Læsetid: 4 min.

'Kunne du tænke dig en ged i julegave?'

Igen år tilbyder en række NGO'er at formidle juleforbruget over i konkret nødhjælp
7. december 2007

Historien om et land: Der var engang et land. Skønt det havde en ubetydelig størrelse i forhold til resten af verden, var det utroligt velhavende. Til jul kunne børnene ønske sig alverdens legetøj fra Fætter BR, og når de blev større, kunne de ønske sig Playstations, iPods og fjernsyn. De kunne ikke bare ønske sig det - de fik det...

Når det ikke var jul, havde indbyggerne mange problemer: Skal vi have kylling eller flæskesteg til aftensmad? Nokia eller Samsung? Coca-Cola eller Faxe-Kondi? Derfor havde de ikke tid til at tænke på andre end sig selv, skønt andre rundt omkring i verden også havde problemer. Landet Folketing sad tit og diskuterede, om det var forsvarligt at give én procent af landets samlede indkomst som hjælp til andre lande. Det var der mange, der mente, at det ikke var.

Folk i landet elskede mode. Tit var navnet eller mærket på varen vigtigere end kvaliteten. Det samme var tilfældet, når de skulle hjælpe resten af verden. Skulle man give et bidrag til oprydningen efter en naturkatastrofe, skulle det naturligvis være et kendt projekt. Hvad betyder et jordskred i Bangladesh, krig i Sudan eller fattigdommen i Sierra Leone, når det nu er på mode at give et bidrag til tsunamien i Thailand? Ingenting. For landets indbyggere ville hellere at se indsamlingsshows i tv for et enkelt projekt, end de ville se sandheden om resten af verdens problemer i øjnene. Derfor fandt landets nødhjælpsorganisationer også på alle mulige skøre projekter, som at give en ged eller en flok høns i julegave til folk nede i Afrika. Nogle af projekterne blev en kæmpe succes. Andre blev glemt, selvom de egentlig var mindst ligeså gode. - Kun fordi de ikke kom på mode.

Hvis jeg var afrikaner, ville jeg da sikkert gerne have en ged. Og jeg tror da også, at ofrene for tsunamien var lykkelige over den hjælp, de fik. Det er bare sørgeligt, at vi efterhånden kun hjælper andre for at fjerne vores egen dårlige samvittighed.

Alle kan vel godt lide at gøre en god gerning, det er en rar følelse at have gjort noget for andre og især hvis man også kan vise til andre mennesker, at man har gjort det. Derfor er julegeden god, da den opfylder både kravet om rent faktisk at gøre noget godt, men også det at man kan vise det til resten af verden, både når gaven bliver pakket op, men også når andre spørger om man har fået købt sine julegaver, så man kan fortælle hele historien om fattige børn og ens gode gerning.

Helt generelt ville jeg sagtens kunne undvære de fleste af mine julegaver til fordel for en ged eller to. Jeg ville nok blive ret skuffet, hvis jeg åbnede gaven fra mine forældre eller allernærmeste familie og så, at jeg havde fået en ged. Men jeg ville hjertens gerne give afkald på hele den overflod af gaver, alle deler ud til hinanden i juletiden. Jeg ville heller ikke have det fjerneste imod at vinke farvel til de julereklamer, konfekt, glanspapir og havenisser, der pryder i både oktober, november og december. Og så sende alle de penge, jeg normalt ville spæde i disse ting til fattige mennesker rundt om i verden, så jeg følte, at jeg havde gjort noget.

Så min konklusion må være, at jeg ikke ville have noget imod at få en ged i julegave, men ville blive mere glad for selv at give en, også selvom begge dele hjælper lige godt, for jeg tror, at de fleste mennesker ubevidst eller bevidst godt kan lide at få lidt kredit og omtale somgodt menneske, og det får man, hvis man giver en ged.

Ideen med at give en ged, en pose ris, en ko eller noget andet til en familie i et u-land er rigtig god. Den der giver geden i julegave, og den der får geden, kommer tættere på fattigdommen i u-landene, og det er mere personligt at give en ged til en fattig familie, end at donere 300 kr. til en ulandsorganisation. På den måde ved man også, hvor ens penge ender, og at de ikke bare ender i et eller andet system. Red Barnet har lavet en ordning, hvor man kan give 100 kr om måneden til et barn i et u-land. Man har mulighed for at sende personlige ting til barnet, f.eks. billeder, bøger eller lignende. På den måde får man også et mere personligt forhold til den person eller familie, man hjælper. Jeg tror, at vi i nutidens samfund gerne vil komme tættere på fattigdommen, og derfor gerne vil give mere personlige ting. Det er dejligt at vide, at man har gjort noget godt ved at 'ofre' sin julegave til en fattig familie, frem for man får noget, som man slet ikke har brug for.

Jeg vil meget gerne have en ged i julegave, da det vil glæde mig meget at vide, at jeg har hjulpet nogen, som virkelig har brug for min hjælp.

Jeg vil hellere have en ged end noget, jeg egentlig ikke rigtig har brug for, men som bare har været et desperat ønske, fordi jeg manglede nogle ønsker til min ønskeseddel. Også selvom jeg måske går glip af de nye sko.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu