer kan tilbyde. Måske kunne dette også betyde et løft til hele tv-fladen, så at indkøberne heller ikke behøvede at løbe efter den
til enhver tid bestemmende trend i den engelsktalende verden. Jeg tror helt bestemt at langt de fleste danskere synes at vi har meget til fælles med de angelsaksisktalende lande, men det kunne da også være spændende at få øjnene op for andre kulturer. Både de der er tætte på og der der er ukendte for de fleste. Det kunne jo ved samme lejlighed hæve interessen for andre sprog og kulturer. Den engelsktalende kultur klarer sig jo udmærket især her i landet og behøver vel ikke flere fortalere.

"Den engelsktalende kultur klarer sig jo udmærket især her i landet og behøver vel ikke flere fortalere."

Hvis antydningen her er, at også jeg skulle være fortaler for den engelsktalende kulturER, synes jeg, at mine tidligere indlæg benægter dette.

Noget af det mest interessante tv fra min ungdom jeg kan huske var nogle udsendelser fra et lille afrikansk land som hedder Burkina Fasu - en tidligere portugisisk koloni. I dag ser man jo ofte kun sådanne udsendelser når DR sender noget om deres U-landskalender (af en eller anden grund må den ikke kaldes for en julekalender?) - som handler om børns vilkår i f.eks. Guatamala. En anden interessant tv-oplevelse var da jeg så en lille nepalesisk perle, som hed 'når bare han kan tælle køerne'. Det var glimrende tv, ofte med stof til eftertanke og snak mellem generationerne.

DR2 har jo sendt nogle af de såkaldte Bollywoodfilm, og det er jo også fint nok, men igen kommer de kl. 23.00 eller kl. 00.30 om natten. Jeg savner f.eks. at DR 1 igen har mod og mandshjerte til at vise f.eks. tyske og franske krimier i den bedste sendetid f.eks. Der Alte. Heldigvis kan man på TV2 Zulu se Kommisar Rex (som er en krimi med hund i hovedrollen), ligesom jeg sad fastklistret il skærmen, hver gang Inspector Navarro var på skærmen på DR2. Der er også lavet aldeles gode tv-krimier om detektiven Pepe Carvalho, som ligger nærmere et dansk og europæisk publikum end de mange amerikanske tv-serier, der rundsendes for tiden - ofte flere gange.
[Cosby er kun sjov et vist antal gange...].

De amerikanske serier er langt de billigste at sende, men måske DR kunne fjerne programmet 'aftenshowet' fra sendefladen og nogle af de utallige boligprogrammer mv. - så kunne der måske blive råd til 1-3 eller 4-6 film af anden oprindelse en engelsk.

Hvis man vil misforstå, så værsågod. Jeg mener blot at mens andre kulturer er dårligt repræsenterede i mediebilledet, så mangler den engelsktalende IKKE repræsentation og behøver derfor ikke at fortalere. Det har den jo så åbenbart lige nu. Jeg har jo heller ikke sagt at de engelsktalende programmer skal ud, blot at en større diversitet på tidspunkter hvor almindelige mennesker har mulighed for at se det er en manglevare. Basta!

En lille rettelse, Karsten Aaen.

Burkina Faso, som det rigtigt staves, er en gammel fransk koloni, ikke portugisisk. Du blander swr måske sammen med Guniea Bissau, også i Vestafrika.

Burkina Faso hed, efter den formelle (men ikke reelle) uafhængighed fra Frankrigi 1960, Haute Volta (Øvre Volta), men skiftede navn i 1984 til Burkina Faso.

Det undrer mig, at en dansker som Schmidt-Rasmussen, som kommer fra et lille land som Danmark, som mange klager over, at det er overvældet med få meget "angelsdaksisk" inflydelse, skulle tale for sproglig ensretning i Europa, mens en englænder som mig, som har en kæmpe fordel af, at engelsk er det dominerende sprog, argumentere for, at andre sprog som tysk skulle fremmes.

Jeg har hørt, Schmidt-Rasmussen, at du er scientolog. Er det muligt at Tysklands forestående forbud mod denne pseudoreligion påvirker din modstand mod det, at tysk skulle fremmes mere i Europa?

At lære et nyt sprog er som at lære at spille et nyt instrument. Jo flere instrumenter, jo rigere liv.

Andre argumenter er vel egentlig ikke nødvendige for at lære så mange sprog, man orker.

>>> tysk er en nøgle til Østeuropa i den forstand at sprogkundskaberne er større i tysk end engelsk i lande som Tjekkiet, Slovakiet og Polen, og Tyskland er Danmarks suverænt største handelspartner

I henhold til en undersøgelse fra 2005 erklærer polakkerne kendskab til følgende sprog:
Russisk: 28%
Engelsk: 23%
Tysk: 14%
Alle andre sprog ligger på max. 2%

Russisk tales primært af den ældre generation, tysk i grænseområderne. Stort set alle unge lærer i dag engelsk, og hvis de lærer tysk, russisk eller noget andet er det som 2. fremmedsprog.

Niels Davidsen-Nielsens ide om at samtale med nordiske naboer kan klares ved at tale tydeligt, må skyldes en begrebsforskydning, at skandinavisk og nordisk er det samme. I det meste af Findland hjælper det ikke en bønne at tale tydeligt på dansk. Lige lidt forstår jeg af finsk selv om det udtales tydeligt. Grønland, Island og Færøerne er alle ved at klippe båndene til dansk/norsk. Min erfaring med nordisk bekendskaber er at engelsk er på vej frem, og det skaninaviske fællessprog er på vej ud. Der undervises heller ikke særlig systematisk i dette skandinaviske fællessprog i det danske uddannessystem. Med svensk er vil stadig en del at dansk-pensummet på KU.

PS. Tegnsætningen er pausekomma, som sprognævnet i et anfald af monemental sindsyge hældte ud sammen med badevandet.

Man kommer altså ikke langt kun med engelsk i den del af landet hvor jeg bor (sydjylland). Her tales der engelsk, men der tales sandelig næsten lige så meget tysk, især i turist-erhvervene rundt omkring i landsdelen. Og jo længere sydpå vi kommer, f.eks. til det Sydvestlige område omkring Tønder, jo bedre er det, hvis man også kan tysk.

Som et lille kuriosom kan nævnes, at jeg ikke fattede hvorfor jeg dog skulle have have fransk i gymnasiet, men det bevirkede faktisk at jeg kunne sige en sætning eller to på fransk, da jeg deltog i et internationalt samarbejde om læring på den skole jeg var ansat på i 2002. Og det blev vel modtaget. Præcis som det at jeg kunne fransk medførte at jeg kunne læse en fransk wlakthru (eller solution) for Diablo 2's Expansion Pack (udvidelsespakke), så jeg kunne færdiggøre dette glimrende spil. Så, jo, man ved aldrig, hvornår man kan få brug for sine sprogkundskaber....

Der er jo ingen, der har sagt, at vi IKKE skal lære engelsk. Davidsen-Nielsen og andre har blot tilladt sig at pege på, at det er rigtigt klogt at sørge for at være i stand til at orientere sig på mere end ét fremmedsprog.

Og så må man ikke glemme, at talrige undersøgelser viser, at højst 20% af danskerne taler så godt engelsk, som 80% tror, de gør.

Per Vadmand:

"Og så må man ikke glemme, at talrige undersøgelser viser, at højst 20% af danskerne taler så godt engelsk, som 80% tror, de gør."

Sikkert en mærkelig sætning, som minder lidt om noget fra "Alice i Eventyrland ". Men hvis jeg fortolker det rigtigt, betyder det, at kun 20% af danskere taler godt engelsk. Nu ved jeg ikke hvorfra disse tal kommer, men som professionel engelsklærer i 34 år, må jeg sige, at sådanne tal er meningsløse, fordi der aldrig er et punktum eller niveau, hvor ens sprogfærdigheder skift fra dårlige til middelmådige til gode. Når man lærer et fremmedsprog, og fortsætter med at lære det gennem livet, enten formelt eller ved at bruge det rent praktisk, om det er skrifligt eller mundligt, forsætter man med at lære ny ting, og fohåbentligt at blive bedre til det.

Dette sker ikke altid, især med accenter, og tildels med grammatikken og syntaks. Jeg har nemlig lært dansk som fremmedsprog, ved at lære det som voksen i 70erne. Jeg forlod Danmark permanent i 1982, men siden har jeg kunnet vedligeholde det ved at kommunikere med min dansktalende ældste søn, som er dog mere eller mindre tosproget, og med mine mange danske venner og bekendte, og jeg besøger DK en gang imellem. Jeg ved ikke, hvorgodt mit dansk er; der må andre bedømme, men jeg fortsætter bevidst ved at prøve at forbedre det, og de andre fremmede sprog, jeg er mere eller mindrer fortrolige med, både mundtligt og skriftligt.

Dvs. man sjældent blive helt perfekt i alle aspekter af et fremmedsprog, men det er heller ikke nødvendigt. Hvis kommmunikationen komme igennem, hvilket det gør med lidt god vilje, er det det vigtigste.

Nogle folk (nok inkl. mig) kan blive forstenet (på engelsk "fossilised") i visse aspekter af sproget eller sprogene de har lært sig, især med hensyn til accenten og udtale, men som sagt også i grammatikken, og syntaks, især i talesproget. Jeg havde at gøre for 4-5 år siden med en kinesisk lektor i ingeniørvidenskab ved Exeter universitet, hvis engelsk nogle få britiske studerende påstod, at de ikke forstod, og jeg skulle prøve gennem øvelser osv. at forbedre hans udtale. Hans engelsk var ganske flydende, men der er ingen tvivl om, at han havde en ret stærk kinesisk accent, hvilket han erkendte selv. Jeg kunne generelt godt forstå ham, også nok fordi jeg er vandt til at høre alle slags udenlandske accenter, og han havde aldrig nogle vanskeligheder om sin færden hverdag i samfundet.

Men selv om jeg kunne få ham til at udtale mere "korrekt" i øvelserne, lykkedes det aldrig mig at få ham til at udtale bedre udenfor øvelserne, fordi han var blevet "forstenet" efter mange års daglige brug af engelsk, med en accent der fungerede ganske godt til hverdag og blandt sine kolleger. Det interessante er, at han aldrig havde problemer med udenlandske studerende, f.eks. dem på Erasmus kurser fra andre europæiske lande, som allesammen sagde de godt kunne forstå ham. Det har medvirket til at forstærke min tro på udvikling i fremtiden af en slags internationalt engelsk, som kommer til at adskille sig betydeligt fra de anglo-amerikanske normer.

Mit citat skulle forstås derhen, at det er påvist mange gange, at dankerne vurderer deres egne engelskkundskaber langt højere, end der er objektiv basis for.

En interessant bivirkning af den engelske dominans er den fabelagtig positive opfattelse af England og USA i enhver henseende - kultur, historie, teknik, videnskab. Eksempel: Det udmærkede populærvidenskabelige tidsskift Alt om Historie omtaler fuldstændigt udokumenteret og meningsløst de tyske kejsere Frederik Barbarossa og Karl den Store som berygtede og magtbegærlige - findes der overhovedet upopulære amerikanske eller engelske historiske personer, kulturpersonligheder eller videnskabsmænd?

Jakob Schmidt-Rasmussen skriver:

"Det er bydende nødvendigt, at alle EU-borgere har et sprog til fælles, som de kan tale og forstå på et riemligt højt niveau, hvis der skal udvikles en politisk offentlighed i EU!"

Jeg ville gå videre, og siger, at det er bydende nødvendigt, at så mange EU-borgere som muligt har to eller treapoge tilfælles. Engelsk også, ja, men også tysk, fransk, italiensk eller spansk. De første tre af disse sprog er vigtige på et europæisk niveau, hvor tysk er modersmål til ca. 90 millioner indbyggere, fransk til ca. 65 millioner (inkl, dele af Belgien og Schweiz), Engelsk til ca. 64 millioner (inkl. Republikken Irland), og Italien ca. 60 millioner (inkl. to sydlige schweitsiske kantoner). Spansk (castiliansk) tales af circa 35 millioner, hvis man tæller de tosprogede katalaner, baskere og gallegotalende med, men er verdens næststørste sprog, efter mandarinkinesisk og foran engelsk.

Man kunne gøre det til en krav, at alle folk, som gerne vil uddannes ved højere læreanstalter i Europa, skulle kunne bevise et rimeligt niveau på mindst tre af disse sprog, som ikke nødvendigvis behøver at inkludere engelsk, og også kunne ved tilvalg, specielt hvis man insisterede på mindst tre udenlandske sprog, indbefatte andre europæiske sprog, inkl. for eksempel, dansk, nederlandsk, polsk osv. . Dét ville bidrage til en hurtig spredning af sprogkundskaber blandt europæer.

Det ville også bidrage til at udvider muligheder for Erasmus og Socrates programmer til andre lande end Strobritannien og Irland, som modtager en alt for stor andel af studenter på disse programmer, pga. at de fleste europæiske skoler prioriterer engelsk som fremmedsprog.

Jakob Schmidt-Rasmussens forslag er alt for fattigt i sine ambitioner. Og at sige, at alle EU borgere skulle kunne engelsk, inkl. f.eks. bønder og industriarbejdere i f.eks. Italien, er både unødvendigt og utopisk. Selvfølgelig burde der være muligheder gennem f.eks voksenundervisning for at lære andre sprog for dem, der vil, men det ere spild at tid at præve at påtvinge det til disse gruppe. Folk som færdes i fremmede lande burde selv prøve sig frem med sprogene, der tilhører disse lande.

OK Jakob. Men jeg synes, selv om jeg er englænder, at det skulle være tysk, som det fleste talere som modersmål i Europa, udenfor Rusland. Engelsk dominerer nok i verden allerede.